[#38782] grev Danneskiold-Laurvigens pleiedatter født i Norge ca 1760? (eller senere?)

[Gjest Tom Askerøi]

Grev Christian Conrad Danneskiold-Laurvigen hadde en pleiedatter, Christiana Conradine Qvist. Det hevder i hvertfall hennes sønn, den (i Danmark) kjente dikteren Ludvig Adolf Bødtcher (1793-1874).Ludvig er født i København, og hans mor ble gift samme sted 7 mai 1779 - så jeg har alltid forestilt meg at pleiedatteren - min formor - var født i Danmark. Men alle søk etter henne som barn har vært forgjeves.Men så oppdaget jeg at Greven ble 'forvist' til grevskapet Laurvigen i 1765. Så han kan selvfølgelig på overtatt 'pleieansvaret' for jenta her.Det åpner i hvert fall for nye muligheter. Var det noen Qvist'er i tjeneste i det Laurvigske grevskap?Hennes fornavn tatt i betraktning er det vel ikke urimelig å tro at greven sto fadder for henne? Hvis så er tilfelle - og dåpen fant sted i grevskapet eller nærmeste omegn(?), så er nok den senere aldersoppgaven som antyder en fødselsdato rundt 1760 for høy...

[Gjest May Karin Henriksen]

Kan dette være et spor? Lenkemvh.M-K.

[Gjest Bente Aaris]

Her er de i FT:1801:Samtlige personer i husstandenkbhv, København (Staden), Vester Kvarter, Vester Kvarter, , Matr. 341, 1205, FT-1801 Der vises flg. felter: Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , FødestedSøren Bøtcher, 54 , Gift, Mand og Fader, Forvalter ved det Laurwigske Jern Magazin, Christiane Conradine Bøtcher, 39 , Gift, hans Kone, , Anthon Christian [bøtcher], 20 , Ugift, deres Søn, , Johanna Bøtcher, 19 , Ugift, deres Datter, , Friderich Conrat [bøtcher], 17 , Ugift, deres Sønner, , Andreas Jasper [bøtcher], 12 , Ugift, deres Sønner, , Thomas Christopher [bøtcher], 10 , Ugift, deres Sønner, , Ludvig Adolph [bøtcher], 7 , Ugift, deres Sønner, , Friderica Macholt, 16 , Ugift, Tienestepige, ,

[Gjest May Karin Henriksen]

Her er en til. LenkeMvh. M-K.

[Gjest Tom Askerøi]

1000 takk for hjelpevilligheten - og gode tips.Men May Karin, den siste lenken din var bare til Family Searchs spørreside, så her fremkommer dessverre ikke hva du mente å fortelle meg. Er du snill og søker en gang til og legger inn svaret med 'klipp og lim' metoden?

[Gjest May Karin Henriksen]

Beklager at lenken ikke virket som jeg ville.Jeg fant at Soren Bodtker giftet seg med Christiana Conradina Quidt, 14 may 1779 i Garnisons Sogn, Kobehhavn, Denmark.Jeg prøver lenken igjen.LenkeMvh.M-K.

[Gjest May Karin Henriksen]

Ps. jeg ser nå atdet ikke virker med kopier og limpå FamSc. Ds.

[Gjest May Karin Henriksen]

Jeg ser nå at dette visste du allerede.Navnet Qvist kan du også finne i bygdebok Stokke på bruket Fossnes,http://www.vestfold-slekt.net/stokke/bygdebok/kanskje noe å se på eller eliminere.Mvh M-K.

[Gjest May Karin Henriksen]

Det kan være en ide å se på konfirmerte i Hedrum. Mvh. M-K.

[Gjest Bente Aaris]

Jeg har funnet datteren Johanne's dåp i Skt. Nikolaj kirke København. Hun ble f. 24.Dec. 1781 og døpt 9.jan. 1782Med som faddere var 'store kanoner': Raadmand Waage (har funnet han het Christen Nielsen), Banco-Commissair Cramer (het Lorentius Johannes han var også en av forloverne ved vielsen i 1779), Gros? Holm, Justisraadinde Johanne Colbiørnsen (f. Mouritsen)og Jomfr. Engelke Falbe (hun ble g. med en Christian Colbiørnsen).Justisråden: FT-1787 Navn: Jacob Edvard Colbiørnsen Køn: M Alder: 43 Civilstand: Enkemand Erhverv: Conference Raad Deputeret i Rente Kammeret Assessor i Høyeste Ret Sogn: Rosenborg Kvarter Herred: København (Staden) Amt: København Husstands-/familienr: 4 Matr.nr/adresse: Store Købmagergade 2 Indtastningsnr: B5769 Løbenr.: 14 Kommentarer: og Professor juris ved Kiøbenhavns Universitet(De andre barna finner jeg ikke hvor er døpt).Men som Københavner har man altid hørt om 'den onde greve' og Kjøbenhavnske vits: «Siden greven ikke kunde plukke rosen, maatte han nøie sig med akeleien.»Nu vet jeg jo ikke hvor meget du har funnet ut, men her er en som har at Christiane Conradine skal være et resultat av grevens bekjenntskap med den unge skuespillerinden Mette Marie Rose ca.1763:[url="http://66.249.93.104/search?q=cache:hwDMBUMw6tsJ:www.fagotte.dk/WEB/HANSMULE/desc22.htm+Christian+Conradine+Quist&hl=no&gl=no&ct=clnk&cd=7>LenkeLenkeDet er nok også fremkommet i regnskapet at det ble betalt penge til Mette Marie Rose:'Han hadde arvet store godser i Danmark og Oldenburg, men i 1766 skyldte han statskassen 22 000 rdl på restskatter av grevskapet. Han hadde videre gjeld på 40 000 rdl til Landmilitie-etatens pensjonskasse, 80 000 rdl til konferenceråd H. Hielmstierne og 10 000 rdl til det Laurvigske fideikommis. Så den 9. okt 1767 ble Laurvig grevskap og grevens gods Vildnisset i Holstein satt under administrasjon. Greven fikk nå årlig 5000 rdl + 3000 rdl til hans comtesse døtre og 200 rdl til Mette Marie Rose.'LenkeHvordan det henger sammen vet jeg ikke, men kanskje Christiane Conradine fikk amme/pleieforeldre med navn Quist, hvis det er hold i historien, dersom det var en lokal tj.pike i Laurvig som var moren er det jo litt rart at det ble bet. penge til Mette Marie Rose flere år etter.Hun må også ha vært ganske ung da hun ble gift med den ca. 15 år eldre Søren Bøtcher, det var ret uvanlig for alm. folk, det kunne man da slet ikke uten videre, ant. ligger det en bevilling i det Danske Kancellie på Rigsarkivet i København, med de forbindelser de hadde var det nok heller ingen problem. (Mener at det står ved vielsen at de ble viet i huset Copuleret 14.mai 1779 og at den andre forlover var Kateketen?)Evt. hvis du kan finne om hun kan være konfirmert i Larvik, kanskje der kan stå opplysninger.Mette Marie Rose skulle være f.ca.1744 datter av Christopher Pauli Rose og Gertrud Christendatter Lemvig:

[Gjest Tom Askerøi]

Hei og nok en gang 1000 takk for hjelpevilligheten.Jeg har sett teorien om at Christiane Conradine skulle være et resultat av 'bortførelsen' av Mette Marie Rose tidligere. Og det hadde jo forsåvidt vært artig om en nedstammet fra 'den onde greve' og derved Ulrik Fredik Gyldenløve og det danske kongehus med deved påviselige aner tilbake til 800-tallet, men jeg har vel egentlig forlengst forkastet den av flere grunner - først og fremst av kronologiske. Bortførelsen fant sted i mars 1765. I så fall må min formor være født rundt årsskiftet 1765/66 - og da finner vi en (u)lovlig ung brud i mai 1779...Jeg ser nok heller for meg at hun er datter av en Quist som stod greven nær (arbeidsmessig - ikke standsmessig) og som var så stolt over at greven ville være fadder for datteren at han ga henne grevens navn i hunkjønnsform. Denne person og/eller hans hustru har så dødd tidlig og greven (tross sitt rykte) har følt sin fadderforpliktelse så alvorlig at han har tatt datteren til seg som pleiebarn.Men selvfølgelig får en holde alle muligheter åpne.Og nok en gang takk for all hjelp.

[Gjest Bente Aaris]

Tror nok at jeg ville undersøkt(annet blir jo gjetning) om det f.eks. finnes en Kongelig Bevilling til ekteskapet i Danske Kancellis kopibøker for kongebrev på Rigsarkivet i København, (det finnes også: Norske registre og Norske tegnelser på Riksarkivet her) men vielsen var jo i København, for å se om det kan belyse hendes alder og herkomst ytterligere, uanset har hun vært ung og dersom vielsen foregikk i huset, (som jeg mener at tyde det til dog usikker) måtte det en bevilling til.LenkeForsøker å laste vielsen opp her så kanskje andre kan tyde hva der står.Hvis det ikke lykkes finnes den på Statens Arkiver arkivalieronline.dk Amt = København - Sogn = Garnison 1770-1816 side 134 = opslag 75 par nr. 30.Vennlig hilsen Bente Aaris

[Gjest Bente Aaris]

Forsøker en gang til:

[Gjest Bente Aaris]

Det er også en mulighet å finne evt. et skifte etter Rosen i 1819 om det er nevnt noe der, fra Enkekassen:369 Niels Schiørring Kongelig Kammer Musicus Født: 1743-09-05 Sabroe Stempelmærke: Danmark Død: 1798-02-07Notat: Dåbsattest i RA.Hustru: Policenummer: 369 Pensionspolice oprettet: 1777-03-06 Årlig Pension: 100 Indbetalt: 285 Afdragsordning: 0Mette Maria RoseFødt: 1745-05-17 Den Herre Zebaoths Kirke, Kiøbenhavn Stempelmærke: DanmarkDød: 1819-03-20Notat: Dåbsattest i RA.[url="http://www.fogsgaard.net/Enkekassen/visind.php?nr=369>Lenke(Den Herre Zebaoths Kirke = Garnisons kirken)Ellers kan du jo kontakte (hvis det da ikke alt er gjort)vedkommende som har lagt ut at Rosen og Greven skal være foreldrene til Christiane Conradine, hvor har han/hun det fra?http://www.fagotte.dk/index.htmog Arnstein Rønning i Larvik om han vet hva de 200 rdl årlig til Mette Marie Rose var betaling for. (Multken han fikk på 10.000 rdl gikk vel ant. til kongen). Et årstall kan det hurtigt gjøres om på, hvis skuespillerinden var 18 år og f. i 1745 iflg. hendes dåpsattest på RA, må affæren ha vært i 1763 og ikke 1765, hun ble jo forvist fra København i 2 år, man kan undre sig om det var for å føde?Det må vel ant. foreligge en sak og dom ettersom detaljer vites.399. Rose Christoffer Pauli (1723 - 1784) Skuespiller. Gift m. skuespillerinde Gertrud Rose. Hans datter, Mette Marie blev kidnappet og holdt i fangenskab. Læs om dette i 'Firti danske KRIMINALSAGER fra ældre tid' Politikens Forlag 1958.1772 - 73: Ny Adelgade 8, 10 1774 - 75: lille Grønnegade matr. nr. 289 * 1776 - 78: lille Grønnegade matr. nr. 269 ** 1779: Borgergade 2, 1780 - 84: Store Kongensgade 44. * måske trykfejl for 189, Ny Adelgade 2 eller matr. nr. 186 som skal være nr. 8. ** måske trykfejl, matr.nr. 269 lå i Peder Madsens Gang.LenkeFirti danske kriminalsager fra ældre tid / illustreret med samtidige billeder. - 3. oplag. - Politiken, 1966. - 320 sider : ill.. - (Politikens dokumentarserie ; 2)Om store historiske samt mindre, men tidstypiske kriminalsager fra 1517 til 1858 med vægt på beskrivelse af samtidens retsopfattelse og retsplejeDu kan sikkert låne den hjem til ditt bibliotek:

[Gjest Arnstein Rønning]

Jeg vil bare si at jeg synes det er rart at det ble satt av penger til frk Rose ETTER at han nærmest gikk konk. Noe mer vet jeg ikke.

[Gjest Tom Askerøi]

Nok en gang 1000 takk for all velvillig hjelp. Her var det mange ting å gripe fatt i.Men at bortføringsåret var i 1765 er et historisk faktum som ikke kan bortforklares med damens alder eller på annen måte. Tidspunktet er absolutt. Man kan ikke, som forfatterne av den siden det lenkes til 'justere' det til 'ca. 1763' for å få alderen til å passe bedre. Og da sitter vi igjen med en brud i 13-årsalderen. Og det er mistenkelig lavt.Når det gjelder gjengitte side fra kirkeboken ved vielsen har jeg ikke sett den før - bare referater fra den. Noen ord er meget lette å lese, mens andre 'krusseduller' for meg dessverre er helt ubegripelige:cop. 30. Sören Bödtker xxxxxxxxxxxx xxxx auf(?) xxxx Laurvigske jern(?) magasin jfr (jomfru) Christiana Conradina Quist Tevses(Testes - vidner?) xxx. xxxxxxxxxxxx Cramer xxx. xxxxxxxxxxxxx R(K?)ateckens xxxx xxxxxxxx xxx xxxxxx xxxxxxxxx Laurvigs(?)xxxxx d. 14. May copul.er det lille jeg får ut av det. Noen bedre?Jeg har kontaktet hjemmesiden og spurt etter (primær) kilde.Men nok en gang 1000 takk til alle hjelpevillige!

[Gjest Per B. Lilje]

Teksten er da så vidt jeg kan se på tysk, noe som ikke er merkelig. Den Herre Zebaoths kirke = garnisonskirken hadde både en dansk og en tysk menighet. F.eks. står det så vidt jeg ser bl.a. ... auf dem Laurvigsche Eisen Magazin ... og Hr Buchhalter Kateckens, og Sie wurde im Hause auf .. Königl. Beis..

[Gjest gunvor johnsen]

Der har fornylig også i Danmark været en tråd om Mette Marie Rose. Jeg tillader mig derfra at viderebringe til jer mit indlæg om Mette Maries bortførelse. Den omtalte bog om Lov og Orden fra forlaget Gyldendal 2003 har en meget grundig gennemgang af sagen (muligvis bygget på den bog, som Bente Aaris omtaler, som jeg ikke kender). Selv tror jeg ikke på, at omtalte Conradine er Mette Maries barn. At greven skulle betale og blive ved med at betale, har intet med hans fallit at gøre. Kongen var blevet rigtigt godt sur på greven og ville statuere et eksempel over, hvem der der var overhoved i landet, og greven skulle ikke lyve for ham. Desuden skyldte kongen greven penge, så det var jo en rar måde at få greven ned med nakken. Og når først der var dømt livsvarig økonomisk støtte, så var den selvfølgelig livsvarig, uanset hvordan det ellers gik greven. Som bekendt kom han jo tilbage til hovedstaden efter kun et års forvisning.Lettere omredigeret dansk indlæg: Den yndige Mette Marie er netop en af mine yndlingsaner, min tip-4 på mødrene side.Ifølge Carl Bruun: Kjøbenhavn (set på www.eremit.dk/ebog/bkh/3/bkh3¬1.html side 215) var det sådan, at præsten, hvor Mette Marie blev bortvist til, hed mag. Ryge og boede i Lidemark. Han gav hende det bedste skudsmål for ”velanstændig Ærbarhed og Undseelighed udvortes i Hendes Væsen, Lader og Gjerninger” og for ”god Grund indvortes i Hjertet.” Her omtales intet barn.I Flemming Jarskov: Lov og Orden. Af danskernes og dansk politis historie. Gyldendal, som er en særdeles læseværdig og underholdende gennemgang af de københavnske politimestres historie, er der en grundig gennemgang af historien om ”Jomfru Roses bortførelse og Majestætens perverse veninde” side 153 – 156. Da den søde Mette Marie efter 11 dages fravær endelig lader sig se i grevens portåbning, tages hun straks i forvaring af politimester Horn, som hun indkvarteres hos. Ja hun må endog dele seng med Horns datter af pladsmangel. Laurvig, som nu føler jorden brænde under sig, trygler majestæten om nåde og undskylder sig med, at han ikke turde udlevere pigen af frygt for faderens reaktion, når han opdagede, at hun var frugtsommelig. Den hårdt plagede fader spørger datteren om det kan passe. Det mener Mette Marie godt, det kan, for det har Laurvig jo sagt til hende. Nu vil den fortvivlede far vide, hvor langt hun er henne, og hvor længe hun har haft kødelig omgang med greven, men de spørgsmål forstår pigen ikke. Forundret og en lille smule stødt forklarer hun, at hun da stadig er lige så jomfruelig ren og ubesmittet, som den dag hun kom til verden - hvilken oplysning Laurvig senere må bekræfte. (Nogenlunde ordret refereret fra bogen). Derefter er der en gennemgang af den pekuniære afgørelse, som skyldes noget helt andet end en formodet voldtægt (statskassen fik 10.000 rigsdaler og alle omkostninger dækket og jomfruen 3,000!) og af Mette Maries fortsatte tilværelse. Her er bestemt ikke tale om noget barn. Steen Thomsen (en tidligere debatør på den danske tråd) spørger om teaterhistorie. I den store jubilæumsbog, der kom for et par år siden om Det Kongelige Teaters historie omtales affæren side 83 og her er heller ikke omtalt noget barn. Heller ikke i Neiiendams artikel i Dansk Biografisk leksikon er der noget barn. I fam. Hjorts papirer har Mette Marie kun 4 døtre, men alderen på denne håndskrevne note kendes ikke.I Knut Hæger: Dengang helgener var læger, Chr. Erichsens forlag, faldt jeg s.88 over flg. bemærkning: ”Bortførelser var i 1600tallets Frankrig nærmest blevet en rutinesag! Ansvaret for at forhindre den slags eventyr hvilede først og fremmest på forældrene, og bevogtede man ikke en smuk pige godt nok, så havde man selv skylden. På den anden side – jo vanskeligere det var at bortføre den elskede, desto større sport og hæder var der i det.” Det lyder jo helt bekendt i den aktuelle sag, og lidt tidsforsinkelser kan der vel nok være mellem moden i Frankrig og København.Men her er måske et pudsigt tilfælde eller hvad? Christiane Conradines mand hedder Søren Bøttger, f. 1747. Kender nogen hans forældre? På teatret var der på denne tid en anden skuespillerinde, Elisabeth Cathrine Amalie Bøttger . Hun er født 1738. Hendes forældre er guldsmed Matthias Olsen Bøttger og Else Lindegaard. Kan det være hendes barn, der bliver gift med hendes lillebror eller fætter? MEN!!! hvorfor skulle dete barn dog hedde Quist til efternavn? Men gæt hvem jomfru Bøttger bliver gift med i 1779? Hendes elsker gennem flere år: Christopher Pauli Rose, skuespiller, Mette Maries far.Venlig hilsen Gunvor Johnsen - 9800 hjørring, DKI

[Gjest gunvor johnsen]

Ifølge en anden kilde jeg har, blev Mette Marie bortvist til Vallø Kloster. Lidemark og Vallø ligger tæt ved hinanden, hhv. vest og syd for Køge, syd for Kbh. Venlig hilsen Gunvor Johnsen

[Gjest Tom Askerøi]

Mange 1000 takk til Gunvor som en gang for alle nå har bevist at Christiane Conradine Quist IKKE var noen datter av Greven og Mette Marie Rose. Godt å få DET avklart - selv, som sagt, om det hadde vært morsomt.Jeg kjenner dessverre heller ikke til Søren Bødtchers opphav - og Gunvors teori er meget interessant. Men kanskje ikke helt troverdig fordi Søren hadde en helt annen sosial status enn vel en skuespillerinne og en vanlig(?) gullsmed hadde på den tiden...?Av utenforstående årsaker har jeg dessverre ikke fått forsket nærmere på saken tross noen fine tips.