[#42082] Skage; Chlaus, Anna og Mattis 1645, hvem var de?

[Gjest Arnfrid Mæland]

Hvem var Chlaus, Abba og sønnen Mattis som bodde på Skage (Strandebarm), nå Kvinnherad, i 1645?LenkeMvh Arnfrid Mæland

[Gjest Kjellaug Robberstad Petit]

Kan det være en forbindelse her bakover til Mats på Skaga som skal være den samme som Mats Fartegnson? Claus eller Anna kan vel muligens være en sönn eller en datter av denne??

[Gjest Arnfrid Mæland]

det er det samme jeg har tenkt, spesielt at det kan være snakk om Anna Matsdtr. Men dette Chlaus-navnet, finner vi det igjen i noen av slektsgrenene?

[Gjest Kjellaug Robberstad Petit]

Personlig har jeg ikke funnet det i de trakter.Men det kan være barn jeg har oversett.

[Gjest Arnfrid Mæland]

Claus var mye brukt i Nordhordland, den delen vi gjerne kaller 'strilelandet', kan han være utenbygds fra?

[Gjest Arnfrid Mæland]

I 1701 var det 45 med Claus som fornavn eller farsnavn, 33 av dem fra Nordhordland og Eivindvik, 12 fra Hardanger og Sunnhordland.

[Gjest Arnfrid Mæland]

Legger litt fratingbøkene om Skage inn:'Anno 1675 den 19 och 20 October blef holt høste, ledinsz, schatte och sageting paa Skielnes udj Strandebarm skibred, med dedz schibredz almue. Neruerinde erlig och welfornemme mand, Johan Toerszen, Kong. Ma. fougit, welforstandig mand Povel Trolszen sornschriffuer, lenszmanden Siffuer Nessz, med meenige almue da thilstæde war. Huor da retten med epterschreffne laugretzmend bleff betiendt, Hansz Mundemb, Erich Aachre, Larsz Nereuoge, Johannes Furhofden, Anders Brou, Torchel Omme, Hagtor Aachre, Giert Mundemb.Alle førindførte wed Waagsz schibrede folio 26 och 27 anteignede Hansz Kongl. Maytz., Hansz Høye Excelentz, och Hansz Excelentz Her cancelers, order och befallinger, bleff liudeligen for meenige almue lest och forkyndiget.Erlig och welagt mand Povel Anderszen Hafneraas loed læssze,en obbligation, aff Madz Heinesen Bouland vdgifuet, liudende paa 32 rdr och en halff tønde korn for femb slette march. Huorfore hand setter Pouel Anderszen til wnderpandt hansz paaboende jord Bouland, schylder med bøxel en halff løb smør och en halff hud, och ellers saa lenge pengene staar at giffue rentte, 6 procento aarligen och om Pouel Anderszen bliffuer thilsandz pengene, ey heller paa rente at lade bestaae, eller forschreffne Madz Heineszen, dennemb iche lenger behøffuer, da dend eene dend anden [33b] it fierding aar tilforne at aduahre, siden schal renten tillige med hofuet stoellen udj en sammelet sum, bliffue betalt. Samme bref daterit Hafneraasz den 9 Augustj 1675.Erlig och welagt mand Siuer Tostenszen Netteland loed læssze it pandtebref, aff Mattias Jacobszen[?] udj Fieldberg schibrede och Ølens sogen boende vdgifuet liudende paa tresindztiuge och trei rixdlr fire slettemarch. Huorimod hand vdj brugelig pandt i pandtsetter til bemeldte Siuer Netteland en hansz rette odelszjordepart, liggende dend gaard Skage paa Hatlestranden, schylder aarlig landschyld med bøxel, smør en halff løb och en halff hud. Daterit Axdal til it berammit waarting, udj Fielberg schibrede den 3 May 1675.Samptlig almuen udj Strandebarmb ladet stefne Tomes Hiorteland, formedelst hand har oppebaarit 1 schilling aff huer mand, at schulle der fore schaffe en stadz heel och halff maaltønde. Tomes Hiorteland møtte intet. Lenszmanden Siuer Nesz suaret paa hansz vegne, at Thomes haffde suaret at hand pengene til tolderen hafde lefuerit, och tolderen hafde holt tønde til schatterne. Herom haffuer Tomes Hiorteland til nesteting at schaffe rigtig forclaring om samme tønde, sambt huor pengene er hen kommen, saa almuen kand bekomme, enten end tønne, eller pengene igien.Peder Traa stefnt Axel Indre Beresemb, for resterende landschyld, nemblig for Anno 74 3 rdr 1 ort och 3die aarsztage 1 rdr 1 ort, och intet for neruerinde aar betalt. [34a] Axel Indre Beresemb møtte, lofuet at betalle ald resterende landschyld inden juel. Peder Tra lofuet enda at vilde bie epter landschylden naar hand ichun betaller Hansz Kongl. Maytz. resterende schat. Peder Traa effterlod sagen, med de wilchor hand schal stille hannemb til fridz inden juel førstkommende, saa frembt bemeltte Axel Beresemb, iche vil vere selffdømt fra hansz jord. Huormed Axel och war tilfridz, och derpaa ragt huer andre deris hender.'

[Gjest Arnfrid Mæland]

'Den 4 Octobr. 1650 Holtis Høsteting paa Hiorteland udj Strandebarmschibred, Nerwerendis, Kongl. Ma. Fogit, Erlig och Welforstandig mand Iffuer Knudsøn, Carsten Dürhus Sorenschriffuer och efftere. Laugrettismend,Lauritz Hiortaas Lensmand, Niels Ness, Anders Woge, Siffuer Ørhaffn, Sickfus Kiereuig, Siffuer Omme, Lauritz Huchnes, Olle Riise, Olle Giere, Hagtor Omme, Tormoe Berie, Gotschalck Sundal, Johans Linge, Siffuer Døsteuig, Sambson Skielnes, Herloff Skielnes, Anders Aarsand, Peder Giere,Presenterit for Retten Tomas Green aff Eidenborgs i Skotland, thillige med hans fuldmegtig Nils Brønilsøn Ness, som haffde ladit udj Rette Steffne Joen Bougeland, for nogen Skields Ord, Joen mod bette. Tomas schulde haffde ladit falde, Och frembkom først for Retten Claus Skage som Proffuit med fuld Bogeræed, at bette. Tomas kom thil Skage, och Skød effter55b Jon sin Hund, for dj hand sagde den haffde biidt hannem, Siden der hand haffde Skudt effter den och iche Rambt den, saa kom Joen med en Stoch och wilde Slagen Tomas, mens kom der iche thil med, fordj Claus Tog Slagit aff, saa der hand iche fich Slagen hannem, sagde hand, Jon, Tomas giorde som en Tyff och en Skielm, och en Rechebiche som for frem med Landit, hans Hund haffde iche biit hannem, siden kom bette. Jon sin Wersøster, Steennue, och Hendis Mand Joen i Baugelandswog, och sagde, thil Tomas hand schulde gaa Røendt førend hand gich aff Høgshaffn i Aar,Dernest frembkom Mattis Skage, som Jligemaade wandt med fuld bogered, at hand haffde werit udj Høgshaffn, och da fulde bette. Tomas hannem hiem, och som hand haffde werit der nogit stund, saa kom bette. Steeuor gangendis, och Jon Bauglands hun med hende, da Raabt bette. Tomas thil hannem och sagde her kommer den hund som beed mig, jeg wil Skiude hannem, och med det samme Skøt hand, saa løb hunden, och fick ingen Skade, siden noget stund dereffter,56a kom fore. Joen Baugland gangendis, och thog it Riffueschafft op som laa paa Marchen, och wilde slagen Tomas med, mens kom iche thil, for Claus Skage som thog Slagit aff, da sagde Tomas hand wilde slaa hunden, for hand haffde biidt hannem, da suare Joen och sagde, hand løy som en Tiuff, och en Skielm, och sagde Gud giffue, min Grande, Johans Bougland war Hiemme, da schulde du faa Skam inden du kombst i Høgshaffn, det er Raaden ware du haffuer som er kommen Reckendis i Land din Recke biche,Dernest frembkom Halduor Skage, och wandt sammeledes wed Bogeræed, at det første hand widste deraff, da hørde hand Tomas Skød, gich saa ud, da hørde hand Jon Bande Hiemme udj Bouglands Gaard, saa kom Jon strax dereffter med it affbrut Riffueskafft och wilde slagen Tomas, mens Claus Sklage Tog hannem Slagit aff, saa gich hand aff och thil, och hørde blandt andit, at Jon kaldte hannem, Prachen och Skielm,Dernest Bleff bette. Jon thilspurdt, om56b hand kunde beuist dennem nogen Skielmstøche offuer, eller om hand stod wed slige Ord, Huortil hand suarde at hand ingen Wærlig sag widste med hannem andet end ald ære och got, huorfor bette. Tomas for woris och andre got folchis forbøn schyld gaff hannem sagen effter, och at hand herudj slig maader iche skulde lade hans brøst findes, saafrembt sagen iche schulde staa hannem Oben for, doch Kong. Ma. sin sag forbeholden effter Louen,Hans Tomassøn paa Bersem, frembkom for Retten, och Amaglit, paa 2 løbe Smør 1 hud i Bersem, och for paa 5 spd. Smør och 3 gsh i Riise, som hand sagde at were hans Hustrus Odell,Anders Hansøn paa Woge, haffde ladit steffne, Anders Gette i Moanger, for en Koe, møtte iche, mens Siffr Netteland Suarede paa hans wegne at hand wilde med det første Stille hanne. thilfreds,'