[#31146] Billedhugger Hans Hansens bosted i Chr.ania 1841-45?

[Gjest Oddbjørn Johannessen]

Takk for lenken, Gunn. Det er vel en del som tyder på at Vår Frelsers Gravlund var det mest naturlige stedet, ja. I så fall ble han begravet der et av hans verker, bysten på Henrik Wergelands grav, allerede sto (se i lenken til Gunns innlegg: Temahefte 24 - Wergelands gravminne).Jeg hadde ellers forventet å finne begravelsen hans innført i kirkeboka for Oslo Domkirke (skannet og utlagt her i Digitalarkivet, men der er den - så vidt jeg kan se - ikke).

[Gjest Oddbjørn Johannessen]

Jeg ser på Arkivverkets hjemmesider at Domkirkens (Vår Frelsers) menighet ble delt i mars 1858. Den nye Trefoldighet menighet ble da opprettet. Jeg kan ikke umiddelbart, ut fra beskrivelsen (se Lenke) se tydelig hvilken menighet Grensen tilhørte etter delingen, men det kan kanskje se ut til at det var Trefoldighet?. I hvert fall må vel Hans Hansen ha bodd helt øverst i gata, ved Pilestredet?

[Gjest Oddbjørn Johannessen]

Det kan se ut til at nr. 19 er det høyeste oddetallet i Grensen i dag. Kan det tenkes at det tidligere har eksistert et nr. 21 som nå er inkludert i nr. 19 (i så fall helt på hjørnet der Grensen møter Pilestredet)?

[Gjest Oddbjørn Johannessen]

Jeg ser at Grændsegade 21 eksisterer i ft 1875, men ikke i 1900 (da er 19 høyeste nr.). I 1865 finner jeg, pussig nok, ingen gate med noe som likner det navnet i det hele tatt.

[Gjest Leif Kåre Solberg]

Grensen (Trefoldighet menighets) mot Vår Frelsers menighet i syd og øst gikk fra Grunerbrua gjennom Møllerveien, Møllergata og Kongens gate. Dvs. at hele Grensen tilhørte Trefoldighet menighet fra mars 1858.Grænsegaden finner du ikke i FT 65. Årsaken er antagelig at denne tellingen ikke er helt komplett. I DAs dokumentasjon, ”Mangler i folketellingen 1865”, heter det: ”Christiania (minst 106 Speciallister; ca 3700 personer)”.I Adressekalenderen for 1857 er Grænsegaden med, og kalenderen vil antagelig kunne bekrefte Hans Hansens adresse.

[Gjest Oddbjørn Johannessen]

Hjertelig takk!

[Gjest Oddbjørn Johannessen]

Bare en liten tilføyelse: Det er nok dessverre ikke mulig å få bekreftet Hans Hansens adresse i Adressekalenderen fra 1857. Da var Hansen nemlig bosatt i Roma. Han vendte syk hjem til Christiania sannsynligvis på forsommeren 1858. I april var han fremdeles i Roma. Et portrett av ham, utført der av den danske kunstneren Vilhelm Bissen (datert 3/4 1858) bekrefter det. 14. september 1858 mottok han ansettelsesbrev som lærer ved Tegneskolen, og 1. oktober tiltrådte han stillingen (men fikk altså ikke fungere i den så lenge).Takket være deg, Leif Kåre, vet jeg imidlertid nå bestemt hvilken kirkebok det må letes i for å finne begravelsen hans.

[Gjest Oddbjørn Johannessen]

Nå har jeg fått hjelp til begravelsesopplysningene. Se innlegg 3 her: Lenke.

[Gjest Oddbjørn Johannessen]

En liten artighet: Hans Hansen ble altså begravet fra den nyinnviede Trefoldighetskirken. På Trefoldighetskirkens informasjonsside (Lenke) presenteres bl.a. juryen for den forutgående arkitektkonkurransen. Alle medlemmene var mennesker Hans Hansen hadde et forhold til og kjente godt. Det gjaldt også han som fikk i oppdrag å male altertavlen: Adolph Tidemand.

[Gjest Gunn Huglen]

Fint at du fikk hjelpe til å løse denne saken, merkelig tilfeldighet med den nye kirken?Mvh. Gunn

[Gjest Leif Kåre Solberg]

Jeg har sett litt på mulige inntak til å finne ut hvem kjæresten til Hans Hansen kan ha vært. Uten at jeg kjenner Hans Hansens bakgrunn, vil jeg anta at det kan ha vært stor sosial distanse mellom ham og mesenen, Jacob Aall. Jeg ser imidlertid noen forbindelser som tilsier at forbindelsen likevel kan ha vært tettere. 1) Det var nære forbindelser mellom ham og Andreas Faye (1802-69). Også Faye var, på tross av solid borgerlig bakgrunn, en av Jakob Aalls protegeer, og ble en av Aalls nærmeste venner. [url="http://www.tekstforlaget.no/agder03102002.html>http://www.tekstforlaget.no/agder03102002.html 2) Jernverkseierens sønn, juristen, senere statssekretær og minister, Jacob Aall f. 1810, bodde i Christiania mens Hans gikk på tegneskolen. Det er sannsynlig at det kan ha vært personlige forbindelser mellom ham og Hansen. 3) I Christiania bodde også to av Fayes fettere: kjøpmann og senere brukseier på Borregaard Jacob Andreas Christian Faye, f. 18.2.1829, Lenke og Hans Christian Harboe Grøn (1828-1904), senere regjerings- og h.r.advokat. Lenke 4) I hvert fall fra 1853, men sannsynligvis også tidligere, hadde disse to fetterne, samt Jacob Aall jr,. direkte relasjoner til både og til miljøet på tegneskolen gjennom Revierhavnens Baadforening hvor de var blant pionermedlemmene. Bl.a. hans jevngamle tegnelærer (ansatt 1840) David Arnesen (1818-95) og Olaus Kroger von Holck (1820-76) satt i båtforeningens styre fra 1854.

[Gjest Leif Kåre Solberg]

Jacob Hilditch, Trangvikspostens skaper, portrettintervjuet David Arnesen året før han døde (Kristiania-portrætter. Kristiania 1895). Intervjuet gir kjøtt og blod til livet rundt Hans Hansen i hans studietid. Her følger et utdrag:”Jeg sidder ude ved Nordstrand hos ham en dag, mens han fortæller mig lidt af sin historie; det blir igrunden en del af Kristianias historie fra midten af aarhundredet, ialfald en del af det kunstnerliv, som rørte sig i vor by paa den tid. Han smiler, da jeg spør ham, om han alt fra sin første ungdom af var oppi det med den tids kunstnere.- Jamen, sa jeg det! Nei ved De, hva jeg begyndte med, De ? Først skulde jeg ligesom gaa til handelen, bli forretningsmand. Pokker til forretninger! Jeg fik ansættelse som billettør paa flyde-badehusene nede ved Revieret - de tilhørte en onkel af mig forresten - otte skilling kosted det at bade sig, og jeg skulde passe paa, at ingen baded sig uden billet eller kontanter. Det var i begyndelsen af trediveaarene dette herre. Det var jamen en snodig post. Naar det var stygt veir, sad jeg mest og fisked. Fik mye fisk i den tid, især engang, da en dansk fiskekvase, lastet med kongeflyndre, pudsig nok fandt paa at gaa tilbunds, ret udenfor badehusene vore, blev det svært godt fiske en tid. Der maatte være gaat hul i kvasen, ser De, for vi fik kongeflyndre over en lav sko.- Ja men - -- Aa ja, nu skal vi snart være der, De, Jeg kommer til at tænke paa de badehusene, jeg. Disse pokkers danske skuespillerne, vi hadde dengang, vilde bade sig ret som det var, og aldrig hadde de penge; bade sig paa kredit, hvad synes De om det? Naa, jeg slap dem udi alligevel, jeg - saa fik jeg til gjengiæld theaterbillet engang imellem. - Det skulde interessere mig at høre lidt om Deres virksomhed som tegnelærer og portrætmaler i det gamle Kristiania.- Javist, javist! Det kommer nok. Det maa jo følge i orden, ser De. Efter et par aars, eller rettere et par sommeres tjeneste ved badehusene fik jeg ordentlig kontorpost; og ved De, hvor det kontoret laa?- Neimen, om jeg gjør.- Jo De; jeg var kontorist paa Brinke-kranen, (nåværende Kranbrygga, øst i Bjørvika) sad i et bitte lidet hus ude paa bryggen ved siden af selve kranen og maatte saa at si notere alle dens bevægelser. En lidt egen post, De!- Og saa kom De vel til den kongelige norske tegneskole?- Ja netop. Jeg hadde jo netop hat lyst til tegning og alt sligt, men kunde egentlig aldrig tænke mig, at der kunde findes nogen levevei paa det felt. Alligevel begyndte jeg som elev paa den kongelige tegneskole i slutten af tredive-aarene, og alt i 1840 var jeg ansat som lærer der. Jeg var to og tyve aar gammel dengang: de andre lærere ved tegneskolen, var ældre: det var Flintho, maleren Munch og arkitekt Linstow, han som bygged slottet.- Sansen for tegning og denslags var vel ikke synderlig høi paa den tid?- Aa nei da, det var ynkelig smaat bevendt. Ikke saa at forstaa, der var nok af' dem, som vilde lære: men selve læremidlerne var saa rent utilstrækkelige, og maalet for det fuldkomne var sat lavest mulig. (…) Saa opretted jeg ved siden af min lærerstilling ved den kongelige min egen private tegneskole; det var den første norske private tegneskole, som har eksisteret her i landet.- Med denne Arnesens første norske private tegneskole i begyndelsen af firtiaareue er jeg i mit stille sind tilbøielig til at forestille mig et lidet værelse og en haandfuld elever. Jeg spør derfor varsomt:- Det var vel ikke at vente stor søgning i det første?Den gamle ler:- Aa De! Her var sans den tid. Kristiania har aldrig været noen dum by. Jeg hadde som en regel omkring halvhundre elever. En tid hadde jeg skolen i Revierstrædet, dernede paa hjørnet, hvor nu et af Victoria-husene staar: senere flytted jeg den op i Kirkegaden paa hjørnet af Raadhusgaden - huset staar endnu - der betalte jeg fire hundre, speciedaler i leie om aaret. Jo da, paa elever var der ingen mangel; men der var naturligvis en hel del gratis-elever; jeg tok alle som meldte seg. Bønder fra Valdres, Gudbransdalen, oppe fra Dovre og der omkring, kom for å lære: og de hadde jo ikke raad til at betale naturligvis. (…)- Og skolen holdt sig udover?- Ja, da! Den stod lige til i slutten af syttiaarene da kjøbte jeg stedet nede ved Tønsberg og flytted did. De kan tro at jeg hadde mange og mange slags elever i de aarene: de fleste lærte jo bare for moro skyld: men mange gik videre og slog ind paa kunsteen. Oscar Wergeland gik hos mig, Fritz Thaulow og Eilif Pettersen ogsaa. - flinke folk allesammen.- Hvordan var det, drev ikke Eckersberg ogsaa en tegne- eller malerskole her i byen for en menneske alder tilbage?- Ja, det var meget senere. Eckersberg og jeg bodde sammen, vi, nede i den gamle Ellefsgaarden, som den hed, nede ved Fiskebryggen. Ja. det er sandt, her skal De se –Han reiser sig, gaar ind. i et andet værelse og om lidt kommer han tilbage med en gammel malerpalet, besat med stivnet farve. ”Eckersberg & Arnesen” staar der skrevet paa den. Deri gamle nikker tilfreds. - Det var ligesom visitkortene, vi hadde paa døren det, ser De.- Hvordan var med gemytligheden blandt Dere i de dage?- Aa du alverden! De kan være tryg, vi mangled ikke morro. Til Eckersberg og mig kom en hel del folk, som alt i de dage hadde et navn. – senere blev de berømte – og nu er døde. Vi hadde aaben hybel for dem alle, og efter god gammel skikk gjorde vi fest saa ofte vi bare kunde. (…)Hans blikk faller paa den gamle palet fra Eckersberg’s tid, dørskiltet fra hybelen i Ellefsgaarden. Han smiler ettertænksomt hen for sig.- Jeg kunne nok vise Dem en gammel, rar palet til, jeg, bare jeg hadde tid at finde den frem. Det er en gammel palet fra Henrik Wergeland: farveklattene sidder paa den endnu, fra sist han brukte den.- Saa Wergeland malte ogsaa? Jeg ved, han tegned: men jeg trodde ikke, han malte. Var han flink da?- Aa nei, da! Det var fæle greler, han gjorde, men han maatte alligevel, syntes han; han hadde jo slig interesse for alt, og alt vilde han forsøge.- De kjendte Wergeland altsaa?- Aa, du Verden! Om jeg kjendte Henrik? Jo far, tro bare ikke andet. Jeg bodde hos Henrik i Grotten i 1843. Vi sad der og dividerte om vinterkvældene, naar ikke jeg hadde skole, eller vi var ude paa morro. Saa fandt vi ud, at vi skulde reise til London sammen om sommeren. Jeg gik til gamle Jakob Meyer og fik skibsleilighed til os begge: vi skulde faa gaa over med en liden brig paa 50 læster, den hed ”Commerce” og førtes af skipper Witthusen; men saa blev Henrik syg, kort før vi skulde reise, og saa maatte jeg reise alene. Jeg var en tid i London og saa mig omkring, der- fra reiste jeg over Dover til Paris; fra Paris rejste jeg til Havre, og fra Havre seiled jeg hjem med barkskibet .,Emilie', skipper Danckertsen fra Drammen. (…)

[Gjest Oddbjørn Johannessen]

Hjertelig takk, Leif Kåre, for artige innlegg. Jeg kan ellers bekrefte at Hans Hansen hadde kontakt med Jacob Aall jr. i studietiden ved Tegneskolen. Det var imidlertid ikke en kontakt av det hyggeligste slaget, i og med at Juristen Aall troppet opp hos Johannes Flintoe for å meddele at han ville inndra den økonomiske støtten til Hansen.Jacob Aall sr. var på dette tidspunktet syk (han døde i 1844), og sønnen opptrådte på verkets vegne.Jeg har ellers skrevet en artikkel om Hans Hansen i tidsskriftet Fortuna, og dersom det ikke oppfattes som utidig 'reklame', kan jeg jo legge ved en lenke til en 'kortversjon' i avisen Fædrelandsvennen: Lenke.

[Gjest Leif Kåre Solberg]

Jo, det ser ut til at den sosiale kontakt mellom Aall jr. og farens protegé var begrenset.Kortversjonen din i Fædrelandsvennen interessant. Referanser til egne og andres tidsskriftartikler er ikke utidige, og faller heller ikke inn under reklameforbudet her på forumet. Du kan derfor trygt gi hele referansen til artikkelen din i tidsskriftet Fortuna. Når det gjelder kunsthistoriens syn på Hansen, så deler han for øvrig skjebne med bl.a. Arnesen og Holck.

[Gjest Oddbjørn Johannessen]

OK. Her er referansen:O. J.: 'Hans Hansen - modellsnekkersønnen fra Næs Verk som ble billedhugger', s. 7-39 (samt et appendiks, s. 139-140). Trykket i FORTUNA; tidsskrift for historie, teknologi og kultur med tilknytning til de gamle norske jernverkene 2/2005 (red. Heidi Arild og Gunnar Molden). Utgitt av Næs Jernverksmuseum. ISSN 1503-643X.

[Gjest Oddbjørn Johannessen]

Bare for ordens skyld: Spørsmålet i temaoverskriften (hvor i Christiania Hans Hansen bodde 1841-45) er fremdeles uløst.

[Gjest Leif Kåre Solberg]

Jeg kan ikke se at det er noen veie utenom skatteprotokollene på byarkivet for å finne Flintoes og Borges adresser, men det er mulig at Geir har noe i ermet (20).

[Gjest Oddbjørn Johannessen]

Jo, du har nok rett i at det nok bare er skatteprotokollene som her kan gi sikre opplysninger.Et aldri så lite sidesprang: I innlegg 36 nevner du, Leif Kåre, brukseier Jacob A. C. Faye (som du har et eget tema på her: Lenke).Jeg har en mistanke om at det er den samme Faye Hans Hansen nevner i flere brev til forlagsbokhandler P. F. Steensballe våren 1858. Han kaller ham 'Consul Faye' (og jeg legger merke til at Jacob Faye i ft. 1865 også tituleres 'Generalconsul'). Anledningen til at han nevnes, er at han har bestilt en byste av Hans Hansen - som altså da befinner seg i Roma. Hansen er syk og blakk og har en uoppgjort regning for kost og losji i 'Den evige stad' som han må gjøre opp før han kan reise hjem. Situasjonen er kritisk, og Steensballe - som er hans kommisjonær i Christiania - blir bedt om å innhente forskudd hos dem han har mottatt bestillinger av. Blant dem er altså 'Consul Faye'. Nøyaktig hvilken skulptur det dreier seg om, er uklart. Sannsynligvis er det en kopi av Ceres fra det kapitolinske museet.

[Gjest Leif Kåre Solberg]

Ja, jeg kan bekrefte at Jacob A. C. Faye er identisk med Consul Faye. Han overtok Borregaard først i 1860. I 1858 bodde han ennå i Karl Johans gate 39 som han, eventuelt sammen med faren, hadde bygget sent på 1840-tallet. Bysten kan godt ha blitt bestilt for oppsetting der. Den ”guddommelige” Thorvaldsen, og den klassisistiske stilen etter ham, var fortsatt høyeste mote i Christiania. Jeg antar at du har vært innom Thorvaldsenmuseet i København; det gir et nyttig innblikk i den herskende smak. Det virker rimelig at det kan ha dreid seg om en bestilling av et kopiarbeid fra det kapitolinske museet, men hvorfor tror du at det kan ha dreid seg om en kopi av Ceres?.Consulen var vel typisk for en hver jobbetids menn. På tross av at Krimkrigen hadde drysset rikelig med gull over Christiania-borgerskapet, satt pengene langt inne når det gjaldt å gjøre opp for seg.

[Gjest Oddbjørn Johannessen]

Når jeg antar at det var Ceres Jacob Faye kjøpte, er det med utgangspunkt i hvilke arbeider Hansen holdt på med våren 1858 (bl.a. dokumentert i brevvekslingen med Steensballe). Av disse er det bare Ceres jeg ikke har funnet 'eier' til. Faye har tydeligvis fått skulpturen på avbetaling (eller rettere sagt: Betalt i rater, delvis som forskudd).22/1 1858 skriver Hansen til Steensballe: 'Indlagte Brev til Faye vilde jeg gjerne bede dig om at bringe ham personlig, da det indeholder en Anmodning om at udbetale de resterende 100 Spd for den Figur i Marmor som han har bestilt hos mig. Jeg har i Brevet givet dig Fuldmagt til at modtage og qvitere for dem, og det vilde nettop vere godt om du vilde selv gjøre mig denne Tjeneste da han maaske ellers finder paa Udflugter hvis det blev sendt med nogen anden. Figuren vil vere ferdig i Begyndelsen af Marz'.27/2 1858 - til Steensballe: 'Gode Ven. Da jeg enu ikke har modtaget nogen Vexel eller noget Brev fra dig maa jeg antage at det er gaaet tabt. Send mig derfor en Seconda Vexel øieblikkelig. Jeg maa nu for flere dage siden have havt Svar paa mit Brev for Januar Md. med Brevet til Faye om de resterende 100 Spd som du vel haver sendt mig. Jeg bliver ferdig med mine Arbeider om 3 Uger og reiser strax efter Poske, hvis du til den Tid haver sendt mig de Penge jeg har skrevet om, navnlig 200 fra Galleriet, 100 fra KF (Christiania Kunstforening), 100 fra Consul Faye og 100 for Augustus hvis du har faaet den anbragt'.18/3 1858: 'Gode Ven Stensballe. Hvorfor ialhelvedes hede og salte Pine skriver du ikke? Jeg modtog i dag et Brev fra Brothkorb som var indlagt i et til dig og som jeg ikke har faaet Svar paa (...). (...) Vil Consul Faye ikke udbetale de 100 Spd? (Figuren er ferdig og bliver afsendt paa Løverdag.)'('Brothkorb' er identisk med Herman Hoë Brodtkorb, som Hansen skyldte 180 Spd.)29/3 1858 - til Steensballe: 'Nu angaaende Consul Faye da har jeg ikke rigtig begrebet om han vil betale eller ei, sig ham imidlertid at jeg har gjort regning paa de penge og at jeg ikke kan komme fra Rom uden dem. Jeg haaber imidlertid at du har erholdt dem og afsendt dem'.30/3 1858 - til Steensballe: Gode Ven. Jeg havde ikke rigtigt forstaaet dit Brev med hensyn til Faye. Hvis du ikke har faaet dem, da gaa til ham med dette Brev og du faar nok Pengene. Har du imidlertid sendt mig saameget som 100 Spd foruden de 200 fra Galleriet, da send mig ikke flere for da venter jeg ikke lenger. Hvis ikke, da send mig dem directe til Rom, ikke til Vien (= Wien) som jeg skrev igaar, men er der noget galt iveien, da tellegrafer mig det. Vil du godhedsfuld aflevere dette Brev til Broch. Hils Welhaven at jeg med guds hjelp er hjemme i Mai at han saaledes ikke sender noget til Kjøbenhavn. H. Hansen'.

[Gjest Oddbjørn Johannessen]

Det var forresten også andre Christiania-borgere som sikret seg Hansen-kunstverk. Nevnte 'Augustus' ('Augustus som Yngling') - også et kopiarbeid - havnet hos skolebestyrer Fr. Gjertsen, mens dobbeltskulpturen 'Adam og Eva' ble innlemmet i 'Kjøbmand Simonsens Samlinger' (så vidt jeg vet, holdt Simonsen til ved Stortorvet). En av Hans Hansens 'egenkomponerte' skulpturer ('Drengen med Sprøiten') ble omtalt i Morgenbladet 3/11 1858 som 'tilhørende en Privatmand her paa Stedet'. Denne 'Privatmand' var Thorvald Meyer.Ellers kan jeg jo nevne at Hansen har hilsener til såvel David Arnesen som Eckersberg (og til marinemaleren Reinholdt Fr. Boll) i et brev til Steensballe 15/10 1857: Hils Arnesen, Eckersberg og Bol saa meget fra mig, lad mig vide hvordan enhver iser har det, arbeider B(oll)? Er E(ckersberg) frisk?' Han har dessuten omsorg for Steensballe: 'Fortel mig frem for alt noget om dig selv. Er du blevet forlaavet eller tænker du derpaa? Nu i de lange endeløse Aftener kan du nok anvende 1 times Tid paa en romersk Ven...'

[Gjest Leif Kåre Solberg]

Dette er den første samtidige referanse jeg har til Arnesen. Ved siden at hilsenen bekrefter at det var en viss sosial forbindelse mellom Hansen og den nær jevnaldrende Arnesen, åpner den kanskje også for at Steensballe kan ha vært også Arnesens kommisjonær? Du har tydeligvis tigang til Steensballes korrespondanse. Hvor er den arkivert?For øvrig brukte jeg et par timer på byarkivet i går for om mulig å finne Flintoes eller Borges adresser i skatteprotokollene for 1841-44. For disse årene ble det ikke ført navneindekser, og personer bosatt utenom kvadraturet er delvis ført under større område, yrke- og diverseoverskrifter. Resultatet var i alle fall negativt, så langt.

[Gjest Oddbjørn Johannessen]

Jeg har kun kopier av brevene fra Hans Hansen til Steensballe. De er arkivert i Håndskriftsamlingen, NBO. Svarbrevene fra Steensballe (dersom de fremdeles eksisterer) er imidlertid ikke arkivert der.Jeg kjøpte for et par år siden antikvarisk boken _Forleggeren og maleren. Brev fra J. F. Eckersberg til P. F. Steensballe_ (P. F. Steensballes Boghandels Eftg. Bj. Reenskaug, 1948). Der står det følgende å lese på s. 25-26: 'Da Steensballe reiste hjem til Danmark (1889), tok han med seg hele sitt arkiv og alle sine personlige opptegnelser, så vi vesentlig kan følge hans virke i Christiania gjennom hans forlagskataloger (fra 1861, 1872 og 1882) og annonser i pressen. Imidlertid har Universitetsbiblioteket i sin besittelse en mengde brev til P. F. Steensballe fra 18 forskjellige personer, derav ti malere og én billedhugger (Hans Hansen)'.I 11 av brevene fra Eckersberg (han var en flittig brevskriver mens han i flere år oppholdt seg på Madeira og i Düsseldorf) er David Arnesen nevnt, da vesentlig ved at Steensballe blir bedt om å hilse ham - eller be ham besvare brev han har fått. Måten dette er formulert på, tyder på at Steensballe og Arnesen må ha kjent hverandre svært godt.

[Gjest Leif Kåre Solberg]

Takk for informasjonen. Håndskriftsamlingen har vist seg uvurderlig i flere sammenhenger. Jeg ser hva jeg finner på Arnesen – Steensballe.

[Gjest Oddbjørn Johannessen]

Jeg glemte visst å takke deg, Leif Kåre, for letingen i skatteprotokollene!Et par opplysninger til, når det gjelder Hans Hansens kontaktnett i Christiania: Han beholdt gjennom sine utenlandsår kontakten med mange av dem han hadde kjent i Tegneskole-tiden, flere av dem fordi de var engasjert enten i Christiania Kunstforening eller det Tegneskole-tilknyttede 'Galleriet'. Det gjaldt for eksempel oberst Theodor Broch, Jacob Munch, presten Bøiesen, Johan S. Welhaven. Hvor personlig denne kontakten har vært, vet jeg ikke. De nevnte institusjonene tilhørte jo Hansens potensielle marked, så det lå selvsagt et sterkt moment av næringsnytte bak.Ellers kan det se ut til at Steensballe først de to siste årene av Hansens liv og karriere var hans kommisjonær. Fram til da bekledde Henrik Wergelands bror, (Joseph Frantz) Oscar Wergeland den rollen. En person som ut over dette var svært viktig i Hansens kontaktnett, var Adolph Tidemands bror, Emil Tidemand. Han fungerte bl.a. i rollen som Morgenbladets kunstanmelder og drev periodevis den reneste reklamekampanje for Hansens arbeider.