[#41682] Werner Soelgaard/Solgaard, Christiania ca 1730-1750

[Gjest Per Nermo]

(22:) Mange takk ! Det er fristene å tippe at Johan Piper's 2. kone Dorothea Elieson var datter av Anders Eliesson og Mette 'Dorothea-datter' Stranger på Norderhov. Kan det stemme, slik at hun altså blir søster av Thune-presten Elias Eliesson ?

[Gjest Per Nermo]

(22:) Jeg mente vel snarere at ''Pipervika'' ev. kunne ha sitt navn etter borgermesteren (Johan Piper ca.1690?-1767/68?), ikke omvendt. Kloss ved har ''Ruseløkka'' sitt navn etter Christiania's første borgermester Lauridtz Ruus (1586-1642).Hva var det forresten som svekket Piper's anseelse ?

[Gjest Per Nermo]

(24:) Sille Nielsdatter Soelgaard (1659-1712) kan vel ikke (allerede) ha vært gift med Jonas Hansen Vellermann da denne i 1669 'på hennes vegne overdro skjøtet på Hakadal Verk til Niels Lauridsen Soelgaard' ? Hva er det som ikke stemmer med kronologien her ?

[Gjest Per Nermo]

Sorry, det var jo Niels Lauridsen Soelgaard's far, Lauridz Andersen som var kjøper av Hakadal Verk i 1669.

[Gjest Per Nermo]

... men noe rart med kronologien blir det lell ! Hvem solgte og kjøpte Hakadal Verk når ?(23:) Skal årstallet 1797 være 1697 ?

[Gjest Per Nermo]

(det siste er jo allerede rettet i 25)

[Gjest Oddbjørn Johannessen]

Ja, årstallet i innlegg 23 skal være 1697 (IKKE 1797).Jf. Geirs opplysninger i innlegg 24 kjøpte Lauridz Andersen Hakadal verk i 1669. Da var det imidlertid ingen drift der. Den var blitt innstilt i 1648. Lauridz Andersens sønn, Niels Lauridsen Soelgaard, er en av et partisipantskap på 4 menn som tar opp igjen driften nesten 50 år senere (avtalen dem imellom kontraktfestet i Christiania 19/8 1697).

[Gjest Per Nermo]

(24:) Maren Jonsdatter (ca.1647-1717) (g.Søren Lauridsen Soelgaard, borger i Christiania) skal også ha vært g.m. en 'NN Randers', hvis jeg tolker innlegg 5 korrekt, der det står at ''Jomfru Marie Solgaard, Datter af Søren Larsen Solgaard og Maren, dør 1741 feb 8. i Hølen. Jfr. Maria Solgaard efterlod sine arvinger 3307 Spd 43 Skilling til deling. Hans Randers Halvbroder.''Hvem var denne far til Maria's halvbroder Hans Randers, og var han g.m. Maren Jonsdatter før eller etter Søfren Lauritsen Soelgaard ?

[Gjest Per Nermo]

Jeg tror kanskje årstallet 1669 i innlegg 24 skal være 1699.

[Gjest Geir Kamsvaag Berntsen]

Her var det mye, en del får jeg komme tilbake til;(34) Jeg skrev og mente 1669(27) Pipervika er ikke oppkalt etter Johan Piper/Pipper eller omvendt.(26) Ja, Dorothea er datter av Anders Elieson og Mette Stranger og således søster av Elias på Thune.

[Gjest Per Nermo]

Takk ! Men Sille (1659-1712) kan ikke ha vært gift med Jonas Hansen Vellermann i 1669, hun var bare 10 år ! I (24) er både Niels Lauridsen Soelgaard og hans far Lauridz Andersen omtalt som kjøper av Hakadal Verk. Hvem solgte og kjøpte når ?

[Gjest Oddbjørn Johannessen]

Niels Lauridsen Soelgaard var ikke inne i bildet som kjøper i 1669. Han ble partseier i jernverket i 1697. Birger Kirkeby skriver (Epoker av Nittedals historie II) at han ble eier av Hytten, Holm, Nøkleby, Elnes og Kongsvangskog 7/1 1698. Vi snakker altså helt tydelig om to generasjoner her. Det går tydelig fram av Geirs innlegg (24) at det var Niels Lauridsens far, Laurids Andersen som kjøpte Hakadal verk i 1669.(36) muligens blander du sammen Niels Lauridsen Soelgaard og Niels Christensen Soelgaard. Sistnevnte var altså Laurids Andersens svigerfar (men ikke Niels Lauridsens bestefar, som Kirkeby feilaktig påstår).Kirkeby skriver ellers om Niels CHRISTENSEN Soelgaard at han ble 'eier av garder i Hakadal alt i 1660-åra' (må da ha vært før han døde i 1661), og at han 'i 1660 (hadde) lånt kongen (dvs. staten) store summer mot pant i en rekke garder, og arvingene hans fikk skjøte på disse gardene i 1663'.

[Gjest Oddbjørn Johannessen]

Og det står ingenting i innlegg 24 om at det var i 1669 Jonas Hansen Vellermann overdro skjøtet på Hakadal verk til Niels Lauridsen Soelgaard.

[Gjest Per Nermo]

Ja, det ser visst til at jeg har 'trukket slutninger' her, uten grunnlag. Lauridz Andersen kjøpte altså Hakadal verk i 1669, der driften var innstilt i 1648. Hans sønn Niels Lauridsen Soelgaard (f. ca.1665?) ble i 1697 partisipant i Hakadal Jernverk. Det var ventelig i denne forbindelse han kjøpte verket av sin eldre halvsøster Sille Nielsdatter Soelgaard (1659-1712) (ved dennes ektemann Jonas Hansen Vellermann). Sille's far Niels Christensen Soelgaard (død 1661) hadde blitt eier av Hakadal gård ca.1660/61. Begynner jeg å nærme meg nå ?

[Gjest Per Nermo]

Niels Lauridsen Soelgaard arvet altså ikke Hakadal Verk etter sin far Lauridz Andersen, som hadde kjøpt det i 1669. Niels fikk derimot (langt senere ?) skjøtet på verket overført fra halvsøsteren Sille (kanskje rundt 1697 ?). Sille (og de andre arvingene) fikk vel i 1663 også skjøtet på Hakadal gård, som hennes far Niels Christensen Soelgaard hadde kjøpt like før han døde i 1661. Hvis dette kjøpet også omfattet Verket (gjorde det ?), virker det altså som arvingene solgte det (til Lauridz Andersen i 1669 ?), og at det senere igjen har kommet på Silles hender, før hennes ektemann overførte skjøtet på Verket til hennes yngre halvbror Niels Lauridsen Soelgaard, som ble partisipant i 1697.

[Gjest Tom Brøndsted]

Jeg tror ikke denne ret nye bog er særlig kendt, i hvert fald ikke i Norge:Graugaard, Esben et. al.: Vesterlandets Konge - Christen de Linde. En vestjysk matador og hans slægt, Holstebro 2004Niels Laursen Solgaards stedfader Niels Christensen Solgaard angives her at være søn af Christen Lassen Solgaard i Holstebro, DK, rektor ved latinskolen.mvh Tom

[Gjest Per Nermo]

Er de i innlegg 41 nevnte personer de samme som i innlegg 40 er omtalt som Niels Lauridsen Soelgaard (f. ca. 1665) (Partisipant ved nyetableringen av Hakadal Jernverk den 19. Aug 1697) og Niels Christensen Soelgaard (c1610-1661) (som ble eier av Hakadal gård ca.1660/61) ?

[Gjest Per Nermo]

Niels Christensen Soelgaard er såvidt jeg ser ikke Niels Lauridsen Soelgaard's stefar, idet sistnevntes mor Cathrine Pouelsdatter såvidt jeg vet først var gift (i 1655) med Niels Christensen Soelgaard (død 1661) og deretter (i 1663) med Lauridz Andersen, far til Lauridsen Soelgaard. Lauridz blir dermed stefar til Niels Christensen Soelgaard's datter Sille f. 1659.Men poenget i innlegg 41 var vel ikke hvem som var stefar til hvem, derimot hvem som var Niels Christensen Solgaard's far. Og takk for den informasjonen !

[Gjest Tom Brøndsted]

Du har ret Per! Min pointe er det nye omkring Niels Christensens far fra Holstebro. Jeg sender dig gerne siderne fra omtalte bog. Nyt (for dig når jeg ser dine sider) er måske også at, Niels Christensen Solgaard var morfar til Niels de Leth, svigersøn til Christen de Linde omtalt som 'vesterlandets konge' i nævnte bog. se [url="http://tom.brondsted.dk/genealogi/petersen/1_15.php>Lenke (Leth) Lenke (Solgaard I) Lenke (de Linde)

[Gjest Geir Kamsvaag Berntsen]

Jeg kikket bare på første og beste lenke (til Leth) og der stod det at Niels (de) Leth - født 1658 - var datter til Peder Hansen Leth og Maren Soelgaard. Men de sistnevnte giftet seg i Hellig Trefoldighets Kirke 11.09.1664. Maren var dessuten 9 år på det tidspunkt Niels skulle være født.

[Gjest Tom Brøndsted]

Du har ret (45). Vielsesdatoen har jeg fra Lenke. Og den passer ikke på nogen af børnene. Den må simpelthen være forkert.Jeg har været i kontakt med hjemmesidens forfatter, fordi der er en konflikt med ovennævnte bog om vesterlandets konge mht. ældste søn Niels. Er han den adlede Niels de Leth eller er han faren til de to sønner nævnt på siden? Det sidste hævdes i Norsk Slektshistorisk Tidsskrift XXVII.

[Gjest Geir Kamsvaag Berntsen]

Vielsesdagen er korrekt, 11.09.1664 (3.gangs lysning 28.08.1664) i Hellig Trefoldighets Kirke, Christiania.Slektsnavnet Leth (Læt/Lætt) dukker første gang opp i kirkeboken 28.01.1672. Det er viktig å være oppmerksom på at det er flere samtidige Peder Hansen i Christiania, bl.a. en smed, en dreier, en vaktmester for å ta de jeg kommer på uten å slå opp. Videre er det utelatelser på denne tiden i ministerialboken, således er parets første barn ikke innført. Videre begraves ytterligere et barn 24.06.1674 (ikke 28.06.1674 som det står i en annen lenke).Da dette er utenfor det egentlige tema, foreslår jeg heller at du kan ta direkte kontakt på gkb og c2i.net med @ imellom.Og NST-artikler fra denne tiden (1979) er ikke absolutte pålitelige kilder.Fra den siste lenken, at Birgithe Pedersdatter Leth skulle vies Anders Jørgensen Hagemester 12 år og 11 måneder gammel er ikke bare lite sannsynlig. Dessuten er barn nr.2, Helvig (døpt 17.08.1666, begr. 30.12 samme år), ikke med. Dessuten hoppes over det faktum at Peder Hansens Læts barn begraves 28.01.1672 - hvem skulle det være? Ikke Helvig, da neste Helvig døpes 15.12.1671.

[Gjest Tom Brøndsted]

Beklager: Hele miseren skyldes at jeg jeg har noteret Niels de Leths fødselsår som 1658 i stedet for 1668. Here uddrget om en ene gren af Solgaard-slægten:s. 209 f. 4.5. Leth - mere gæld end gods --------------------------------------------------------------------- Indbyggerne i 1600-tallets Vestjylland havde større kontakt til omverden end man måske umiddelbart skulle tro. Specielt forbindelserne til det store handelscentrum i Amsterdam var markante, med betydelige islæt fra de vestjyske købstæder, hvor det udover de erhvervsmæssige bånd, også kan konstateres at mange vestjyder fandt deres livs udkårne i Holland.(1). Også til tvillingeriget Norge var der lignende forbindelser, bl.a. i den vidtforgrenede Solgaard-slægt der i perioden sad med markant indflydelse i Holstebro, bl.a. indenfor skole- og kirkeliv. Slægten har højst sandsynlig bondegården Solgård i Aulum sogn som sit udgangspunkt, men træffes fra tidligt i 1600-årene i Holstebro, hvor familien både i byens forvaltning og blandt købmændene hørte til de mest fremtrædende. Købmanden Niels Sørensen Solgaard, Christen de Lindes svigerfar hørte til blandt disse velstående købmænd, mens den anden del af Solgaard-slægten bl.a. talte rektoren for byens latin- skole og sognepræst Christen Lassen Solgaard. To af hans sønner Christen og Ib Solgaard markerede sig i fødebyen som henholdsvis provst og rektor, mens en tredje søn Niels Christensen Solgaard (d.1661) valgte at slå sig ned i Norge.Niels Christensen Solgaard etablerede sig som handelsmand og savværksejer i Kristiania, og af hans mange børn blev sønnen Jens Solgaard mangeårig borgmester i Frederiksstad, mens datteren Maren Nielsdatter Solgaard (1649-1697) giftede sig med Peder Hansen Leth (o.1630-1679). Han var vist nok af dansk afstamning, men født i Trondheim, hvor han drev købmandsskab inden han omkring 1670 slog sig ned i Kristiania. Det var dette ægtepar der blev forældre til Christen Lindes senere svigersøn Niels Pedersen Leth (o.1668-l711).(2).Og selv om den digteriske præst Jens Jermiin ved Leths bisættelse skrev: “.. Du var udspiiret af Den Edle Norske Rood / Din Grøne Ungdom laa op til Minerve food ... “(3), var Niels Leth ubetinget den af svigersønnerne der havde den største familiemæssige tilknytning til Vestjylland. Det konkrete slægtsskab til svigermoderen Dorothea Solgaard kan i skrivende stund ikke konstateres, men faderens tidlige død kan være medvirkende til at Niels sammen med broderen Hans allerede som unge(4) kom til Danmark, hvor brødrenes familie bl.a. omfattede flere håndværksmestre i Holstebro, samt moderens kusiner: Anne Solgaard (gift med pastor Laurids Grøn i Nr. Felding-Tvis), Anne Høst (gift med forpagteren af Krogsdal, Willum Nyboe), samt ikke at forglemme Holstebros kendte dame Karen Solgaard, der mest er husket for sine ambitiøse ægteskaber. Nævnes kan også moderens fætter Niels Ibsen Solgaard, der på dette tidspunkt endnu var en succesfuld købmand, og i øvrigt svoger til Christen Linde. Niels’ yngre bror Hans Leth (1675-d. før 1725) blev officer - kaptajnløjtnant - og træffes senere som forpagter af bl.a. Voldbjerg i Hee.(5). Niels Leth har tilsyneladende levet en mere ubemærket tilværelse indtil han i 1693 ægtede Christen Lindes ældste datter Maren. Frølund oplyser i sin Holstebro-historie at han var huslærer for familien, og Richardt og Becker at der skulle have været tale om ægte følelser huslærer og elev imellem, - men der er intet der tyder på at han som de øvrige svigerbørn har været et godt økonomisk parti.(6). I 1702 og 1704 holdt den unge familie til på Møltrup, og i 1705 på Tanderup, og Niels Leth ses ikke at have ageret økonomisk selvstændigt, bortset fra at han i en periode forpagtede Lundenæs-Bøvling amters familie- og folkeskat.(7). Han har således haft en funktion som svigerfaderens betroede mand på de ejendomme der lå længst væk fra Christen Lindes kerneområde. Lidt fast ejendom havde han dog samlet sig, for i foråret 1704 lånte han 600 rdl. af Holstebro-borgeren sr. Jens Christensen Møller, og havde ved den lejlighed mulighed for at stille nogle ejendomme - i alt 26 tdr. htk. i Mejrup sogn - i pant. Disse ejendomme tilhørte egentlig hustruen Maren, udlagt hende som arv efter hendes mor. Lånet forfaldt allerede på snapstinget året efter, men blev straks fornyet med 450 rdl.(8).

[Gjest Tom Brøndsted]

I (48) er der 8 henvininger. Her kommer de:1: Esben Graugaard: “Den nederlandske forbi ndelse”, s. 17-28 i FRAM 1996.2: Upubliceret stamtavle over slægten Leth af Vosborg, af Mogens Kragsig Jensen.3: Inskription på messingplade på Niels Leths kiste i Lindes begravelse i Holstebro kirke, jfr. Danmarks Kirker, Ringkøbing amt, Kirkerne i Holstebro (1999), s. 286-287.4: N. Hjorth: “Slekten Hagemanns avstamning fra Magister Christen Nielsen Bundtz i Christiania”, s. 1-43 i Norsk Slektshistorisk Tidsskrift, bd. XXVII (1979-80), omtaler at ved skiftet efter Niels Leths moster Sille Solgaard (1659-1712) havde Niels Leth boet i Jylland siden 1679.5: Hans Leth træffes også som forvalter på Rysensten og Rammegård.6: F.Richardt, C.E.Secher: Prospecter af danske Herregaarde (1867), Nørre-Vosborg.7: RA. Rtk. Amtsregnskaber Lundenæs-Bøvling amter, kopskattemandtal 1699-1700, 1704/05.8: LAV. B 24 Viborg Landstings Skøde- og Panteprotokol, lyst 12.6.1704 og 26.7.1706.

[Gjest Geir Kamsvaag Berntsen]

'Det var dette ægtepar der blev forældre til Christen Lindes senere svigersøn Niels Pedersen Leth (o.1668-l711).(2)'. Av de kildehenvisninger (av primærkilder) som jeg har blitt henvist til, er det kun skiftet etter Christian Soelgaard som jeg må lese en gang til før jeg setter to streker under det svar som til nå har hatt alminnelig tilslutning (dvs. ingen har meg bekjent sett nærmere på dette her). Det finnes samtidige navnbrødre til Niels og Hans Leth, mulig fettere av de ovennevnte med morfar Christen som kunne gi en anen forklaring for det litt pusside dobbelt-Christian-navnet til Niels Leth's barn i Danmark med Maren Linde. Men som sagt, dette krever et stort detaljnivå og jeg foreslår kontakt via oppgitte e-adresse. Uansett hadde jeg tenkt å forfølge dette, men da på et senere tidspunkt.