[#61520] Officerer og børn født udenfor ægteskab.

[Gjest Berit Frank Pagh]

Hej,Jeg har 2 spørgsmål, som jeg håber nogen kan svare på:1: Hvis en officer først på 1700-tallet, i dette tilfælde en løjtnant, fik barn udenfor ægteskab, vil det da kunne findes registreret i militære arkiver ? I givet fald hvilke ?2: En løjtnants ansøgning om at måtte rejse til udlandet, hvem gav tilladelse til det ?Venlig hilsen, Berit Pagh.

[Gjest Berit Frank Pagh]

Jeg prøver lige en gang til. : )Hilsen, Berit Pagh.

[Gjest Torgrim Sørnes]

Dersom vedkommende militær ble oppgitt som barnefar vil det stå i kirkebøkene ved vedkommende barns dåp, gjerne med 'opgit som Barnefader'. Leiermål var kriminalisert for sivile den gangen og resulterte i rettssak, men militære hadde immunitet. Dette betyr ikke at de ikke ble nevnt, men at de ikke ble straffet.

[Gjest Berit Frank Pagh]

Ja, det er i hvert fald delvis korrekt. Jeg tror nok de kunne blive idømt bøde, selvom de slap for at stå åbenbart skrifte og det der var værre.Desværre er der, i det tilfælde jeg prøver at finde oplysninger om, ingen kirkebøger at ty til og det er derfor, jeg prøver at gå en anden vej.En indberetning fra præsten vil vel kunne findes i bispearkiverne, som jeg regner med opbevares på de respektive statsarkiver.En indberetning fra de militære foresatte kunne man måske have held til at finde i København.Venlig hilsen, Berit Pagh.

[Gjest Ivar S. Ertesvåg]

Torgrim (3): utan å sjekke kjelder... meiner eg å ha lest at dette er feil. Militære var ikkje immune, men dei vart stillte for militære domstolar - ikkje sivile.

[Gjest Yngve Nedrebø]

Offiserene og soldatene ville slippe tiltale for barn født utenfor ekteskap de første to gangene, først ved tredje gangs forseelse ville de risikere reaksjoner.Søknader fra offiserer om å få gå i utenlandsk tjeneste regner jeg med normalt ble rettet til 'Stormegtigste Allernaadigste Arfue Konge och Herre', og gjerne med begrunnelse at utenlandsk tjeneste 'giøre mig desto bedre Capabell till Eders Majtts tienneste' (fra Georg Petter von Brünecks søknad 15. juni 1705).

[Gjest Berit Frank Pagh]

Ad 6:Til det første:For at have styr på, hvor mange gange en person har forseet sig, må der jo foreligge noget skriftligt allerede fra 1. gang... eller ? : )Til det andet: mange tak skal du have !Hilsen, Berit Pagh.

[Gjest Yngve Nedrebø]

Ad 7, første punkt: Jeg tror ikke dette var et reelt problem, og regner ikke med at myndighetene hadde et sterkt ønske om å straffe de militære. Men dersom noen kom og dokumenterte tre forseelser, kunne man reagere. Og dette blir likt forholdene på 1800-tallet i Norge, da man først kunne straffes for 'kvalifisert' leiermål etter tre barn med tre ulike partnere, 'uten å være kommet i ekteskap' med noen av dem.For øvrig var det sjelden gifte menn ble staffet for slike forseelser både på 1600- og 1700-tallet. Barnemoren fortalte ofte at hun var blitt besvangret av en soldat eller en bortreist matros. Sak kunne ikke reises mot noen av dem. Jeg har tidligere anslått at minst 40 til 45% av de oppgitte fedrene til barn født utenfor ekteskap i Bergen ca. 1660-1800 var oppdiktede personer.Barnefaren kunne betale barnemoren for hennes lojalitet, eller true henne til taushet. Ble det påstand mot påstand kunne han fri seg gjennom ed, og hun ville sitte tilbake som en tilsynelatende usedelig løgnerske.

[Gjest Berit Frank Pagh]

Jeg tror gerne, du har ret med hensyn til opdigtede barnefædre.Har du også ret i første punkt, bliver det svært at lave 'familiesammenføring' i dette tilfælde.Jeg har en mor og et barn, der i sit voksenliv brugte et efternavn, som ikke fandtes i morens familie - og en ugift løjtnant af samme navn, som befandt sig i området omkring det tidspunkt, hvor barnet blev født.Og et dokument - 50 år senere - der viser, at der har været en form for kontakt.Og hvad stiller man så op med det ? : )Hilsen, Berit Pagh.