Gå til innhold
Arkivverket
Gjest Arnfrid Mæland

[#50697] Kvinner og jenter, anno 1865

Recommended Posts

Gjest Arnfrid Mæland

Et av dokumentene i min salige morfars datainnsamling i forbindelse med arbeidet med bygdebøkene for Kyrkjebø, er en avskrift avSak til Klevold herredsbestyrelse 9. mars 1865: 'Kvindens rette Stilling og hvad dermed maatte gjøres for at skaffe hende en til denne tidsmæssig uddannelse'.«Ordføreren oplæste en skrivelse fra de af Søndre og Nordre Bergenhus samt Romsdals Amts formandskaber valgte komiteer for at tage under overvejelse Spørgsmaalet om «Kvindens rette Stilling og hvad dermed maatte gjøres for at skaffe hende en til denne tidsmæssig uddannelse», hvilken Skrivelse er Formandskabet gjennem Fogderiet oversendt til Bevsrelse af de der fremsatte 5 spørgsmaal, der saaledes effectueredes:A. Om Pigebørns Opdragelse.B. Om Kvindens arbeide.C. Om Madstel.D. Om Renhold av Klæder og Huse.E. Om Børn og Sygepleje.F. Om Huslivet.G. Om Sagen i Aldmindelighed.I alt 11 maskinskrevne sider.Dersom det er interesse for dette, kan jeg legge inn spørsmål og svar for det enkelte undertema. Her er en del 'snadder'.Mvh Arnfrid M

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Arnfrid Mæland

A. Om Pigebørns Opdragelse.1.Hvorvidt paa hvilken Maade og fra hvilken Alder nyde Pigebørnerne nogen slags Undervisning og Veiledning: a) i at pleje og stelle Småbørn? Besvarelse: Gives saa godt som ingen Undervisning i dette. b) i at strikke, sy, stoppe, lappe, spinne, væve, hækle o.lign.? Besvarelse: Sædvanlig fra Pigen er 10 a 11 Aar gammel begynder hun at øves i disse Ting, dog sjælden at nævne førend omtr. i det 15. Aar. Øvelse i Hækling og lignende Arbejder er ikke almindelig. c) i at sope og skure, gjøre rent i Huset etc.? Besvarelse: Pigen deltager almindelig i disse Arbejder lige fra 8 a 9 aars Alderen. d) i at vadske Klæder, stryge, rule og lignende? Besvarelse: Ligesaa, dog bruges Strygning ikke almindelig. e) i Bagning, Brygning, Tillavning og Kogning af Mad og Drikkevarer, eller i Madvarers Saltning, Røgning, Tørning og lign.? Besvarelse: Med Undtagelse av Brygning undervises hun i alle disse Dele. I Bagning (Fladbrødbagning alene) fra omtr. det 11. a 12. Aar. I det øvrige tidligere – omtr. 8 a 9 Aar. f) i at fodre, røgte og stije Kjør, Smaler, eller andre Husdyr, gjæte den i Hjemmemarken og paa Sæteren, behandle Mælken, yste, kjærne og lign.? Besvarelse: Heri undervises og deltager hun fra 7 a 8 aars Alderen, dog ikke på Sætren almindelig førend hun er mere udviklet – omtrent vid Konfirmasjonsalderen eller 15 a 16 Aar – og hun først ogsaa i Virkeligheden forretter som Budeje. g) i at spade Ageren, behandle Gjødningen, hakke, slaa Græs, samle Løv, skjære Korn, hyppe Potetes og andre Jordarbejder? Besvarelse: I disse Arbejder deltages sædvanlig ikke førend hun har opnaaet en Alder af 14 a 15 Aar, kun undtagsvis tidligere, i Gjødselens Behandling gives dette Kjøn ingen Undervisning. --------- Fra hvilken Alder deltager Pigebørn stadigt i disse Arbejder? Besvarelse: Anført ved hvert særskilte Spørgsmaal. Sættes de ved de under 1 g nævnte Arbejder ved siden av voxne Fruentimmer eller Mandfolk eller hvormeget mindre Dagsarbejd fordres under almindelig omstændigheder af disse end af voxne? Besvarelse: Ja sædvanligt saa, de Arbejde som oftes blot timevis om Dagen, da Kræfterne i den Alder ikke tillade et saa stadigt Arbejde som af voxne og væksler saaledes med dette Arbejde – og mere let huslig Syssel. Hint Arbejde kan anslaaes til omtr. det halve av de voxnes. Deltage Pigebørn og i saa tilfælde fra hvilken Alder i at ro, at fiske eller annen Søhaandtering og i hvilket forhold staar dette Arbejde, som i den Hensseende fordres af dem, til det, som fordres av voxne? Besvarelse: Nej, ikke her saa langt inde fra Kysten.

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest marit e totland

Dette var svært interessant for en som driver i det små med å lage historisk roman. Orker du, så er det flott om du legger inn mer.Med hilsen Marit E Totland

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Trond Aakvik

Jeg skriver en lokalhistorisk bok om 1800-tallet. I mitt materiale er det vanskelig å finne kvinner og deres gjøren og laden. Jeg mottar derfor gjerne informasjoner som måtte finnes hos Arnfrid Mæland og andre. E-post: taakvi alfrakrøll online.noMvh Trond Aakvik

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Arnfrid Mæland

B. Om Kvindens Arbejde. Hvilke er Konens og hvilke Tjenestepigenes eller de voxne Døtres særskilte Arbejder? 1.Om Vaaren. a. Inde i Huset? b. I Ildhuset? Besvarelse: Konen Madlavning og i Forening med de øvrige Fruentimmer Bagning af Fladbrød til Sommeren. c. I Fjøset. Besvarelse: Alene Pigerne og Døtrene. Røgtning av Kreaturene. d. Udearbejder paa Marken, paa Sæteren, paa Søen? Besvarelse: Foruden deltagende i det almindelige Vaararbejde (Vaaraannen) er det saavel Konen som de øvrige Fruentimmer tillagt at rydde af Marken alt, som kan hindre Græssets fremvæxt, -paa Sætren intet arbejde saa tidligt paa Aaret og paa Søen aldeles intet. 2. Om Sommeren. a. Inde i Huset? b. I Ildhuset? Besvarelse: Konen udfører Madlavningen aldeles alene. c. I Fjøset. Besvarelse: Intet. d. Udearbejder paa Marken, paa Sæteren, paa Søen? Besvarelse: Med Undtagelse af Budejen, som da er paa Sætren, arbejder de øvrige med at slaa, rage, hæskje, skjære o.s.v. Budejen udfører alene alt arbejde paa Sætren, paa Søen intet. 3. Om Høsten. a. Inde i Huset? Besvarelse: Konen, stundom assisteret af hendes Døtre, forestaar Madlavningen, Rengjørelse af Huset o.s.v. I Spinding, Væving, Strikning deltage alle Fruentimmer i Regelen, dog væves der sjælden før om Vinteren, hvorimed en del Fladbrød hellere da opbages til Vinteren og Foraaret,- at klippe Faarene gjøres paa denne tid. b. I Ildhuset? Besvarelse: Næsten intet. c. I Fjøset. Besvarelse: Den almidelige Kreaturrøgt. d. Udearbejder paa Marken, paa Sæteren, paa Søen? Besvarelse: Næsten intet paa Marken, paa Sætren og Søen intet. 3. Om Vinteren. a. Inde i Huset? Besvarelse: Ligesom om Høsten. b. I Ildhuset? Besvarelse: Opvarming af Vand til Fækreaturene, hvilket gjøres af Budjene og stundom af de smaa piger, - Klædesvask etc. c. I Fjøset. Besvarelse: Som om Høsten. d. Udearbejder paa Marken, paa Sæteren, paa Søen? Besvarelse: Intet.

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Arnfrid Mæland

Jeg kan jo nevne at de neste overskriftene er C.Om Madstel.D. Om Renhold av Klæder og Huse. E. Om Børn og Sygepleje. F. Om Huslivet. G. Om Sagen i Aldmindelighed.

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Arnfrid Mæland

Beklager, jeg har fått problemer med gFTP:her er det jeg har skrevet og som skulle ha vært med i PDF-utgaven: II. a. I hvilken utstrægning deltage Mandspersoner i forannævnte Arbejder, eller hvilke særskilte Arbejder paahviler dem? Besvarelse: Det hovedsakeligste Arbejde Vaar, Sommer og Høst paa Marken samt alt om Vinteren udføres av Mandspersoner, saasom bortkjørsel af Gjødselen, Pløiing, Harving, hvor denne bruges, tilveiebringelse af det fornødne Brændefang og forøvrigt alle Skovmaterialer til Salg, det meste av Slaatten, at indkjøre Hø og Korn o.s.v. b. Hvilken Vægt av Hø eller andet regnes for en almindelig byrde for en voxen Mand, voxen Kvinde og for en Kvinde i yngre Alder? Besvarelse: Omtr. 9 Bpd (bismerpund) for en voxen Mand, 6 bpd for en Kvinde, 3-4 for en yngre. c. Er der enkelte Arbejder som Kvinden imod alm. Skik og Brug ellers i Landet ere enten bebyrdede med eller fritagne for? Besvarelse: En paa enkelte Steder mere end alm. lang avstand fra Husene, hvorfra det til Gaarden fornødne Vand maa hentes, og som det meste staar i forbindelse med Kreaturenes Røgt, kunde maaske synes at være for byrdefuldt for Kvinden. d. Hvor Stort plejer tjenerholdet at være i forhold til Brugets størrelse – navnlig med hensyn til lettelse for Husmødrene? Besvarelse: Paa de større Brug er det meget almindeligisær medens Pigebørnerne ere i barnealderen eller hvor ingen saadanne haves, at der holdes tvende Budejer, hvoraf den ene assisterer baade den anden Budeje og Husmoderen. III. a. Hvlke af de arbejder i hvilke voxne Fruentimmer nu maa tage del, fordre mest legemlig anstrengelse og synest mindst at stemme overens med Kvindens natur? Besvarelse: Deltagelse i Vaaronnen, Slaatten om Sommeren, samt paa steder hvor Afdraatten af Kreaturene falder rig, og hvor det er Skik om Foraaret til ud paa Sommeren at bringe Melken daglig hjem. b. Deltager Konerne under Svangerskab eller en passende tid efter Barselsengen for tungere Arbejde saavel i som utenfor Huset? Besvarelse: Under saadanne Forhold er hun som regel fritagen for, hvad man kalder tungt Arbejde især ude omtr. 2 Maaneder før og 1 Maaned efter Barselsengen. c. Kan der, foruden Arbejdet, ogsaa i Leveskikke ellers og Livsforholdene paavises Omstændigheder, som have nogen skadelig Indflydelse navnlig paa Fruentimmernes Helbred? Besvarelse: Naar Gjæting ikke henføres til Arbejde, kan der svares at Kvinden, naar som oftest er tilfældet langvarigt, fugtigt og tildels koldt Veir indtreffer under Gjætertiden, da ofte maa lide meget ondt paa sin Helbred, især hos mindre formuende, hvor Beklædningen ofte ikke svarer till dette Øiemed, og dels er det ofte Tilfældet, at Fattigbørn, som for at blive besørgede, kan komme till gnieragtige og følelsesløse folk og anvendes til denne gjerning. Det synes heller ikke overensstemmende med Sundhedens Regler, at Fæhusene, som meget almindelig, benyttes som Nattelogi for Tyendet og for Børn. IV. a. Øves det Husflid ved Spinden, Vævning, Farvning, Strikning og lign., og er det Konens eller Tjenestepigens og de voxne Døtrenes Gjerning? b. Øves de nævnte Husflidsarbejder kun for eget brug eller tillige for at vinde Handelsvare? Besvarelse: Foruden den fornødne Tilvirkning til Huset er det ikke ualmideligt at der spindes og væves til Salg, især Vadmel, undertiden kjøbes Garn fra Byen, alm. Bomuldsgarn, for at væves til Salg. Farvning hører til Undtaglser og indskrænker sig i regelen til den simpleste Blaafarvning, - udføres vekselvis af Konen og de øvrige. c. Tilskjæres og syes Mandfolks og Fruentimmers Klæder af Husets egne Fruentimmer og da af hvem? Besvarelse: Nei, dertil bruges nu for største Delen leiede Folk (Skræddere), dog bliver Skjortene og andre Underklæder forfærdiget af Fruentimmere (baade Kone og andre). d. Er de til ovennævnte Arbejder benyttede Redskaber og Arbejdsmaader forældede eller Tidsmæssige? Besvarelse: Kan bevares af forefaaende svar. e. Er Husflidens produgter af almindelig Beskaffenhed, eller udmærker de sig i nogen henseende? Besvarelse: Almindelig Beskaffenhed. B. Om Madstel. 1. Paa hvilken Tid om Morgenen staar man op, om Vaar, Sommer, Høst, Vinter, hvorofte, naar og hvorlænge hviles der om Dagen, og naar gaar man om Aftenen tilsengs? Besvarelse: Vaar kl. 5, Sommer kl. 4-4½, Høst 5 à 6 og om Vinteren ligesaa. Kun om Sommeren hviles en Gang om Dagen sædv. fra 11-12. Den alm. Læggetid om Sommeren kl. 8-9, Høst og Vinter 9, og Vaar 7 à 8. 2. Ved hvilket Klokkeslet a. nydes de almindelige daglige Maaltider? b. bruges hvilke Madsorter til hvert Maaltid? Besvarelse: Frokost kl. 6, Middag (Daur) kl. 10 à 11, Mellemmad (Noensmad) kl. 3 og Aftensmad kl. 8. Frokost bestaar sædvanlig af: Kjød, Flæsk, kogt eller speget, Fisk, som oftest saltet, og til hvert af dette Potetes eller Mælkevarer, undertiden ogsaa af Sild, kogt, færsk eller røget, dertil Potetes og Melvælling eller Mælk. Dauren af Grød og Mælk. Nonsmaden sædvanlig Spegesild og Potetes. Aftensmad: Enten Grød og Mælk eller Suppe, der enten er Mælk, Ærter eller Grynsuppe. 3. Benyttes til visse Tider særskilte Maaltider? Besvarelse: Nei. 4. Nydes Kjød, Flæsk, Fisk alm. færskt eller saltet, tørret eller røget, og hvovidt foretrækkes gamle Madvarer før færske? Besvarelse: Helst saltet og røget, gamle foretrækkes, da de, som det heder, er drøiere. 5. Bruges Grønsager, Kaal, Rødder og lign., og da hvilke især og hvorledes? Besvarelse: Ikke andre end Kaalrabi og det heller ikke almindelig, bruges fornemmelig i Kjødsuppe. Kjødet nedsaltes først, derpaa røges det og ophænges, ligesaa Flæsk, Fisk nedsaltes og bruges efterhaanden tildels meget gammel, undertiden bruges det at ophænge den efter saltningen for at vindtørkes. Fløden virkes til Smør, stundom den nymalkede Mælk til Ost, til Drikke (Myse). Osten er ænten Mælkeost eller Gammelost, hvilken sidste tilvirkes af sur Mælk. Før Kornet males tørkes det paa særskildt dærtil indrættede Tørkehæller, Malmhæller, hvortil en svag Opildning benyttes. Deræfter males Kornet paa almindelige Kværne hvoraf hver Mand almidelig har en, og en del af Melet bages da strax till Fladbrød paa den Maade at det æltes till Dejg, udvalses med Kjævler og steges paa en Malmhælle paa samme maade som Kornet tørres, hvoræfter Brødet, som da er færdigt til at spises, opstables lagvis. Resten af Melet, Kogemelet, sammenpakkes i Tønder eller Bører. 6. Drikkesorter: Besvarelse: Ved Maaltidene helst Mælk, mellem disse Syre opblandet med Vand. 7. Nydes Øl, Brændevin og lign. som daglig Drik? Besvarelse: Nei. 8. Kan det opgives hvormeget der bruges for Aaret af forskjællige slags Madvarer? Besvarelse: Nei.

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Arnfrid Mæland

Da erSak til Klevold herredsbestyrelse 9. mars 1865:«Kvindens rette Stilling og hvad dermed maatte gjøres for at skaffe hende en til denne tidsmæssig uddannelse»komplett.Lykke til med lesingen! http://home.online.no/~harmell/kvinner1865.pdfMvh Arnfrid M

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Finn Oldervik

Orsak Arnfrid at eg er heilt på sida av temaet ditt. Men då eg var på ein rundtur i Sør-Noreg i helgaleitet overnatta eg på det gamle hotellet i Utne i Ullensvang eit par neter. Eit bilete viste at ei av dei gamle vertinnene der heitte Torborg Mæland. Er det ein av dine slektningar?

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Arnfrid Mæland

God morgon,(12) Trur nok det er Mæland frå Hardanger eller Voss, uten at eg veit det sikkert.Mitt Mæland er på Sørstrondo i Etne.Mvh Arnfrid

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Arnfrid Mæland

Er det noen av dere som har dokumenter som viser hvordan kvinner og jenters kår var andre steder i landet i perioden før 1900, så ville det vært fint å kunne utveksle dette.Mvh Arnfrid M affi(att)online(dot)no

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest marit totland

Takk for innsatsen.marit totland

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Arnfrid Mæland

Har funnet to bøker/publikasjoner om kystkvinners kår;Nordstrand, Harald (2000) Kystkvinner . Liv og lagnad . Boka inneheld ein generell del med kvinnehistorie frå Hordalandskysten dei siste 150 åra. Resten er ei samling portrett av kjende og mindre kjende kystkvinner. Med bokliste. Eide, Bergen. 203 sider Emneord: Kvinner Historie GBL 5109, Gamle BergenogÅsa Elstad Kystkvinner i NorgeBeretningen om kystkvinners liv fra 1850 og frem til dagens samfunn er lite kjent. Boken beskriver hvordan ressursene og livbergingsmulighetene i kystlandskapet formet livet til kvinnene som bodde der. Hovedvekten ligger på det som særmerket livet på kysten, og dermed la rammene for kvinnenes hverdag. Boken er rik på historier fra enkeltmenneskers liv, noe som gir en sterk og spennende framstilling. Her møter vi de mange som aldri pådro seg spesiell oppmerksomhet, som fylte sin oppgave og som gjorde sin jobb. Illustrert med ca 100 historiske bilder. Åsa Elstad har tidligere i sin doktorgradsavhandling i historie bl.a. arbeidet med kystkvinnenes liv. Med denne boken har hun gjort tilgjengelig en viktig del av hverdagshistoria for folk flest. pris: kr 348,- Utgitt: 2004 Språk: Bokmål Innbinding: Innbundet ISBN: 978-82-924-9614-5 Begge skal være mulige å låne på biblioteket.

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Gine Olsen

Hei!Dette var et fint emne å få frem! Håper ikke mitt innlegg er på siden av tema!Jeg har holdt på med emnet pikeliv og kvinneliv fra historisk vinkel siden mine studier på Aarhus Universitet i Danmark sist i 1980-årene og først i 1990-årene, og funnet mye spennende materiale, ikke bare rundt 1865 jf tittelen på debatten, men også før og etter dette året.En forfatter som en kanskje bør merke seg er Ida Bull, her med utvalgte publikasjoner som kan anbefales: LenkeFx 'Kvinners dagligliv i borgerskapet ca. 1780-1830', Historisk tidsskrift 4/1990 og De trondhjemske handelshusene på 1700-tallet. Slekt, hushold og forretning. No. 26 i Skriftserie fra Historisk institutt.På studiet tok jeg også kopi av bøker om kvinnens roller og plikter mv, mange på dansk, men nok delvis gjeldende i de mer velbergede delene av samfundet. Om jeg kan finne dem frem her og nå er nok tvilsomt, men jeg skal nok grave dem ut på et tidspunkt. En av dem var om hele diskussionen ang. det mulige helseproblemet med korsetter.Hanna Winsnes er også et interessant kvinneliv beskrevet av Hilde Diesen:Dagsverk Og Nattetanker Author: Hilde DiesenFormat: BookPublish Date: January 2000ISBN-10: 8203225640ISBN-13: 9788203225642Glem heller ikke dine egne bestemødre som kansje har fortalt noe!Min tiptippoldemor Wilhelmine Swensen ble tidlig enke og mannen hadde gått konkurs, så hun ble Lehremoder på Trondhjems borgerlige Realskole og underviset bla i søm. En bok om denne skolen finnes og det er også link til skolen på Lenke, det var hva jeg rakk her og nå.Mvh. Gine.

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Arnfrid Mæland

Takk til Gine;vedr Ida Bulls publikasjoner:1977: 'Norske legers holdning til spørsmålet om barnebegrensning' (Hist. Tidsskr.)1986: 'Enkers levebrød i et førindustrielt bysamfunn' (Hist. Tidsskr.) 1990: 'Kvinners daglige liv i borgerskapet ca. 1780-1830' (Hist. Tidsskr.) 1988: 'Jordmødrene på 17- og 1800-tallet - en profesjon i emning' (Heimen)1991: 'Legofolk; drängar, pigor och bönder i 1700- och 1800-talens Sverige' (Heimen)I tillegg har hun anmeldt en god del bøker innen Sosialhistorie og vært forfatter av okalhistorie.Hilde Diesen:Dagsverk Og Nattetanker (om Hanna Wisnes) ser ut for å kun være tilgjengelig i antikvariater og på bibioteker;Lenke

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Arnfrid Mæland

dette er hentet fra Alma Maters døtre http://www.almamatersdotre.no/'Regelen er vel den at Kvinder der kommer inn paa disse Aandslivets felter, der ligesom af Naturen ikke er Anvist dem, tabe deres Kvindelighed, at deres Intelligens udvikles paa bekostning af deres Gemytsliv, saa at man ofte faar det Indtryk at der ved Kvinder af denne Art er noget abnormt'. (Det medisinske fakultet i 1881)'... man antager at det ligger i forholdets natur at den heromhandlede Adgang kun unntaksvis vil blive benyttet og at der saaledes ikke er nogen Aarsag til at befrygte at en overveiende del af Universitetes Embeder skulde blive beklædte af Kvinder, hvad man ikke ville finne heldigt'. (Det akademiske Kollegium i 1891, etter et Stortingsforslag om kvinners rett til offentlige embeter)'Poster som er for damer kand du ikke faa, fordi du er kandidat. Poster for kandidater kand du ikke faa, fordi du er dame' (Kathrine Dahl, Norges første kvinnelige jurist, 1891).

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Arnfrid Mæland

Hei igjen,Avskrift av'Sak til Klevold herredsbestyrelse 9. mars 1865:Kvindens rette Stilling og hvad dermed maatte gjøres for at skaffe hende en til denne tidsmæssig uddannelse'. finnes nå på lokalhistoriewiki; LenkeMvh Arnfrid

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider

  • Hvem er aktive   0 medlemmer

    Ingen innloggede medlemmer aktive

×

Viktig Informasjon

Arkivverket bruker cookies (informasjonskapsler) på sine nettsider for å levere en bedre tjeneste. De brukes til bl.a. skjemaoppdateringer og innlogging. Bruk siden som normalt, eller lukk informasjonsboksen for å akseptere bruk av cookies.