[#24509] Salvesen Danmark / Norge / Hesnæs

[Gjest Per Holte Rosenkilde]

Det er andre ekteskapet jeg er usikker på. Ut fra Landvik-boka skulle det være samme Sigrid, men da må hun ha vært fertil ganske lenge. Per

[Gjest Per Holte Rosenkilde]

Etter å ha sovet på problemet rundt Sigrid Salvesdatter en natt, ser jeg en mulig løsning på dilemmaet. Den Sigrid Salvesdatter som Karsten fant, kan ha dødd spe og blitt oppkalt av en ny søster Sigrid. Vi vet ikke hvor lenge Salve døde, bare at Ingeborg Olsdatter var forlovet med Ole Lavesen i 1700. Teoretisk kan denne nye Sigrid være født så sent som 1699 - det kan være grunnen til at Ingeborg ikke rakk å gifte seg med Lave, og dersom hun var så ung, ville ikke fertiliteten være samme problem.En slik Sigrid II burde jo også finnes i kirkebøkene for Øyestad eller Fjære. Men for å sitere Landgraff igjen: 'Øyestads kirkebøger er meget slædt ført'.Per

[Gjest Karsten Krambs]

I pkt. 52 under 2. generation har vi en Ole Salvesen Huseland døbt Aug 17, 1692. Barn af Ingeborg og Salve Hansen Huseland. Denne Ole mener jeg var gift med Maren Jonsdatter født 1725. Hun nævnes i flere records som Mari Joensdatter. Se Lars pkt. 48.Efter at ha' studeret Jarls indlæg (pkt. 55) nærmere ser jeg, at han her har den ene af tvillingerne Ole Olsen (barn efter Ingeborg og Ole Lavesen) gift med en Maren Joensdatter født 1700 (hvis jeg læser det rigtigt). Må være tilfældigt de hedder det samme.

[Gjest Karsten Krambs]

Jeg finder en Ole Salvesen der gifter sig med en Maren Jonsdatter Sep 30, 1745 Landvik.

[Gjest Karsten Krambs]

Pkt. 52. RETTELSE. Ingeborg gift ca. 1687 og ikke født. Derfor forkerte forældre.Oversigt Ingeborg Olsdatter.Gift med Salve Hansen Huseland mellem 1688-1698.Forlovet med Ole Lavesen mellem 1698-1700.I 1700 er hun måske mellem 30-35 år gammel alt efter hvornår hun er født. Per skriver i pkt. 26 hun bliver enke 2. gange. Så hun gifter sig vel igen?

[Gjest Karsten Krambs]

Til pkt. 78. Ole Salvesen Huseland f. 1695 og antages gift 1745 med Maren Jonsdatter f. 1725.Da de giftes er Ole 50 år og Maren 20. Da han dør i 1755 er han 60 år og hun kun 30 år.

[Gjest Karsten Krambs]

Jeg tænkte det nok. Maren Jonsdatter gifter sig igen Jul 18, 1756 med Torgius Olson. Børn: Karen 1757, Dorthe 1760, Anders 1766, Ole 1769, Niels 1772 og Marthe 1775.

[Gjest Jarl V. Erichsen]

Brukte en time på Aust-Agder-arkivet, Arendal (AAAA) torsdag.Fikk tatt kopi av Johan Anton Wikanders særoppgave (1959/60) om sine to ttt-oldeforeldre; Salve Olsen Hesnes og ...Skal sjekke om her er relevant info for deres/vår debatt. Ved rask gjennomlesning finnes intet om slekt i Risør, men hovedvekten ligger i stor grad på Salves liv og generasjon.Sjekket også personalia-arkivet, og fant der et brev undertegnet av J. Salvesen i Risør 1877. Jobbrelatert.Gikk også gjennom Kortarkivet, der Agder historielags granskere samlet referanser fra kirkebøker, skifter, kirkebøker m.v. Har avfotografert 130 kort med referanser for Hesnes.Det tar litt tid å sjekke dette. Stay tuned! - Jarl -

[Gjest Karsten Krambs]

STATESTIKJeg har udarbejdet en lille analyse. Jeg har set på, hvornår skipperne fra Grimstad gifter sig og om de har eventyrblod i årene og tager væk fra Norge og .........måske forlader deres kone og om de er sømænd.Bent Salvesen, gift som 20 årig, som 30 årig i 1817 forlader han konen før det sidste barn, Iver, bliver født. Skulle være død 1820 i Santander, Spanien. Dokumentation: landsmand meddeler ved hjemkomst til Norge. Landgraff melder han skal være død i Havre.Jens Salvesen, 1817 styrmand med broderen Aanon på Skonnerten ”Mads” til Amsterdam. Hopper af her i en alder af 25 år og tager til Afrika, hvor han bliver gift.Aanon Salvesen, gift som 23 årig. Bliver i Norge dør her 1861.Jon (John 1) Salvesen, gift som 37 årig i 1833 Norge (meget sent). Alternativ (John 2): gift i København som 20 årig. Skulle være død 1831 på St. Croix. Dokumentation: Styrmand meddeler ved hjemkomst til Danmark. John 1 dør 1885 i Norge i en høj alder af 89 år.Deres børn:Jacob Fegth Salvesen (Bent), slår sig ned i Afrika og gifter sig. Landgraff.Ole Salvesen (Bent), gift som 27 årig, slår sig ned i Danmark ca. 1837-38. Landgraff melder at han bliver uspurgt.Salve Hesnæs Salvesen (Bent), gift som 22 årig, forlader konen ca. 1848 som 35 årig og tager væk fra Norge. Landgraff melder han bliver uspurgt.Gunder Gill Salvesen (Bent), boede året 1836 i Strømsø, som 20 årig. Landgraff melder at han blev i Norge som skolelærer og landmand.Iver Fegth Salvesen (Bent), gift som 32 årig, stikker af ca. 1853 som 36 årig fra konen og tager til Holland og skulle ifølge Landgraff gifte sig der.Søren Salvesen (Aanon), skulle være død i Gent. Handelskontorist.Jens Salvesen (John 2), gift som 26 årig i København, indrulleret matros nr. 1027 og næringsbrev som skipper.Salve Salvesen (Aanon), død som falleret købmand i Kristiania.Frederich Anthon Salvesen (Aanon), giftede sig i Norge med Gusta Mathilde Gundersen.Niels Møller Salvesen (Aanon), ingenting. John Salvesen fra Risør (John 1) og hans børn har jeg ingen oplysninger om. Her må David kunne supplere.Resultatet:Hvornår gifter de sig? Gennemsnittet er 25 år, eksklusiv de 2 x John.Forlader Norge? 7 ud af 13 forlader Norge, svarer til ca. 54%.Forlader konen? Der er 4 ud af 14 hvis vi antager at John 2 forlader konen i København. Svarer til 28,5%.Er sømænd? Der er kun 2 ud af 14, der ikke er søfolk. Svarer til en score på 86%.

[Gjest Karsten Krambs]

Svar til Jarl pkt. 83. Jeg har set lidt på Johns bror Aanon. Han var havnefoged og lodsoldermand. Landgraff har følgende på ham:Aanon Salvesen blev 1842 lodsoldermand i Gamle-Hellesund og 1846 i Grimstad.Hvornår blev John fra Risør lodsoldermand? Og hvor? Han har ifølge 1865-tælling barn Agnes fra 1848 født i Gamle-Hellesund og barn Robert 1854 (sidste barn i en alder af 58 år) ligeledes fra Gamle-Hellesund. 1865-tælling har ham som 'logerende' på en gård, hvilket måske var meget normalt på de tider, dog skulle han have arbejdet i Norge i perioden 1848-1865. Og hans bror Aanon ejer vist flere ejendomme på det tidspunkt (se Landgraff).

[Gjest Jarl V. Erichsen]

Agder historielags medlemmer har laget registerkort for ulike Agderkilder. Under gården Hesnes i Fjære fant jeg et registerkort med følgende hovedinnhold:25/11/1813 ble det holdt skifte etter skipperborger Salve Olsen, som var i sitt andre ekteskap. han var g1m Ingeborg Olsdatter og g2m Lovise Bendtsdatter.Kilde for opplysningene: Nedenes skifteprotokoll 40 a fol 15b.Følgende barn er nevnt: 1. ekteskap: Ole (død). (Barna Salve 5år (på Augland i Fjære) og Christine 9år)2. ekteskap Bent (myndig, bor i Drammen) Jens 21 år Ånon 19 år Jon 17 år Ingeborg gm Søren Bie, skipperborger Marie 24 år Johanne Kirstine 23 år Anne (?) 15 år+ Peder Bentsen, enkens bror10 ksk i nedre Hesnes.Inntekt: 38804. -'- 40 (?) ..............Har vi med dette avlivet hypotesen om to John'er?Mvh - Jarl -

[Gjest Lars Jørgensen]

Nei Jarle,vi har nok ikke det. Jeg stusset også litt over dette, men barna er ført over to registerkort (med forskjellig håndskrift). På kort nummer 2 er innført: Jon 17 år. Ingeborg g.m. Søren Bie, Marie 24 år Johanne Kirstine 23 år, Anne 15 år, Peder Bentsen, enkens bror (bror til Louise - min kommentar).Videre har jeg notert følgende faddere ved dåp til barn av (ovennevte) Søren Bie Knudsen Tellefsen og Ingerborg Salvesdatter (svoger og søster av Jon Salvesen)Salve 20.7.1814 - Test.: Oline Simensen, Maren Salvesen, Anna Salvesen, Søren Bie Tellefsen, Aanon Salvesen, Jon SalvesenLovise 2.2.1817 (hjemmedøpt 6.8.1816) - Johanne Christien Salvesdatter, Anna Salvesdatter, Simon Simonsen Gømstad, Anders Hansen ibid, Annon Salvesen ibidChristian 16.11.1823 (f. 6.11) - Mad. Anne Elisabeth Salvesen, Joanna Salvesdatter, Kjøbmand Simen Simensen, Hans Jørgen Jørgensen og Christen Salvesen alle fra GrømstadAne Marie 7.10.1827 (f. 17.8) - Ane Marie Dolholt, Johanne Salvesdatter, Købmand Salve Hansen, Ole Sørensen og Niels Bentsen (?) alle af GrømstadMathias Holst 16.1.1831 (f. 22.12.1830) - Johanne Tellefsen Eskedal, ? Tellefsen Salvesdt.Grømstad, Kjøbmand Søren Bie Sørensen ibid, Ungkar Ingebreth Svendsen ibid, Ole Sørensen ibid. (litt dårlig kopi og vanskelig å tyde, men ingen Jon)Har startet litt på å forfølge barna til Mathias Holst (som ble losoldermann i Grimstad), men foreløpig ikke funnet spor av Jon ved dåp til barn av Mathias.Uansett: Som man ser er Jon på banen til og med 1814, men ikke i 1817 (ett år etter han nok gifter seg i Danmark).Jeg holder stadig på min hypotese om at Jon i Risør er Jon Salvesen fra Hesnes (mener vel egentlig det er bevist).

[Gjest Karsten Krambs]

Nyt om lodsoldermand Aanon Salvesens søn, Salve Salvesen født Aug, 06 1821.Salve Salvesen er omkring 1850 i København, hvor han træffer Antoinette Christiane Kaarsberg f. Nov 30, 1828 døbt Jul 26, 1829. Hun er i huset 1845 (efter sine forældres død) i København hos sin kusine Johanne Mathilde Fangen. Salve og Antoinette gifter sig mellem 1848-1854, men hun dør allerede Dec 03, 1855.Salve Salvesen gifter sig igen Aug 21, 1857 i Visborg, Aalborg Danmark, dennegang med søsteren Cecilie Elisabeth Kaarsberg født Jan 20, 1838 døbt Jun 05, 1839. Hun bor (efter sine forældres død) mellem 1840-45 hos købmand Johannes Johansen i Aalborg. Sammen får de Antoinette Salvesen født Aug 13, døbt Okt 21 1858 Oslo Akershus, så de må være taget tilbage til Norge. Desværre dør også søsteren d. Maj 14, 1859.Salves Salvesen bor 1865-tælling i Kristiania sammen med sin 8 årige datter og med sin ugifte søster Olava Kristiane Salvesdatter, der er husbestyrerske. Salve er beskæftiget ved Handelsforretningen for Andre.De to søstre Kaarsberg er døtre af købmand og russisk vicekonsul i Aalborg, Fredrik Christian Kaarsberg f. Okt 16, 1791 / d. Sep 20, 1841 (igen søn af købmand Hans Kaarsberg og Frederikke Charlotte Friis). Moderen er Antoinette Wilhelmine von Fangen, f. Jan 22, 1797 / d. Feb 05, 1839.Landgraff meddeler, at han skulle være død som falleret købmand i Kristiania. Det ser ud til at passe.Karsten

[Gjest Karsten Krambs]

Salves Salvesens to søstre Kaarsberg har endnu en søster, Hansine Wilhelmine Kaarsberg, f. Feb 28, 1820 / d. Maj 08, 1899. Hun gifter sig feb 1844 i Oslo (Garnisons) med Thorvald Magnus Hansen f. Jun 10, 1819 Domkirken Olso (far Jens Arendt Hansen og mor Helene Birgithe Swartzberg). Der er to børn Anton Birger f. 1846 og Christian Theodor f. 1853 - Torvaldsen. Hansine Wilhelmine Kaarsberg tager tilbage til København, hvor hun Okt 15, 1858 i Vor Frue Kirke gifter sig med Hans Peter Larsen. De får et barn f. 1860 Hans Wilhelm Larsen.En bror til dem alle, Hans Wilhelm Kaarsberg, f. Mar 04, 1822 / d. Maj 14, 1857 skulle være ugift købmand i Kristiania.En tredje bror Sophus Kaarsberg blev senere direktør for Store Nordiske Telegrafselskab i London. En fjerde søster Kaarsberg gifter sig med godsejer Jacob Kjellerup, godsejer til Wisborggaard.

[Gjest Karsten Krambs]

Hej alle sammen. Jeg har forfulgt en del spor på John Salvesen her i København. Først har jeg gennemset og tjekket alle min oldefars noter. Første aktivitet var at tjekke data i vielsen af John og Birthe Jensdatter år 1816. Kirkebøgerne gav intet resultat. Johns fødselsdato er svær at tyde, kan både læses som 20 år eller 26 år. Birthes fødselsdato er rettet dobbelt med blæk og er læsbart som 26 år (IGI fil på FamilySearch nævnt som 31 år). Johns navn staves John. Der er to forlovere: Gilbert Svendsen og Jørgen Andersen som begge bor samme adresse i Nr. 33. Jørgen Andersen har jeg identificeret (FT-1834) som værtshusholder, 48 år og enkemand og udlejer af værelser til bl.a. personer med arbejde på flådestation Holmen, som tømrere og matroser. Der er ikke nævnt forældre. Jeg har pt. ikke kunne identificere Birthe Jensdatter i folketællingerne.Min oldefar har gjort et notat ud fra en vielsesprotokol: Salve Olsen 33 år, indrulleret matros No. 4449, løbe No. 252, bor Christianshavn, hjørnet af St. Annægade og Overgaden oven Vandet Nr. 268. Han gifter sig den 9. April 1814 i København med Marie Jeppesen 28 år, enke efter værtshusholder Peder Møller, Tronhjem. Hun bor Christianshavn, Dronningsgade nr. 244. Her er lidt I kan hjælpe med at identificere, hvis muligt.Af noterne fremgår ligeledes at John Salvesen i 1826 sejlede med brigskibet ”De 3 Søskende” under kaptajn Bøn Bohn. Kilde: Vatterskvmsp? Protokol.Johns søn i København, Jens Salvesen gifter sig med Bolette Petersen Melander i 1846. Melander familien bor FT-1845 på adressen Vognmagergade 86. Forlovere er værtshusholder/ølhandler Niels Davidsen 46 år, Vognmagergade 67 (FT-1845), værtshusholder H. Olstrup, Vestervold 206. Jens Salvesen bor FT-1850 Vognmagergade 86. Samme tidspunkt bor en Jacon (Jacob? Aanon?) Salvesen, 23 år og ugift skræddersvend fra Bergen i Vognmagergade 88.Sidst har jeg fra FT-1801 en Sten (Stian) Salvesen, 30 år, indrulleret matros, ugift fra Sankt Annæ Øster Kvarter i København. Jeg har identificeret ham til at være fra gården Sandviken, Øyestad, men ellers ikke kunne få øje på en sammenhæng.

[Gjest Karsten Krambs]

Jeg har set lidt på den tidsperiode som søfolkene fra Hesnæs levede i fra Salve Olsen 1749-1813, sønnen Ole Salvesen 1777-1813, Bent Salvesen og dennes sønner i perioden 1787-1890 og til sidst John Salvesen.Salve Olsen selv var skibsfører og reder og førte skibet ”Elisabeth”. Ole Salvesen Ugland med vennen Kristen Jensen Norberg som kaptajn, sejlede handel med koffardiskibe. Med Bent Salvesen, skibsfører af skibet ”Hesnæs”, véd vi at han juni 1817 drog på langfart til Ostindien med et skib fra København. Måske til de danske besiddelser i Trankebar Indien, meget sandsynligt. I 1820 fik han i København job som skibsfører på et skib med kurs mod Spanien. Jens Salvesen var 1817 styrmand med broderen Aanon, der førte skibsreder Fr. A. Petersens skonnert ”Mads” med ladning hvede og erter fra Laaland til Amsterdam. Aanon Salvesen førte 1828 skibet ”Folkefesten”. John Salvesen sejlede som skibsfører for Fr. A. Petersens brig ”L’Esperanza” 1. september 1828 i Homborgsund. Måske sejlede han med brigskibet ”De 3 Søskende” i 1826 under kaptajn Böh Böhn fra København. Måske var han indrulleret matros (hovedrullen) 1830-31 på fregatskibet ”Johanne Marie” under Premier Lieutenant John Christmas og ”tvunget af den danske værnepligt” på vej til den danske besiddelse Sainte Croix. Ole Salvesen farede med amerikanske skibe. Meget sandsynligt også til de danske besiddelser i Vestindien med afskibning fra København.Krigen mod England: Bent Salvesen i 1807 krigstjeneste mod England, som månedsløjtnant. I affæren med englænderne Mar 16, 1811 Grimstad havn deltog Jens Salvesen sammen med skipper Salve Hansen Huseland.Jeg har prøvet at tegne et tidsbillede udfra forskellige kilder.26. januar 1761. Den danske ekspedition til ”Arabien” med Carsten Niebuhr og svenskeren Peter Forsskål og det danske orlogsskib ”Grønland”, der blev søsat i 1757. Citaterne er autentiske dagsbogsoptegnelser fra ekspeditionsmedlemmerne.Kommandør-kaptajn Fisker forsøger haardnakket at tvinge fartøjet gennem søerne i haab om at komme saa meget fri af den jyske kyst, at han kan falde af og faa halvvindssejlads mod syd. Men de døgnlange anstrengelser er forgæves, skibet presses længere og længere op mod Norge, og den 8. februar beslutter Fisker at gøre et forsøg paa at løbe ind i en norsk havn. Da de kan se bjergene derinde, giver han signal for lods. Lidt efter staar en sejlbaad ud mod 'Grønland', det norske lodsfartøj, let kendeligt paa sejlet, hvis midterste bane er rød. I det haarde vejr er det imidlertid umuligt for lodsen at komme i forbindelse med 'Grønland', og snart maa forsøget paa at naa land opgives igen. Peter Forsskål, der staar i sit kammer og gennem vinduet ser det lille lodsfartøj med den røde stribe i sejlet forsvinde i snetykningen, beskriver scenen i sin dagbog, tydeligt grebet af det sublime i dette forsøg paa et møde mellem to fremmede skibe. 'Naar mulighederne tillader det,' skriver Forsskål, 'saa forsømmer den norske lods aldrig at gaa ud til et skib, uanset om den modtager signal eller ej. En lov, der er berømmelig for den, som har indstiftet den, og berømmelig for dem der saa utvunget adlyder den.'Orlogsfartøjet 'Grønland' var som nævnt sendt til Middelhavet for at eskortere nogle danske koffardiskibe fra Marseille til Smyrna og beskytte dem mod de engelske kapere, der under kolonikrigen mellem Frankrig og England gjorde havene usikre. I slutningen af maj maaned er tre handelsskibe rede til at lette anker, og den 3. juni gaar den lille konvoj under sejl. Allerede efter to døgns sejlads bliver der brug for kommandørkaptajn Fiskers kurage. Det er Carsten Niebuhr, der giver den fyldigste skildring af træfningen:'Den 5. juni om eftermiddagen fik vi øje paa fire skibe i det fjerne og saa snart paa deres flag, at det var engelskmænd. Da Danmark levede i fred med England, skulde vort krigsskib strengt taget ikke vente sig fjendtligheder, men vore koffardiskibe kom fra en fransk havn, og vi kunde ikke vide, om englænderne vilde faa det indfald at undersøge dem nærmere, derfor gjorde vor kommandørkaptajn sig rede til at afvise dem. Alle skibets kanoner blev gjort klar, haandgeværer uddelt og alle senge, selv officerernes og passagerernes, slæbt op paa dækket, kort sagt alt var rede til kamp. Hen imod aften hørte vi et kanonskud, og det blev straks besvaret af vor kommandør-kaptajn. Det vindstille vejr forhindrede imidlertid dagen igennem engelskmændene i at komme nærmere. Først den følgende dag ved midnatstid naaede et af admiral Saunders fire skibe op paa siden af os. Efter en kort udveksling af spørgsmaal og svar kunde begge parter fortsætte den afbrudte rejse. Den følgende dag krævede kaptajnen paa et engelsk krigsskib tilladelse til at undersøge vore tre handelsfartøjer. Da vor kommandør-kaptajn nægtede ham dette, og da han saa, at vi var kampklare og rede til at forsvare os, maatte ogsaa han, omend som det syntes meget ugerne, trække sig tilbage.'Det har taget et ½ år med sejlskib fra København til Smyrna på Tyrkiets kyst.Beretningen fortsætter: ”Paa dette skib, et lille tyrkisk fartøj fra adriaterhavnen Dulcigno møder den danske ekspedition en noget anderledes verden, end den de havde oplevet paa orlogsfartøjet 'Grønland'. Formaalet med skibets rejse er ganske enkelt at bringe en last unge slavinder til markedet i Ægypten. Saa fortsætter rejsen gennem det græske øhav. Paa rheden ud for Tenedos møder de venetianske krigsskibe, men nægter at salutere, da denne hædersbevisning er forbeholdt franske og engelske fartøjer. Den 19. september passeres øen Samos, hvis bjerge er dækket af tunge skyer. Her frygter den tyrkiske kaptajn at møde kaptajn Pasha, sørøveren, som gør denne del af havet usikkert ved at forlange høje løsesummer af de skibe, det lykkes ham at opbringe. Ud for Rhodos venter Pasha da ogsaa med seks krigsskibe, og alle indbyggerne paa øen har tilskoddet deres huse i frygt for hans plyndringsforsøg. Den 22. september har kaptajn Pasha fået sine grove betingelser opfyldt og slaveskibet kan sejle videre.”Trankebar, Indien. Handel år 1757-65 med en årlig handelsomsætning på 80.000 rigsdaler. I 1752 kom to danske orlogsskive til kolonien for at beskytte denne under den fransk-engelske krig. Der udførtes varer som vin og smør og hjemførtes tekstiler, salpeter, salt, puddersukker, peber, rotting og indigo. I 1751-70 returnerede 19 skibe til København fra Ostindien. Mellem 1777-83 sejlede 49 skibe fra København til Ostindien og 30 returnerede med handelsvarer. I 1801 blev Trankebar besat pga. krigen hjemme mod England og igen i perioden 1808-15. Mellem 1830-34 forsøgtes kolonien udvidet uden økonomisk held og blev overtaget af England i 1868.Vestindiske øer, Saint Thomas, Saint Jan & Sainte Croix. I 1764 afgik årligt 38 sukkerskibe fra byen Charlotte Amalie. I 1801 blev øerne besat pga. krigen hjemme mod England og igen i perioden 1807-16. Byen Charlotte Amalie blev i 1804 anløbet af 1304 skibe og i 1820 af 2829 skibe. Guvernør von Scholten gav de frie slaver borgerret i 1834. Øerne blev solgt 1917 til USA.Guldkysten, Guinea. I året 1697 blev handelen forstærket pga. den store efterspørgsel efter slaver til Vestindien. På det tidspunkt blev ved fortet Christiansborg opført et hus til at opsamle 300-400 slaver. Handel med slaver blev i 1735 frigivet for alle danske. Der blev i tiåret 1767-77 afsendt godt 3000 slaver. 1782 etableres trekantruten København-Guinea-Vestindien med slaver som hovedvare. Mellem 1777-89 solgtes 12.060 slaver fra de danske besiddelser på guldkysten flest til Dansk Vestindien, men også til andre vestindiske øer. I 1793 besluttede Danmark som det første land at forbyde slavehandel med virkning fra 1803. Krigen mod England 1807-14 afbrød i 9 år forbindelsen med Danmark. I 1840 blev kolonien solgt til England.

[Gjest David Widerberg Howden]

Til Jarl V.Erichsen-innlegg 71!) 'Hans mor var Maren Jonsdtr. Nærebø i Landvik. - Hennes oldemor var Femia Henrichsdatter Friis 1629-1717av Friisene på Landvik i Landvik.igjennom hvem var Femia Friis antakelig oldemor?John Øygarden eller Ane Nærebø???.hun var vel datter da av Henrich Friis til Molland som ble nevnt i boka Vore fælles ahner??.

[Gjest David Widerberg Howden]

Hei fant det foresten sjølv ut!.Ane Nærebø var datter av Gunder Torkellsen Lunden(av Dolholt-ætta) og Margrethe Nærebø, datter av Peder(sønn av Søren Hansen)og Femja Friis datter igjen av Henrich Friis til Molland som er nevnt i boken 'Vore fælles ahner'.

[Gjest Karsten Krambs]

Hej, alle norske vennerHer er jeg så igen....... Siden sidst har jeg allieret mig med en professionel slægtsforsker i København, Jørgen Green, forfatter til bogen 'Slægtsforskningens ABC'. Jørgen Green har stået for opslag i Landsarkivet og Rigsarkivet i København og dermed udnyttet alle de muligheder, der forligger, for at få løst gåden om den danske John Salvesen.Jeg har brug for jeres yderligere hjælp til den endelige identifikation for at få min norske familie på plads. Her kommer så 1. del.År 1788 – 1790John Salvesen bliver født i Oxefior, Norge (kilde: Hovedrulle P, bind 23). Der er lidt tvivl om John Salvesens alder. Af Hovedrulle P, bind 23 fremgår yderligere, at han er 26 år i 1814, dvs. født 1788. I kirkebogen for Tårnby (giftemål 1816) er der to protokoller, hvor Johns alder opgives til 26 år begge steder, dvs. født 1790.År 1814John Salvesen inrulleres i den danske flåde i 1814 under nr. 500/8386 (kilde: Hovedrulle P, bind 23). Det oplyses ved indskrivningen, at han har søepatent for skibsfart, han har gjort 8 orlogstogter og at han er er tjenestedygtig. Bageist af indrulleret blev ....... af Christianiande District (40/12, 81/14). ”Christianiande District” tolkes som værende ”Christiania Distrikt” i Norge. Det oplyses at han bor Lille Kongensgade, No. 25, 13 og 62 på Christianshavn, København. I 1816 overføres han til den nye Hovedrulle P, bind 33 for 1816. Christianshavns kvarter.Så vi har følgende at gå efter: * Født mellem 1788 - 1790 * Født i Oxefior, Norge * Inrulleret fra ”Christiania Distrikt” i NorgeHilsen Karsten

[Gjest Oddbjørn Johannessen]

Hvis John Salvesen er født i 'Oxefior', da må du se bort fra Hesnes-sporet. Oksefjorden er innløpet til Tvedestrand. Sannsynligvis er han da født i Holt. Det kan forklare problemene med å identifisere ham, fordi ft. 1801 for Holt er gått tapt. Jeg skal imidlertid undersøke det lokalhistoriske materialet jeg har fra området i løpet av dagen/kvelden.Mvh Oddbjørn Johannessen

[Gjest Oddbjørn Johannessen]

Den eneste av de som allerede er nevnt i denne debatten som kan være aktuell jf. de nye opplysningene, er den Joen Salvesen (se innlegg 5) som er født i Dypvåg 4. oktober 1789. Størstedelen av den østlige siden av Oksefjorden tilhørte Dypvåg, mens den vestlige siden tilhørte Holt (samt Flosta helt ytterst mot havet. Innerst i fjorden ligger så Tvedestrand.

[Gjest Karsten Krambs]

fødselsår 1788. Fra sognet Rogaland Flechefiord.Godt hvis det nu kommer frem, at FT-1801 for Oksefjord mangler. Kan være problemet.Karsten

[Gjest Karsten Krambs]

Ser ud til at noget af mit sidste indlæg blev 'klippet' ? En del mangler.

[Gjest Karsten Krambs]

Så prøver jeg igen: Jeg har i jeres database fundet to andre muligheder - om det er i nærheden af Oksefjord må I afgøre.Joran Salvesen, døbt 20.10.1791 i Sogne, Vest-Auger.Johannes Salvesen, født 1788, i sognet Rogaland, Flechefiord.

[Gjest Oddbjørn Johannessen]

Ingen av de nevnte stedene er i nærheten av Oksefjord. Oksefjord ligger lengre øst - omtrent midt mellom Arendal og Risør. Oksefjord er, vel å merke ikke et gårdsnavn, men navnet på en fjord. Som geografisk bestemmelse ble navnet ofte brukt for å beskrive hjemmehavn for skuter. Oksefjorden m/Tvedestrand var på 1700- og 1800-tallet et av de viktigste områdene for norsk skipsfart.