[#31222] Peder Nielsen/Christiane Willumsdatter, Askøy

[Gjest Oddvar Søreide]

Glemmte å ta med at Ingeborg Hansdatter Kjøkkelvik datter av Hans Pedersen og Magnele Olsdatter fra Valhammer, ja ho var gift med Ole Thomassen Lervik, sønnen til Thomas Monsen Gierringen. Så Rune du er kanskje ikkje så langt vekke fra sannheten som du trur.

[Gjest Oddvar Søreide]

For å styrke min teori om slektsforholdet mellom de ulike så ser me at Helge P. er fadder i dåpen til barnet til Willum Larsen [url="http://digitalarkivet.uib.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=dp12011719dk&gardpostnr=2850&personpostnr=23991&merk=23991#ovre>Lenke Lars Thomasen nevnes i denne dåpen Lenke samt at de også kaller en sønn for Thomas

[Gjest Oddvar Søreide]

Så tar vi med denne dåpen som viser fadder Niels Asbjørnsen g. Anne P. Lenke

[Gjest Rune Thorstensen]

Takk igjen Oddvar for interessante innspill.Peder Thomassen Erdal/Gjerringen finner du i Gjerringen 1701, da er han 15 år gammel.Faren er Thomas Monsen f. ca. 1651.Og da er det nok ham som giftet seg i DK 06.01.1679 med Lisbeth Monsdtr.Der har vi nok opphavet til Lisbeth-navnet som stadig går igjen i senere slektsledd.Ellers er det ikke første gang det eventuelt viser seg at det usannsynlige er sannsynlig.For når Magnele Olsdatter kommer til Kjøkkelvik for å gifte seg, da er det ikke usannsynlig at andre kom samme veien. Mvh. Rune Thorstensen

[Gjest Karina Hansen]

Her var det kommet mange innspill!Jeg blir ganske så imponert over dere! Kjempebra! Ser ut som at slektskapet begynner å ta form.Mvh Karina

[Gjest Oddvar Søreide]

Antar at det er dette ekteskapet du sikter til Rune og at du ved feiltakelse kallte henne Monsdatter. Dette forklarer vel også bruken av navnet Peder Lenke

[Gjest Rune Thorstensen]

Ja, du har selvgæøgelig rett Oddvar.Huset er stinnt av malingslukt, og hodet er ikke helt med.Slik går det når den ene hånden er i malingsspannet og den andre på tastaturet.Jeg tror jeg tar kvelden.Forresten leit at vi ikke kan finne noen skifter som kan hjelpe oss videre. Mvh. Rune T.

[Gjest Rune Thorstensen]

Om man skal la tankene spinne videre.Nils Asbjørnsen giftet seg 27.12.1734 med Anne Pedersdtr.Anne døde i Lervig 30.08.1772, 59 år gammel.Niels Asbjørnsen døde samme sted 17.11.1782, 74år gammel.De fikk disse barna:1. Unni 18.06.1734(faren bodde på Øigarden ved Strømsnes)2. Christen 13.01.17363. Peder 07.07.17374. Martha 24.02.17405. Asbjørn 02.12.17426. Helge Dorthe 09.05.17457. Johannes 20.11.17578. Niels 25.03.1759Anne dør i 1772 og en ny kvinne dukker opp, Lisbeth Halvorsdtr.1. Halvor 13.03.17742. Anne (etter første kona) 16.06.1776.Lisbeth Halvorsdtr. dør samme dag som Nils 17.11.1782 i Lervig, 45år gammel.Her finner vi altså igjen Peder, Lars og Johannes bl. barna men ingen Gunelle.Og for å gjøre forvirringen om mulig enda større. I tillegg til at Helge Pedersdtr. dukker opp som fadder i 1736, 1737 og 1740, så finner vi også en Birthe Pedersdtr. som fadder i 1737.Det skulle ha vært interessant å visst hvem som var faddere 1742-1759.Ellers registrerer jeg et hull i barnerekken mellom 1745 og 1757, jeg vet ikke om det skyldes mangler i kirkeboka. Mvh. Rune T.

[Gjest Rune Thorstensen]

Hei igjen Oddvar.Jeg velger å svare deg her og ikke i Arkivforumet.Lenke Nå er det jo da et spørsmål om Mogens Hetlevig/Pedersen er far til Peder eller kona Synnøve.For om teorien min i innlegg nr 24 med henvisning til Austevold er korrekt, må det her være snakk om Synnøves far og trolig onkel (Knud Pedersen)Jeg er ikke sikker på om opplysningen vedr. forloverne er til hjelp, eller om det bare tjener til å skape forvirring.Hadde vi bare funnet Hetlevig i 163-66 manntallet.Det kunne fortalt oss om Peder og Thomas Monsen befant seg der, eller om kanskje Austevold sporet er det rette.Jeg ser der er en del skifter på Hetlevik på begynnelsen av 1700 tallet.Kanskje de kan fortelle oss noe nyttig. Mvh. Rune Thorstensen

[Gjest Oddvar Søreide]

Hallo RuneJa no må du ikkje slippe maling på tastaturet, men ser me på dåpen til Martha i 1740. [url="http://digitalarkivet.uib.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=dp12011719dk&gardpostnr=3869&personpostnr=32255&merk=32255#ovre>Lenke Så ser me på denne dåpen, da er det fristende å tru at Niels P. er ein bror når du også ser på dei andre fadrene.

[Gjest Oddvar Søreide]

Til ditt siste innlegg Rune, sjå arkivforum der eg har lagt inn linker. Dessverre så har vi ikkje prestemanntalet fra Domkirkesoknet, så vi kjem nok til å leite litt i blinde, men litt her og litt der så finner me kanskje fram til slutt Lenke

[Gjest Rune Thorstensen]

Takker igjen Oddvar.I dag skal jeg holde meg langt unna malingsspannet.Det kan svigersønner ta seg av.Noe må man jo kunne bruke de til også.Selv skal jeg heller slappe av med jordbær og fløte, melon m/ skinke og hvitvin.Men det blir vel tid til litt data også innimellom.Det påfallende her med disse skiftene er disse Monsen-navnene som går igjen.Her har vi både Gregorius og Johannes i tillegg til våre tidligere nevnte Peder og Thomas, samt da Synnøve Monsdtr.Jeg sitter med en følelse av at vi her snakker om enten en stor brødreflokk, eller at noen av disse må være brødre til Synnøve. Mvh. Rune Thorstensen

[Gjest Oddvar Søreide]

Ingeborg, datter til Knud Pedersen Hetlevik, må være ho som er gift med Henric Nielsen. På samme gard finner me også Ole Nielsen g. Anne Olsdatter. Eg trur desse to er brør, det vil kanskje ekteskapsløyve som eg har spurd etter gi ett svar på og da finner eg to som kunne være aktuelle kandidater, men dette er kun teori, men kanskje kan noen andre gi opplysninger om disse to som i 1701 står oppført med Florvåg. [url="http://digitalarkivet.uib.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=1701sba&gardpostnr=1585&merk=1585#ovre>Lenke

[Gjest Rune Thorstensen]

Nå ble jeg svimmel igjen, og det skyldes ikke hvitvinen for den har jeg ikke begynt på ennå.Jeg har funnet ut følgende vedr. ekteskapsløyve som du spurte om.Ole Pedersen er nok den Ole som ble døpt30.11.1738 som sønn av Peder Pedersen Myhren og Siri Olsdtr.Ole Pedersens hustru, Martha Pedersdtr. er nok datter av Nils Asbjørnsen Lervig og Anne Pedersdtr.(døpt 24.02.1740)I så fall er nok Anne Pedersdtr.Lervig og Peder Pedersen Myhren i slekt.Kanskje sågar søsken, men det vil nok ekteskapsløyve kunne avsløre. Mvh. Rune thorstensen

[Gjest Oddvar Søreide]

Du lyt ta det heilt med ro Rune, eg trur det er denne Martha me snakker om. Niels og Anne døde på Lervik, men me får sjå når løyve kjem. Lenke

[Gjest Rune Thorstensen]

Her er det lett å falle av i svingene, med og uten hvitvin.Stemmer det da at den Peder Monsen Hetlevig som giftet seg i 1681 med Synnøve Monsdtr. er den samme som vi finner på Florvåg i 1701 Lenke. Om så er, har han jo en sønn Jens i 1701 men ingen Rasmus.Og om det da er han som dør før 1707, kan han ikke være far til Helge Pedersdtr. som ble født ca. 1712 og heller ikke Lisbeth Pedersdatter født omlag på samme tid.Eller snakker vi her om to forskjellige Peder Monsen?I så fall finner jeg ingen passende kandidater i 1701 med en sønn Rasmus.Han kan selvsagt være død før 1701. Mvh. Rune T.

[Gjest Oddvar Søreide]

Her er åstedsrett på garden Hetlevik og her er blandt anna Peder Florvåg innkalla som vitne, så kan me stille spørsmål om hvorfor han er vitne hvis han ikkje hadde hatt noen tilknytting til garden.Anno 1731 d/en 6 Junij er holdet Aasteds Ret paa Gaarden Hetlevig efter opsiddere Salamon og Monsis begiering og forlangende, for at eftersee og paaskiønne en fornermelse, som de foregiver dem 1731: 245 udi deris tilbøxlede brug at skee imod andre Gaardens opsiddere, med 8tte dertil af Kongl/ig Maj/este/ts foged opnefnte Laugrettesmænd, Bøigdelensmanden Ole Totland, Arne Totland, Stephen Mittun, Lars Myrdal, Mikkel Dolvig, Nils Birkeland, Salamon Grimstad, Ole Sandal, og Nils Dyngeland, hvorda, Klagerne Salamon og Mons hafde ladet indkalde for Retten deris grander Ole og Henrik Hetlevig fordi de fornermer dem udi fiskeriet, Hetlevig gaard tilliggende og ei lader dem som 3die deelen af gaarden bruger nyde meere i alle tilfælde 1/8 deel tilsammen, da dog de andre tvende som ikkun bruger dobbelt imod dem nyder og ubillig til sig tage 7/8 deele samme at faa redusserit og erstatte denne processis bekostning, efterdi disse tvende som ikkun med dem bruger 2/3 deele af Jorden, efter deris formening ei bør nyde mere af gaardens herlighed end efter gaarden skyld, og de formener sig at nyde tilsam/m/en imod dem 1/3 deel.De indstevnte møtte og tilstode loulig at Være stevnte for Sagen og tilstode at disse Mænd ikkun bruger ¼ part af gamle gaarden hvilket de med deris bøxelseddeler vilde bevise og producerede saa Ole Nils/øn sin bekomne bøxelseddel af S/a/l/ig/ Nils Smedt, dat/erit Steen d/en 3 Julij 1703 og tinglyst d/en 4 Octobr/is 1703 som blev læst: dernest producerede Henrik en bøxelseddel til Knud Peders/øn udgivet, dog nu sønderrevet og Vanskelig at læse paa samme brev var tvende ganger skrevet bøxelseddeler den første af Mag/ister Peder Lem d/en 5 Martj 1654, den anden af Mag/ister Nils Smedt d/en 2 Maj 1688 end producerede Henrik Hetlevig en sin given bøxelseddel af S/a/l/ig/ Mag/ister Nils Smedt d/en 14 Nov/embris 1709 saa formeldende: dernest producerede Salamon Joensøn sin bekomne bøxelseddel af 24 Januarj 1722 af Mag/ister Ole Borneman udgiven og tinglyst d/en 30 Nov/embris 1722 saa formeldende: derefter producerede Mons Gregoriussøn sin bekomne af H/er/r Lector Borneman bøxelseddel, dat/erit 22 Decembr/is 1728, Tinglyst d/en 15 Octob/ris 1729 saa formeldende.Citanterne bleve tilspuurte om de Videre hafde til Sagens opliuslighed at fremføre ? hvortil de svarede Nej; men formodede efter deris bøxelseddelers indhold at nyde deris Ret af gaardepartens tilliggende;De indstevnte bleve tilspuurte om de haver andre beviser i Sagen end anført er ? hvortil de svarede! at have Vidner Nils Biørrøen, Jacob Tøssøen, Peder Florvaag som samme skulle bevise; Men Citanterne svarede ei at Være kaldede til at anhøre disse Vidner, eller om dem ere vidende førend de nu svare; Og som de indstevnte bleve tilspuurte hvis (hva som) deris Vidner skulle bevise ? svarede de: at de skulle Vidne om, at de, Citanterne og deris formænd ei haver nøt mere af den halve g/am/l/e/ Jord end en fierdepart, hvilket Citanterne ogsaa tilstode saa at være, men at det just ere det de paaklager, og nu søger paa at faa rettet; de indstevnte efter spørsmaal forklarede Videre, at dette skulle være skeed derfore, at disse indstevntis formænd samme skulle have frivillig ingaaet og dem være paalagt; Men som Retten spuurte om Rettigheds brev om deris udsigende vare at finde, svarede de nej, men at have hørt det *? de indstevnte efter Videre tilspørgelse svarede: ei at kunde negte1731: 245bat jo Citanterne bruger tilsammen 1/3 deel udi Gaarden imod dem og derfore skatter og skylder *? End tilspuurte Retten dem hvor kastet falder af fiskeriet,? og paa hvis part: svaret paa Ole Nils/øns part, men ei ved skikkelig adfærd kand giøre skade paa Ager eller Eng.Parterne sagde ei videre paa nogen side at have til forklaring eller opliuslighed end nu skeed er og tilsvaret.H/er/r Lector Borneman var indkaldet til processen som ejer, men lod ved sin tiener aftenen tilforne anmelde, at hand loed det ankomme paa Rettens skiøn og sigelse, saasom hand ventede intet andet blev handlet end hvis (det som) Louligt var, og hand end ei selv var God for at møde.Og efterat Sagen med mellemhandling blev componerit, blev Parterne saaledis med hin anden forligte at Mons og Salamon sampt deris efterkommere nyder efterdags af hvis Velsignelse Gud af Naade behager at fremsende ¼ part og Ole og Henrik sampt deris Efterkommere paa bruget ¾ parter af samme Guds Naadige Velsignelse; ligeledis bleve de saa foreenede med hin anden at Mons og Salamon skulle interressere med dem udi Noten for ¼ deel og selv anskaffe deris ¼ part og de andre Ole og Henrik holde de ¾ parter og den forsiune; dog saaledis at Ole og Henrik medens de levede forbeholte sig at Være forstandere ved Kiøb og Sal, og Naar dødsfald indfalder da de andre efter alder at træde i deris sted og ingen *uligformelighed (uforligelighed?) imod dette indgaaende forlig at br.g..l(?), hvorpaa de hin anden for Retten haandrakte efterdags saadant ubrødelig at skulle holdis og af Retten dette Indgaaende forliig stadfestet og ved Magt kiendt.

[Gjest Oddvar Søreide]

Så kan du sjå på dette klippet som eg sjølsagt hadde glemmt å klippe årstallet på, men likevel her nevnes søster Anne Monsdatter.Mag/ister Niels Smit Lector Theolog/iæ och pastor til Phanø Hafde Stefnt Anders Madhop, Knud HetleViig, Niels Laersen Stølen, at forKlare deris sandferdige vidnesbyrd, om Peder FlorWaag iche har godsagd och loved for sin Søster Anne Mognsdatter til citanten for hvis (det som) hun til hannem Var Schyldig, Saaledis at hand Peder FlorWaag derfor paa hindis vegne vilde Svare och holde Mag/ister Smit Schadisløs herom var Peder FlorWaag Stefnt til Wedermele, til it tingsvidnis erholdelse herom.

[Gjest Oddvar Søreide]

Årtallet for siste sak var i 1705.

[Gjest Rune Thorstensen]

Takk igjen Oddvar for særdeles interessante innlegg i debatten.Men her er fortsatt noe jeg antakelig overser.Dersom den Peder Florvåg det her henvises til er idendisk med Peder Monsen på Florvåg i 1701, da kan det ikke være samme Peder Monsen som er far til Rasmus og Ingeborg.Videre vil jeg anta at Mons Gregoriusen det henvises til, må vel være sønn av Gregorius Monsen. Mvh. Rune Thorstensen

[Gjest Oddvar Søreide]

Du overser ikkje noe, men me mangler noen viktige detaljer som gir oss svar på om det er to personer med navnet Peder Monsen, en avdød og en boende på Florvåg. Det eneste som gir oss denne tvilen er denne formyndersaken til Johannes Monsen Hetlevik.Peder Monsen Florvåg må uansett ha vært gift to ganger pga. sin høge alder når han får siste barnet. Sjølsagt kunne det jo være hans første kone som døde og at onkelen derved var formynder, det var ikkje uvanlig at onkel kunne være formynder for noen av barna, men det er jo da veldig rart at ikkje Peder sjøl vitner da.Ja din siste antakelse er riktig, samt at denne Mons har en bror som heter Lars Gregoriussen, så har eg funnet to som døde som barn, samt halvbroren Rasmus Gregoriussen

[Gjest Rune Thorstensen]

Jeg er rimelig sikker på at vi snakker om to Peder Monsen.Dersom Peder Monsen Hetlevik gift 1681 er den samme som befinner seg i Florvåg 1701 kan han ikke være den Peder Monsen som var far til Rasmus og Ingeborg.Da burde i det minste Rasmus ha vært der i 1701, siden han var gammel nok til å føre sak på vegne av seg selv og søsteren i 1707 mot onkelen Johannes Monsen.Om så var burde Jens ha vært nevnt som part i saken, om han ikke da var gift og myndig i 1707 eller død.Og er den Peder Monsen Florvåg nevnt i saken i 1731 eventuelt far til Helge Pedersdtr.?Den ene Peder Monsen må være død før 1707 og den andre død etter 1731.Den ene var far til Rasmus og Ingeborg, den andre far til Helge og Agathe, kanskje også Lisbeth.Jeg håper vi klarer å finne ut av dette i fellesskap. Mvh. Rune Thorstensen

[Gjest Rune Thorstensen]

Litt mer lesestoff vedr Peder Florvaag(Monsen) fra 1703. Peder Mognsen FlorWaag, som hafde stefnt Erich Erdal for tvende *vederre (vérar, sauebukkar) hand hannem och hans hustro for har beschyldet, derom hand til nermere opliusning først i Rette lagde sit Schrifttlige Stefnemaal som først blef læst dernest hans Schrifttlige forset.Erich Ærdal och hans hustruis moder møtte personlig for Retten och tilstoede loulig stefnt at vere.Det indstefnte vidne Niels Andersen møtte iche mens Maren Andersdatter møtte for Retten, och bekiente loulig at vere stefnt.Da blef først læst Peder Florvaags Schrifttlige forset som var af denne indhold, at Erich Erdal Hannem Schal have beschyldt for, at hafve Klippet een af hans Smaler, hvor ved hand Siunis sig toucheret (berørt), och som een uærlig beschyldning tillagd hvor for hand formeente, hand enten dette loulig burde beviise, eller och lide derfor tilbørlig straf eftter Loven.1703: 38bErich Erdal blef for Retten tilspurt, om hand tilstoed at hafve beschylt citanten for denne gierning, dertil hand Svarede Ja, hvilchet hand och Sagde at vilde beviise med sit merche paa bestet, derpaa Erich blef tilspurt hvad hans merche var paa bested, dertil hand svarede at hans merche var saaledis paa vederen, at det høyre øre var halfparten afschaaren tvert ofver, och dend samme weder sagde hand Peder hafde Klippet nu nest leden høst ved Michaeli tid, och den var hvid.Citanten hertil svarede at hand havde lige saadant merche paa een af sine vederre som var hvid, hvilchen hand fløttede med sig fra Kiøchelviig da hand Kom til Florvaag, mens da hand did var Kommen, motte hand forandre Sit merche, efttersom der var flere som hafde saadant merche, ydermeere beKlagede sig citanten, at Erich Erdal, siden denne veder var Klippet har hand taget sig den til och tilegnet sig den och saaledis ey \allene/ har beschyldt hannem uret fordi hand Klippede sin egen Smale, mens och der ved tillagd hannem tyveri for sit eget, och ofven i Kiøbet taget ey allene denne vederen fra hannem, mens och dult een anden graafleched for hannem,Dertil Erich Svarede, at denne graaflechede Smale var Kommen een nat iblant med hans Smaler, udi marchen, men anden dagen søgte denne smale igien til Peders Smale floch videre hafde hand iche enten holt eller dult hans Smale.Erich blef tilspurt, om hand hafde iche andre och bedre vidnisbyrd at beviise sin beschyldning med, och tilvinde sig denne veder, end allene dette merche hand har forKlaret om hvilchet hand \Svarede ney til/ och nermere erbød med Sin Saligheds eed at ville forKlare, at denne samme Smale som Peder har Klippet er hans egen och aldrig har veret Peders, i hvor vel Peder1703: 39Kand hafve haftt een af lige coleur (farge) och merchePeder hertil svarede och formeente at Erich burde med vidnisbyrd beviise denne sin beschyldning och at denne Smale er hans och iche tilsverge sig noget fra hannem, ellers om Retten Kand tillade hannem saadan \eed/ er hand tilfrids, ti da siunis hand, hand dyrt noch tilkiøber sig denne smale.Erich beraabte sig end nermere paa bevis herom och dertil nafngaf sin tieniste pige Malene som hand til neste ting vilde indstefne her om sin sandhed at sige.AfsagdSom Erich Erdal har her for Retten tilstaaet sin beschyldning mod Peder Florvaag och dog endnu aldeelis ingen gyldig eller tilstrechelig beviislighed om saadant haardt tilleg har fremført til sin sagis bestyrchelse, mens endnu beraabt sig paa sin tienistepigis nermere vidne och forKlaring herom, Ti paa det hand ey schal Klage sig med Retten ofveriilet, gifvis sagen Rum til neste ting, at samme vidne dertil loulig Kand blive indKaldet, och om parterne midlertid ey udi mindelighed Kand blive foreenet, da een Endelig domb och Kiendelse udi sagen Kand schie Midlertid forblifver och den omtvistede veder udi Peder Florvaags eye och forvaring, intil endelig Sagens uddrag. Og her er og noen kjente personer nevnt i 1715:Lensmanden Lars Dyngeland haver ladet stevne Johannes Hetleviig og Ole og Henrik Hetlevig for indbyrdis Slagsmaal, og Vidnisbyrder Johannes Jonsøn Huusmand paa Hetlevigen og Synneve Hetleviig, gift med Gregorius Hetleviig.Alle de indstevnte, baade parter og Vidnisbyrd møtte persohnligen for Retten, og Vedtog alle at Være loulig stevnt.Derefter blev Vidnisbyrdene udi Stifbefalingsmandens Nærværelse og efter handz ordre foretaget, og efterat eeden for dem Var lydeligen oplæst, fremstod for Retten Johannes Jonsøn Huusmand som aflagde sin Corporlige eed at Ville Vidne sin sandhed og forklarede saaledis: at intet have seet noget slagsmaal: og ej Videre viste hand.Dernest fremstod Synneve det andet Vidne og efter eden forklarede at hon intet Viste af noget slagsmaal:Afsagt.\Udi/ denne Sag vil først *vil *først deris Velbaarendheds ordre indhentis, førend dend kand paakiendis: Siden blev de forligt, udi Stiftbefalingsmandens Nærværelse Dessuten ser jeg at både Gregorius Monsen og Johannes Monsen fikk bygslebrev på 18 merker smør i Hetlevik 07.10.1720. Mvh. Rune T.

[Gjest Oddvar Søreide]

Dessverre så stopper eg nok opp når det gjelder Florvåg.I mitt innlegg 38 så finner eg i manntallet 1701 Ole Nielsen og Henric Nielsen Florvåg, disse da trulig brør. Utifra ekteskapsløyve på Hetlevik mellom Ole P. Myhren og Marthe P. Hetlevik, så kan det synest som Ole og Henric Nielsen Hetlevik er brør, så gjenstår det jo å finne beviser for om desse to brør er identisk med de to som er oppført med Florvåg i 1701.I tingboka 1694 finner eg: Niels Knudsen Loed oplæsse En Bøxel Seddel til hannem vdgifven af Hendrich Jansen Forman og Hans N: VeijnVich paa dend gaard FlorWog schyldende En Løb smørNå er eg usikker på hvor mange bruk det var på Florvåg på den tiden, men utifra manntallet 1701, så er det kun en bruker og det er Peder Monsen, som da trulig må ha overtatt bruket etter Niels Knudsen

[Gjest Rune Thorstensen]

Takk igjen Oddvar.Det ser forløbig ut til at vi står fast i bestrebelsene på å finne ut om det var to Peder Monsen og to Helge Pedersdtr.Skulle jeg snuble over nye opplysninger , så skal jeg bringe det videre.Jeg skal ved første anledning studere tingbøken nærmere i jakten på nye spor. Mvh. Rune Thorstensen