[#16679] Kieding som variant av Kuding eller omvendt

[Gjest Inger Eide]

Lenke Jeg prøver på nytt å få opplysninger om dette navnet. Kanskje Kieding er utgangspunktet. På lenken over er det en rekke personer med navnet Kieding, noen med dobbeltnavn Rosentraeder Kieding. Har noen opplysninger om opprinnelse? Se ellers mitt innlegg Kuding osv. Vennlig hilsen IE

[Gjest Kari Larsen]

Hvis du søker på Kieding på nettet finner du mange, f.eks.: Kirsten Kieding: [url="http://freepages.genealogy.rootsweb.com/~kielland/slekt/per01060.htm>Lenke Jorg Kieding: Lenke Her er Bjørn Tore Kieding webmaster: http://www.klopp.no/ Leder i Sannas venner er Helene Kieding: http://www.ii.uib.no/~kenth/sanna/kontakt.html Side med kieding-adresse:

[Gjest Inger Eide]

Hei Kari. Jeg har jo sett at navnet Kieding finnes ved søk på forskjellige steder, blant annet her.Lenke Navnet er knyttet til Bergen stort sett.Jeg prøver å blåse liv i et gammelt spørsmål som det ikke ble svar på til å gå videre. I dag har jeg fått svar på spørsmål fra Arkiverket/Riksarkivet. Navnet er lokalisert i en matrikkel for Salten så tidlig som 1665. Er det noen som har truffet på dette navnet en eller annen plass i Norge? Vennlig hilsen Inger Eide.

[Gjest Inger Eide]

Har funnet noe mer om stedsnavnet: Kiding/KiedingKieding. Dette Gods ligger i Feldstedtsogn, og tilhører Hertugen af Augustenborg.Under Felsted Sogn: [url="http://da.wikipedia.org/wiki/Felsted_Sogn>http://da.wikipedia.org/wiki/Felsted_SognKiding (bebyggelse)Kiding Østermark (bebyggelse)Kidinglund (bebyggelse)Kidingmark (bebyggelse) Videre:

[Gjest Inger Eide]

Der fant jeg noe interessant - http://www.patscheshus.dk/udgivelser/aarboeger indholdsfortegnelse.pdfIb Andersen: Kiding – en landsbys historie og dens nedlæggelse 1985: 79-100, en årbok.

[Gjest Torbjørn Seiring]

Hei Inger.I Beiarn i Nordland levde Peter Kieding i tiden 1660 - 1701, da han skal ha vært 93 år. Bygdebokforfatter Øystein Ringaker mener - som jeg - at navnet kommer fra Tyskland. I Bremenområdet finner vi landskapet Khedingen, og dette kan være 'opphavet' Vi vet jo at mange tyskere kom fra de nordlige egner av Tyskland til Bergen. Noen av dem dro videre og slo seg ned forskjellige steder. Og mange tok navnet fra heimplassen med seg. Gode eksempler på dette er jo småbyene Gentofte og Skellerup i Danmark som ble til Jentoft og Schjelderup i norske familienavn.Om dette hjelper deg noe vet jeg ikke. Å leite i utlandet er ikke alltid så greit. Sjøl har jeg en forfader som kom fra Bergen opp til Saltstraumen. Hans navn var Carl Frantz Kneese, og jeg er temmelig sikker på at han kom fra en av to dørfer i Mecklenburg som begge heter Kneese. Men noe mer har jeg ikke funnet likevel.-Mvh Torbjørn.

[Gjest Inger Eide]

Takk for interesse, Torbjørn Seiring.Det er nettopp denne Peter Kieding som jeg prøver å finne noe mer om. Som du ser, finnes det en årbok om gården eller landsbyen Kieding som jeg synes ser interessant ut. Denne årboken må jeg få tak i på en eller annen måte. Det pussige er jo at jeg har vært mye omkring i området Gråstein, Sønderborg og Ribe, for ikke å glemme Dybøl mølle, men det var lenge før jeg i det hele tatt tenkte på Kieding i Beiarn. Jeg går ut i fra at Peter Kideing også kom via Bergen til Nordland. I Bergen finnes det for øvrig Kiedinger noen tid tilbake, her er en gammel forespørsel Lenke eide&nr=22&antinnlegg=5&startnr=&antall=&spraak=#anker

[Gjest Inger Eide]

Jeg vet ikke hvor mye interesse det er for dette, men jeg legger det inn.Jeg har fått låne fra mitt lokale bibliotek ”Tidsskriftkopi af: Historisk årbog for Felsted Sogn. Andersen, Ib Kiding – en landsbys historie. 1985” Jeg siterer et og annet fra dette heftet :Historikk:”Landsbyen Kidings skæbne ble at være underlagt Ahlefelderne på Søgård og Gråsten, der nedlagde flere landsbyer i godsdistriktet – sist Kiding – for at opnå større udbytte af fæstebøndernes arbejde. Det er en skæbnens ironi at den sidste grev Ahlefeldt til Gråsten og Søgård afgikk ved døden 1722 og efterlodsig et ruineret gods.”Stedsnavnet Kiding er sjeldent og kendes ellers ikke i Danmark. Fra Sverige haves navnet Kidinge. Kiding er et slægtsnavn og kommer fra personnavnet Kide, som også forefindes i Sverige. Fra navnet Kide er slægtsnavnet Kiding afledt,...”Det finnes også ”stedsnavnet Kidinglund, kjent som bebyggelsenavn fra anden halvdel af 1500-tallet”.”Kiding er en ældgammel landsby, men nævnes først 1543. I 1543 bestod Kiding af otte helbol og otte bolsmænds navne var...”Gennem 1500-tallet har bolsmændene i Kiding kørt til Søgård for at gøre hovarbejde.”Det tidlige 1600-tallet må ha vært en god periode i Kidings historie for man begynte å dele helbolene i to slik at man fikk halvbol, i 1636 var denne delingen avsluttet.Tre kriger satte sine spor i dette området, Felsted sogn og kirkeby.Kejserkrigen 1627 - 1629 Svenskekrigen 1643 – 1645 Svenskekrigen 1657 – 1660, den verste av disse krigene – i soldatenes fotspor fulgte plettyfus som rev bort en stor del av befolkningen.”Værst var året 1659 – dødens år!. Gårde og huse blev ødelagt og lagt i aske. Folk fristede en kummerlig tilværelse, og mange kunne ikke mere opretholde livet i sognets landsbyer, men forlod egnen for at finde ly for krigens hærgen andre steder, for eks på Als.”Likevel mener forfatteren ut fra kilder ”at bolsfolkene i Kiding klarede sig bedst igennem krigen i sammenligning med sognets andre bolsmænd, der hørte under Gråsten og Søgård.””1709 bestod Kiding af fem kådnersteder, hvor der var smedie, kro og skole. I første halvdel av 1600-tallet var der fire, hvorad det ene blev nedlagt ca 1700. Siden byggedes to kåd, skolen ca 1693 og smedien 1702, begge oppført på landsbyens fællesjord. Skolen blev oprettet på eget initiativ, og de lønnede selv skolemesteren. Det er tale om en såkaldt bondeskole, oprettet uden myndighedernes medvirken. Skoler i nabobyerne Tuumbøl og Tråsbøl så først dagens lys over 40 år senere,”Videre: ”Nedlæggelsen af landsbyen Kiding Kiding blev ikke første offer for Ahlefeldernes herregårdsdrift....Første gang vi direkte hører om nedlæggelsen, er 8. april 1716, da der blev indgået en overenskomst med præsten i Felsted, Andreas Petræus, bl.a. om den tiende, som hidintil var blevet betalt ham fra bolene og kådnerstederne i Kiding. I fremtiden skal godsherreskabet betale, så præsten ikke lider nopger tab ved nedlæggelsen.Vinteren 1715-16 fik indbyggerne i Kiding, ca 150, endnu lov til at blive boende i deres ældgamle landsby, men med foråret kom den bitre afsked. Efterhånden som familierne fik et andet sted at bo, måtte de forlade Kiding, for at bolet, stavnen kunne bli nedlagt.I juli fødes det sidste barn og bliver døbt 19. juli. To dage senere nævnes, at Rasmus Truelsen skal forlade Kiding. Det er den sidste famile, som vi med sikkerhed vet, har boet i Kiding. Formodentlig er flytningen af befolkningen foregået i perioden mellem april og august 1716. ... inbyggere i Kiding, som blev spredet i godsdistriktet. De kunne ikke forlade området men måtte overtage bol og kåd, oftest forsømte, hvor det kunne passe. Af de 17 bolsmænd ved vi, at 11 igen fik et bol at drive.”Forfatteren nevner så navn på disse bolsmænd med familier og hvor de slo seg ned. ”Når vi kører forbi Kidinggård, bør vi også vende blikket mod østt og huske, at her lå landsbyen Kiding, nok den ældste i sognet. Ahlefelderne – og det efterfølgende godsherskab – fik en ende. Den dag kom, da befolkningen blev fri for godsherskabets tryk. Og i årene efter Genforeningen rejste sig på en del af Kidinggårds marker en række husmandssteder – en slags afløsning for den gamle landsby Kiding.”

[Gjest Inger Eide]

Jeg forventer ikke noen store gjennombrudd i denne saken, men...Det ser ut til at Kiding hørte til Feldsted kirke som eksisterer ennå. Spørsmålet er om man kan finne kirkebøker eller andre kilder for årene før 1665 i Fleldsted sogn?Sett at denne Peter Kiding kom fra Danmark (eller Tyskland for den saks skyld) til Salten noen år før 1665. Ble han registrert noen steder eller var det bare å seile til Bergen, defra videre med en jekt til Salten og så slå seg ned der? Jeg har ikke store historiekunnskaper om 1600-tallet, men det har kanskje andre her inne på dette forumet. Er det mulig via historiske kilder å finne spor etter denne mannen?