Gå til innhold
Arkivverket
Gjest Knut Fjogstad

[#14787] Hr. Jørgen Tomassen født ca. 1580-85, sokneprest i Kvinesdal 1610-55

Recommended Posts

Gjest Knut Fjogstad

Fra Kvinesdal Bygdebok I, utdrag fra 'En krønike om Kvinesdal' av prof. Ludvig Daae i 1894 og 'nyere forskningsresultater fra NST(?)', innsettes (tatt ut som egen tråd fra tema nr. 12111) følgende innlegg:'Prost Jørgen Thomassen,født ca. 1580-85, sokneprest i Kvinesdal 1610-55 og i tillegg lenets prost f.o.m 1614, var trolig fra en innvandret skotsk kjøpmannsslekt'.Far til Jørgen Thomassen? 'Thomas Olsen Skotte: Nevnt i 1611-1625, var nordlandshandler og bosatt i Trondheim, hvor han hadde en bygård ved Nidelven. I 1611 eide han en jekt. I 1625 er nevnt at han hadde stolestad i Domkirken. Man kjenner kun ett barn. Thomas Olsen Skotte var sist gift med Gjertrud Christoffersdtr., begravet ved Vår Frue Kirke i Trondheim 2. mars 1658. Hun kan imidlertid ikke ha vært mor til ovenfornevnte Jørgen Thomassen'.Spørsmål nr. 1: Er dette behandlet i NST og hvilke kilder er anvendt?Etter prof. Ludvig Daae i 1894: 'En krønike om Kvinesdal', et ordrett utdrag som følgende:'Om Hr. Jørgen virkelig har været en Bondesøn fra Dalen, er uvist, thi paa Sagnet tør man neppe ubetinget stole.Med Vished vides kun, at han, som ovenfor omtalt, har tjent ved Christian IV.s Hof som Sanger. Han har været en af de saakaldte «Capelknaben» eller «Sangdrenge» og blev ansat mellem disse den 22 Juni 1604 og fik Afsked 18 Febr. 1610. Hans Løn udgjorde 40 Daler om Aaret foruden 5 Daler om Maaneden i Kostpenge, altsaa tilsammen 100 Daler, en ikke saa liden Løn efter Datidens Forhold. Trods sin underordnede Stilling maa han have nydt Kongens Bevaagenhed, siden denne personlig interesserede sig for hans Befordring til et «godt» Kald, og at han paa en uregelmæssig Maade befordredes til det afsides Kvinesdal, kunde nok tyde paa, at Sagnet har Ret i, at han hørte hjemme der og af den Grund har ønsket særlig det Kald.Skulde han imidlertid have været fra Danmark, kunde man tænke sig, at han var den Georgius Thomæ Danus, der immatrikuleredes i Rostock 1599. I ethvert Fald maa Overgangen fra Hoftjenesten i Kjøbenhavn til Elvestrøms Præstegaard have været stor.Hr. Jørgen var allerede 1619 Provst i Listers Provsti, som dengang omfattede Kvinesdals (nu Kvinesdals, Hegebostads og Fjotlands), Lyngdals, Vanses (nu Vanses og Herods) Bjellands (nu Bjellands og Aaserals) samt Undals (nu Søndre og Nordre Undals) Præstegjelde. Rimeligvis er han allerede bleven Provst 1614, da Peder Claussøn Friis døde.I Aaret 1648 var Hr. Jørgen tilstede ved Fredrik den tredies Hylding i Christiania, ja havde endog den Ære at anføre Stavangers og Bergens Stifters menige Præsteskab Hr. Jørgen har vistnok erindret, at den Konge, som nu hyldedes, var født ganske kort, før han selv forlod sin Tjeneste i hans Faders Sangeri.Hr. Jørgen Thomassøn døde i Aaret 1655. Hr. Hans Gotzow blev Provst efter ham. Om Hr. Jørgen Thomassøns Giftermaal vides Intet. En Søn af ham, Thomas druknede 1644 i «Kvinesfjorden» ifølge et af Gotzows Breve. Af disse sees ogsaa, at han havde tilbage flere Børn end Eftermanden:I Aaret 1609 har der været Ledighed i Kaldet, men uvist om efter Hr. Anders Einarssøn eller efter en ukjendt Eftermand. En Nils Pederssøn Normand, der allerede i 1603 havde erholdt kongelig Anbefaling til at skulle befordres til et Kald i Stiftet, men dog, som det synes, i flere Aar ikke havde opnaaet noget saadant, var 1609 idetmindste efter eget Sigende bleven kaldet af Bønderne i Kvinesdal til Sognepræst. Valget var imidlertid ikke lovligt, da Provsten (den bekjendte Hr. Peder Claussøn i Undal) ikke, saaledes som i Ordinantsen foreskrevet, havde varet tilstede. Nils henvendte sig saa til Kongen, der igjen 12 Juli 1609 befalede Lensherren og Biskoppen at tage sig af Sagen. Virkelig synes nu Nils at være kommen i det mindste i foreløbig Besiddelse af Embedet. Det følgende Aar var han nemlig (17. April 1610) med at udstede en Fuldmagt for Hr. Peder Claussøn og et Par andre Præster til at møde ved den unge Prins Christians Hyldingsfest i Oslo samme Aar. Men dette hindrede ikke, at han, hvis han ikke netop ved den Tid er død, dog trængtes ud af Embedet. Ved den nysnævnte Hylding i Oslo havde Lensherren paa Lister, Styring v. Bohl, for Kong Christian IV omtalt, at der var «et godt Præstegjeld» ledigt i Lenet. Ved Hjemkomsten til Danmark erindrede Kongen dette, og da der saa var en Mand i hans egen Tjeneste (ved Kongens «Sangeri»), Jørgen Thomassøn, der ønskede Kaldet, gav Kongen ved Brev af 19.August 1610 v. Bohl tilkjende, «at vi ham nu til samme Kald naadigst vil have befordret». Ved det ledige «gode Præstegjeld» maa Kvinesdal være ment, thi af dette Embede kom Jørgen Thomassøn i Besiddelse.Hr. Nils Normands senere Skjæbne er ubekjendt. Men om hans Fortrængelse og Hr. Jørgens noget uregelmæssige Indgang i Embedet er der bevaret Erindringer i et rigtignok meget udsmykket og forvandsket Sagn, der endnu i min Barndom var vel kjendt i den hele Bygd.Dette Sagn indeholder Følgende: Jørgen Thomassøn var Søn af en Bonde, der eiede Gaardene Rødland og Øvre Egeland (Præstegaarden Elvestrøms Nabogaarde) og havde sendt Sønnen til Danmark for at studere. «Før den Tid fandtes ikke andet end Munkepræster.» Da Jørgen kom hjem efter at have udstaaet sin Præstelære, harmedes han over «Munkens» vrange Lære, og i et helt Aar sad han under Prædikestolen og opskrev «Munkens» Prædikener. Saa reiste han igjen til Kjøbenhavn og blev der af Kongen udnævnt til Sognepræst i Kvinesdal. Med sit Kaldsbrev i Lommen og iført en stor Kappe over sin Præstekjole kom Hr. Jørgen en Søndag Morgen over fra Hegebostad til Moi (under Kvinesheien) og gik i Liknes i Kirke med andre Folk. Da saa «Munken» havde endt sin Prædiken, kastede Hr. Jørgen Kappen af, besteg Prædikestolen og oplæste sit Kaldsbrev, hvorpaa «Munken» flygtede og forsvandt ved den nærliggende Knivsvig, uden at Nogen siden hørte mere til ham. Selvfølgelig er det en Umulighed, at Catholicismen endnu da bestod i nogen norsk Bygd, men forøvrigt kan Sagnet muligvis indeholde nogle Erindringer om virkelige Forholde. I Sagnet heder det videre, at Hr. Jørgens Fader skal have skjænket til Præstegaarden dens Bumark.Spørsmål nr. 2: Finnes det andre opplysninger om Jørgen Thomassens's foreldre og hvem han var gift med?Mvh Knut

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Jan Helge Trelsgård

Følgende er skrevet av Per Seland i kulturbindet av bygdeboken for Kvinesdal: 'Nyere undersøkelser har vist at Jørgen Thomassen var fra Trondheim. I 1607 tok nordmannen Cort Aslaksen doktorgraden i teologi ved Københavns universitet. For anledningen hadde en annen nordmann Georgio Thomae Wittlocchio Nidrosiano skrevet et hyldningsdikt på latin. Dette er det eneste sted hvor man vet at Jørgen Thomassen brukte familienavnet Willoch, et navn som mange av hans efterkommere bruker den dag i dag'

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Knut Fjogstad

Takk for innlegg fra Kulturbindet (som man er kjent med), som likevel ikke bringer en noe særlig nærmere svar på spørsmål 1 og 2.Kan det tenkes at det kun er 'Nidrosiano' som peker mot Trondheim?Mvh Knut

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Jan Helge Trelsgård

Jeg går for tiden gjennom 'sagefallslistene' i Lensregnskapene for Lister Len. Kopiene er noe dårlige, men i regnskapsåret 1608/09 for 'Fedde Thingstedt' måtte en 'Jørgen Schotte' bøte fem daler for å ha ligget med Laurits Øyes datter. Jeg skal vel være forsiktig med å beskylde den senere presten Jørgen Thomassen for denne (u)gjerningen, men det finnes likhetstrekk (Øye er en gård i Kvinesdal).

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Knut Fjogstad

Generelt er ethvert navn hvor 'Jørgen olg.', 'Thomas olg.' og 'Schotte, Skott olg.' forekommer av stor interesse.Er kvaliteten på 'funnene' like gode som den bygdebok for Berrefjord, du var en av forfatterne til, så mottas hvert innlegg med takk.Mvh Knut

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Jan Helge Trelsgård

Jeg ser at du er meget godt oppdatert på bygdebokfronten :-)Jeg har muligens notert ned feil år for hendelsen i sagefallslisten. Før jeg får dobbeltsjekket med originalen, må hendelsen tidfestes til perioden 1608/10. Dersom du sender meg en notis på e-mail jan@eikmail.com skal jeg gi deg beskjed så snart jeg får tatt en tur til arkivet.Ellers taler vel det meste for at Jørgen Thomassens slekt var fra Trondheim. Han kaller seg jo som nevnt 'Nidrosiano' men i samme stykke av Per Seland i kulturbindet av bygdebok for Kvinesdal skriver han 'En gang etter 1638 sendte Trondhjems overformynderi en søstersønn av hr. Jørgen helt fra Trondhjem og ned til Kvinesdal'Det er vel også verdt å tilføye fra samme bok og samme forfatter: 'Man må høylig undre seg over at hr. Jørgen fra sin relativt gode stilling i København søkte seg opp til et lite innbringende og dertil uhyre slitsomt prestekall som Kvinesdal' Dersom Jørgen selv var fra Trondheim, er det ikke utenkelig at konen var fra Kvinesdalstrakten (Jamfør sagnet om munkepresten og at Jørgen Thomassen hadde oppholdt seg i Kvinesdal før han ble tilsatt som sogneprest).

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Knut Fjogstad

Jeg takker for glimrende innlegg, og tviler sterkt på om noen har mer å bidra med i dette temaet.Mvh Knut

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider

  • Hvem er aktive   0 medlemmer

    Ingen innloggede medlemmer aktive

×

Viktig Informasjon

Arkivverket bruker cookies (informasjonskapsler) på sine nettsider for å levere en bedre tjeneste. De brukes til bl.a. skjemaoppdateringer og innlogging. Bruk siden som normalt, eller lukk informasjonsboksen for å akseptere bruk av cookies.