Gå til innhold
Arkivverket

[#57204] Soldat på 'Schieberg Heede' 1743. Hvor?


Gjest Arild Kompelien
 Del

Recommended Posts

Gjest Arild Kompelien

En soldat fra Våler i Solør er mai 1743 innkvartert på 'Schieberg Heede'. Kan dette være annet enn Skjeberg i Østfold?

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Torgrim Sørnes

Høres mistenkelig ut som 'Skjebergs-heia'; såvidt jeg har forstått ligger det ved den såkalte Oldtidsveien et stykke utenfor Frederikstad. Uttrykket 'Skjeberg-hei' dukket opp i forbindelse med henrettelsen av Erik Guslund i 1828, jeg mener det var i 'Rigstidende', kan gi deg referanse når jeg kommer hjem fra jobben hvis du er interessert.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Torgrim Sørnes

Jeg lovet deg dokumentasjon - her kommer den: Rigstidende No 58 1828Skieberg, den 9de Juli. - Straffen over den i Rigstidenden No 47, 1828 ommeldte Morder, Erik Eriksen Braaten eller Guslund, blev den 3die denne Maaned, Kl. 11 Formiddag, exeqveret i Nærheden af den saakaldte Skieberghei ved Kongeveien fra Gjæstgivergaarden Guslund til Frederikstad. - Bemeldte Person har, siden han i forrige Aars Juni Maaned begik det paa Lægsdlemmen Johannes Johannesen udøvede Mord, siddet i Arrest paa Lensmandsgaarden i Skieberg, hvor Mordet ogsaa blev begaaet. - Erik Eriksen Braaten var en Person, som formodentlig siden hans Confirmation eller paa henimod en 40 Aar neppe har havt Bog i Haand, og var desaarsag baade blottet for Religions-Kundskab og al moralsk Følelse, saaat han ansaae sine begagne Forbrydelser med temmelig Ligegyldighed. - Denne Ligegyldighed vedvarede endogsaa, efterat ham var bleven forkyndt den kongelige Resolution om, at han ingen Benaadning fik; og Sognepræsten, Pastor Randers, i hvis District det sidste Mord var begaaet, og som var anmodet om at forberede ham til sit Endelikt, opgav i Førstningen næsten alt Haab om at kunne virke noget paa ham; men ved Præstens ivrige Bestræbelser gav han omsider efter, erkjendte og, indtil det Sidste, høiligen angrede sine Synder, samt erklærede derhos, at han ønskede nu helt at døe, efter at være kommen til Erkjendelse om sine begagne Forbrydelser. - Derimod benegtede han, paa Præstens gjentagne Opfordringer, og det til sit Yderste, at være skyldig i flere Mord end de tvende, som under Sagen ere oplyste og af ham tilstaaede, og at han saaledes var uskyldig i den Mistanke, der var imod ham for at have dræbt en Pige. - Han var lige til det Sidste ved god Fatning, og Henrettelsen foregik med Hurtighed.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

 Del

  • Hvem er aktive   0 medlemmer

    • Ingen innloggede medlemmer aktive
×
×
  • Opprett ny...

Viktig Informasjon

Arkivverket bruker cookies (informasjonskapsler) på sine nettsider for å levere en bedre tjeneste. De brukes til bl.a. skjemaoppdateringer og innlogging. Bruk siden som normalt, eller lukk informasjonsboksen for å akseptere bruk av cookies.