[#51204] Hva betyr 'introdusert' i kirkelig sammenheng.

[Gjest Arvid Lillebergen]

Jeg har noen ganger støtte på begrepet introdusert i kirkelig sammenheng, men har ikke helt klart for meg betydningen av det.I kirkeboka fra en barnedåp i 1772 står det for eksempel innskrevet 'Moderen introduceret 29. Nov.' Kan noe gi meg en beskrivelse på hva en slik introduksjon innebar?

[Gjest Peter S. Lunga]

Såvidt jeg husker fra historietimene var ikke kvinnen en del av menigheten så lenge hun var gravid. Etter barnefødselen måtte hun skrifte offentlig under gudstjenesten (en ganske ydmykende affære) før hun igjen kunne delta vanlig på gudstjenester.

[Gjest Odd Iversen]

Fra Digitalarkivets egen ordliste:indrudiserreth Må vera det same som 'Introduseret' eller introdusert. Historisk leksikon forklarer omgrepet introduserte kvinner, eller inngangskoner som dei også vart kalla, på denne måten: ”Iflg. hedenske såvel som kristne forestillinger var barselkvinnen uren etter fødselsen. Hun måtte derfor holde seg borte fra kirken en viss tid (ofte seks uker), og så ved første kirkemøte høytidelig føres inn i kirken av presten”. Skikken vart praktisert i Noreg frå mellomalderen og langt fram mot vår eiga tid, men er sjeldan etter 1800. Tvungen introduksjon vart oppheva kring midten av 1700-talet. BK, SAB/DA 11.10.2004

[Gjest Arvid Lillebergen]

Tusen takk for god hjelp - gode forklaringer. :)

[Gjest Aase R Sæther]

'Karantenetida' starta vel fyrst etter fødselen, eller tek eg feil der? Høggravide kvinner gjekk nok sjeldan til kyrkje, men det var nok helst av helsemessige og praktiske grunnar, m.a. visste dei vel ikkje like nøye som i dag kva tid barnet var ventande. Kyrkjereisa var også ofte ei stor fysisk påkjenning som dei gravide måtte sparast for.Her i Gloppen vart introduksjonen avvikla midt på 1850-talet m.a. etter at presten Heffermehl nekta å 'leie inn' kona til tip-oldefar min Rasmus J Ryssdal, kjend naturlækjar og synsk, fordi han meinte at det han dreiv med var djevelens verk. Gamlebesten sa då 'Vil ikkje presten gjere det skal eg gjere det sjølv'. Han sa så dei orda som skulle seiast og leidde kona si inn. Skikken døydde ut etter dette, seier fortalet, men det var vel gjerne ikkje einaste grunnen.

[Gjest Gunnar Sigdestad]

Her er kva sokneprest og prost N. S. Magelssen skriv om inngangskoner i 'Familien Magelssen', bind 3, Trh. 1928.:'Mors første barselseng truet med at skulle kostet hende livet. Det var den 18de august 1829, at hendes første barn, Dorthea Marie, blev født. Der var nok lidet haab om, at mor skulde have staaet det over, og far [sokneprest til Davik, W. C. Magelssen] var forberedt paa at miste hende. Det gik med Guds hjælp dog ikke saa, og far var hjertelig takknemmelig ved at faa beholde hende frisk igjen med barnet i sine arme. Den 20de september næst efter havde mor 'kirkegang' i Davikens kirke. Denne vakre gamle skik, som nu formentlig desværre er gaaet helt af brug i den største del af vort land, bestod deri, at de lykkelige barnemødre før gudstjenestens begyndelse samlet sig i kirkens sakristi eller i taarnfoden, hvor presten holdt en 'indledningstale' til dem, hvori han opfordret dem til at takke Gud og lagde dem deres moderpligter paa hjerte. Saa tog han hver enkelt i haand og sluttet med at sige: 'Gaa nu med fred ind i Guds menighed og tak Herren din Gud, som har gjort vel imod dig. Han velsigne din indgang og udgang fra nu og til evig tid!'. Derefter gik mødrene ('indgangskonerne', som de kaldtes og som gjerne havde en eller flere koner med sig til ledsagelse) ind i kirken og overvar gudstjenesten, som de paa grund af sit svangerskab i længere tid havde maattet holde sig borte fra. Samme dag blev da gjerne deres barn døbt. Og efter daabshandlingen tog de sit lille barn paa armen og gik sammen med fadderne og sine ledsagende koner rundt alteret, hvor de nedlagde sit takoffer. Denne vakre gamle skik var i min barndom i fuld hævd paa Toten; ligesaa i min prestetid i Tromsø stift [1885-1896]. Mødrene deroppe vilde ikke gi slip paa den; de forlangte 'indledning', naar daaben bestiltes, og de forlangte at faa gaa rundt alteret med sit barn og der nedlægge sit takkeoffer. I en af mine menigheder i Tromsø stift praktisertes det slig, at først gik fadderne med daabsbarnet rundt alteret og ofret. Saa tog moderen barnet og gik med sine ledsagende koner rundt alteret og ofret, idet menigheden sang følgende salmevers: 'Vend, o Jesu, hid din gang, Hellige min moderglæde, Se til barnet paa mit fang, Du som elsker saa de spæde, Du som selv har spæd og arm, Ligget ved en moders barm!'. Jeg frygter, som sagt, for at dette er gaaet helt af brug nu, især da vor nye alterbok ikke engang nævner denne handling.'...

[Gjest Tor L. Larsen]

I 1972 kom Ann Helene Bolstad Skjelbreds bok 'Uren og hedning : barselkvinnen i norsk folketradisjon'.Alle statsarkiv har vel den, og mange andre:Lenke

[Gjest Geir Tverå]

Jeg har en artikkel om emnet.Send meg en e-post: geir2@online.no