[#58853] Tidemand Rasmussen - tidenes mann?

[Gjest Bjørn Solbrå]

Det så ut som det ble ikke så verst. Så resten av første side

[Gjest Bjørn Solbrå]

De første linjene av side 2

[Gjest Bjørn Solbrå]

Resten av side 2

[Gjest Bjørn Solbrå]

De første linjene av side 3

[Gjest Bjørn Solbrå]

Resten av side 3

[Gjest Bjørn Solbrå]

og til slutt side 4. Jeg vil forresten tro at historielaget i Gausdal har skrevet av dette dokumentet før, så hvis man henvender seg dit vil det antageligvis være mulig å få en normalisert avskrift.

[Gjest Astrid Karin Natvig]

Hva skal jeg si utover TAKK - dette er helt strålende! Terje har helt rett (74), og selv om jeg IKKE er særlig god på skriften, oppfattet jeg to navn, Gÿri Lande, samt Ole Lande fra Nummedal (78). Hvis noen har mulighet til å 'oversette' her og nå, hadde det vært helmax (redd jeg har blitt litt bortskjemt....).Astrid

[Gjest Svein Arnolf Bjørndal]

Jeg sier også tusen takk for utlegget av denne avskriften - den er i hvert fall delvis referert av Hans Kraabøl i hans manuskript, og jeg har alltid lurt på hva som lå til grunn for opplysningene. Jeg stammer også selv fra stamfaren Bjørn Kråbøl og begge sønnene Jon og Mads.Jeg har prøvd å finne andre kilder for å verifisere opplysningene i dokumentet, og tidfeste de enkelte ledd.Bjørn Kråbøl er trolig identisk med Bjørn 'Krabbe' som sammen med Jon 'Krabbe' betalte gjengjerden i 1528. Bjørn Kråbøl nevnes i DN XV nr. 612 som en av de 4 eldste i sognet, i 1552.Det er en mulighet for at Bjørn Kråbøl er identisk med den Bjørn Erlingsson 'Kragebøl' som 2/2 1545 solgte og skjøtet til Sigurd Nilsson 2 1/2 skinn i 'gandegård' i Harildstad i Kvikne i Fron. (Regestseddel i RA). Det er riktignok ikke nevnt hvilken Kråbøl-gård det dreide seg om, det finnes to gårder ved navn Kråbøl i Øyer også (Øyer hovedsogn og Tretten). I 1647 nevnes imidlertid bare en Kråbøl-gård i Øyer, og i 1610/11 nevnes ingen, så det er mulig Kråbøl-gårdene i Øyer kan ha ligget øde på det tidspunkt, og da formodentlig også i 1545. Er det noen lesere som vet mer om dette?Navnet Bjørn Erlingsson er interessant i forhold til Gausdal av to grunner: For det første fordi det i tiden 1528-52 faktisk fantes en Bjørn Kråbøl i Gausdal, for det andre fordi navnet Erling også tidligere kjennes på Kråbøl i Gausdal: Erling Gulbrandsson nevnes i to brev av 10/10 1392 og 1400 (udatert), i førstnevnte brev kalles han Erland. Han hadde tilknytning til Søndre Kråbøl, så gården var delt allerede den gang. (Søndre Kråbøl nevnes også i 1382 og tidligere).Bjørn Kråbøls to sønner Jon Bjørnsson Kråbøl og Mads Bjørnsson (muligens på Stene?) har jeg så langt ikke funnet kildebelagt, men for neste generasjon igjen finnes det kilder.Ole Jonsson Nedre Olstad: Det er mulig at det var denne Ole Olstad som i 1615 eide 10(?) skinn i Kråbøl.Ole Madsson Nordre Stene: I Stattholderarkivet DX. Ymse pakkesaker 1. 1572-1597 finnes et dokument fra Gausdal, dat. 2/9 1594. Der nevnes som lagrettemann bl.a. Oluf (O.M.) Stene.Ole Stene hadde i 1615 dette odelsgodset: 2 huder i Vålen, 1 hud i Oppsal ( i Ringebu), 1 1/2 hud i Kråbøl.I 1624 eide han: 1 1/2 huder i Vålen, 10 skinn i Kråbøl, 1/2 hud i Rokvam og 1 hud i Opsal i Ringebu.Resten av Vålen ble eid av Lauritz Toft. Bonden på Vålen het Peder, først nevnt i 1612, men odelen var hans stedsønns. Dette er da kanskje Lauritz Toft.I 1625/26 måtte Ole Stene sone 10 dlr. for sin forseelse at han ikke noen år før anno 1624 hadde skattet av sitt odelsgods, men bare skattet som en leilending.Ole nevnes siste gang i skattelistene i 1629.Det hevdes på s. 2 i dokumentet (78) at Ole Madsens sønn Stener Olsen bodde på Vålen (Vole), og det gjentas i de fleste fremstillinger, men det er bare delvis riktig:Stener bodde på Vålen fra senest 1624. Det er første gang han er nevnt i skattelistene. Vålen hadde en skyld på 4 huder, men står i 1647 med 2 1/2. I 1624 eide Stener 1/2 hud i gården og hans far 1 1/2 hud. Lauritz Toft eide resten av gården (2 huder). Stener nevnes blant 'husmennene' i landskatten 1624, 1626 og 1627, en skatteteknisk betegnelse på den tiden. Stener var nemlig bare medbruker på Vålen, den egentlige brukeren fra senest 1612, da han nevnes første gang i skattelistene, var Peder. Han avløste Einer. Odelen til gården var i hendene på stesønnen til Peder, kanskje den ovennevnte Lauritz Toft. Kanskje Lauritz var sønn til Einer? Peder og Stener står fremover av og til sammen i skattelistene, noen ganger står Stener eller Peder alene. Peder nevnes siste gang i 1634, og fra 1635 og fremover til i hvert fall 1653/54 nevnes Marthe, som vel var hans enke.Stener nevnes ikke noe sted i 1634-35, men fra senest 1636 er han på Søndre Stene, en gård som Torger hadde brukt i alle fall fra senest 1610 og til 1635, da han nevnes der siste gang. Søndre Stene hadde i 1647 en skyld på 3 huder og var Canonigods, i likhet med Nordre Stene, som hadde en skyld på 3 1/2 huder. På den gården hadde Steners bror Jacob overtatt i 1630 etter skattelistene å dømme. Stener ble boende på Søndre Stene. Kanskje han giftet seg inn der? En av sønnene het Torger, som kunne være etter den forrige brukeren på gården.Ingen av Steners barn kom til å fortsette på Søndre Stene etter ham, men derimot hans brorsønn Nils Jacobsen fra Nordre Stene (senest 1681), og etter ham igjen Steners sønnesønn Axle Svendsen fra Vålen. Siden har gården fulgt slekten.

[Gjest Terje Hatvik]

Eg gjer merksam på at Riksarkivet er i ferd med å leggja ut _alle_ manntala frå 1660-åra på nett, så då kan det vel kanskje henda at det også dukkar opp endå fleire Rasmusar og Tidemenner? (ein Tidemann - fleire Tidemenner :)Lenke I følgje arkivar Hunskaar på Riksarkivet satsar dei på å legge ut ca éitt manntal i veka utetter hausten/vinteren. Men det vil nok ta sin tid, for berre prestemanntala er på 37 bind. Og dei tjue fogde-manntala kjem i tillegg.Mvh., Terje

[Gjest Astrid Karin Natvig]

hei, nå har Manntallet for Gudbrandsdalen blitt lagt ut, og under Synstelie finner jeg Tidemand Sveinsson (?), Besidder, 60 år. Jeg klarer ikke å legge lenke, men det står på side 136-137. Det har vært kaldt i grønne Lier i natt, og jeg er sørgelig på etterskudd hva gjelder tulipanløker, men etter en økt i hagen, sola varmer, heldigvis, skal jeg leite mer. Okke som er det spesielt å lese denne sirlige og vakre håndskriften fra 1660-tallet!!Astrid

[Gjest Svein Arnolf Bjørndal]

Avskrift av dokumentet (75 til beg. av 78), og med dette ønsker jeg alle en riktig god jul! Resten av avskriften må komme siden.'Copi af en Gammel Skrefft som Findes paa SynsteljAnno 1652 d 3 Martj Haver Jeg ladet udskrive en Arvegren om Kragbols Arvinger og Afkom(m)e, som Jeg for Lang tid siden er bleven fortalt af min Fader, Biøren Olsen. Først boede en Man paa Kragbøl Navnl Biørn; Aatte Han Kragbøl med des toffter og Underliggende Ødepladser, som Opigaard Kragbøl Laa Øde under Gaarden Kimrue og Tofru og Tøfte, i Ugedalen som de udj 2 Mans minde Kaldede Kragbøls sletten, som var en Liden slet man kunde Slaa et Læs høe paa same Man Biørn Aflede af sig 2de Sønner, den første Søn blev kaldet Joen og den Anden Madz blev den første Søn Joen Boende paa Kragbøl, al sin Alder og Aflede af sig 3 Sønner som ieg haver kient, Den første blev Kaldet Ole og den Anden Madz og den 3de Ole, Blev min bæstefader Ole Joensen boendes paa Kragbøl, Madz paa Sønstehage, og den 3 paa Niegaard Olstad, Nu boede min Bæstefader paa Kragbøl Al sin alder og Aflede Af sig 3 Sønner den første blev kaldet Joen effter sin Fader, den 2den Søn Povel og den 3de Søn Biørn, hvilket var med den første Qvinde, Noch aflede Han med den Anden Qvinde,en Søn og en Doter, Sønnen blev kaldet Ole effter sig Selv, og Datteren Sønnoug,og som Hans Børn var kommen til skiels Alder, blev den første Søn gifft, og boede Hiemme Hos Sin fader paa Kragbøl, den Anden søn Povel boede paa Øfre Kragbøl en tid lang, og Var Oprødet som en Ødegaard, blev saa Afdreven av Torger Olsen paa Olstad, for det kom Hans Fader til Min fader boede paa Søndre Olstad paa Nie Aars tid Fløtte saa der i fra Op i Ugedalen,og tog paa at Røde paa de Toffter som de kaldede Kragbols sletten for die det det var en Liden Slet, Lige ned for Toft, Stodder kun en Liden Lade, som et Læs høe kunde Legges der udj,det brugte Kragbols Mændene, Den ene effter den Anden, Riis og skoug blev ført der i fra og til Kragbøl, Mere var der icke Slet før min Fader kom der, uden den Store forvildende Granskou, baade paa Toften og alt Runtom kring,'

[Gjest Astrid K. Natvig]

Flott at du tok deg tid til denne oversettelsen - jeg venter i spenning på resten.... Fortsatt god jul,mvh. Astrid

[Gjest Svein Arnolf Bjørndal]

Her kommer resten av (78) og (79):'Nock den Anden broder Green, Hvor Madz Biørnsen boede, er mig icke vel bleven fortalt, Men af hannem blev Aflet af sig en Søn ved Navn Ole, og Ole Madzsen Boede paa Steene Al sin Alder, og Aflede af sig 3 Sønner som ieg Haver kient, den første Kaldet Han Madz, effter sin Fader den Anden Steener, den 3 Jacob, blev Madz boende paa Raaqvam en tidlang, Steener paa Vaalen og Jacob paa Steene effter sin fader, og som min fader Haver Røt paa 2 eller tre Aars tid Lod Ole Madsen paa Steener(!) Legge det for 3 skin i Landskyl mens det var Gandske Ringe paa den tid, for kom Ole Steene 1 skin til, for Han var Enbending effter sin Fader, Min Bæstefader 1/2 Skin, Madz Sønstehages Arvinger 1 Skin, Ole Olstad 1 skin, For de Vare tre effter deres fader, og som min bæstefader Døde paa Kragbøl, Da skrev de effter Ole Olsen som boede paa Lande i Nommedal og Hafde faaet der en Lænsmands kone ved Navn Gyri Lande, blev Han Lænsmand paa Nogle aars tid, saa lenge som Hans Kone Lævede, siden som Han kom Hiem Skifftede effter Sal: Forældre, Huis Løsøre og Jordegodz de Hafde, hvor af Elste broderen Joen bekom 1 huud udj Kragbøl, Povel udj Biørge i Ringeboe, Min Fader bekom 1 huud udj Trosager i Ringeboe, det var deres Moders Godz, Ole Lande i Nummedal bekom 2 skin i Kragbøl, og Hans Søster 1 skin udj Kragbøl, det Var 9 skin, og som de Hafde byt og vare forligte med hver Andre Sagde Povel Hvad skal vj med det ene skin som vores fader Aatte i Ugedalen, det er saare Lidet at bytte i Mange Parter, Svarede Jon det er Lidet at bytte Wil di Andre som Jeg saa vil Vj forunde Vores Part Biøren Hver sin, Da Svarede de alle det maa saa være der paa tog min fader sin Broder Joen og de Anden og tackede dennem for deres Venlige tilbud, Min Bæstefader Aatte i Kragbøl, og Eiede ...xelen (Bøxelen?) den tid Ole Lande Vilde Reise hiem igien, begiærede han af min Fader en Bryggekiedel som min fader Arvede paa Kragbøl,for sine 2 skin i Kragbøl,'

[Gjest Svein Arnolf Bjørndal]

Og så kommer til slutt (80) og (81):'og min Fader Veigrede sig der ved og Ville det icke Kiøbe thj det var Jngen Stor Profet Hos en som 12 s udj Landskyld om Aaret, Fick dog Overhaan med min fader at Han maatte give ham den Kiedel for det Skin Han Aatte i Kragbøl, Den tid Olle Olsen nu Var bort reist, Da tog min fader sin broder Povel med sig, og Gick til sin broder Jon, Nu maa du Kiøbe disse toe skin af mig, som ieg Kiøbt af Ole, saa kan du siden Kiøbe Sønnouges skin til, saa Haver du dj 9 skin som min fader Aatte udj Kragbøl, eller kan du icke blive bestandig(?) af Ole Steenes(?) børn som Nogen bliver Gaardløs, Da Negtet Joen at Han det icke ville Kiøbe, Da sagde min fader til Joen nu vil Jeg bytte med dig og Give dig en Huud udj Trosager for den Huud du haver udj Kragbøl, saa vel som Hvis Arbeyde der paa er, bekostett udj Ugedallen saa Vil Jeg fløtte, og bytte mig Strax til en huud af Madz Sønstehages arvegodz og Give dennem en huud i Solbiør som min Kone Eier der udj, fordj Gurie Madzdatter boer paa Solbiør, saa er ieg Sicker og ured for Ole Steenes børn, Nogen Lang tid der effter, sagde min fader at Et skin af en Foget blev skrevet mere til udj Synstelj saa det skylder nu 4 skin, saa begiærede Ole Steene og Madz af min Fader at ville bytte og Give min fader sin Part udj Synstelj som Skylder 1 Skin for sine 2 skin Han kiøbte af sin broder, da Negtede min fader at Han icke ville give ham 2 Skin for 1 1/2 skin, Da svaret Ole Steene, saa er Jeg da din bøxel mand Da baader du icke, Er det icke bedre Du bytter med mig, saa est ... ... Rydnings pladz ... Raadig Saa blev Strax ... ..., siden Straxsen Kiøbtt Madz af Sønn... ... er det skin Hun Aatte i Kragbøl, der med bekom Han 3 skin af den Elste Broder Gren, D... saa Joen i fra KragbølRigtig Copie af Capitain Armussen Paa Taloug Eller Thalloug'Side 81 er ikke lett å tyde pga. ymse flekker. Om andre klarer å fylle de 'hvite' flekkene ut, er det fint.

[Gjest Svein Arnolf Bjørndal]

Hans Kraabøl skriver nesten ordrett av det som står i dokumentet fra Sønsteli om den gamle slekten på Kråbøl i sitt manuskript om gårder og slekter i Gausdal (s. 116f.).Det er trolig at det mest uklare i (81) og som jeg har forsøkt å transkribere i (89) dreier seg om følgende: 3. mars 1619 måtte Jon Olsen Kråbøl fravike gården for sin tremenning Mads Olsen Rokvam, som hadde tilkjøpt seg de fleste skinn av Jons søsken.Datoen har vel Hans Kraabøl funnet et annet sted.