[#28429] Gjerulv Torsen (Eidbo, Dypvåg?) Frisøya, Tromøy sogn

[Gjest Karsten Krambs]

Jeg glemte lige at sige at i indlæg 20 og nu indlæg 25 ses 'Gjerulv Henriksen og Alloug Albretsdatter', der begge er stamfædre til Oddbjørn og således også til mig.Hilsen Karsten

[Gjest Oddbjørn Johannessen]

Jeg har nå gått gjennom mikrokortene for 1701-manntallet og da sett spesielt på Goderstad. Det var ingen Tore Arvesen (og heller ingen Arve) å se der. Jeg må likevel ta et lite forbehold: kortene er ikke enkle å lese. Filmen er også litt småskadet (skjemmet av lyse flekker som gjør deler av en fra før vanskelig tilgjengelig skrift nærmest uleselig).

[Gjest Karsten Krambs]

Hej OddbjørnDu skriver den 2. marts således til mig:Her er et par små tilføyelser av mer lokalhistorisk karakter, hentet fra Sv. Svensens bok TVEDESTRAND 1836-1936 (1936/1983):'Ved Tromøisund har vi Frissøya. Det er en egen gård som er nevnt i dokumenter år 1593. Våre historikere antar at navnet går tilbake til en ennu tidligere tid, da frisiske sjøfolk la til her. Denne havn har været adskillig søkt; der har bodd kjøpmann og gjestgiver der.' (s. 259)Jeg har set lidt på disse Frisere. Navnet betyder noget i retning af ”de, der frister fare” eller ”de friserede”. Friserne kom fra De Frisiske Øer, der, ud for kysten, strækker sig fra Holland, overTyskland med Helgoland og op langs Sønderjylland til og med de danske øer Manø og Fanø. Friserne har aldrig kaldt sig Tyske og sprogligt slutter de sig til Angelsachserne. Kendemærker for Friserne er: marskdyrkning, retssans, fredelig udbredelse, stædig individualisme. Dette sidste giver sig udtryk i deres valgsprog ”Liever düd as slav” altså - hellere død end slave -. I 1917 blev der talt ca. 330.000 af de oprindelige Frisere.I henhold til et sagn af Saxo gjorde Danerkongen Gudfred i år 810 Friserne skatteskyldige. Nordfrisien i Sønderjylland stod fra første færd under Danmark, som siden det 14. årh. blev en del af Hertugdømmet Slesvig. I 1430 blev landet et Rigsgrevskab under ledelse af Edzard Cirksena. I 1744 uddøde den Østfrisiske fyrsteæt og landet blev underlagt Preussen.Friserne blev kristnet i det 8. årh. og spillede en stor rolle i Europa, som handelsfolk i den tidlige middelalder.Litteraturen indskrænker sig til retstekster og mange sagn. Den mest kendte forfatter er Gysbert Japicx (1603-66) hvis ”Friesche Rymlerye” udkom i 1668.Kilde: Store Nordiske Konversationsleksikon af 1917 og Lademanns Leksikon af 1983.Karsten

[Gjest Karsten Krambs]

Fra samme bogkilde som før nævnt, kan jeg se Oddbjørn henviser til side 127, hvor følgende er nævnt.'skib 'Ingeborg Gurine', 26 1/2 lester, bygget i Eidbostrand 1778, skibsfører Hans Larsen Eidbo eier 1/2''brigg 'Anne Birgithe Marie', 70 k(ommerse)l(ester), bygget 1797 i Eidbostrand av Peder Hansen Eidbo' I Saga’en om John Salvesen indgår, at han, FØR han blev inrulleret i året 1814 har været på 8 orlogstogter.Jeg efterlyser her på Debatten indlæg fra personer, der har kendskab til, hvor oplysninger om de norske skibsrederes handelstogter er registreret i perioden mellem 1804-1814. Mest almindelig var de Coffardi-ture, rederne påtog sig i Nordeuropa.Hilsen Karsten

[Gjest Karsten Krambs]

I indlæg nr. 25 nævner jeg en Peder Torjussen som er den samme som Peder Torjesen. Jeg kan se at han i forskellig litteratur bogstaveres forskelligt.Karsten

[Gjest Oddbjørn Johannessen]

Når det gjelder bokstaveringen av navn, hersker det villeste anarki i kildene. Torjussen/Torjesen er jo i prinsippet samme navn, så der må man regne med å finne inkonsekvenser. I Holt/Dypvåg er det formen Torje som nok har vært den hyppigst brukte. Torjus må nok oppfattes som en form for normalisering.Når det gjelder oversikter over registrerte handelstokter, vet jeg ikke her og nå om det finnes kilder hvor dette er samlet - men vi vet at skipsfarten på Sørlandskysten på 1700- og 1800-tallet inkluderte kort-distansefrakt (f.eks. den såkalte 'sandskutefarten' på Jylland), og vi vet også at det var mye skipsforbindelse med Nederland. Ellers bygde man, i hvert fall på 1800-tallet, (også i Oksefjorden) skip som kunne dra i langfart til Afrika og Syd-Amerika.Aust-Agder-Arkivet i Arendal har lagt ut et skuteregister på nettet, som riktignok ikke omfatter destinasjoner, men hvor man kan finne mange andre interessante opplysninger. Der kan man f.eks søke på den nevnte 'Anne Birgithe Marie' fra Eidbo (briggen som spilte en rolle for Richard Wagners utvikling av idéen til 'Den flyvende hollender').

[Gjest Oddbjørn Johannessen]

Jeg glemte lenken til Skuteregisteret: Lenke

[Gjest Karsten Krambs]

Hej igenDet gamle Store Nordiske Leksikon er i sandhed sjov og lærerig læsning. At Norge er en forvandskning af ”Norvegr”, d.v.s. ”den nordlige vej”, .... véd I selvfølgelig godt.Fylken Aust Agder var i 1921 på 9.348 km2 med 74.800 indbyggere. Godt at vide (smil).Der står også en del om gårdnavnene i tidlig tid. De ældste fra jernalderen ender på ”vin” (græsgang) f.eks. Hovin. Andre gamle gårdnavne ender på ”tveit” ((skov) rydning). I vikingetiden ender de fleste på ”stad”. Der står at ifølge gårdnavnene er Kristianiadalen og Aker Herred tidligst blevet bebygget. Jeg har tit spekuleret på, hvorfor Erik den Røde i år 986 kaldte det nyopdagede Amerika for ”Vin-land”. Her er måske forklaringen.Det var egentlig Søfart jeg var ude efter. Allerede i Vikingetiden havde Norge en betydelig skibsfart, der dog blev tidligt hæmmet af Hanseaterne (Hansestæderne). Under sammenlægningen med Danmark voksede flåden igen og havde sin storhedstid under den Amerikanske Frihedskrig. Efter 1814 var en periode med tilbagegang indtil omkring 1850, hvor det så gik fremad igen.I en opgørelse fra 1917 er Kristiania største skibsrederby med 340 skibe på tilsammen 487.200 T, Bergen med 292 skibe og 423.500 T, Tønsberg med 92 skibe og 212.800 T og Haugesund med 104 skibe og 176.300 T.Den største sejlskibstonnage har Kristianssand med 85.900 T.Som sagt – godt at vide..............Karsten

[Gjest Karsten Krambs]

I indlæg nr. 20 nåede vi til Tore Arvesen på farslinien. Denne efterforskning er sat på 'hold' indtil videre.I stedet har vi forsøgt at (for)følge Gjerulv-linien på morsiden, som vi reflekterede over i indlæg nr. 3 & 4.Mer følger.......

[Gjest Karsten Krambs]

Ifølge indlæg nr. 25 nåede vi i Gjerulv-linien til Gjerulv Henriksen.Oddbjørn fik med hjælp fra Dypvåg & Holt bøgerne følgende på plads.Peder Kvastad f. ca. 1550 Kvastad, Holt d. ca. 1602 g. NN Jonsdatter g. ca. 1567 f. ca. 1546 Mjåvatten [datter af Jon Mjåvatten og NN Olavsdatter]Jon Pedersen f. ca. 1575 Kvastad, Vegaardshei g. NN Nielsdatter g. ca. 1600 [datter af Niels Aamundsen] g. Else Madsdatter f. ca. 1575 Valle d. 1647 - 1657Henrik Jonsen f. ca. 1600 Kvastad g. Rannei Stiansdatter g. ca. 1620 f. ca. 1602Gjerulv Henriksen f. ca. 1626 Kvastadlia, Holt d. ca. 1700 g. Alloug Albretsdatter g. ca. 1667 f. ca. 1630Karsten

[Gjest Karsten Krambs]

Fra Oddbjørn om Gården ”Kvastad”.Gården ”Kvastad” blir presentert slik i Sv. Svensen: Holt - en bygdebok (Stavanger 1940), s. 374-375:'Kvastad ligger ved bygdeveien til Strengereid, 5-6 km fra Holts kirke. Navnet viser, at ”Kvastad” hører til stad-gårdene (se indlæg nr. 33). Om dets betydning sier professor Rygh, at det kommer av kvaða, et elvenavn beslektet med kveða, synge.De fleste stad-navn er sammensatt med navn på en person - for eksempel Romundstad, Joranstad [og Goderstad = Gautrekstad = Gautreks sted].Det er mulig at stad-navn dannet på denne måten [altså som ”Kvastad”], er noget eldre enn de øvrige stad-navn, hvis første ledd er et personnavn. Stor tidsforskjell mellem de to grupper av disse navn er der dog neppe. Det har også vært nevnt at Kva- mulig kunde henge sammen med kvee - en innhegning for kreaturer.På og ved ”Kvastad” ligger gamle gravhauger, hvorav flere er utgravne. ”Kvastad” var oprinnelig en halvgård med matrikkelskyld av 2 1/2 hud. I 1668 blev denne forhøiet til 4 huder. Av plasser under ”Kvastad” kan nevnes Kvastadlia, 1/2 hud, Støle, 1/2 hud (nu ikke beboet), Hagen, Grimslia. [gammel lokal uttale av gårdsnavnet: Kvåstad].Om stad–gårdene siger Store Nordiske Leksikon, at de fleste har udspring tilbage til Vikingetiden. Der findes ca. 2500 stad-gårde, flest på Østlandet og i de trondhjemske Amter.

[Gjest Karsten Krambs]

Der er véd at være udtømt for mulige kildeanvendelser, når vi nu er så langt tilbage i tiden. Brødrene Landsverk har en hjemmeside vi har støttet os lidt til og FamilySearch har ligeledes været til hjælp. Hvor valide oplysningerne er nu er ikke til at sige.Det viser sig at Peder Kvastad har et navn.Peder Kvastad hedder Peder Rolvsen. Hans far og farfar ser sådan ud.Jon Kvastad f. ca. 1470 Kvastad, Sondeled, d. ca. 1520 g. NN g. ca. 1495-99 f. ca. 1475 Sondeled, – der er to børn Gram Jonsen og Rolv Jonsen.[Gram Jonsen f. ca. 1511 skulle ca. 1529 gifte sig med en Gjervolldatter (Gjerulvsdatter?) i Gjervoll, Tromøya, f. ca. 1505. Børn: Jon Gramsen f. ca. 1532 i Gjervoll,]Rolv Jonsen f. ca. 1520 Gliddi, Vegaardshei, Holt d. ca. 1570 g. NN g. ca. 1543-49Peder Rolvsen f. ca. 1550 Gliddi, Vegaardshei, Kvastad, Holt d. ca. 1602 g. NN Jonsdatter g. ca. 1567 f. ca. 1546 Mjåvatten [datter af Jon Mjåvatten og NN Olavsdatter] Det ser ud til, der er et stednavn, der hedder Gjervoll i Tromøya – hvilket er meget lig en omskrivning til Gjerulv. Gad vide om dette er Gjerulv-navnets oprindelse?Karsten

[Gjest Karsten Krambs]

Det var da pudsigt........Gram Jonsen har åbenbart et barn mere, Thora Gramsen, som jeg finder på Lars Jørgensens Anetavle. Ifølge FamilySearch født ca. 1535.Lars har følgende:Thore Gramsen Gjervoll (M) f. ca 1480, d. 1554Thore Gramsen Gjervoll giftet seg med en ukjent person. Han ble født ca 1480 i Tromøy. Han døde i 1554 i Tromøy.En kilde oppgir 1450 som fødselsår (usannsynlig) - en annen 1500. Har satt omkr. 1480 for å ha et ca. år.Barn av Thore Gramsen Gjervoll: Helje Thorsd. Gjervoll+ f. c 1500 Her fik vi så en link til Hæsnes debatten om John Salvesen.Karsten

[Gjest Karsten Krambs]

HejJeg fandt på en hjemmeside 'Slekts Sider' en fortegnelse over gårder og deres gæld år 1838 i Holt.KVAASTAD (Kvastad) 1838: matr.nr.: 144, skyld: 21Spd 1ort 4skHANTO (Haneto, Hanetaa) 1838: matr.nr.: 127, skyld: 6Spd 0ort 18skGLIDDI (Gledie, Glædie, Glædje) 1838: matr.nr.: 151, skyld: 14Spd 3ort 18skBUENE 1838: matr.nr.: 129, skyld: 3Spd 3ort 4skKarsten

[Gjest Oddbjørn Johannessen]

Som Karsten skrev i innlegg 37, blir kildeproblemene betydelige når vi kommer så langt tilbake i tid som i siste del av denne debatten. Vi har likevel et uløst problem som det muligens kan la seg gjøre å løse - nemlig spørsmålet om Tor(e) Arvesen Goderstads opphav. Derfor åpner jeg et nytt tema med fokus på ham.

[Gjest Oddbjørn Johannessen]

Her er lenken til Tore Arfvesen-debatten: Lenke

[Gjest Karsten Krambs]

Så foreligger der et samlet billede af, hvad vi nåede frem til på denne tråd.Efterkommere af: Jon Gliddi mod John Salvesen.1 Jon Gliddi f. ca. 1470 Gliddi, Kvastad, d. ca. 1520 2 Rolv Jonsen f. 1520 Gliddi, Vegaardshei, Holt d. ca. 1570 3 Peder Rolvsen f. 1530 Gliddi, Vegaardshei, Kvastad, Holt d. ca. 1602 g. NN Jonsdatter g. ca. 1567 f. ca. 1546 Mjåvatten [datter af Jon Mjåvatten og NN Olavsdatter] 4 Jon Pedersen f. ca. 1575 Kvastad, Vegaardshei, Tromøya d. 1651 g. NN Nilsdatter g. ca. 1600 Kvastad, Holt f. 1569 Songe [datter af Niels Aamundsen og Gunborg Ellevsdatter] g. Else Madsdatter f. ca. 1575 Valle d. 1647 - 1657 5 Henrik Jonsen f. ca. 1575 Kvastad d. ca. 1663 g. Rannei Stiansdatter g. ca. 1620 f. ca. 1602 6 Gjerulv Henriksen f. ca. 1626 Kvastadlia, Holt d. ca. 1700 g. Alloug Albretsdatter g. ca. 1667 f. ca. 1630 7 Kirsten Gjerulvsdatter f. ca. 1668 Kvastad, Kvastadlia, Holt d. 1707 g. Peder Torjesen g. ca. 16xx f. ca. 1645 d. ca. 1700 [søn af Torje Håvarsen og Karen Pedersdatter] g. Tore Arvesen g. 1702 f. ca. 1664 Goderstad, Kvastadlia 8 Jon Pedersen f. ca. 1697 Kvastadlia g. Karen Evensdatter g. ca. 1723 f. ca. 1700 9 Anne Jonsdatter f. ca. 1730 Kvastadlia d. ca. 1789 g. Knud Jonsen g. ca. 1746 10 Karen Knudsdatter f. ca. 1749 Kvastadlia, Kvastadlien i Holt d. 17.10.1813 g. Salve Gjerulvsen g. 23.06.1771 Holt f. ca. 1729 Frisøya i Tromøy sogn, Norge d. Aug 1799 [søn af Gjerulv Torsen og Kirsten Salvesdatter] 11 Jon (John) Salvesen f. ca. 1789 Dypvåg, Eidbostrand, Oxefior, Norge d. ca. 05.04.1831 St. Croix g. Birthe Jensdatter g. 10.03.1816 Taarnby, København f. 1780 Norge d. 11.07.1857 Nicolei Arbejdshus, København