[#51625] Postran i Eidsvoll 1825?

[Gjest Ingebjørg Romulslie]

Er det noen som har hørt om et postran 24 august 1825, i nærheten av Dorr gård i Eidsvoll? Av en eller annen grunn ligger det i mine papirer en håndskrevet 'rapport' datert 26. august 1825, hvor det også utloves dusør til den som kan hjelpe til med å 'opdage forbryderen'. Postsekken med post til Trondhjem ble angivelig stjålet og bæreren myrdet.Er det en av mine forfedre som har diktet opp denne hendelsen eller har det virkelig skjedd??

[Gjest Torgrim Sørnes]

Postranet er høyst reellt, postføreren ble skutt i hjertet og døde. Hver eneste postraner i de neste femten årene ble spurt om sin medvirkning, men ranet ble såvidt jeg vet aldri oppklart, til tross at folk med jevne mellomrom ble arrestert. Så sent som 1840-årene var en mann under såpass mistanke at det kom frem i avisene at han ble etterforsket.

[Gjest Ingebjørg Romulslie]

Tusen takk for respons!-Så merkelig! Det er et mysterium hvorfor jeg har denne 'rapporten', som er skrevet på baksiden av et brev fra 1796, - som slett ikke har noe med dette ranet å gjøre. Kanskje de ventet på post som ikke dukket opp? Det er listet opp en del nummer som enten er noe som er gjenfunnet eller tapt. Dessverre skjønner jeg ikke alt som står. Får se i avisen om jeg finner ut mer.Vet du hvem som ble myrdet? En Even Langsæd er nevnt, men jeg tror han fant liket?

[Gjest Torgrim Sørnes]

Jeg skal sende deg det jeg har av detailler om dette ranet i etternmiddag (nå på jobben).

[Gjest Jan Peter Wiborg]

Hmmm... kanskje du holder på løse gåten om hvem som tok livet av postbudet? :)Jan Peter

[Gjest Ingebjørg Romulslie]

Finner ingenting om saken i Adressa 26 aug. eller 30 aug. 1825

[Gjest Jan Peter Wiborg]

Sjekk Morgenbladet, Løverdagen den 27/8...Jan Peter

[Gjest Ingebjørg Romulslie]

Det jeg har er nøyaktig avskrift av artikkelen i Morgenbladet ser jeg. Saken må tydeligvis ha vært av spesiell interesse i min familie :)

[Gjest Ingebjørg Romulslie]

Jeg er fortsatt interessert i videre detaljer når du får tid Torgrim Sørnes. :)

[Gjest Torgrim Sørnes]

Her er en transkripsjon av originalartikkelen fra 1825:Morgenbladet 27.08.1825 (og Rigstidende samtidig) Christiania den 26de August. - Ifølge en til Postcontoret her i Staden i Formiddags pr. Estafette fra Eidsvold inløben Efterretning, er den Post, som i Onsdags, den 24de dennes, afgik herfra nordefter til Trondhjem, bleven plyndret, og at Postkarlen, som førte den, dræbt, paa Veien i Nærheden af Gaarden Dorr, beliggende strax norden for Minde-Sund, i Eidsvolds Præstegjeld. De nærmere Omstændigheder derved ere forløbigen indberettede saaledes, som følger: Omtrent Klokken 3 ½ i Morges (Torsdagen den 25de August) hørte Manden paa Gaarden Langseth, Even Langseth, der boer omtrent ¼ Miil fra Dorr og omtrent 400 Skridt fra Kongeveien, et Skud, hvorpaa fulgte et fælt Skrig, men da han kort efter hørte, at man talte paa Veien og at en Skoggerlatter opsloges, bekymrede han sig ei videre herom, da han var af den Formening, at det var Jægere, hvorfra alt dette kom. Klokken omntrent 4 i Morges gik en kone fra Langsethstuen, en Plads i Nærheden, og som ei har hørt Skuddet, ud for at hente Vand, og da hun kom ne paa Veien, saae hun en Kjærre med Hest for, og Trondhjems Postcasse paa Kjærren, og Postkarlen liggende paa Veien. Da hun troede, han sov, ruskede hun i ham, men opdagede til sin Forskrækkelse, at han var død. Paa hendes Anskrig kom Folk til fra Langseth, og Karlen befandtes skudt tet under Hjertet med Kugle. Morderen har været gandske nær, da den Dræbtes Klæder ere afsvedne der, hvor Skuddet er gaaet ind. Ved Eftersøgning fandt man at Postcassen til Trondhjem var forbleven urørt paa Kjærren, derimod var Postsækken, der indeholder Brevene til Stæderne underveis samt til Molde og Christiansund, borte. Man fandt den dog strax inde i Skoven tæt ved Veien, aabnet, ituskaaret og Brevene omkastede; Banko-Brevene, der vare i den, 6 i Tallet, ere borte, de øvrige Breve i Behold. Man har endnu intet Spor paa Gjerningsmanden til denne uhørte Udaad. En Baad er i Nat bleven borte i Minde, den fandtes igjen paa Dorr-Siden, og det Mærke, som Foden har efterladt sig i Sandet ved Stranden, passer til det Mærke, som findes der, hvor Mordet er skeet. Da forresten ingen Støi er hørt, er det rimeligt at Morderen har listet sig ind paa Postkarlen, der var en stor, rask og adræt Person. Der er paa Stranden kun Mærke efter een Person, men Talen og Latteren, som Even Langseth har hørt efter Skuddet, synes at tilkjendegjøre, at der have været flere deeltagende Personer. Banco-Brevene, som medfulgte denne Post, og som ere borttagne, indeholde efter Postkorterne 1671 Spd. 72 sk., og man har af Brevenes Afsendere her faaet Kundskab om, at der blandt dem vare Sedler med følgende No., nemlig: 3 Stk. Ethundrede Dalers Sedler med No. 1966-4812-2293, samt 10 Stk. Halvhundrede Dalers Sedler med No. 3863 – 10.746 – 13.642 – 8423 – 2800 – 7014 – 11.180 – 3666 – 14.879 – 7604. Regjeringen har udsat en Præmie af 300 Sølvspecies for den, som opdager Forbrydelsen og leverer Forbryderen i nærmeste Øvrigheds Hænder.

[Gjest Torgrim Sørnes]

og Rikstidende fulgte opp..Rigstidende No 75 1825 Det Nærmere, som hidtil er oplyst angaaende det den 25de f. M. Forøvede Postrøverie i Eidsvold, indeholder: At Fodsporene paa Gjerningsstedet lede til Formodning om, at Røveren har været fra Byen, da det Fodtøi, han skjønnes at have brugt, ikke ligner Almuemandens. I Nærheden af Stedet er funden en Jern-Ladestok til den Pistol, hvormed formeentligen den Afdøde er dræbt. Mistanken er alene falden paa en aldeles fremmed Person, som i de Dage har viist sig i Bygden. Bemeldte Person, iklædt en mørkeblaa Frakke, Ungerske Støvler og en Klædes- eller Skind-Hue samt med en Sælskinds Randsel paa Ryggen, er først bleven truffen af en Skydsbonde siddende paa Veien ved Stationen Raaholt, hvor han spiste. Efter Accord red han paa Bondens Hest til Minde, og betalte derfor 24 sk. Underveis fortalte han, at han var Guldsmedsvend, hedte Rasch og agtede sig fra Christiania i Besøg til sin Slægt i Elverum, og erkyndigede sig meget nøie efter Localiteten på Moerskoven, ligesom der ogsaa paa enkelte Udtryk lod til, at han selv ikke var ganske ubekjendt med Egnen. Bemeldte Person blev sat over ved Minde, og er derefter seet gaaende igjennem Gaarden paa Moerstue nordefter, og strax efter kommende tilbage. Dagen efter Røveriet vil man have seet den samme Person i Næss Præstegjeld paa Veien over til Oudalen. Rigstidende No 81 1828 Christiania den 8de October. - Gjenstanden for den almindelige Opmærksomhed er i dette Øieblik Haabet om at faae opdaget Gjerningsmænderne til det i Aaret 1825 ved Gaarden Dorr i Eidsvold forøvede Postrøverie, der gjorde saa megen Opsigt. En Mængde andre Tyverier ere ogsaa blevne opdagede, og flere Personer i den Anledning heftede. Saaledes er ogsaa bleven oplyst Sammenhængen med et Indbrud i forrige Sommer paa Skiens Postcontor, ved hvilket et med Posten ankommet Bancobrev blev stjaalet ud af Postmesterens Chatol.

[Gjest Torgrim Sørnes]

Morgenbladet 29.01.1829 Som bekjendt, have i længere Tid nogle Personer hensiddet i Arrest, som mistænkte for det i Eidsvold begagne Postrøverie. Angaaende de over dem optagne Forhører meddeler nu Departements-Tidenden No 4 følgende nærmere Oplysninger: Efterat en fra vedkommende Fæstning undvegen Livsslave, ved Navn Joh. Gustav Steen, af Christiania Politie var bleven anholdt, blev under 15de Juli f. A. Et Politieforhør over ham med Flere paabegyndt. Under dette Forhør, der først sluttedes ved afvigte Aars Udgang, saavelsom ved de under endeel andre Jurisdictioner i Aggershuus Stift i samme Anledning optagne Forhører, opdagedes en overordentlig Mængde grove Forbrydelser, forøvede i næsten alle bemeldte Stifts Amter og i otte forskjellige Kjøbstæder af ikke mindre end – saavidt man hidtil har kunnet erfare – 26 til 27 deels civile deels militaire personer, der henhøre under 8 til 9 forskjellige Jurisdictioner. Blandt de flere Personer, som paa Grund af de ved Forhørene fremkomne Oplysninger bleve hæftede, er en Blikkenslagersvend, navnlig Anders Hansen, der først under en fortrolig Samtale med en af sine Medfanger, og siden inden Retten, bekjendte sig skyldig i det i Sommeren 1825 i Eidsvold forøvede Postrøverie og Mord, i et Attentat paa at røve Posten i Nærheden af Skien, i det hos Postmester Bentzen i Skien natten til den 28de Juni 1827 forøvede Indbrud, hvorved et Bancobrev blev bortstjaalet, og i forskjellige andre Forbrydelser. En i Skien bosat Blikkenslagermester, ved Navn August Gabrielsen, og dennes Kone bleve senere belagte med Arrest, som formeentlig deelagtige med Anders Hansen i flere af hans Forbrydelser. Disse Ægtefolk have, efter en længe fortsat Benægtelse, tilstaaet, at have af Anders Hansen modtaget det fra Postmester Bentzen stjaalne Bancobrev, indeholdende 473 Spd., og i Aaret 1827 endeel andre Penge, bestaaende af 3 Hundredalers-Sedler og, saavidt erindredes, 4 Halvtresindtyvedalers-Sedler, samt “nogle gule og blaae Sedler”, hvilke Anders Hansen da foregav at være de fra posten i Eidsvold røvede Penge, idet han tillige fortalte, at han, i Forening med en Hermann (Slaven Hermann Halvorsen) havde udøvet hiin Misgjerning, og tillagde, at han ikke tog i Betænkning at betroe dem denne Hemmelighed, siden han hos dem, formedelst deres Medviderie i Tyveriet hos Postmester Bentzen, kunde regne paa Taushed. Foruden denne Tilstaaelse, der ledsagedes med Beretning om, at Gabrielsens Kone, der nogen sildigere end hendes Mand blev arresteret, har brændt de sidstomforklarede Penge, have bemeldte Ægtefolk tillige vedgaaet, at have gjort sig skyldige i adskillige mindre betydelige Hælerier, og Manden tillige, at han har været i Følge med Anders Hansen paa en Tour, de foretoge for at røve Posten i Nærheden af Skien, og at kun den Omstændighed, at Posten reiste en anden Vei, end de havde formodet, foraarsagede, at den intenderede Misgjerning ei blev udført. Anders Hansen har imidelrtid senere under Forhørerne benægtet at være Postrøver, og opgivet, som Grund for hans foregaaende Bekjendelse inden Retten, at han havde hørt, at Benægtelse i saa Henseende ei skulde fri ham for Straffen. Den ovenangivne Slave, Hermann Halvorsen, er ogsaa stillet for Forhør; han har paa den Bestemteste benægtet at være deelagtig i det omhandlede Postrøverie. Adresseavisen 04.02.1843 Trondhjem den 3die Februar. Rigstidenden indeholder Følgende: Der skal den 21de Ds. til vedkommende Sorenskriver være sendt en Anmeldelse, der indeholder en Sigtelse om at en Gaardmand i Eidsvold skal være Forøver af det Postrøverie, der blev begaaet ved Gaarden Dor, ¼ Miil fra Mindesund, Natten til den 25de August 1825. Man vil erindre sig, at Postbonden blev skudt med en Pistolkugle lige under Hjertet, og at det formodedes, at Flere havde deeltaget i Gjerningen, da der strax efterat Skuddet faldt, hørtes Skoggerlatter og Tale ligesom af flere Personer, medens dog Sporene ved Strandbredden, hvor der fandtes en Baad, der Aftenen i Forveien var bleven borte ved Mindre, - og hvilke Spor passede til det Mærke, som fandtes der, hvor Mordet skedde – kun tydede paa een Person. Efter Opgivende skal Deeltageren nu have angivet den virkelige Banemand, og ihvorvel det vistnok vil blive saare vanskeligt efter saamange Aars Forløb at komme efter Sandheden, kan det dog ikke negtes, at dette vilde være ligesaa interessant som vigtigt. Den sigtede Person, hvis Navn vi paa Grund af de ufuldstændige Meddelelser, vi endnu ere komne i Besiddelse af, ikke ville nævne, skal forøvrigt være en Mand af tvetydigt Rygte, over hvem der i Anledning af endeel andre temmelig graverende Sigtelser for kort Tid siden er beordret optaget kriminelt Forhør. Den samme Mand er ogsaa siden endeel Aar tilbage bleven meget velholdende, skjønt der, saavidt vides, hidtil ikke er opdaget nogen af de Bankosedler, der fandtes i de 6 røvede Breve. Til Amtet eller Justits-Departementret er endnu ingen Indberetning indløbet i Anledning af denne Sag.

[Gjest Torgrim Sørnes]

...og dette er det siste jeg har; om noen vet hvordan det gikk til slutt er det vel bare å komme med det... Rigstidende 13.03.1843 Christiania den 13de Marts.Det er i No. 23 af Rigstidenden for d. A. en Beretning om, at en Gaardmand i Eidsvold skulde være anmeldt som Forøver af Postrøveriet ved Gaarden Dor, Natten til den 25de August 1825, at samme Person i Anledning af flere andre graverende Sigtelser var sat under Justitsaction, samt lovede senere at meddele yderligere Oplysninger betræffende denne Beretning. Den ommeldte Justitssag er nu for Øieblikket i fuld Gang, og har vakt og vækker fremdeles stor Opmærksomhed og megen Omtale i Eidsvold paa Grund af de Misgjerningers Beskaffenhed, hvorfor Personen er anklaget, og mange Rygter og Fortællinger om, hvad han har tilstaaet, ere i Omløb. Saalænge Sagen imidlertid ikke er endt i første Instands, kan man ikke vide, hvorvidt disse Rygter meføre Sandhed, og vi skulle derfor blot meddele et Par Omstændigheder, som vi veed ere rigtige. Allerede for henved 24 Aar siden gik det Rygte, at Dannebrogsmand Peder Juelsruds første Hustru var død paa en unaturlig Maade, men ingen fæstede da synderlig Lid til Rygtets Troværdighed. I Aaret 1840 anklagede Juelsrud Gaardmand Amund vestre Hoel af Eidsvold for utilladelig Benyttelse af Eidsvold Alminding, og dette skal efter Forlydende igjen have givet Anledning til, at denne for ganske nylig angav Juelsrud for forskjellige Forbrydelser, saasom Mord paa sin Kone, Postrøverie, Mordbrand og Tømmertyverie, i Anledning af hvilke Sigtelser der blev optaget Forhør over Juelsrud, der er gift anden Gang og over 66 Aar gammel. Beskyldningen for flere af de nævnte Forbrydelser skal fornemmelig skrive sig fra enkelte af Juelsruds nærmeste Paarørende, der offentlig og som oftest i Drukkenskab skulle have ladet falde Yttringer, der indeholdt graverende Beskyldninger mod denne, - der ogsaa nu efterat Præliminariforhøret er sluttet, er bleven arresteret. Hans første Kones Been, der havde lagt i Jorden i 24 Aar, ere opgravne og Juelsrud har selv med megen Nøiagtighed paaviist Stedet, hvor de vare nedlagte. Benene ere sendte ind til Christiania for at underkastes en chemisk Analyse, da der hviler en stærk Mistanke om at Konen skulde være kommen af Dage ved Rottekrudt, som hun skulde have faaet tillivs ved 2 a 3 Dage før sin Død at have spiist en Vaffel, hvorpaa der var smurt Sirup.

[Gjest Ingebjørg Romulslie]

Takk skal du ha! Det var spennede lesning :)Interessant at det hverken står hvem som ble myrdet eller hvem som mistet pengene sine i ranet. Det er ihvertfall ikke rart at saken vakte oppstuss på denne tiden. Skulle likt å vite hvordan det endte.

[Gjest Espen Tjernshaugen]

Sjekk med Postmuseet i Oslo, mener de har hatt en utstilling for noen år siden hvor temaet var tatt opp. Mulig at det var i forbindelse med et jubileum for Postvesenet i Norge ( 400 år? .)Espen

[Gjest Trond Øivindsson Lunde]

Hurdal historielag utga i februar 1976 boka 'Dagbog over mærkværdige Hændelser og Tildragelser som ere passerde i min Livetid'. - 'Anmærket af B. J. Rustad Skolelærer' Den er et utdrag av dagboka til skolelærer Jon Børgersson fra Ømark i Hurdalen.På side 28 for året 1828 er posttyveriet omtalt.'For 3 eller 4 Aar siden, jeg erindrer ikke hvilken af Delene, er imellem Gaarden Langseth og Dorr i Eidsvold, forøvet et grueligt Mord med Postkarlen Hans Eriksen Ørbek, der blev skudt i hjel i (?) og Posten blev røvet paa mange hundrede Spesiedalere. Dan sande Gjerningsmand har man endnu ikke kunne oppdage, ihvorvel man har føiet alle mulige Anstalter til Samme. Iblant andre anholdte mistænkte Personer, er en Smedsøn fra Christiania, Lars Johannesen, ogsaa fængslet en Tidlang, men da man intet afgjørende Vidnesbyrd paa ham, undslap ogsaa denne fra Arresten. Nu i disse Dage, har man Arrestert en heel Tyvebande i Christiania, blandt hvilke, man haaber at opdage den sande Gjærningsmand'.Det var den 25-årige Hans Eriksson som ble drept: [url="http://digitalarkivet.uib.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&sidenr=4&filnamn=eidsvoll&gardpostnr=4796&merk=4796#ovre>LenkeLassens avskrifter: LenkeJeg har sett i den originale dødsfallslista på statsarkivet. Døds- og anmeldelsesdato var 25. august 1825. Jeg har skrevet 'Postkarl' i stedet for ungkarl. Jeg skal ikke påstå for sikket at ungkarl er feiltolkning. Foreldra var Erik Eriksson (o. 1757-25.06.1831) og hans andre kone Berte Gudbrandsdotter (o. 1758-16.12.1823):

[Gjest Ingebjørg Romulslie]

Tusen takk for interessant informasjon!Ikke rart saken vakte stor oppsikt overalt, også her i Trøndelag. Men jeg lurer fortsatt litt på hvorfor jeg har denne avskriften. Trodde ikke de solgte morgenbladet i Trondheim i 1825?

[Gjest Torgrim Sørnes]

Det var ikke uvanlig med store dusører ved postran, dette var en forbrytelse Staten forfulgte med stor iver ved flere anledninger. Både Brede Nord (1817) og Sten Øfstad (1833) ble henrettet for postran selv om ingen liv var gått tapt. I og med at enkle bondegutter, ubevæpnet, fraktet store summer i kontanter per post over øde strekninger uten eskorte hadde staten bare to valg; enten forfølge alle postranere til siste slutt, eller spandere større eskorte på postbøndene. Dette siste var dyrt, så man ser ut til å ha valgt den rhetro-aktive formen ved langvarig forfølgelse og spektakulære henrettelser.Verdt å merke seg at 'Adressa' enda tyve år etter ranet synes saken er verdt å publisere.

[Gjest Ola Ljødal]

Har noen kjennskap til om det ble noen løsning på postranmysteriet til slutt?

[Gjest Per Nermo]

Er det ikke pussig at den myrdede postkarl Hans Erik Ørbekk ser ut til å ha hørt hjemme kun noen få km fra det stedet han ble drept ?Mordstedet (Dorr) ligger omtrent der hvor 'Vegkroa på Minnesund' lå/ligger, oppå platået ved østenden av den 'gamle' brua, like nedenfor gården Langseth, dit skuddet kunne høres i august 1825.Fra Dorr og nordover langs vegen er det 2-3 km til Ørbekk, der Hans tilsynelatende hørte hjemme (ref. innlegg #16).Jeg antar at posten ble fraktet ved hjelp av en slags 'stafett'-ordning, der hver mann, her da tydeligvis med hest og kjerre, hadde ansvaret for å frakte 'postcassen' og postsekken et stykke på den lange ruten fra Christiania til Trondheim.Hvor lang kunne hver slik 'etappe være, altså før nestemann tok over den dyrebare lasten ?

[Gjest Torgrim Sørnes]

For å forfølge sporet fra 1843 - hvem vet mere om Petter Julsrud som ble utpekt som postraner, morder og vel også hustrumorder ved den anledning?

[Gjest Ola Ljødal]

Korporal, gårdbruker og Dannebrogmand Peder Taraldsen Julsrud (Gammel-Julsru'n) ble mistenkt, bl.a. på grunn av sine mange 'kvinnehistorier', men ble frikjent.

[Gjest Ann-Mary Engum]

Peder Taraldsen Julsrud døde i nov 1844: Lenke

[Gjest Trond Øivindsson Lunde]

Jon Børgersson omtaler saken i dagboka si (se innlegg 16) også for året 1843 (side 97-98).'14 Marts. I disse Dage er der almindelig Omtale om en almindelig agted Mand, der nu er arrestered. De Thing som han sigtes for ere: at han skal have forgivet sin første Kone, som er død for 24 aar siden. Man optog hendes Been af Graven igjen under 4 Lægers Opsyn, førde Benene med sig til Christiania, for om muligt af dem at erfare om Konen skulde faaet Forgift eller ikke. Dernæst sigtes han for at være, enten alene eller i Compani med nogen, Røveren og Morderen paa den for flere Aar siden begagne Postrøverie og Mord paa Postkarlen imellem Gaardene Langseth og Dorr i Eidsvold. Dernæst sigtes han for at have opbrændt sit Møllebrug for nogle Aar siden, da samme var assureret i Brandkassen, for saaledes at erholde Godtgjørelse af Brandkassen til et nyt Brug, da samme var gammel. (Denne Udaad har han alt tilstaaet). End videre sigtes han for flere Tyverier, større og mindre'

[Gjest Trond Øivindsson Lunde]

For andre gang skriver jeg skolelærerens navn feil. Det riktige skal være Børger Jonsson (faren het Jon Børgersson)