Gå til innhold
Arkivverket
Gjest Ingebjørg Romulslie

[#42130] Kristi Endresdt. Bua sitt opphav (Sunnhordland)

Recommended Posts

Gjest Ingebjørg Romulslie

I Fitjarboka II s. 392 står det om Christie Endresdt.: Fødeåret er ukjent. Far hennes var av den lavadelige slekten Slee- eller Dal på Sveio. Mor hennes var av ætta Rymbareid.Iflg. skifte [url="http://digitalarkivet.uib.no/cgi-win/WebDebatt.exe?slag=listinnlegg&debatt=arkiv&temanr=41865&sok=&startnr=&antall=&spraak=&nr=1&antinnlegg=3#anker>Lenke var mor til Kristi - Anna Hansdt. Straumøy g.m. Endre Rasmussen Bua.I debatt 41878 innlegg 8

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Arnfrid Mæland

Prøver meg litt her;i 1645 har vi disse på Straumøy, FjæreLenkepå nabogården er en Hans

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Ingebjørg Romulslie

Takk for innspill! Det er noen sammenhenger her som jeg ikke helt skjønner.En tredje bror til Ola og Paul Førde skal være lensmann i Kvinnherad Jakob Lunde. Aner ikke om det har noe med denne Lauredtz Lunde å gjøre.En annen ting; I Fitjarboka står det også at sønnen til Ola Pedersen Førde og Målfrid Gunnarsdt. , Ola, ble gift Straumøy...

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Arnfrid Mæland

i 1701 er det Strømøen både i Finnås og på Stord, faktisk ser det ut til å være to Strømøen-gårder på Stord. På Google får jeg opp Straumøy gård i Sveio. I ny kartbok er der Straumøy både på Bømlo, Fitjar og Sveio. Nabogården Brokanes (2) er i Sveio.

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Johan Arthur Hansen

Den Straumøy gården på Stord er den som ligger i Valestrand i nåværende Sveio kommune. Den hørte tidligere under Stord. Mvh. Johan Arthur Hansen

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Ingebjørg Romulslie

Er dette samme Hans?Fra Tingboken: Effter steffningen er først frembkommen Hans i Strømøen och effter ædens forklaring for hannem och de andre war oplæst och tillholt at sige och angiffue deris sandhed, bekiende at haffue solt till tuende schottsche schippere Jan Ellend och Jamps Elten som begge laede i Strømøen i dette nest forleden aar 1664, 5, 6, 7 och 9 allene bielcher till sammen for 4 Rixdaller och 2 march som hand och hans grande alt till sammen haffde hugget, dog kunde de iche paa en bielche eller toe det saa efftersige, aff huilche 4 Rixdaller 2 march de nu erbød thienden at betalle. Men effter som de iche effter offte till kraff derpaa wille afflegge deris æd, daa er huer aff dem till dømbtt att bøde 3 march sølff effter Kiøbe Balcken 12 Capitel, och haffue samme forsuegen last forbrutt effter Hans Mayestets breff och andordning, daterit den 30 Janvary 1664.

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Arnfrid Mæland

legger dette inn i full fart før jeg går ut:'Anno 1665 den 28 Novembris weret forsamblede paa Eidtzuog i Fiære schibbrede effter louglig anfordring76b med effterschreffne lougrettis mend som retten betientte nemblig Giermund Mølster, Knud Qualluog, Peer Eidtzuog, Hans Strømøen, Suend Ljer, Jngebricht Egeland, Knud Ouge, Olle Strømøen, Thoer Enstauold, Andoer Ouge, Dauitt Vlffueragger och Wie Wallenn.Frembkomb for retten effter sehniste opsettelse Jngebrichtt Øchland, tillige med Jens Anderssen som partter imod huer andre effter førige tilltalle om den jordepartt i Axdall.Och fremb eschett Jngebrichtt effterschreffne proff deris sandhed att forklare och tillstaa om det kiøb med Olle Guldbrandsen paa den jordepartt i Axdall i Fieldberg schibbrede.Wie Wallen effter afflagde bogereed med op ragtte fingre proffuede och bekiende att hand war med Jngebrichtt Øchland hos Olle Guldbrandssen som daa boede paa Meelland paa Bremnæss, daa saæ hand att Jngebrichtt leffueritt hannem 24 Rixdaller in specie som Wie sielff optelte, och haffde Olle till forne bekommett 4 Rixdaller (daa hand tilbød Jngebrichtt som odellsmand samme jordepartt i Axdall hand haffde arffuett effter hans wærfader Jacob Sunde) och daa loffuede Jngebrichtt at hand schulle komme till Olle igien om 14 dage med flere pennge, och war de derom wenner och well forligtte. Och daa var iche godtzet affwentt till Herr Anders eller nogen anden den tid.Dauitt Wlluer-agger proffuede effter aff lagde boger æd, att hand war med Jngebrichtt Øchland vngefer 14 dage effter at Wie haffde telt Olle Guldbrandssen de 24 Rixdaller till paa Meelland, och daa haffde hand 50 Rixdaller med sig, huor iblantt war de 24 Rixdaller som Olle igien till Jngebrichtt77a haffde tilbagesentt, och som de kom paa gaarden war Olle Guldbrandssen iche hiemme, men kom dog om sider, daa talde Dauitt samme 50 Rixdaller op i hatten, och Jngebrichtt bad att hand schulle tage penngene effter deris schieldord, huor wdj Olle Guldbrandssen weigrede sig. Sagde daa att haffde affwentt godtzet i Axdall, men neffentte iche till huemb, och med dett samme dreff hand bortt ad marchen, och Jngebrichtt gich till søess. Men efftersom ingen wilde anamme penngene daa tog Dauitt dennem och førde dem hiemb med sig huor de war till om høsten, at hand dennem daa igien till Jngebrichttz quinde paa Øchland offuer leffuerede.Olle Strømøen som en odellsmand till samme godz berettede for retten att hans fader som arffuede bemeltte jordepartt Jngebrichtt nu eyer i Axdall effter Peer Førde. Solde dett igen till Pouell Bue som var Jngebrichtt wærfader, och jndbyrdis tuende brødre. Den anden partt, nu paatallis arffuede Olle Guldbrandssen effter sin wærfader Jacob Sunde, som och var Peer Førdis sønn.Och satte Jngebrichtt wdj rette och formeentte at hand som odellsmand burde vere nermere till godtzett att føllge och jndløse end Jens Anderssen effterdj hand haffde dett kiøbtt førend Herr Anders fich dett till mageschiffte, och derpaa dom begierede.Jens Anderssen her imod jndgaff Johannes Boxnesses schrifftelig protest at hand som haffuer Olle Guldbrandsens quinde søster formeener sig att vere nermere odells mand end Jngebrichtt, och der fore med den partt i Røruig will were benøyett, daterit Boxsness den 25 Novembris 1665 wnder bemeltte Johanses zignett. Som for retten bleff op læst.77b Ellers formeentte Jens som till forn at hand som mest eigende bør vere bøxell raadig etcetera.Herom er saaledis for rette dømbtt och affsagtt att efftersom Jens Anderssen i den gaard Axdall eyer och tillkommer 1 løb smør, och halffembte spand sex marcher koren, huor aff hand den halffue løb aff Welbiurdig Axell Sehestedz fuldmegtig och resten aff sin egen fader till forhandellitt haffuer, och derfore nu som største laadzeiger prætenderer att bøhr were bøxell raadig for bondepartten, som er ½ løb smør ½ hud.Jngebrichtt Øchland herimod beuiser, att hand med sin suoger Olle Guldbrandsen paa deris høstruers wegne till sammen haffuer arffuett i bemeltte Axdall 1 løb smør ½ hud och 4 ½ spand sex marcher koren som er den største lod i ald gaarden, och haffuer fult bøxell aff arildtztid. Om huilchen sin suogers partt hand med hannem som odellsmand er geraadet wdj kiøb, och hannem endeell penge och god betalling, derpaa offuerleffueritt, dedz w-ehragted har bemeltte Olle Guldbrandssen dog imod sluttede kiøb med Jngebrichtt Øchland samme jordepartt siden till Herr Anders i Fieldberg imod andett giffuett godz i Røruig offuerdragett som bemeltte hæderlige mand nu igien till sin søn Jens Anderssen solt och affstandett haffuer, och hand nu med will giøre sig mest eigende och fra winde Jngebrichtt bøxellen aff sitt med dett som er hans egett odell.Thj kand wj iche ehragtte dermed i nogen louglig maade att were omgangett, eller schiøne at Olle Guldbrandssen magtt haffuer att mageschiffte dett godz med een, hand tillforen78a haffuer solt en anden som dertill rett odells mand ehr. Och derfore nu for rette aff siger att Jngebrichtt Øchland iche allene bøhr niude bøxellen aff sitt, men end och som en sand odells mand om iche nermere ehr, magtt och rett haffue den anden partt hand eyer første kiøb wdj fra Jens Anderssen att jndløsse, naar dennem løster, och førend der heffd paa falder effter lougen.Fougden Jffuer Knudssen steffentt den aff rømbtte Mogens Tollachssen Biellandz quinde Gurj Ollsdatter till proff och vidnisbiurd att anhøre om dett drab bemeltte hindis mand i sommer haffuer begaaett paa Thorchild Tuettelj.Och møtte paa Gurens wegne hindis aff rømbte mandz fader, Thollach Olssen Bielland, paa den ene och sallig Thorchild Tuetteljs enche Anne Niels datter paa den anden side, i huis bj vessen de jndsteffentte widnis biurd herom saaledis huer for sig haffuer proffuett effter att de først bleff tillholdt att sige deris sandhed, och derpaa med opragtte fingre giorde deris æd.Och fremb komb først Ellend Knudssen nu boende wed Aaruig saug, proffuede och bekiende att hand med endeell andre war paa Bue nu i sehniste slaatte tid till Dagne, daa om natten strax offuer mindnattzbøll laa hand och soff i benchen daa hørde hand itt slag eller smeld aff itt øll støb huor wed hand waagnede, daa sad Thorchild Tuettelj som falt, och Mogens Bielland med bordet huer paa sin side, Torchild haffde støbbett i haanden och sagde du rambte mig iche, jeg fich der indtett aff. Wj kand derfor were wenner och well for ligtt.Daa lagde Ellend sig ned igien, och nogen stund der effter hørde hand Torchild sige kand dett iche vere bedre, saa lad staa till for en dieffell, och i dett samme tog Thorchild en borisch och slog till Mogens med, daa gich Ellend fremb och wilde aff styre, och Torchild slog till Mogens med sin neffue, och i dett samme reiste Mogens sig op och strax søgtte paa døren, men daa de ware i haab holt hand Mogens offuer hans venster haand men den høyre saæ hand indtitt till. Daa Mons war vde tog Thorchild sig wnder ørett och spurde huem dett war som bløde, i dett samme gaff hand sig fremb paa golffuett, och daa strax falt paa sine knæ, och bad Gud bedre sine smaa børen och flere ord hørde hand iche. En halff time der effter war hand død. Daa saa hand at hand haffde faatt it sting aff en kniff i hans venster axell och ned i hallsenn. Widre herom widste hand iche.Joen Gunderssen Hinderlj iligemaade proffuede att hand war med paa Bue till Dagne 8 dage for Larssoche sidstforleden. Daa som hand om natten wed midnadzbøll sad wed bordett fornamb hand att itt øllstøb small i wegen och Torchild Tuettelj tog støbbet i haanden och sagde, ieg fich ingen schaade deraff, vj will were gode venner for dette, och ragtte huer andre sine hender, och Torchild lagde den anden hans haand offuenpaa till. Noget lidet der effter saæ Joen en borisch tinrett[?] paa bordett, och siuntis hannem att Thorchild tog effterden. Daa hørde hand at der løb noget, huor till hand sagde drenge spill iche drichett. Daa war Mogens bortte och fra bordett. I dett samme reiste Torchild sig op79a och steg framb offuer bordett till Gunder schaffer och sagde o Mons du har suegett imig mitt liff aff, och bad dem att schulle stille blodett. Nogen liden tid der effter falt hand paa gulffuett, och bad Gud schulle anamme hans siell och klagede sig for sin quinde och smaa børen. Døde saa strax en halff time der effter.Olle Peersen Lochne och Torchild Olssen Hoffde som och och samme tid hos war proffuede de sielff samme ord som Joen Hinderlj. Och erchlerede de dennem alle trej, att de huerchen saæ daa hand fich stinget eller fornamb daa Mogens aff løb, førend hand alt war bortte.Den dødis enche Anne Nielsdatter tillstod for retten iche att wilde staa Mogens effter liffuett, naar hand eller hans wenner wilde det med hinde aff talle. Huilchet hun alt indschød till danmenz gode schiøn.Hans fader Tollach Bielland ehrbød att wille hielpe hinde noget till rette med jord windingen indtill Mogens sielff kunde komme till stede, och anden raad haffde hand iche till.Beroer indtill widre effterdj Anne ingen domb nu var begierendis. Och fougden jmidellertid paa Hans Maystetts wegne at laade den aff rømbtes boe och formue registere som tilbørligtt. 'Tinbok A12 20. januar - 15. desember 1665

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Ingebjørg Romulslie

Håper jeg skjønner dette, og prøver forsiktig på et lite sammendrag:Ingebrigt (Årsteinson) Økland og Jens Anderssen strider om en part i gården Aksdal. Ingebrigt har forsøkt å kjøpe en jordpart i Aksdal av Olle Gulbrandsen som denne har arvet av sin svigerfar Jacob Sunde. Ingebrigt har betalt Olle i flere omganger, men innen han rakk å komme med alle pengene, har Olle overdratt jordparten til Herr Anders i Fjellberg mot noe annet gods i Rørvik(?). Herr Anders sin sønn Jens Andersen, som er gift med søster til kona til Olle Gulbrandsen, mener at han har mer rett til jordparten enn Ingebrigt.Ole Straumøy, odelsmann til samme gods, fortalte til retten at hans far (Ole Pedersen Førde), arvet den gårdpart i Aksdal som Ingebrigt nå eier, etter Peer Førde. – Og at faren solgte den igjen til sin bror Paul Bua, Ingebrigt sin svigerfar. Den andre part arvet Olle Gulbrandsen etter sin svigerfar Jacob Sunde, som også var Peer Førdes sønn.Ingebrigt arvet altså den første gårdparten gjennom sin kone (Marta Paulsdt. Bua).Etter hva jeg forstår sier retten at Olle Guldbrandsen ikke hadde rett til å makeskifte gods han allerede hadde solgt, og det til en som er rett odelsmann. Ingebrigt kan løse inn den aktuelle gårdparten fra Jens Andersen når han lyster og før det har falt hevd på godset etter loven.Både Hans Strømøy og Ole Strømøy er lagrettemenn ved denne anledning. (Var dette lov, når Ole åpenbart ikke var upartisk i saken?)Men her er ikke nevnt noe som knytter Hans inn i slekten, såvidt jeg kan se. Men det viser at Ole Olsen Rymbareid kom til Strømøy. Kan Ole være far til Hans? Isåfall er vel Hans og hans kone nr. 2 Kristi Ingebrigtsdt. Økland tremenninger.Ingebjørg

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Ingebjørg Romulslie

Her er det noe rart.. Hvis dette er Ola Olsen Rymbareid/Straumøy ble han født ca. 1630.Lenke Noen Hans i riktig alder ser jeg ikke, så han kan evt. være død før 1704?Barna Ingelbret 16 år, Simon 14 år og muligens Hans 10 år skulle vel være Hans sine sønner, ikke Anfinds?Og kan denne Anfind kanskje være en bror til Hans?

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Ingebjørg Romulslie

Hmmmmm. Den lenken virket slett ikke. Hva skjedde nå da?

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Arnfrid Mæland

Vi får sammenligne 1704 med 17011704Oluff Strømøen 74 Anfind Strømøen 36 Niels Strømøen 44 Guldbrand Strømøen 22 Ingelbret Anfinds.* Strømøen 16 Simon Anfinds.* Strømøen 14 Hans Anfinds.* Strømøen 10 Iver Niels.* Strømøen 2 1701Ingebrigt Hansen Strømøen 16 stifsønn* Simen Hansen* Strømøen 10 stifsønn* Hans Anfindsen Strømøen 6 sønn Anfind Strømøen 34 Olluf Strømøen 70 ops Knud Halversen Strømøen 30 husmann Marin Soldat Peder Hansen Strømøen 60 Nils Iversen Strømøen 30 Guldbrand Pedersen* Strømøen 20 sønn

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Ingebjørg Romulslie

Ingebrigt Hansesen Strømøen 16 stifsønn* StorøenSimen Hansen* Strømøen 10 stifsønn* hieme StorøenHans Anfindsen Strømøen 6 sønn hieme StorøenAnfind Strømøen 34 ops StorøenOlluf Strømøen 70 ops Storøen

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Arnfrid Mæland

Da døde Hans Olsson før Hans Anfindsen ble født (oppkalling), altså før ca 1695. Var Anfind og Hans brødre, begge sønner av Olluf?....

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Johan Arthur Hansen

Her er det som står under Strømøy i Valestrand. Sveio I, side 205: Se vedlegg Mvh. Johan Arthur Hansen

bilete1259.jpg

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Ingebjørg Romulslie

Tusen hjertelig takk til begge! Da ble jo mye besvart.Men her står snedig nok intet om Oluff ?

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Arnfrid Mæland

Anfind er sønn av Endre på Svalland og Olluf er ikke nevnt, så langt, så vel. Hans døde før 1692, Kirsti gjengift med Anfind, hun døde før 1696 (barsel?) Når døde Brita? Hvem var Brita og var Olluf Hans sin far?

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Ingebjørg Romulslie

Kan dette være skifte etter Olluf fra manntallene tro? Lenke

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Ingebjørg Romulslie

Er ikke så stødig i geografien. Lå denne Straumøy-gården i Fjære Tinglag?

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Arnfrid Mæland

Ja, Straumøy ligger i Sveio, men i det som tidligere hørte til Stord (Valestrand), i Førdespollen nord-vest på Sveiolandet. Når det ble Fjære Tinglag vet jeg ikke sikkert, men det kan sikkert Johan Arthur..

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Arnfrid Mæland

Prestegjeld og Sokn:Valestrand sokn overført fra Stord til Sveio i 1870. Gnr. 33 overført fra Valestrand til Vikebygd sokn i Sveio 1861.Tinlag er selvsagt noe annet.

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Arne D. tveit

Til innlegg nr. 15 og 17. Jeg har ikke registrert noen Endre på Svalland (Bjoa) på den tiden. Derimot bodde der en Endre Jonsen på Svelland. Han hadde en sønn med navn Anfinn (Skånevik 2, side 46, nr. 8). Bygdeboka oppgir at Anfinn var født rundt 1667 og ble gift med Kristi Ingebriktsdtr. De bosatte seg på Straumøy og siden på Oldereid. Straumøy hørte etter det jeg husker til Fjære skiprede. Mvh. Arne D. Tveit

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Ingebjørg Romulslie

Tusen takk for den informasjonen :)Her er skifte etter Maalfrid Gunnarsdatter, enken Ola Pedersen Førde. Lenke.Det viser at sønnen Ole bor på Straumøy i 1669

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Ingebjørg Romulslie

Fitjarboka II s. 150: Unge Ola Rimbareid (Dvs. Ola Pederson Førde) åtte 1/2 l. smør, 1/2 hud (i Rymbareid). Denne parten arva borna hans, melom dei dottera Kari, g.m. Bård Vestvik i Sveio som arva ein systerpart, og sonen Ola i Straumøyo, Sveio arva ein brorpart. Dei selde partane sine til Ola Simonson Lindås i Sveio og Bård M. Vestbøstad. Ola, og kona til Bård var frå Rimbareid. Bård hadde arva 9 mrk. smør i Rimbareid med kona, og kjøpte 9 mrk. smør av Johannes Raunholm. Av Tomas Simonson Tjernagl , Sveio frå Rimbareid, kjøpte han 17 3/4 mrk. smør i Rimbareid, alt i 1705.Men hvordan finner jeg ut om Ola giftet seg og/eller fikk barn?

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Johan Arthur Hansen

Her er det som står i Sveio I, side 274, 275 om Bård Vestvik og Kari. Se vedlegg. Mvh. Johan Arthur Hansen

bilete1260.jpg

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider

  • Hvem er aktive   0 medlemmer

    Ingen innloggede medlemmer aktive

×