[#20519] Geble Pedersen , Søren Hvid og Steffen Hanssen Soop +

[Gjest Finn Oldervik]

Eg ser at eg har vore litt sløv når eg har lese det som står under Karen sitt våpen i Rostgårds våpenbok (52).Den biskop Geble som er omtalt i våpenboka er ein biskop som skal vera nemnd kring 1256, altså ikkje biskop Geble Pedersson i Bergen. Heller ikkje den Geble Pedersson som er nemnd nedst på sida kan vera biskopen sidan han er titulert som Mag. Det må med andre ord vera Geble Pedersson Krag og våpenet til mor hans (Kirstine Andersdotter?) som der er skildra.

[Gjest Olav Helge Angell]

Finn (jf. 72), Gjeble Pedersson i Gildeskål kan ikkje vera barnebarn av Geble Pedersson Krag. Den siste var født rundt 1555, den fyrste seinast på slutten av 1580-talet. Det kan/må innebera at Gjeble Pedersson i Gildeskål høyrer til generasjonen etter Geble Pedersson Krag, ikkje to generasjonar etter. Ei mogleg løysing kan vera at Gjeble Pedersson i Gildeskål er dotterson til Peder Simonsson. Om Absalon nemner alle barna hans, er den nærmaste dottera å velja ho som vart døypt i 1564 (eldste dottera).

[Gjest Finn Oldervik]

Olav, du har sjølvsagt heilt rett i det du skriv i innlegg (77). Det var da også meininga mi at det skulle stå systerson i mitt innlegg (72), ikkje dotterson.

[Gjest Torbjørn Seiring]

Hei.Jeg har jo fulgt med i diskusjonen om Gieble-ne og har sjølsagt også tenkt på hvilken sammenheng det kunne være mellom dem,- for en sammenheng mener jeg så absolutt det er. Og jeg må bare si meg helt enig med Olav (78) og Finn (79) at deres konklusjon må være den mest troverdige. Gieble (Gildeskål) sin mor må jo ha vært svært ung da hun giftet seg med en Peder og fikk sønnen Gieble, men det var jo slett ikke uvanlig med unge bruder den gang. Og jeg tror jo at Gieble i Gildeskål var en ganske ung mann da han kom til menigheten der,- sjøl om det jo også var vanlig at eldre prester giftet seg ungt. Skal løsningen på gåten være som nevnt i de to innleggene forut så må vi bare gå ut fra at Gieble var ung, og han giftet seg jo med en ung enke som overlevde ham med mange år.Kanskje er 'gåten' løst?Mvh Torbjørn.

[Gjest Torbjørn Seiring]

Hei igjen.Man kan ikke være nøye nok! Innleggene jeg viser til var sjølsagt 77 og 78!Torbjørn

[Gjest Leiv Skjerve]

Forsøk på å finde en forbindelse fra Bergen til GildeskålPeder Simonsen Krag f kr 1520 (med bestemor Agnete) har en ukjent bror'Daniel' Simonsen Krag fkr 1520 (med bestemor Agnete) Han har en datter:'Karin' 'Simonsdatter' Krag fkr 1550 som blir gm Peder UkjentDe får sønnenGeble Pedersen fkr 1580

[Gjest Finn Oldervik]

Har nok ikkje særleg tru på konstruksjonen til Leiv. Eg trur ikkje det er muleg å å gå utanom Peder Simonsson (Krag) her, då det var for Peder at biskop Geble var velgjerar. At både Peder og etterslekta hans gjerne ville æra Geble Pedersson ved å kalla han att er forståeleg.Eg gissar på følgjande scenario;Eldste syster til Geble Pedersson (Krag);NN. Pedersdotter f. ca 1564 g.m. Peder NNson.Desse to får ein son kring 1580 som dei kallar Geble.Foreldra til den siste Geble døyr og han får veksa opp hos morbror sin, presten Geble Pedersson (f. ca 1555) i Fana. Dermed vert Geble Pedersson f. ca 1580 fosterson til Hr. Geble i Fana og den unge kona hans, Agnethe. Dette kan synast å vera årsaka til at eldste sonen til Geble i Gildeskål vert kalla Geble, samt at Agnethe også vert nytta i den ættegreina.Dette er det truleg ikkje muleg å prova nokon gong, men for meg verkar dette som ei plausibel forklaring på namnebruk, samtidig som kronologien er så nokolunde på plass.

[Gjest Leiv Skjerve]

Karin Simonsdatter Krag rettes til Karin Danielsdatter KragGeble Pedersen 1580 blir da oppkaldt etter sin morbror Geble Pedersensom var oppkalt etter biskopen

[Gjest Arnfrid Mæland]

Superintendant Gebbel (Geble) Pedersen nevnes i et dokument i 1537 sammen medBille, Eske Pedersen, hr, (Svanholm linjen) til Svanholm (d 9.2.1552) g m Sophie Henriksdatter Krummedige til Vallen og Månstorp.Bille, Ove Pedersen, hr, biskop i Århus (d 10.4.1555) 1547.Krummedige (danske linje) Sophie Henriksdatter til Vallen, Ellinge, Månstorp og Assendrup (d maj 1539) g m hr Eske Pedersen Bille til Svanholm.Stedene som nevnes i dokumentet er:Herlufsholm hovedgård, tidligere Skovkloster, Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg herredSaltø hovedgård Karrebæk sogn, Øster Flakkebjerg herred.Jeg kan, om dere ønsker det, finne ut hva dokumentet gjelder.Ellers står det en god del i BBH om Geble Pedersen. Men det er trolig kjent for dere.Mvh Arnfrid

[Gjest Leiv Skjerve]

Mit Innlegg 83AvklaringGeble Pedersen Krag, Fana fkr 1555 oppkalt etter biskopen har en sønnesønn Geble Michelsen KragHans søster Elisabet fkr 1555 har en dattersøn Gabel Moritsen BjørkedalHans bror Daiel fkr 1565 har en sønnesønn Geble Nilsen HordnesOg som antakelseHans antatte søskenbarn Karin har en sønn Geble Pedersen i Gildeskål 1580 Oppkalt etter sin mors søskenbarn Geble Pedersen KragHer var det mange skjær i sjøen-Håper nå at i hvert fall logikken ? ? nå er i orden

[Gjest Olav Helge Angell]

Til Finn (82): Eg finn førestillinga di om at Gjeble Pedersson i Gildeskål skulle ha vokse opp hos namnebroren i Bergn, lite sannsynleg. Den eine grunnen eg har er det Inger Eide skriv i ein annan debatt Lenke (innlegg 107, jf. denne debatten innlegg 48) om at då Gjeble overtok Gildeskål kall etter den førre presten, laga han eit oversyn over inventaret som han personleg underteikna 'Gabelus petrejus Nidrosiensis'. Det kan vel tyde på at Gjeble hadde vokse opp - eller i alle høve gått på skole i Trondheim - eller vil det vera ei feiltoking?

[Gjest Leiv Skjerve]

Fra Ingers Innlegg 9 rekapituleres fra en lenke,en tysk biografiBand VII. (1994) Spalten 132-133 Autor: Ingun MontgomeryPEDERSSØN, Geble,* um 1490 in Herøy in Helgeland, Norwegen, 1557 alsBischof in Bergen in Westnorwegen. Zuerst ging er inTrondheim zur Schule, aber als sein Vater Ratsherr inBergen wurde, setzte er dort sein Studium fort. DerDomkapitel sandte ihn ins Ausland um weiter zu studieren.Er zog nach Alkmaar, Minden und Löwen. Als beide seinenEltern dem niederen Adel in Norwegen gehörten waren seineMöglichkeiten eine Karriere außerhalb der Kirche zumachen, begrenzt. Mathematik und Musik waren seine größtenInteressen aber auch die lateinische Sprache zog ihn an.Während seines Studienaufenthaltes wurde er von demerasmischen Humanismus geprägt. Mit den reformatorischenGedanken ist er wahrscheinlich nicht in Berührunggekommen. - Nachdem er Magister in Löwen geworden war,kehrte er wahrscheinlich 1517 nach Bergen zurück, wo erSchhulmeister an der Kathedralschule wurde. 15.10. 1518wurde er Mitglied des Domkapitels und bald auch Pfarrer ander Marienkirche. Als Bischof Andor 1521 starb wurde G. P.vom Domkapitel beauftragt mit dem König Christian II. überdie bevorstehende Bischofswahl zu beraten. Als derErzdiakon Olav Torkellsson 1523 ausgesehen war, sandte erG. P. nach Rom, um die Bestätigung des Papstes einzuholen.Selbst wurde G. P. in einem Brief vom 15.7. 1523 vom Papstals Nachfolger vom Bischof Olav als Erzdiakon bestätigt. -1526 wurde zum ersten Mal reformatorisch in Bergengepredigt, wahrscheinlich meistens unter den hanseatisSom kilde for biografien anføres Lit.: A.Chr. Bang, Kirkehistoriske Smaastykker, 1890; - A.Chr. Bang, Den Norske Kirkes Historie i Reformations-Aarhundredet, 1895; - Absalon Pederssøn, Dagbok og Oration om Mester Geble, Hrsg. R. Iversen u. O. Kolsrud, 1963; - T. Ellingsen, Mester Geble - Adelsmann og kirkeleder, in Kirke og Kultur 91, 1986, 466-480.

[Gjest Arnfrid Mæland]

Absalon Pederssøn Beyer: ORATION OM M: GEBLE '' Anden Part. Den første Bog. Det fierde Capitel. Om kirckernis Betienter, eller hvo dennem haff- ver forestaaet. Effter Reformatzen Haffver effterfølgende Superintendenter forvaltet Bergens Stift, oc vaar: 1. M: Gabelus eller Gieble Pedersen den første Evangeliske Superintendent fød vdj Norge paa Helligeland, aff Welbyrdige ærlige Forældre, hvis Fader vaar Raadmand vdj Bergen, hans Moder heed Margrethe ocsaa aff Adel, oc vaar det Almindeligt i de Tide i Bergen, at Laugmænd oc Raadmænd vaare aff Adel, som med deris Waaben oc Seigel der hengde for deris Domme, bevisis kand. *'' Den Første Part. Den Tredie Bog. Det 4 Capitell. Om den anden Øfrighed, giæslig oc Verdslig, høy oc laug som findis i Bergen By. Han haffde først gaaet i Skole udj Trundhiem, dernæst udj Bergen der fra reyste siden til Holland, hvor hand gick vdj Skole i en Kiøb- stæd heeder Alckmar. Vdj bemelte Stad kom en fattig, simpel oc enfoldig Student, oc bad M: Gieble, at hand ville hos Abbeden, som vaar sammesteds vdj Closteret, giøre Bøn for hannem om nogen Hielp, hans Studia dermed / at forfremme. Da hafde M: Gieble en hærlig Oration til Abbeden, hvilcken, der hand hørde hans Tale, oc der hos gaff vel Act paa hans Sæder, da begynte med sin søde Ord oc Tale, at tilraade M: Gieble, hand wille indgiffve sig i Closteret, oc være en Munck, da ville hand hannem indtage, oc altid for nogen anden giøre til Gode. Hvorpaa M: Gieble hannem tackede, oc sagde sig endnu ingen Lyst at haffve der til, men heller endnu meere sig udj Bogen at forfremme; sagde end ydermeere: Venerande Domine Abbas, nondunn venit hora mea. Der fra reyste hand siden til Løven, oc der studerede indtil hand promoverede in Magistrum Philosophiæ. Imidlertid hafde hand god Omgiengelse med Erlig, Welb: Vincentz Lunge, som siden aff Bisp Oluff i Trundhiem, den sidste Bisp blef slagen ihiel: Item, med Doct: Christierno Morsiano Doct: Medicinæ, med hvilcke hand studerede, oc hafde besynderlig Wenskab. Hans Privati Præceptores heede Bartholomæus Coloniensis oc Johannes Murmecius. Han haffde besynderlig Lyst til Mathesin, hvor i hand altid øffvede sig, oc ki- øbte mange Instrumenter, disligeste elskede hand Musicam. Der hand vaar hiemkommen til Bergen, blef hand aff Bisp Andor eller Anders forordnet først til Skolemester, oc siden vdkaaren til Canich, endelig til høye Alter i vor Frue Kircke. Effter Biscop Andors Død, vdsende Bergen Capitel M: Gieble til Ko: Ma: vdj Danmarck, om en Biscop i M: Andors Stæd igien, oc effterdj Kong Christiern den anden samme Tid med Adelen haffde at bestille, blef dennem omsider svaret: / at de maatte eligere sig en hvem de ville; da vdvalde de en ved Naffn Oluff Torckelsen Canick oc Ærckedegn vdj Bergen; Hvor effter M: Gieble blef for- skicket til Rom, om Biscop Olufs Confirmatz hos Paven. Der hand vaar ankommen till Rom, gick hand der lenge, førend hand fick Beskeen, oc smurde Cardinalers, Curtisaners, oc andris Næffver med Ducater, som tiente vdj Pavens Hoff, forvden hvad ellers Paven self fick, hvor vdoffver hand blef v-taalmodig, oc sagde: Jeg loffver eder det, at vi Norske effter denne Dag, aldrig meere skulle komme til Rom; hvor til de svarede: hand skulle icke tale for høyet, at det maa skee iche skulle komme den hellige Fader til Øren, oc iche stort gaffne hannem. Denne Spaadom gick vd omsider paa M: Gieble Self, endog hand da icke forstod det. Effter forrettet Ærende kom hand fra Rom igien med Bisp Olufs Confirmatz om Indvielse, da blef hand selff vdvalt til Ærckedegn. Bisp Oluf forestod Bergen Stifft vdj 10 Aar, oc døde, hvilcket der Ærckebispen i Trundhiem spurde, eligerede hand M: Gieble til Bisp igien, hvilcket Capitelet i Bergen stadfæstede, oc vaar saa Electus i nogle faa Aar. Effter Bisp Oluffs Død, sende M: Gieble en Canich ned til Kong Christian med Bisp Olufs Testament, oc SiæleGaffve, hvilcket de Papistiske Bisper pleyede at forære deris Konge med, og vaar det it Sæt at Sølff Staabe, som mange stod vdj hver andre, hvilcket vaar saa svart oc tungt, at en Karl haffde nock der vdj at bære. / M: Gieble reyste saa ned til Danmarck 1537, oc blef aff hans Ko: Ma: kaldet til Superintendent offver Bergens Stifft, oc ordinerit vdj vor Froe Kircke aff Doctore Johanne Pomerano, med Siu andre Bisper vdj Danmarckis Rige, ipsa Dominica decem leprosorum. Der Ordinantzen vaar endet, effter Prædicken, sendte hand Doct: Pomerano nogle Kander Win med en Skienck oc Foræring, hvilcken høyligen tackede derfore, effterdj hand forstod, at M: Gieble haffde vdsendt den, sagde hand til Budet: Nonne decem mundati sunt? Novem autem ubi? Non sunt reversi qvi darent gloriam Deo, nisi hic alienigena? Ere de iche tj rensede? hvor ere de Nj? Kom der ingen igien at giffve Gud Æren, vden denne fremmede? Meenen- dis dermed, at der vaar fleere Biscoper, som hand haffde Ordinerit samme Dag, men der vaar ingen som sende hannem Skienck, vden den fremmede aff Bergen vdj Norrig. Samme Tid fick hand aff Ko: Ma: til Løn oc Wnderholdning Munckeliff oc S. Hans Closters Rente, oc mens han leffvede, beholt den. Der M: Gieble kom igien til Bergen fra Danmarck, betænckte hand sin Æd, hand giorde Gud oc Ko: Ma: vdj sin Jndvielse til Bispe-Embedet, at hand med all Flid kunde forfremme Guds Ord, oc Menniskens Salighed; Lod derfore strax bygge en Skole paa DomkirckeGaarden, som vaar den første effter Reformatzen, oc beskickede der til en fin, hæderlig oc Gudfryctig Mand til Skolemester; Hvilchen hand formanede for alting flittigen at skulle vnderviise Wngdommen vdj den lille Lutheri Cathechismo, oc den tit oc offte for dennem igientage. Hand beflittede sig ocsaa storligen, der Scholen vaar færdig, at opbygge oc forbedre den forfaldne Kircke, som Munckerne tilforn intet ville hielpe paa, thi den stod til Nederfald, hvor paa hand af sine egne Pænger bekostede offver tusinde Gylden, oc dennem med meere til Kircken forærede, til Zirat oc anden Fornødenhed; Dis- ligeste aff sine egne Pænger lod opbygge Superintendentens oc Sogne Præstens Boliger. Der S: M: Gieble haffde saa forbedret Kircken, Skolen oc Tienernis Boliger, fornam hand vel dagligen en stor defect oc mangel paa Personer, som skulle tiene i Kircker oc Skoler, saavel paa Bygden som i Byen, hvor offver hand offte skræf Doctor Peder Palladio til effter adskillige Tienere men hand kunde dennem icke bekomme, thi de vilde iche gierne drage fra Danmarck, oc hid op til Norrige, som da af it Almindeligt Rycte vaar sagt, at være saa farligt, oc et haard Folck vdj, som sloge Præster oc andre ihiel, oc der laae en føye Wnderholdning til Embederne; Da haffver Gud opvact hannem til en synderlig Nidkierhed, at forfremme Religionen oc Guds Ære. Oc endog at hand baade kunde oc maatte vel haffve indgiffvet sig i den hellige Æcteskabs Stat, oc afflet Børn oc Arffvinger, alligevel vilde hand det ey giøre, først fordj hand vaar en kysk Mand af sin / Natur, som hver from Menniske, som hannem kiende, kunde giffve hannem det Widnisbyrd; Dernæst, at hand med sit Gods oc Pæn- dinge kunde forfremme Guds Ære oc Menniskens Salighed, oc være sit Fæderneland til Ære oc Prydelse, oc andre til et got Exempel. Mig dragis til Minde, at om Sommeren en Tid 1549, der ieg Absolon Pedersen vaar hiemkommen fra Kiøbenhaffn, da vaar hos hannem baade Præster oc Borgere oc deris Hustruer, giorde hand sig lystig oc glad med dennem, som hand vaar ocsaa en gladsom Mand med Sine Wenner; da raadde nogle aff dennem hannem, at hand maatte endnu giffte sig, oc afle Børn oc Arffvinger; hvor til hand svarede: Huad sige J mig aff Børn oc Arffvinger, See, (sagde hand: Nickendis til mig, som sad med til Bords) der sidder min Søn oc Arffving, hand oc hans lige ere mine Børn oc Arffvinger. Hvilcket sandeligen hand fuldkom, iche alleene med Ord, men rundeligen med mange store Welgierninger, hvorfore hand haffver nu en ævig Løn i Guds Rige, oc skinner klarere end Solen. Det haffver hand ey alleene mod mig, men oc mange andre beviist, som jeg nu korteligen vil fortælle. Effterad min S: Farbroder haffde holdet mig til Skole, fra ieg vaar Sex Aar gammel, indtil paa mit femtende Aar, oc ieg haffde noget forfremmet mig udj min Grammatica, oc kunde maadelig vel skriffve; da naar M: Gieble hafde noget synderligt at lade skriffve, hvilcket hand vilde sende / oc forskicke til Præsterne paa Bygden, kallede hand nogle der til af Skolen, der iblant vaar ieg, hvor hand fick see min Haandskrifft. Det begaff sig 1543 ved det pas at hand lod læse Nicolaum Borbonium i Skolen, oc ieg gick til M: Gieble, bedendis, at hand oc ville laane mig samme Bog, hvilcket hand oc giorde. Der ieg kom paa Kirckegaarden lit effter 12 slet, talede Skolmester mig til, hvor ieg haffde været, meden ieg kom saa silde, da svarede ieg, at ieg vaar hos Bispen, oc laante aff hannem Borbonium, paa det ieg kunde skriffve Wersene ret, thi ieg haffde exciperet dem vrangeligen, hvor offver Skolemester bleff vræd, oc gaf mig Hug, at ieg icke haffde bespurt mig med hannem, oc ladet hannem forbedre, hvis Wild- farelse der vdj kunde være. Der ieg haffde brugt Bogen, bar ieg den til M: Gieble igien, da hafde hand spurt, at ieg hafde faaet Hug af Skolemester, fordj ieg laante Bogen aff hannem, trøstede hand mig sigendis: Giff dig tilfreds, tag det til gode aff din Skolemester, ieg skal giøre dig til gode for det, at du fick Hug for min Skyld, du skalt være min Søn. Oc tog mig saa strax til sig paa Bispegaarden, fick mig Herberg, Seng, oc en Svensk Degn, som oc skulde læse offver med mig. Om Høsten der effter 1544, sende hand mig ned til Danmarck, oc forskræf mig flitteligen til S: Doct: Peder Palladium hos hvilcken ieg vaar i fem Aar, oc M: Gieble aarligen betalde = 20 Daler for min kost, forvden hvis Skienck, hand gaf hannem oc hans Hustrue for deris W-mage. / 1549 ved Paaske Tid drog ieg hiem effter Doctoris Palladij Raad, som skræf for mig til M: Gieble, bedendis, at hand oc vilde holde mig vde til Wittenberg, oc vaar der indtil 1552 kom saa hiem Kyndelmisse Afften. Skibet kom ind i Herøen hellig tre Kongers Afften, paa hvilcket Skib oc vaar her Jens Riber Superintendent vdj Stavanger, saa maatte vi drage Fløtning til Bergen. Siden paa Fastelaffvens Søndag giorde hand Brøllup til fire aff sine Børn oc Sønner, først mit, dernæst her Mickel SognePræstis; For det tredie her Willems; Oc for det Fierde, Niels Organistis; oc vaar det et statteligt Brøllup, til hvilcket hand lod biude meget Folck, oc giorde siden aldrig saa stort et Brøllup, oc hand gaff hver til Hiemme-Gaffve = 50 Berger Gylden, oc frit Brøllup, oc fick der- forvden hver sit Kald. Mig kallede hand til Læsemester; Her Mickel till SognePræst i Domkircken; Her Willem til Capellan; Niels Mogen- sen til Organist. Haffde vi allesammen været hans kiødelige Sønner, hvorlunde kunde hand skicke sig bedre mod os? Dernæst sende hand her Mickel Joensøn oc her Oluff Sogne- Præst vdj Kind til Kiøbenhafn, oc holt dennem til studium, oc her Thure som nu er SognePræst i WllingsWang i Hardanger, oc Laris Olsen fød paa Framnæs. Der disse Studerede i Kiøbenhaffn 1548 begaff det sig, at de fick ingen Hielp fra Norrige, oc der vaar en dyr Tid i Kiøbenhaffn, / da beklagede Sex aff de Norske Studentere sig for mig om deris store Trang, oc vaare begierendis, at ieg vilde andrage deris Nød for Doctor Peder, hvilcket baade ieg oc de siden giorde. Hand vaar strax velvillig, fordj hand vaar de Norske Stu- denters Fader, oc deris Tilfluct, naar dennem noget feilede; Hand gick strax op til Ko: Ma: Konning Christian den Tredie med lofflig oc salig Hukommelse, oc gaf hans Ma: de fattige Studenteris Nød oc Trang tilkiende; da befoel hans Ko: Ma: at Cancelleren schulle strax antvorde Doctor Peder = 60 Daler, hvilcket oc skeede, oc Doctor Peder bar dem hiem, giorde en Bog, oc skræff der vdj de Sex Studenters Naffn, oc fick dem saa Pængene effter Haanden, naar de trengde, paa det at de iche skulde v-nytteligen fortære dennem, oc maatte giøre Regenskab, oc indskriffve hvad de ville kiøbe for Pængene. Blant hvilcke vaar oc Her Lars Nielsen, som nu er Erckedegn i Trundhiem, oc Niels Organist som da tiente Fru Jde paa Walløe. Der ieg skræff hannem til at Ko: Ma: haffde skienckt hannem de 10 Daler, fick hand Forloff, oc gaff sig til Skolen igien. Der effter holt M: Gieble her Peder Simensen till Studium i nogle Aar, oc hans Forældre hiulpe oc fast til med, hand drog ned 1548, oc kom hiem igien 1552. Fremdeelis begaff det sig, at en vng Persoen fød i Skotland ved Naffn Willem Hanssen, kom hid til Norge, med it Skotte Skib, som her schulde lades, da bekom Melckior Prydtz / Raadmand hannem, oc førde hannem til Bergen. Hand haffde lært i Skolen sine Gramma- ticalia, saa at hand noget hen talede ret Latine. Der M: Gieble for- merckte hans gode ingenium, holt hand hannem først lidet til Skole her i Bergen, oc sende hannenn siden til Rostock, oc forskræff hannem til Ludvig Dietz, siden sende hand hannem til at Studere i Kiøbenhaffn. M: Gieble holt oc en Persoen i Kiøbenhaffn til Studium ved Naffn Oluff Thordsen, som nu er SognePræst til Agerøen i Romsdall. Dernæst holt hand en Person ved Naffn Henning Due fød i Ryfylckie, til Studium i Kiøbenhaffn vdj mange Aar, oc der hand kom hiem, bleff hand kaldet til Skolemester, siden Byskriffver, hand slog en Hollansk Guldsmed ihiel; døde siden i Pesten, oc er begraffven paa Sandeid. Fremdeelis holt M: Gieble oc en Persoen ved Nafn Auden fød i Ferrøe, først til Schole, siden til Studium. 1555. den 16. Augusti bleff hand slagen med Popelsie, oc der offver med hans Willie, her Niels til Woos, oc Her Peder Simensen bleff sendt til Kiøbenhaffn, om en anden Superintendent, som 1556 komme med slig Beskeen tilbage, at M: Gieble skulle bliffve Bisp, oc Her Niels hans Suffraganeus. 1557 døde hand vdj Bergen den = 7 Martij, vaar Bisp i = 20 Aar, oc to Aar siug, førend hand døde. ''' * Dernest haffver den oc hafft sine Verdslige Øffrighed, oc ibland dennem I. Laugmænd, som tillige med er offver all Bergen Stifft oc kaldes Gula Tings Laugmænd, aff en Øe ved Naffn Guløe, hvor heden Kong Haagen Haagensen førde dette Ting; oc gaf det Nafn der aff. Hand hafde med sig 24 Raadmænd af hvilke de 12 vaare altid tilstæde, og de andre 12 i Nordlandene, oc hafde disse Andenes i forlæning Aff Kongen. ''''''Så vidt jeg kan se nevner ikke APB Gebles far ved navn. Derimot nevnes hans mor, Margrethe. I merknaden er det nevnt at 12 av de 24 rådmennene i Bergen var i Nordland. ''''''Er det noen som har sett disse våpnene: '' * M. Geble Pedersens møderne Vaaben.* 'M. Geble Pederson.Af et original Sigill hos Hr. Marcus Schnabel, Præst i Lier i Bergens Stift.[sparre som når opp i øvre skjoldkant, to seksbladinger over på hver side]'* 'Geble Persson Stictets Formynder i Bergen 1544D.N. AR nr. 90[to halve liljer hvilende mot hverandre slik at de danner en sparre, nedenfor en seksoddet stjerne]'* Kilde: Vigerust.net ''* Amund Tørresens Slekts 'Vaaben, i hvis første Felt en naturiigfarvet Øm og i andet Felt en halv Guldlillie, begge faste paa Delingen, samt paa Hjelmen en Ørnevinge'samt note'*) Vaabenet forekommer dog tidligere. Saaledes førte en Bjørn Ambjømsen paa Voss 1365 en halv Øm og en halv Lillie i Vaabenet, hvilket ogsaa Tjostolf Dyrasøn 1356 gjorde (jfr. Saml. t. d. norske Folks Sprog og Hist., IV. 102 og 108, jfr. III. 593 Noten). Ogsaa Geble Pedersen, der var en Søn af en Peder Simonsen fra Helgeland og baade paa fædrene og mødrene Side skal have været af gammel norsk Adel, følle et noget hgnende Vaaben.'* Kilde: Thomle i PHT 1896 s 156-157 Mvh Arnfrid

[Gjest Arnfrid Mæland]

Dette skal ettersigende være Magdalene Tørresdtrs segl.Kilde: Bjørn J Dahle

[Gjest Arnfrid Mæland]

Her er Geble Pedersens segl og navnetrekk.På seglet skal deyt satå S(IGILLUM) * GEBELINI * ARCI DIACONI * BERGEN(SIS). Fra et brev 1539 RA. Kilde: BBH.

[Gjest Leiv Skjerve]

Fra nevnte Thomles artikkel'Nogle opplysninger om den adelige Familie Benkestok' side 155 kan siteres::'Denne familie er den lille Slægt, der nedstammer fra Peder Amundsen i Tjøtten og som i sit Vaaben førte et delt Skjold, i hvis første Felt en halv Ørn fast på Delingen, og i annet Felt en halv Lillie, ligeledes fast påDelingen, med en Stjerne i det øverste Hjørneog på Hjelmen en Ørnevinge

[Gjest Arnfrid Mæland]

Forts 89) avsnittet om rådmennen i Bergen på 1500-tallet.I følge BBH hersker det en viss uenighet blant historikere om hvor mange rådmenn det var til enhver tid.Men, om det var slik at noen, tallet 12 er nevnt, av rådmennene var i Nordland; Kan man da tenke seg at biskop Gebles far var en av dem?Kan man videre tenke seg at det kan ha vært et visst slektsskap mellom biskop Geble og Peder Amundsens slekt i Tjøtta? Nonnen Elisabeth Pedersdatter bodde, som kjent, hos Geble. Hun skal ha vært datter av Peder Amundsen.89) og 91) Seglet vist i 89) mangler hjelm, så det kan kanskje forklare at der ikke vises 'en Stjerne i det øverste Hjørne og på Hjelmen en Ørnevinge'.Mvh Arnfrid M

[Gjest Arnfrid Mæland]

Ja, - også Elisabeth Pedersdatters niese, Birgitte Nilsdatter, bodde hos biskop Geble. Hun ble, som kjent, siden gm Hr Jens Pedersen i Os.

[Gjest Per Nermo]

(88:) Det er vel biskopen som omtales helt nederst i #88: Ogsaa Geble Pedersen, der var en Søn af en Peder Simonsen fra Helgeland og baade paa fædrene og mødrene Side skal have været af gammel norsk Adel, førte et noget lignende Vaaben.Om det skulle stemme at bispens far var (en adelig) Peder Simonsen (rådmann i Bergen, bosatt på Dønna (Herøy) i Nordland ?), er det mulig at denne Peder (født rundt 1455 ?) er en nær slektning (farbror ?) av den adelige Simon Jakobssøn Krag (1490-før 1562) [3 halvmaaner over en bjelke], rådmann i Bergen, som var far til sogneprest i Fana, Peder Simonssøn Krag (c1520-1580) (far til Geble P.s. f. ca. 1555) ?

[Gjest Finn Oldervik]

Eg trur det er den vanlege samanblandingen av dei to Geblane sin far som Thomble gjer seg skuldig i her. Vi har ikkje sett ei originalkjelde som oppgjev namnet til superintendanten sin far til Peder Simonsson.

[Gjest Arnfrid Mæland]

94) og 95) Jeg er med på tankegangen.Men hvor kommer opplysningen om at Biskop Gebles far var fra Dønna eller Herøy? Finnes dette dokumentert? Noen som vet?

[Gjest Leiv Skjerve]

Dagbok og Oration om Mester GebleKommentarbind ved Halkild NilsenHerfra siteres:'Dagbok side 3M(agister) Geble Pedersøn er født på Alstadhaug omkr 1490.Moren Margrete var av adelig ætt.Faren Peder Simonssønn ble senere rådmann i Bergen.G.P. gegynte på skole i Tronheim.fortsatte på Bergen katedralskole'

[Gjest Olav Helge Angell]

Til 96: Det synest i alle høve å vera allment godtatt at han var derifrå, sjå t.d. Norsk biografisk leksikon bd. 3 - så vidt eg minnest.

[Gjest Arnfrid Mæland]

Så vidt jeg har klart å finne ut er det ikke dokumentert at Peder Simonsen var rådmann i Bergen på 1500-tallet.Er der noen som kan dokumentere dette?A

[Gjest Finn Oldervik]

Eg har også leita utan å finna nokon. Trur framleis at det var far til Geble Pedersson (Krag) som heitte Peder Simonsson og at biskop Gebles far heitte Peder NNson g.m. Margrete. Elles er det truleg rett at denne Peder held til på Helgelandskysten ein stad, kanskje som Nordlandshandlar med ein fot i Bergen. At han då kunne verta rådmann i sistnemnde by etter kvart finn eg truleg. Det var svært mange av rådmennene i Bergen på den tida som var av 'vepnar'adel og som dreiv Nordlandshandel.