Gå til innhold
Arkivverket
Gjest Steinar Olsen

[#58494] 'oversettelse' Diplomer som gjelder Benkestokk og deres gods på 15/1660 tallet

Recommended Posts

Gjest Steinar Olsen

HeiFant i Diplomaterium Norvegicum en del diplomer med Benkstok-gods bl. a. en oversikt over gårder noebn av de arvet etter sin farKlippb.I s.801Sammendrag: (Jomfru) Magdalena Olafsdatter til Hatteberg skjenker efter Overlæg med sin Frænde Thrond Benkestok sin kjære Frænke Adelis Throndsdatter uden Arv og Skifte Hananger og Hanangers Gods paa Lister. (jfr. No. 1120.) Kilde: Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. De 3 Segl mangle. Nummer: 1096. Dato: uvis Dag 1540. Sted: Hatteberg. Brevtekst (fra den trykte utgaven): Jegh Magdalenn Olaffs dotter till Hattabergh bekennis ock gør witterligtt for alle medh thette mitt opne breff, att iegh medh mynn fri vilgie ock well beraadhen hwgh medh mynn elskelige frende Trondh Benckestock haffwer vntt ock giffwitt mynn kere frencke Addelisse Trondzdotter Hananger ock Hanangerss godz saa mykit som mynn moder ock iegh fylgtt haffwær i Liste leen, segh till hielp oc vphaldh ock sinn danneman hwem gudh henne forføgier, fornempde mynn frencke Addelisse Trondz dotter wthann all arff oc skiffthe, henne ock hennes erffwinge till ewerdeligh eign ock odall. Till ythermeire vissan ock forwaringh lather iegh henge mitt insigle mett tesse godha manna insiglom som saa heita her Gunnar Biørsson sockne presth i Qwinneheredh ock Magnws Mattisson paa Eick fore thette breff som giortt war aa forne. Hattaberge feria quarta quatuor temporum anno domini mdxlmo. Tillegg: Bagpaa samtidigt: Adelisses breff om Hananger godtz.b.I s.822 Sammendrag: Herredagsdom, hvorved velb. Mand Christoffer Erikssön paa sin Hustrus Adelis Throndsdtrs (Benkestoks) Vegne tildömmes Hananger og Hanangers Gods paa Lister efter Thrond Benkestoks Död, i Henhold til Jomfru Magdalenes Gavebrev af 1540 (ovenf. No. 1096), hvorimod Erik Ormssön fritages for at svare dertil, uden forsaavidt noget af Godset er af Kane eller Galtunge-Gods.Kilde: Efter Orig. p. Perg. i norske Rigsarkiv. Af de 6 Segl er 4 og 6tilbage.Nummer: 1120. Dato: l7 August 1557. Sted: Bergen.Brevtekst (fra den trykte utgaven): Wij effterschreffne Peder Huittffeld Norris riges canzeler Christopher Valchendorff høffuitzmand paa Bergenhus sampt laugmend synden oc norden fields y Norrige som kon. mait. haffuer tilforordinerit at schulle sidde retterting her y Bergen paa thenne tid. giøre alle witterligt med thette vort obne breff att anno: mdlvij: tisdagenn nest effter wor frue dag dyre, paa raadhuset y Bergen kom y rette erlig oc welbyrdig mand Cristoffer Ericszen, oc framlagde et salig med gud jomffru Madelenis breff vdgiffuen ther mand schreff anno mdxl: lydendis attb.I s.823 hun haffde giffuit jomffru Adelis Trunds datter Hananger oc Hanangers guods, huilchen jomffru Adelis forne. Christopher haffuer tilsyn ecte hustru, oc berette hand att efftherthij hans kiære hustru forde. Trund Benchestoch oc Erich Ormszen ære nu komen offuer ens, om Smørs guods, oc them er giort breff emellom aff huem hand same Hanangers guods scal esche, huilchet hand meen att were aff Smørs guods, tha effter slige beretting bleff ther saa for rette aff sagt att forne. Christopher schall effther Trund Benchestockis dødt frelseligenn aname forschreffne Hannanger oc Hanangers guods, oc ey Erick Ormszen eller hans arffuinge y nogen maade att were forplictet ther til att suare effther thene dag paa forne. guods, wden nogit findis aff same guods att were aff Kane eller Galtunge guods, tha schal bode Trund oc Eric suar ether til, end Erich inthet att suare til forne. gaffue breff. Til witnisbyrd henger wij wore signether her neden wnder. Schreffuit vdj Bergenn aar oc dag som fore siger.b.II s.809 Sammendrag: Esge Bilde anbefaler Thrond Benkestok, der er indstevnet til Oslo af Hr. Vin- cents Lunge, til (sin Svigerfaders) Hr. Henrik Krumedikes Bistand hos Hertug Christian, til hvem han nu reiser.Kilde: Efter Orig. p. Papir i det st. kgl. Bibliothek i Kbhvn. Brevform udv. forseglet.Nummer: 1095. Dato: 18 August 1529. Sted: Bergenhus.Brevtekst (fra den trykte utgaven): Sønlig helszen altiidt kierligen tilforn szentt mett wor herreb.II s.810 kiere fadher tacker ieg ether kierligen oc gierne for alt thet gode szomi haffue meg myn hustru oc barn giort oc beuist huilchit ieg will altiidt mett ether fortiene oc forskylle aff all myn mact szom meg bør att giøre mod myn kiere fadher. Kiere fadher maa i widhe att Trondt Benckestoch haffuer wæret her hoess meg oc bekiert, huarledis her Vincents haffuer steffndt hannem ind till Oslo for wor nadigste herre om nogitt arffuegodz szom the haffue thennom emellom att trette om. Sammeledis haffuer handt oc meg wnderuist oc szeg bekiert huarledis hannom oc andre Norgis edlinge haffue nw vdj nogen aar wæret forkortett huess leen szom the hafftt haffue aff wor kiereste nadigste herre. Saa bether ieg ether kiere fadher attj wille for thenne myn schriffuelze oc bøn skyldt wære hannom oc them behielpelig hoess wor kieriste nadigste herris sønn hertug Christiern att hanss nade wille ramme oc wide theris gaffn beste och biistandt wdj thesze maade. Thet er myn kierlige bøn till ether oc beszyndherlige att Trondh Benckestoch maa skie szaa megit szom Norgis laug oc rett wtwiszer om then szag szom her Vincentz oc hannom emellom er. Her met ether gudt beffalendis. Schreffuitt paa Bergenhuss odenssdagen næst effther wor frue dag assumptionis aar etc. 1529. Eske Bille.Tillegg: Udskrift: Erlig oc welbiirdig mandt oc strenge ridder her Henrich Krumdig till Vallen sin kiere fadher kierligen szenendis thette breff.b.II s.842 Sammendrag: Thrond Benkestok minder Hr. Esge Bilde om sine Tab ved Christiern IIs. sidste Ophold i Norge, og beder ham som Erstatning herfor om at forlenes med Erkebiskoppens Rente af Nils Skredders Len Gildeskaal (i Nordland).Kilde: Efter Orig. p. Papir i det st. kgl. Bibliothek i Kbhvn. Brevform, udv. forseglet.Nummer: 1134. Dato: 23 Juni [1540?] Sted: Melö.Brevtekst (fra den trykte utgaven): Wenlig ok kerlig helssen nw ok altidh met wor herre Jesu Christo. Kære her Esske Bille synderlig gode wen jeg tacker eder aff aller største ødmykhet ffor all dygdh ere ok velgerningh szom j affb.II s.843 edhers herredoms ædelhet met szampt edhers ædeligh ffrwe meg ok myn hustru beuist haffve vdj alle maade hwilkit jeg vdj all ødmykhed met eder gerne forskylle wil efther myn formoghe etc. Ædlle herre ok streng riddere kære her Eske Bille meg forhøppes til gvd at eder wel fortenker hvat forsømelsse ok skade ssom jeg met andre led aff thet oprør ok modstand ther gyort var høgmegtigste høgborne ffürste ok herre her Ffrederick met gvdzss naad etc. alless wor nadugste herre høglofflighe ok salighe j hugkommelsze, aff erchebispen j Tronnem then tid ther gamle kvnngh Cristiern var j Oslo, hvorlundh myt gotz war vptaghet aff erchebispens folk til priiss, ok hvat meg sidhen aff them sket er szom jeg eder vnderuisse skall nar gvd vil jeg kan eder selff til ordzs komme, ok ingen vpretningh er meg sket ther ffore aff honum. Thij beder jeg ederss herredomss ædelhet atj paa kvngelighe maiestats vegne høgmegtugste høgbaarne ffurstis ok herres her Cristiarn met gudzss naade then vnge alless vor keriste nadigste herre, ville vnne ok til lade at jeg nw maatte aname ok vptaghe saa meghen rente szom erchebispen kvnne til falle her vdi thette llen szom Nilss skredder haffver vdj sin befalningh, j Gylle skaal sogn ok Røsther tidhen ok landskyld. hvat tenest szom j aff meg begerendis ære paa vor nadigste herris vegne skal jeg med gvds help finess weluillelighen ok altid redboin til effther myn formoghe. Kære her Eske Bille ansser myt gaffn ok beste vdj thenne myn begeringh jeg vil med all ødmykhed ok en erlig skenk thet med eder forskylle effther myn macth. Myn weluillighe plictighe vnderdanighe tro teneste paa vor nad[ige herris] vegne edher altid til rede. Her met eder ok eders erlighen ..... ok barn welffart ok gode lycksalighed then alsommegtig[ste gud] beffalendes. Schreffuet paa Mellønn dominica trinitatis anno domini md ..... Trondh Benkestok.Tillegg: Udskrift: Erlig welbyrdig mand her Eske Bille streng riddere ok høffuesmand paa Berenhuss tilkomendes thette breff.b.VI s.831 Sammendrag: Thrond Benkestoks Börn og Svigersönner skifte i tre tilkaldte Mænds Nærværelse Forældrenes efterladte Huse og Grunde i Bergen samt Jordegods nordenfjelds.Kilde: Efter Orig. p. Perg. i Dipl. Arn. Magn. fasc. 102 (Additamenta). Alle 9 Segl mangle.Nummer: 805. Dato: 6 Septbr. 1570. Sted: Bergen.Brevtekst (fra den trykte utgaven): Wij effterschreffnne Jonn Bennckestock Tord Bennckestock Adeliisse Bennckestock saliigh Cristoffer Ericksenns effterleffuerske erlig oc velbordiigh mannd Axell Gynterzberg paa sinn hustru Kirstinn Benckestock wegnne oc hun selff nerwerenndes war erliig och welbyrdiig mannd Erick Hannssenn paa sinn saliigh hustru wore syster Brynell Bennckestockz wegnne som eruede sinn saliig fader, och herrenn hedenn kallede hinnde och hinndes *brønn for ennd wor moder døde. kienndes oc giør witterliigtt medtt thette wortt obnne breff att aar effther gudtz byrd mdlxx thenn vj dag Septembris wdj Bergenn kierligenn tiillbade wii forskreffnne sambornne suskenn oc suagre, tysse efftherschreffnne welbørdiig wiise oc welfforstanndiig menndt Axell Frederichsenn tiill Lenes Bergenns oc Gulatingtz laugmandt, Anderz Christennsenn borgemester y Bergenn, Annders Nilszenn paa Kragenn att the medtt osz wille were offuer ett enndeliigtt och kierliigtt syskenn skiiffthe tiill att liignne oc legge wore grunder oc huus her wtj Bergenn och wortt godtz vppaa lanndts bygdenn som osz medtt retthe arffueligenn tiill fallenn er her nordenn fiels wdij Norgie effter wore saliige fader oc moder huilkitt de gode menndt nu giordtt haffuer, oc er nu først fallenn paa bade brødernne Jonn oc Tord her wdj Bergenn thiisze effter schreffnne grunder som er thenn grundt paa Stranndenn wdij dom kircke sognn som theriis faders gaardtt stott vppaa fra Erick Rosenn krannses grundtt oc inn tiill borgemesters Anndersz Christennsenn grundt oc hus strecker siigh jbredenn tiill gathenn xxxij allnne oc y lengdenn frann gathenn oc wdij Wagenn jc oc xxxv allne oc the grunder paa Bryggenn y Holmedall bade paa thenn nørdre oc synndre syde thes sligeste enn grundtt paa Hollennder strethe nedenn for gathenn frann Skomager wethenn som Laures Jonnsenns hus nu paa staar strecker siigh lanngtt wiitt gathenn xliiij allne lanngk oc y bredenn tiill torgitt xv allne. Menn thenn elste broder Jonn Bennckestock tiill fallt i sinn egenn partt thenne grundtt och huus medtt koll hagernne som ther tiill hører fra Skomager wethenn strecker siigh wiitt gathenn xxxix allne tiill Erick Hannszenn hus paa Hollennder strethe wdj Korskirck sognn. ther nest tiill faltt forne Jonn Bennckestock paa lanndtz bygdenn wdij Norlanndenn paa Hellelandt wdij Rødøø prestegieltt worb.VI s.832saliige faders hoffuitt gaardtt Melløenn, oc tysze effter sckreffnne garder som liiger wdj Melø ferinngh Øsundit rennther arligenn v woger fisk Kundenn rennther arligenn j wog fisk, Forde rennther arligenn v pundtt fisk Walle rennther arligenn ij wog fisk, Ossa renther arligenn j wog fisk Saure rennther arligenn iij pundtt Gaasseuer j wog fisk, aff Bolligenn iij pundtt fisk Wage j wag oc ij pundtt fisk Norwigenn y Alstehoug prestegieldtt rennther arligenn j wog fisk. Thysse effter schreffnne garder liigger wdij Brudtannger y Gylskoll, prestegield, Wick iij woger oc j pundtt fisk, aff Siellige sether j wog fisk. Thiisse effter schreffnne garder liiger wtij Bierenn, aff Killigenn iij pundtt fisk, aff Telnes j wog fisk, aff Ertenuog iij pundtt fisk, aff Røruigenn ij woger fisk. Thiisse efftherskreffnne garder liigger wdij Saltenn y Bodo sognn, aff Effie iij pundtt fisk, aff Fierde iij pundtt fisk. Thenne effterschreffne gardt liigger wdj Westeralenn Stenn lanndtt rennther arligenn j wog fisk. Thette efftherskreffnne godtz liigger om krinngh Bergenn først wdij Norhordelanndt, Fosz rennther arligenn iij loper smør iij huder Moldekleff rennther arligenn j lop smør j daller. Thette effterschreffnne godtz oc garder liigger wdij Sunhorlandt wtij Strannde barm sogenn, Mundem iiij loper smør iij huder j buckskinndth, Benndall j pundtt smør, aff Aass j lop smør. Thenne effterschreffnne gaardt liigger wtij Skonnewig sogenn Thuett ij lop smør j hudh. thette effterskreffnne godtz oc garder liigger wdj Opdals sogenn Norbosta j lop smør j hudtt, aff Borg j spanndt smør. thenne effterschreffnne gaardt liigger y Harrannger Norenn j lop smør. Thenne effter schreffne ø liger i Fittie sogenn Gieszøen rennther arligenn j lop smør. Thette effterskreffnne faltt paa thenn yngeste broder Tord Bennckestock wdj Bergenn først enn grundt tiill gathenn medtt two par hussz synnders paa thenn synndre syden y Smørs gaardenn paa Stranndenn ther nest thette effterschreffnne godtz paa lanndtz bygdenn liigger wtj Sonng først Jørannger som bleff lignett mod Mellø for hoffuitt gaardth ther nest Høem ij lop smør j hudth j lopz lag kornn, aff Hiessewanng øde ij mele kornn, aff Belgenn j lop smør, Thalle rennther arligenn ij lop smør j hudth ij lopz kornn aff Otte j lop smør j hudtt aff Haug y Lerdall j lop smør, aff Mørckrem y Luster j lop smør, aff Sterim y Fylckiis biigden j pundtt smør Ølnes y Sogenndall jbidem j lop smør ij mele kornn, aff Fimriitt for enn øde gardtz j pundtt smør aff Øffrebø y Soluorenn j lop smør j hudth, aff Nius paa Søstranndtt j lopz lag kornn oc for enn øde gaardtt iij mele kornn. Thette efftherskreffnne godtz oc gaarder liigger y Harannger Axnes rennther arligenn iij loper smør j tønne saltt, aff Lott ij loper smør ij huder noch ibidem j lop smør, b.VI s.833 Loffthus ij loper smør ij huder Birckelanndt j lop smør j hudtt aff Østhus j lop smør aff Innstenes j lop smør iij loper saltt. thenne eff terschreffnne gardth liigger wtj Skoneuig sogenn Ølffernes rennther arligenn iiij lop smør j buckskinndth. Thette effter schreffne faldtt paa thiisse thuo syster Adeliisz oc Kristinn Bennckestock først wdj Bergenn paa Stranndenn y Smørs gardtz tiill gatenn nest porthenn paa thenn synndre sidenn ett par hus medtt gru(n)denn ther nest all thenn helle grunndtt fra *gatheenhusenn oc wdj Wagenn oc enn grundt paa Stranndenn neddenn for Matz Storsennz gardt fra torgett oc vp y gardenn strecher siigh lxxviij allne oc xij allne bredth oc thwo koll garz grunder paa Øffuer gathenn wdij sancte Morthenns kircke sognn oc paa lanndtz bygdenn, thiisse efftherskreffnne jorder oc jorde parter som liiger wdij Sunhorlanndt y Quinherritt først enn gardth hether Mell som bleff liignett modtt Melløø oc Jørannger, Kletthe j lop smør Mørdall j spanndtt smør Snielstuett ij loper oc j spanndt smør j hudtt aff Ladehoffde j spanndt smør, Eck ij loper smør j hudtt aff Thoderøenn j spanndtt smør, Fiitt j lop smør j hudtt, thiisse garder liigger y Filberg sogenn Sebøø rennther arligenn ij lop smør ij hudtt aff Biorwog rennther arligenn j tønne lax thenne gardt liigger wtj Fittie sogenn Wiig rennther arligenn ij loper smør j hudth. Thiisse jorder oc jorde parter liigger i Skoneuig sogenn oc Strannebarm aff Thuett øde j lop smør aff Sunde j lop smør, aff Strannd øde j spanndt smør, aff Mathre øde j spanndtt smør, aff Furredall øde ij skillinng aff Thegelanndt øde j spanndt smør, Hietleflodtt ij weter neffuer, Bouge ij loper smør j hudth, aff Furrehoff øde ij loper saltt aff Lerrestenn øde ij loper saltt, aff Torgerstuett øde j lop saltt, thenne effterschreffne jord liigger wtj Eggersundtt Mellhuus j lop smør j tønne lax. Wdj Karssundtt aff Bøø iij tønner kornn. Wdij Fierde skiprede liigger thenne gaardth Sundtfierde rennter arligenn iiij loper smør oc enn øde gaardtt hether Fionn medtt sinn rette tiill liiggelse rennther arligenn iiij worre. Saa tiill falltt wor kierre swager Erich Hannssenn paa hanns saliig hustruis wegnne Brynnell Bennckestockz thette effterschrefffnne godz oc grunder først enn grundtt oc huse som paa staar wtj Bergenn medtt thenn hage som ther tiill er, paa Hollennder strethe wtj Korz kiercke sogenn som Jacop skreder nu y bor oc strecker siigh wiitt gathenn xxiiij allne frann Jonn Bennckestocks grundtt oc tiill hustru Adeliisis grundtt som glaszmesterennz huse nu paa staar ther nest paa lanndtz bygdenn først Solim wdj Norhordelanndt liggenndes paa Radenn wtj Rade skiprede och rennther arligenn j lop smør oc j hudtt Baroxenn wtj Sunfiordtt wtj Bramzøø skiprede oc wtj Kinndtz kircke sogenn oc rennther arligenn iij woger fisk.b.VI s.834 Thette effter skreffnne godtz liggendes paa Sunmør, først enn gaardhether Aam y Ørstenn sonngen oc enn øde gaardth ther wnnder wiitt naffnn Kreffuitt som rennther arligenn ij wog fisk oc enn gardtt som Wiigh hether liggenndes y sødre luthenn y Gudtzkenn y Sanndt kircke sonngen rennther arligenn ij woger oc ij pundtt fisk oc enn gardth hether Halle liiggenndes y Sanndtz kircke sonng rennther arligenn iiij pundtt fisk oc enn gaard Lillebo heter y Sanndtz kircke sonng, och rennther arligenn j wog fisk oc enn gard liggenndes y *Harranes kircke sogenn y Nordeluthenn hether Bierg rennther arligenn ij woger oc j pundtt fisk, aff Winne ij pundtt fisk aff Møø renther arligenn ij pundtt fisk, aff Wgedall liggenndes y Borgenn prestegieldt och renther arligenn j wog fisk aff Brunstadt y Siøkofflenn rennther arligenn j pundtt fisk aff Flaenn ix m# fisk. thenne gardth ligger y Loffothenn hether Reppenn rennther arligenn ij woger fisk. Her medtt er the alle samptlichen om forne bythe oc syskenn skiffthe wennligenn oc well forliigthe saa ath huer lodth siigh well noge medtt siinn partt medtt sadann forortt att ther som nogiitt bliffuer thennomm af samme godtz medtt rette retterganng aff wunnett thaa skulle the alle were forpligtig tiill huer effther sinn anpartt att wedder legge thenn som nogiitt mister. Desligest och saa ther som nogiitt godtz bliffuer jnnwundett medtt rette thaa skall thett komme tiisse thwenne brodre Jonn oc Tord Benncke stock oc thiisze thwenne systre Adelisz oc Kirstinn Bennckestock tiillige syskenn skiffthe huadtt heller thett er liidett eller mogiitt doch*tehnn sinn kost oc therinnch jgenn som wmakenn haffuer. Sammeledes ther som nogenn thett gudt forbiude threnngis tiill ennthenn att selge eller panndtt sette nogett aff forne godtz eller grunder thaa skulle the først biude thett huer anndenn jnnbordes effther Norgis laugh att saa forskreffnne (s)kinthe breff medtt alle sinne puncter oc artickell wrygeliig holdes oc stannde skall, tiill euerdeliiger eigner. Tiill ytermerre wiissenn oc bethre foruarinng haffue wij forne syskenn oc suagre kierligenn tiillbedett thiisse forne gode mendth som offuer wortt skiiffthe warr att the medtt osz thette wortt breff besiigle wiille som skreffuitt er wdj Bergenn aar och dag som for siiger.b.IX s.723 Sammendrag: Væbnerne Johan Kruckow, Hans Bagge, Thrond Benkestok og Jon Teiste kundgjöre, at de vare udsendte til Oldermændene og de atten Mænd paa Bryggen af Hövedsmanden paa Bergenhus Esge Bilde for at forklare dem Forholdet med et Nordfarerskib, som Kong Frederiks Folk havde taget, fordi deri fandtes Varer, som tilhörte Erkebispen eller hans Tilhængere; hvis Skibet ikke kjendes at være god Pris, tilbyder han at give det tilbage.Kilde: Efter Orig. p. Papir i danske Geheimearkiv (Norge, Afd. 1, fasc. 6, No. 69).Med 4 paatrykte Vaabensegl. Esge Bildes Skrivers Haand. (Jfr. ovenfor No. 700).Nummer: 703.Dato: 10 Juni 1532. Sted: Bergenhus.Brevtekst (fra den trykte utgaven): Alle och huer besønderligenn som thette nerwerindis szee eller høøre læsis helsze wij effterne Jahann Krwckow: Hans Bagge: Trondt Benckestock: oc Jonn Teiste: webnere ewuindelig mett gudt. Ther mett kundgiørindis mett thette wortt obne breeff att aar etc. mdxxxij mondagenn nest fore sanctj Botulphj dag haffde erlig oc welburdig mandt Eske Bille høffuitzmandt paa Bergennhussz oss beskickit oc wdsendt tiill erlige mendt oldermendene oc the xviij mendt som regementhet haffue paa Bryggenn att giiffue thenum tiilkiende om nogenn fiisch som høigmectugiste [h]øgborne førstis konge maits. konning Freidriicks folch huilchett (effter then leylighett som th[en]um sielffue well fortenckt er seg begiiffuindis er emellom konge maits. konning Freidriich oc her erchebiscop Oluff wdj Trondem) her aff ferdigit ware tiill søess, wdtoge aff ith forne erchebiscop Oluffs nordfar skiib: huilchett schiip forbeneffnde Eske Bille (mett hues fiisk eller andenn deell som ther wppaa war oc forne her erchebiscop hans anhengere capittell cannicker sædeswenne eller Trondemssz borgere tiilkommendis er) well seg wedkiende arrestere lade oc beholde paa konge maits oc riigens wegne tiill rette oc icke mett nogenn macht eller offwerwaldt dog saa att ther som konge mait. Danmarcks oc Noriigis raadt oc the Wendische stæder kunde kiende oc aff siigindis worde thett priissz att were setther handt indtiill rette oc ther som thett hanum fradømmes igen att giiffue er han wederhefftig oc offuerbødig paa konge maits oc riigens wegne thett mett rette igenn att giiffue offuerantworde oc fra seg [leffuerere1 tiill huilchen som thett aff rette eiger oc haffue scall. Att saa i sanningenn talith oc tiilbudit war som foreschreffuitt stoer thett witne wij mett wore jndsegler oc signetter trwct her nædenn for thette [mytt2 wortt obne breeff som er giiffuitt oc schreffwit paa Bergennhussz dag oc aar som fore schreeffuitt stander.b.XVI s.725 Sammendrag: Olaf Vigfastssøn og Hans Bagge, Lagmænd i Throndhjem og paa Stegen, Væbnerne Thrond Benkestok og Christopher Throndssøn (Rostung) samt 5 andre Mænd tildømme Finn Hanssøn (Rostvig) paa hans Hustru Margrete Pedersdatters Vegne Halvparten af Samsal og Samsals Gods (paa Ringsaker), der var i Helmingsfelaget mellem hendes Moder Hustru Anna og dennes første Mand Peder Svenssøn.Kilde: Efter Afskr. af 16 Juli 1688 i Hedemarkens Fogedregnskaber (1689-92. II.Antegn. 1680-92) i norske Rigsarkiv; efter Orig. p. Perg. med 9 hængendeSigiller. (Se Saml. t. d. norske Folks Sprog og Hist. I S. 406-7).Nummer: 577. Dato: 11 Juni 1535. Sted: Throndhjem.Brevtekst (fra den trykte utgaven): Wii effterschrefne Olluff Wigfastsøn, Laugmand i Trundhiemb, Hans Bagie Laugmand paa Steyen, Trand Benchestoch och Cristopher Trondtzen Wepner, Aszlagh Engebretszen, Olluf Mogensen, Peder Goutteszen, Bendt Karszen och Nielsz Lauridzen; kiendis och giør witterligt for alle med dette vort obne bref, at aar effter Gudz byrd 1535 ware wj j Trundhiemb paa Sancte Barnaba Apostolj dag, Kom for os Erlig och welbiurdige Mand Find Hansszenn tilltallende Erlig oc Welbrd: quinne Hustru Anna, hans Hustruis Moder, om Hellingszfellag. effter Erlig oc Welb: Mand Peder Suendtzen Hendis første Hoszbond, hues Siæll Gud naade, da begierede Hustrue Anne forte oc Find Hansszen Loug der om, huilche szom vj dennem iche wegre kunde, som formelder udj Giffting Balchens 3de: Capittell Jnnge Konna att syne bonde sin fællag etc: Saa funde wij da for en fuld Domb, at de och Find Hansszen paa hans Hustrues wejgne Margarete Peder Svendtzens Daatter, schulle haffue Helten aff Sambsal och Sambszallsz Godtz, vnder sig, och sine arfuinge, till Arf och Eyendomb; Till ydermeere widniszbyrd och bedre forwaring herom, da lade vj henge worre Jndszeigle neden for dette wortt obne breff, som giort och schrefvet war i Trundhiemb Aar och dag som forreschreffuet staar;Noe av dette står vel i Benkestok-boken men det er vel noe nytt her forhåpentligvisSteinar

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Lars Løberg

Nja, ser ikke helt hva det er her som er nytt. Hva er det du sikter til som skal være nytt her?

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Steinar Olsen

heitja si det. jeg ba om en 'oversettelse' så da vet jeg ikke om det er noe nytt.SO

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Are S. Gustavsen

Steinar:Det går ikke tydelig nok fram at det er en oversettelse du ber om. Du har kun satt 'oversettelse' i anførselstegn i emnefeltet, og da blir nok leserne nødt til å gjette seg fram til hva du egentlig mener. :-)Are

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Steinar Olsen

da kan jeg fastslå at jeg ønsker teksten i moderne forståelig Norsk.SO

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Finn Oldervik

SteinarDu vil jo finne det meste av dette transkribert i 'Slægten Benkestok' av Wilhelmine Brandt (Nyopptrykt av Damms Antikvariat 1985.

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider

  • Hvem er aktive   0 medlemmer

    Ingen innloggede medlemmer aktive

×

Viktig Informasjon

Arkivverket bruker cookies (informasjonskapsler) på sine nettsider for å levere en bedre tjeneste. De brukes til bl.a. skjemaoppdateringer og innlogging. Bruk siden som normalt, eller lukk informasjonsboksen for å akseptere bruk av cookies.