Toppliste

... for simpelt Tyverie efter forhen en Gang ...

Utvandrarmuseet på Hamar har iallfall mikrofilmrullane frå dei norsk-lutherske kyrkjelydane i Amerika. Eg fann sjølv gull der for nokre år sidan. Lesesal og tilbod om overnatting hadde dei også.

De fleste som forsker på slekter fra Hadeland støtter seg til Randi Bjørkviks arkiv, men alt finnnes ikke der. Det hender at folk fra Hadeland dukker opp også andre steder. Jeg har gjennom lang tid notert funn av folk fra Hadeland andre steder, og tenkte at det kanskje er noen som kan ha nytte av disse funnene. Om ikke annet, så er de utgangspunkt for spennende "detektivøvelser". Jfr. forøvrig mine tråder med strays fra Ringebu og fra andre bygder i Gudbrandsdalen. 1. TB Øvre Romerike 1667, 3. oktober. Sak mot fangen Anders Andersen, født i Orsa i Østerdalen i Sverige. Hadde drept en soldat i Jevnaker sogn. 2. KB Nannestad 1690, 2. april. Trol. Laurits Pedersen Korsrud fra Lunner m. Sigrj Børgersdatter. 3. TB Øvre Romerike 1700, 25. oktober. Anne Johansdatter Biørtomp?, 36 år, født på Hadeland, vitne i sak på Eidsvoll. Var et «besoffuit qvindfolk», så hennes vitneprov ble kjent ugyldig! 4. KB Nannestad 1702, 12. november. Reg. i menigheten reservesoldat Hendrich Povelsen, kommet fra Hadeland, hittil tjent hos Christopher ....., skal nå tjene hos Ingebret Hauge. 5. PB Ringerike – Hallingdal 1702 – 1715, s. 204. Even Engebretsen Askim fra Gran og hustru Ingebor Svendsdatter selger halvgården Hval i Norderhov som Gulbrand og Niels Hval påbor, til Jørgen Lauritzen og Dorthe Trulsdatter på Hønen. 6. PB Ringerike – Hallingdal 1702 – 1715, s. 217. Poul Bioneskov ved sag i Hønefoss, sak om «klokkertoll». 7. KB Nannestad 1706, 1. januar. Døpt Fattig folks barn uden Menighed Elias Jørgensen? (Torgiersen?) og hans kvinde Anne? Fra Hadeland ... fra Jefnager, Maren. 8. KB Norderhov 1706, 20. mars. Døpt Østen Sifversen Bionevand. Moder Gubiør. 9. KB Gjerdrum 1708, 30. juli. Gudmund Gulbrandsen og hustru Eli Aastensdatter forpasset fra hr. Peder Lyche i Jevnaker til Gjerdrum, holdt til på Kulsrud. 10. KB Gjerdrum 1710, 18. mai. Døpt Elias Jcobsen og Kirsten Andersdatters barn Jørgen, omløbende egtefolch med pass fra hr. Povel Madsen i Jevnager. 11. KB Norderhov 1715, 20. januar. Trol Peder Bentsen og Ingri Andersd. Bionevand. 12. KB Aurdal 1716, 18. oktober. Publ. abs. Guri Pedersd. Hogsrud der udlægger barnefader Peder Johans. fra Hadeland som er rømt både af Menigheden og af sin tieneste paa Hogsrud. 13. KB Norderhov 1717, 21. mars. Døpt Michel Bionvaten og Marthe Andersdatters barn Tosten. 14. KB Norderhov 1717, 20. juni. Begravet ved h.k. Sifver Gulbrandsen, født på Hadeland, 39 år. 15. KB Norderhov 1717, 6. juni Døpt Michel Michelsen fra Hadeland og Siri Haraldsdatters uægte barn Marte. 16. KB Norderhov 1718, 6. november. Bgr Maren Erlandsdatter, fød paa Hadeland, 67 aar gl. 17. KB Norderhov 1721, 30. mars. Bgr Maren Nielsd. Bionvandet, 66 år. 18. KB Norderhov 1721, 2. november. Viet Hans Pedersen Bionvandet og Kirsten Andersdatter. 19. KB Norderhov 1722, 14. juni. Døpt Niels Hansen Bionvandet og Ingebor Gundersdatters barn Tharan. 20. KB Norderhov 1722, 7. november. Døpt i Viker Anders Knudsen Bionvandet og Giøa Hansdatters hjemmedøbte barn Berit. 21. KB Norderhov 1723, 14. februar. Trol i Haug Niels Mortensen Hovelsrud? og Goroe Helgesd. Brøderbye fra Jevnager Sogn paa Hadeland. Cop. 16. april. 22. KB Norderhov 1723, 18. april. Trol Ole Helgesen Brøderbye og Martha Torsd. Breyen. Cop. 6. oktober. 23. KB Nannestad 1725, 13. oktober. Døpt Niels Joensen og Ingrj Christensdatter som fra Hadeland efter deres beretning skal være hid kommen fra en platz under gaarden Biune liggende hos en husmand nafnl. Christen Olsen, deris Barn som blef kaldet Arne. 24. KB Norderhov 1727, 15. april. Døpt uekte barn Anne. Barnefar Tosten Christophersen Findløs fra Hadeland, mor Berte Andersd. Rondkedal? 25. KB Norderhov 1732, 1. mars. Døpt Ole Gulbrandsen Valhugus og Marte Torgrimsdatters barn Ragnild. 26. KB Nannestad 21. mars 1735. Viet Gulbrand Haagensen Kringler og Giertrud Castensdatter fra Gran sogn. 27. KB Norderhov 1736, 23. september. Døpt en fattig mands barn i fra Grans Sogn ved nafn , Anders Knudsen og Berte Nielsd. Barn kaldet Jacob. 28. KB Lier 1739, 8. mars. Begravet en fattig Enke ved navn Kirsti Andersdatter som døde i Kiøerud? paa Husebye eye, sagde sig at være komen fra Grans Sogn, og boet paa en plads kaldet Brenna, er bleven nedsat ved Frogner, og blef kast jord paa af Hr. Grønb. Frogner. 29. KB Nannestad 1746, 25. juni. Bgr en gammel legge-kvinde ved navn Ingebor Torgiersdatter som var fød paa Hadeland, og var 86 aar gammel. 30. KB Nannestad 1747, 9. juni. Trol corporal Christopher Jensen og Ingebor Larsd. Fra Gran sogn. 31. KB Norderhov 1750, 28. juni. Døpt Hans Nielsen Edsbraaten af Grans PG og Guri Svendsd’s barn Berit. 32. KB Nannestad 1765, 10. oktober. Bgr Anders Tostensen fra Hadeland, 1 ½ år. 33. Norske registre 1768, 2. september. Johanne Poulsd. Blegen, Gran, skilsmisse fra mannen Hans Torsen, Matros under .... Commandeur Captain Friderich Krogs Comando skal i Aaret 1761 fra hende og Børnene undvigt og nu uvist hvor hand sig opholder. 34. KB Nannestad 1773, 4. mars. Bgr Hans Skougen, en fattig mand fra Hadeland som var funden død paa ijsen ved Raasiøen, 70 aar. 35. KB Gamlebyen 1788, 5. oktober. Konf. Christine Larsdatter fra Jevnagers pr.gj. 36. KB Nannestad 1790, 14. januar. Døpt Kari Jensd. Rustads uekte barn Jacob. Utlagt til barnefar ukonf. Person fra Hadeland Pol Olson, nu ingen steds at finde. 37. KB Nannestad 1797, 31. juli. Viet enken Hans Ingebrechtsen fra Jevnager og p. Kari Pedersd. Humle. 38. KB Norderhov 1798, juni. Bgr Elling Andersen Bionskouens barn Knud, 2 år. 39. KB Nannestad 1803, 2. januar. Viet dragon Hans Petersen af Hadeland og enken Maren Guttormsd. Aamodt. 40. KB Kongsberg 1811. Døpt ungkarl, soldat ved Major von Grüners Compagnie, Anders Olsen Raadstad fra Hadeland, og pige Berthe Halvorsdatter Tandbergs barn Halvor. 41. KB Kongsberg 1821. Flyttet fra Kongsberg til Hadeland Amund Olsen ....stuen, 20 ¾ aar, pellmagersdreng. 42. KB Kongsberg 1821. Flyttet til Hadeland Mads Hendrichsen Lippert, 19 aar. 43. KB Stangvik 1844. Konf. Magna Albertine Bucholz, f. 19.08.1827 i Gran. 44. KB Stangvik 1846. Utflyttet til Gran doctor Buchholz 30, Fredriche 24 og Carl Hieronymus 1 1/6 aar. 45. KB Kvikne 1863. Innflyttet fra V. Toten, født i Gran, Jens Hansen Dotsæt, 20 aar, for at tage tieneste.

Fra Aftenposten. Ingen familie er nevnt

Vielse 29.10.1860 med Elen Anna Karstensdtr https://media.digitalarkivet.no/view/16936/60 Brukslenke for sidevisning https://www.digitalarkivet.no/kb20050509040462 FT 1875 https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01052388001051

Ida er heller ikkje nevnt her: All U.S., Evangelical Lutheran Church in America Church Records, 1781-1969 results for Gj* for "burial , Trinity Lutheran, Madelia, Minnesota." https://www.ancestry.com/search/collections/60722/?name=_gj*&event=1888&count=50&e-Self-Religious=_madelia-minnesota&e-Self-Religious_x=0-0-0_1-0&event_x=10-0-0_1-0&keyword=burial&keyword_x=1&name_x=1_1

Prøver man å finne opprinnelsen til navnet kan det være mulig at stedsnavnet har "smittet" fra et annet sted, om det har smittet fra Sunnmøre må det finnes en forbindelse, t. d. en kjøpmann, men akkurat det området var vel ikke bebodd av storborgerskapet. Finnes det andre stedsnavn i sentrum som har smittet fra et helt annet sted? Er jo interessant at navnet står i de aller fleste brannprotokollene, men ikke gir noe resultat i hverken google eller nb.no (i forbindelse med Bergen / Nøstet). Det kan ellers være at jeg er på villspor og at det er ingen forbindelse mellom "Hoche" og Walderhaug. Det var ikke mange høkere i strøket i 1801, men sånne bodde ved 159, 160, 166 (ganske nære fra hverandre). Lurer på om huset kan rett og slett ha bitt kjent som Høcherhuset. Men igjen. Spekulasjoner. Området er enten underlagt eller adskilt fra Strangehagen. Adskilt: 1772: https://media.digitalarkivet.no/view/88292/54 & https://media.digitalarkivet.no/view/88293/51 1778: https://media.digitalarkivet.no/view/88297/68 & https://media.digitalarkivet.no/view/88294/68 1787: https://media.digitalarkivet.no/view/88299/63 & https://media.digitalarkivet.no/view/88298/63 1797: https://media.digitalarkivet.no/view/88300/57 1807: https://media.digitalarkivet.no/view/88326/135 & https://media.digitalarkivet.no/view/88303/82 Underlagt Strangehagen: 1807: https://media.digitalarkivet.no/view/88301/78 & https://media.digitalarkivet.no/view/88326/131 De røde prikkene på bildet er husene som utgjør området "Walderhaug" Jeg har i alle fall identifisert huset – og noen kommer i det minste å få et resultat om de søker etter Walderhaug i google.

Vielse 29.10.1863 med Inger Anne Pedersdtr. https://media.digitalarkivet.no/view/16936/66 Brukslenke for sidevisning https://www.digitalarkivet.no/kb20050509040474 FT 1865 https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01038338002010

I FT 1845 har de to barn i tillegg til Anton og Karen Helene: Elling 15 år Marthinus 9 år https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01051082000221

Hei Even! Takk for "renskrivningen". Det der hadde jeg aldri klart å lese meg frem til. Din tolkning gir mening, da denne min tipp stadig var innom Tugthuset bl.a for drukkenskap. Takk igjen! 🙂 Mvh Øistein

Hei Det stemmer at transkriberingen begynner i 1815. Jeg skal legge inn korrekt informasjon

Forsøk: Hendrick fridricksøn og Berthe olsdatter Caut: Hans bilet(?), Even tollefs: De er forlovet Eodem Die [samme dag] det vil si ‹som over› – altså 2. sønd. e. påske. Mvh

@torgeir karlin @Torgeir Karlin Har du sett på svarene du har fått i denne tråden?

Kan det stå: Precipice – [et stup] ? Mvh EDIT: Præcipice

«Hyern» – herrejemeni… Øynene mine ser hva de vil se, tydeligvis. Takk for korreksjon, Matthias. Mvh

På Nasjonalbibl. finnes det en bok om husmannsplasser og husmenn i Rakkestad, Degernes og Os. https://www.nb.no/items/dd5155f8620cc98168f89120ca30098d?page=0 Du kan kontakte bibl. og be om adgang til boka på nett da du holder på med slektsforskning ang. din familie.

https://ordbokene.no/nn/32366

Ok, takk for beskjed. har endret nå.

Ja, det må være konklusjonen av det som står der.

Ja takk, Elin. Det ser jeg også, men tenkte på hva han fikk straff FOR 😊

https://no.wikipedia.org/wiki/Pel

Jeg fant det nå, 25. januar 1757 Peder Klokker og hans Hustrue. Alderen han 70 aar hun 68

En time eller to etter jeg la på lokket på PCen igår kveld slo det meg. "Min" Berthe Pedersdatter var bittelillesøsteren til "min" Henrich Pedersen Hund (Hunn) som tok over klokkerjobben etter sin far. Henrichs eldste sønn Peder (ikke "min") overtok klokkerjobben etter ham igjen.

Krybbedød var et ukjent begrep på den tiden. I mange av tilfellene der foreldrene ble beskyldt for å ha "ligget i hjel" barnet var nok krybbedød årsaken.

Litt varierande rettskriving her, td. "fraskilt" og "fraskildt". Stadnamn skrivne med liten førebokstav, her har eg skrive med stor. Dessutan har sorenskrivarsekretæren skrive utan avsnitt for å får mest mogleg ned på ei side. Her har eg brukt avsnitt som ville ha vore nytta i originaldokumentet for å gjere det meir lesarvenleg og utskriftsvenleg. Skylddelingsforretning. Aar 1908 den 14de og 15de oktober, indfandt vi 4 underskrevne av fogden opnævnte mænd os paa gaarden Søvig for at udføre en skylddelingsforretning paa og over bruget Søvig i Borgunds tinglag, gaardsno. 175, brugsno. 12 av skyld ny 3 mark 31 øre, i anledning av at Peter Petersen Søvig havde solgt til Ole Olsen Søvig 1/3 del av bruget. Hvorda, fogdens opnævnelse av 22de august d. aar vedlagdes denne forretning. Til opmand valgtes Hans N. Holmeset. Sælgeren og kjøberen var begge tilstede og paaviste de i fællesskab grændserne for den hele eiendom. Efterat have opmaalet og befaret samtlige dele av eiendommen, saavel indmark, som de forskellige dele udmark, blev grændserne for den fraskildte del bestemt saaledes: 1. Et stykke indbø, der mod nordost begrændses av et stengjærde mod Peter Eliassen Søvighagens brug, mod nord begrændses det av søen, mod vest av et retliniet stengjærde mod Jørgen Karolusens brug der gaar fra søen i sydlig retning til bygdeveien, herfra gaar en vinkel ovenfor bygdeveien i nordlig retning 17 mtr. til en ved veien nedsat byttesten; herfra gaar linien i ostlig retning til en stor sten med indhugget kors i Akslamyren, herfra i nordlig retning til det første beskrevne stengjærde. 2. Et stykke indlegsmark av brugets indlegsteig. Av denne teig der findes beskrevne grændserne i udskiftningsforretningen avsluttet 1895 og tinglæst 4de mai 1896 blev der tillagt den fraskilte del av bruget et stykke langs teigens vestre byttelinie, og har dette stykke i øvre ende mod avdragslinien ved fjeldmarken en bredde av 30 mtr. og i nedre ende der begrændses av Muldveien en bredde av 43 mtr., 5 mtr. ovenfor Muldveien er nedsat en byttesten, hvorfra stykkets østre byttelinie strekker sig i lige retning til en ved avdragslinien ogsaa nedsat byttesten. Forøvrigt findes der paa denne rette nye linie 5 byttestene. 3. En skogsteig i Varelien. Denne teig hvis grændse er beskreven i førnævnte udskiftningsforretning, blev i sin helhed tillagt den fraskilte del. 4. En teig i Søvikdalen paa østre side av elven nærmest Søvikvandet, hvis grændse ogsaa findes beskrevet i nevnte udskiftningsforretning, blev helt tillagt den fraskilte del. 5. Et stykke udmark i Heibruteigen[?]. Av denne teig hvis grændse findes beskrevne i nevnte udskiftningsforretning er tillagt den fraskilte del av bruget, et stykke langs teigens vestre byttelinie, og har dette stykke i nedre ende ved avdragslinien en bredde av 20 mtr., 4 mtr. ovenfor nedre avdragslinie er nedsat en byttesten, hvorfra stykkets østre byttelinie strekker sig i lige retning til en ved øverste avdragslinie ogsaa nedsat byttesten, dets bredde i øverste ende er ogsaa 20 mtr. Forøvrigt findes der paa denne rette linie 8 byttestene. Flere av disse er nedsat paa smaa forhøininger for at være synligere. 6. Et muldstykke i Storemyren. Denne muldteig hvis grændse findes ligesaa beskreven i førnevnte udskiftningsforretning er tillagt den fraskildte del av bruget, et stykke i nordre ende av teigen, og avmærket med 4 byttestene, en i hvert hjørne. Stykket har i nordre ende en bredde av 10,5 mtr. og i søndre ende 8,5 mtr., begge sidelinierne er hver 14,5 mtr. 7. Et muldstykke i Muldteigen i Langemyren paa søndre side av elven, blev tillagt den fraskildte del et stykke langs teigens vestre byttelinie mod Johan Olsen Søviks teig. Den søndre linie begrændses av en fjeldryg hvorunder er nedsat en byttesten, som danner grændsen for østre linie der gaar i nordlig retning til en ved muldtagets paabegyndelse nedsat byttesten, mit[!] paa linien er ogsaa nedsat en byttesten, -dets bredde er i nederste ende 7 mtr. og ligesaa i øverste ende 7 mtr. Samtlige byttestene er nedsat med < vidner. Det bemærkes at i de øvrige bruget tillagte teige, skal den fraskildte del ikke have nogen andel. Derimod tilkommer den sin andel i havnegangen og i fælles udmark efter den nu tillagte skyld. Ifølge bygselseddel til Elias Rasmussen Søvik av 28. 4de. 06 tinglæst 21.[!] 4de samme aar, er der i ovenbemeldte stykke indbø udlagt et stykke i teigens nordøstre kant. Dette stykke tilhører hovedbruget. Stykket har en bredde langs bygdeveien av 19 mtr. og en længde opover av 25 mtr. Stykket er omtrent retvinklet og har byttestene en i hvert hjørne, og mit[!] paa hver av linierne en byttesten med nedsat vidner.- Efterat grændserne saaledes var befarede og beskrevne, og eiendommens fladeindhold beregnet og forholdsvis bonitered, fandt vi at den fraskilte parsel udgjør 110/331 dele av det hele brug (1/3 del) og vil saaledes faa en skyld av 1 mark 10 øre, medens hovedbruget vil faa en skyld av 2 mark 21 øre. Det bemærkes at der under hele forretningen blev taget alt mulig hensyn til, at den fraskilte del fik en efter forholdene saa samlet beliggenhed og form, som det lod sig gjøre. Parterne erklærede sig enige med det passerede. Den fraskilte parsel bliver at benævne Ebbevik. Eieren av den fraskilte del, svarer sin gjerdepligt efter dens tillagte skyld, ligesaa anleg av nye veie, som ifølge udskiftningsforretningen maatte paahvile bruget. Denne forretning bliver at afhjemle paa maanedsting i Aalesund den 9de november 1908. Hans N. Holmeset Hans H. Søvik Hans A. Olsen Bjørnø Karl Olsen Gamlemshaug Irettelagt 9/11- 1908 Henr. Frisak Ved avhjemlingen bemærket mændene at en videregaaende deling av fællesskap i utmarken var ugjørlig. Parcellen fik bno. 22 under gno. 175. Avhjemling og tinglæsning 10 kr.

Gammal tråd. Gardane er Saurdal, Nybø og Eiken. Saurdal og Nybø var husmannsplassar under Hellevik, som ikkje ligg i Askvoll men i Fjaler. Eiken ligg aust for Hellevik. Grane på Atløy i Askvoll ligg eit stykke unna. Det vart nemnt ei Marte Knutsdtr. Vikøren som fekk sonen Johannes i 1807, og som kan vere identisk med den Marte Knutsdtr. som vart g. med Gregorius Bruseson Eiken/Hellevik. Sistnemnde par er foreldre til Bernt Bruseson f. 1811. I 1815 finn ein dette paret i Bergen med sonen Johannes. https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01051079010722 Bernt vart nok att i Fjaler, og blir konfirmert i 1829: Sogn og Fjordane fylke, Dale, Holmedal, Guddal i Fjaler (Ytre Holmedal), Ministerialbok nr. A 5 (1821-1835), Konfirmerte 1829, Side 70 Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/kb20070507650008 Gregorius vart g. på nytt i Bergen i 1827 med Pernille Eriksdtr. Det må vel også vere han som endar opp i Moskenes i Nordland, der han blir g. enno ein gong i 1837. Det finst også ein Gregorius Bruseson Kalhagen som døydde i 1812. Han var g. med Kari Pedersdtr. Agnaldsvik og hadde i følgje skiftet ein einaste son, Karsten f. kr. 1803. Eg har såleis lita tru på at Marte Knutsdtr. er identisk med mor til Anders Julson f. i Lavik i 1823. Ho har truleg døydd i Bergen ein eller annan gong før 1827.

Eg har ikkje høyrt om bråtelag før no, og fann det heller ikkje i Aasens Norsk Ordbog, men tolkar det dit hen, som òg Gravem er inne på, at det er det enklaste form for gjerde; at ein lagar gjerdet av nedhogne tre og greiner som ei legg i ein dunge langsetter i grensa mot ein nabo, det ein i Nordfjord kallar vandegard.

"Bråtelag" er kanten av ein bråte/brote. På Austlandet skal bråte vere eit jordstykke rydda/nydyrka ved brenning (jf. brenne bråte). På Vestlandet meiner eg det kan vere eit jordstykke som er brote opp (nybrot), dvs. spadd/hakka opp for dyrking

Iallfall så langt. Ungkarl og Toldfuldmægtig Christian Pedersen, Jomfrue Karen Ihlen Sems?? degn.?? [dette siste ordet er ei forkorting] Fedrenes navn: Peder Christensøn og Købmand Nils Ihlen

I et forhør 27. juni 1840 i Nord-Aurdal over en Jens Olsen fra Løten dukker det også opp en annen arrestert person ved navn Ole Christophersen, som forklarer at var født på Tveten i Eidanger av foreldre Kjerstine Marie Johnsdatter som den tid tjente på bemelte gård (Tveten). Hans far skal ha vært en omreisende handelskar fra Hadeland ved navn Christopher Olsen. Videre forklarte den arresterte Ole at han var født den 1. mars 1810 og døpt i Eidangers hovedkirke, konfirmert i Fredrikstad og vært 4 år på Slaveriet i Fredrikstads festning m.m. Se øverst til v. i oppslaget: Valdres sorenskriveri, SAH/TING-016/G/Gc/L0007: Ekstrarettsprotokoll, 1838-1845, s. 60b-61a Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/rg10211310080063 Opplysningene i forhøret stemmer noenlunde med det som står ved dåpen i kirkeboka for Eidanger, men om Oles far virkelig var fra Hadeland må andre bedømme: … Arresterede Personer Christoffer Bergan og Kirsten Maria JensDat: af Modums Sogn, deres DBn Ole … Eidanger kirkebøker, SAKO/A-261/F/Fa/L0006: Ministerialbok nr. 6, 1764-1814, s. 155 Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/kb20061205040171

Braatelag er nok riktig tolket. Kartverkets geodatastandard omtaler begrepet: https://kartverket.no/globalassets/geodataarbeid/standardisering/standarder/standarder-geografisk-informasjon/geodatastandarden-2001-09-20-standarder-geografisk-informasjon.pdf Dog uten noen nærmere forklaring på hva det er. Vil tro det dreier seg om noe nedhogd vegetasjon, men har ikke funnet noen definisjon i ordbøker jeg har tilgang til.

Line 9: ...at hyse Fremmede...

Det er vel Hejern og qviberg, ellers enig

Et forsøk. Skriftstørrelse og kvalitet på skanningen gjør det vanskelig å skille mellom f. eks e og æ. 03 Kontrakt: a Tron Haagensen overlader til Halvor Larsen et Stykke Jord efter de 04 Grændser, som nu befindes paa sig og den nuværende Kones Levetid til Bebeoelse og Brug 01 til Gaardens rette Eier hvert Aar 2den Januar paa hans Bopel og tager sin Begyndelse første 02 Gang den 2den Januar 1863. b Husmanden er forpligtet til at opføre og vedligholde de udvændige Gjer- 03 der, som støder til Jens E. Hofvind og Jens Olsen Haug sin Løkke paa sin Bekostning, mod 05 kommer til Beskadigelse. c Husmanden ellers hans Kone maa ikke bortføre noget af det Foder eller den 06 Gjødsel, som avles paa Pladsen uden Vertens Vidende. d Husmanden er forpligtet at efterse(?) Vertens(?) 07 Eiendom omkring sin egen Løkke saa ikke Afgrøden kommer til nogen Beskadigelse af Børn eller Krea- 09 den forpligter seg til hverken at huse Fremmede om Natten eller indtage nogen Inderst uden Vertens 10 Samtykke. f Hvis ikke Husmanden opfylder de her anførte Poster samt promte betaler sin Husleie

@torgeir karlin Olufine døde i 1899 og etterlot 5 barn iflg. DFP, # 417 - Oslo fylke, Oslo skifterett, Dødsfallsprotokoll nr. A 18 (1897-1899), Dødsfallsprotokollside, Side 232, Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/sk20090513380927 De 5 barna som levde er da; iht. FT 1885 og FT 1891 1. Carl Johan Magnus f. 1864 - d. 1949 Norge 2. Olga Marie f. 1867 - d. ?? 3. Fredrik f. 1870 - d. 1947 Norge 4. Frithjof Olaf f. 1872 - d. 1940 Norge 5. Frantsine Guldborg f. 1877 - d. 1900 Norge - DFP, # 1914 - Oslo fylke, Oslo skifterett, Dødsfallsprotokoll nr. B 1 (1899-1903), Dødsfallsprotokollside, Side 129, Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/sk20090513381169 I sistnevnte DFP er nevnt 4 søsken, hvorav 2 i Norge og 2 i Amerika. Det bekrefter vel da at Olga Marie var en av disse 2 i Amerika, men hvem var den andre? Barna (utenom Olga Marie) jeg har listet døde alle i Norge, men 1 av disse kan selvsagt ha vært i USA for senere å returnere til Norge. @Matthias Kolberg har jo funnet en god kandidat, Olga, emigrerte i 1891 og som da bør undersøkes nærmere..... Ved dødsannonsen til Fredrik i 1947 så er kun nevnt Karl som bror, det kan bety at Olga var død før 1947, alternativt så hadde ikke brødrene kontakt med henne...