[#65162] Kullsviertro

[Gjest Olav Trydal]

Begrepet 'kullsviertro' er i bruk i alle mulige og umulige sammenhenger.Enkelte regjeringsmedlemmer har kullsviertro på JSF-flyene. Noen erklærer sin kullsviertro på litiumsbatterier. Mekanikerne hadde kullsviertro på Petter Solbergs nye bil. Sokrates hadde kullsviertro på den filosofiske samtalen, mens enkelte uttrykker kullsviertro på Vålerenga!Kan det tenkes at noen har slik kullsviertro på dette begrepet at de kan komme i skade for å trå feil når de bruker det?Hva er opphavet til begrepet kullsviertro? Formen smaker av dansketid!?Mvh Olav Trydal

[Gjest Else B. Rustad]

LenkeMvh Else B.

[Gjest Alvin Andreassen]

K. Knudsen sier i 'Unorsk og Norsk' 1880: Kulsviretro (efter t. Køhlerglaube), blindt-tro; bokstav-tro. Morgenblind.

[Gjest Olav Trydal]

Takk for det, Else og Alvin!Naiv, blind autoritetstro, bokstavtro. Jo, begrepet har nok fjernet seg en del fra opprinnelsen!Eksemplene i innlegg 1 (som er hentet fra nettet) er neppe ment å uttrykke noe naivt - selv om svenskene nok ville si at det passer presist på nordmennene når det gjelder flysaken?!Interessant at det kan føres tilbake til tysk, og det spennende ville være å finne originalutgaven i et sagn, eventyr eller lignende.Jeg er selv oldebarn til en kullbrenner og har følgelig kullsviertro på at det finnes et mer konkret opphav til uttrykket enn at 'kullbrennere i eldre tid ble regnet for å ha en uselvstendig gudstro'.Olav

[Gjest Arne B. Kristiansen]

Kullsvierne måtte jo tro på at de fikk ut tjære av trevirket. Uten tro og viten så blir det jo ingenting av noe.....

[Gjest Ivar S. Ertesvåg]

(4) det ser til å vere meir utbreidd enn berre tysk og dansk:Svenska Akademiens ordbok [url="http://g3.spraakdata.gu.se/saob/>http://g3.spraakdata.gu.se/saob/ under 'kolare' (=kolbrennar)KOLAR-TRO, r. l. f. [jfr d. kulsviertro, t. köhler­glaube, fr. foi de charbonnier, it. fede da carbomaio, ny­lat. fides carbonaria; urspr. med syftning på upp­fattningen att kolare voro naivt troende män­niskor, varom en mycket spridd anekdot om en viss kolarea blinda tro på kyrkans lära (se t. ex. FEHR Und. 164 (1894)) bär vittne]kritiklös, blind tro som naivt stöder sig på andras uttalade åsikter. SILVIUS Öfvercons. 27 (1726, 1730). Hennes kolartro på slafvisk naturimitation som det enda saliggörande inom konsten. LUNDEGÅRD Prom. 1: 156 (1893). Vår .. kritik med sin kolartro på lit­terära reminiscenser sora nästan all diktnings källa. PHALLSTRÖM i PT 1914 nr 79 A, s. 2. SvD(A) 1934, nr 251, s. 4.----Ordbog over det danske sprog:

[Gjest Olav Trydal]

Takk for innlegg, Ivar!Dette ble interessant. Fornemmer jeg ei 'vandrehistorie' som har vært innom flere land og områder - slik eventyrene levde sitt liv? Det er rimelig å tenke seg at kullbrennere som flyttet rundt og utførte sin profesjon, og som trolig ikke var særlig integrert i lokalsamfunnet, ble sett på som naive og annerledes . Faktisk er dette et fenomen som lever i beste velgående i dag.Ofte topper dette seg i historier som fester seg, og som er lette å gjenfortelle, slik at det oppstår stereotyper som gjelder - for eksempel kullbrennere.Det er en slik 'urhistorie' det hadde vært interesssant å komme tilbake til. I innlegg 6 refereres til 'en mycket spridd anekdot om en viss kolares blinda tro på kyrkans lära'.Kullbrenning var forutsetning for jernverksdrift, og dette tok vel av i stor stil på 14 - 1500-tallet . Reformasjonen gav etter hvert folk inspirasjon til å 'tenke sjæl' i forhold til tro og tvil. Kan uttrykket kullsviertro være så gammelt.(Det ligger snublende nær å fundere på begrepet 'klokkertro' også. Har det en lignende betydning?)Olav

[Gjest Ivar S. Ertesvåg]

Uttrykket fanst i reformasjonstida, ifl. brødrene Grimms ordbok: Lenke

[Gjest Olav Trydal]

Mange takk!Se der er vi nok kommet nær kildene.De gammeltyske vendingene i teksten du viser til, er ikke helt enkle å få taket på med en enkel skoletysk som bakgrunn.Luther hevdet i sin tid at 'det er nok å tro på det Kristi liv betyr', underforstått at det er Bibelen som skal danne grunnlaget for kristen tro. Dette var et brudd med pavekirkens credo at det var kirkens lære tolket gjennom tiden som var trosgrunnlaget. Motsetningen mellom leg og lærd var jo perfekt som 'anekdote-stoff'. (Slik som for eksempel i eventyret om presten og klokkeren.)En meget fri gjengivelse av anekdoten i den tyske teksten:En doktor spurte en kullbrenner som han hadde medlidenhet med på grunn av hans lidelse: 'Min kjære mann, hva tror du på?' 'Det som kirken tror på,' svarte kullbrenneren. Doktoren: 'Hva tror så kirken på?' Kullbrenneren: 'Det samme som jeg tror på.' Senere da doktoren lå for døden, ble han presset så hardt av djevelen om hva han trodde på, at han var helt trengt opp i et hjørne, inntil han fikk presset fram: 'Jeg tror på det som kullbrenneren tror på.'Begrepene kullsviertro og doktortro kom i bruk i det 16. århundre.Agricola, humanisten, hadde som motto: Jeg vil tro slik som kullbrenneren tror.En annen annekdote: En mektig biskop traff på en kullbrenner som langt inne i skogen og langt fra folk ikke hadde hørt mange prekener. Han spurte kullbrenneren hva han trodde på. Kullbrenneren svarte at han trodde på det som den kristne kirke trodde på. Biskopen spurte da hva som var den kristne kirkes tro. 'At Krisus Jesus ved sitt blod forløste oss.'Denne kullbrenners tro er iflg. kilden den beste tro, og det var denne tro også Luther forkynte.(Ovenstående er så fritt behandlet at det kan ha ført meg noe ut på jordet. Håper bare det ikke er på feil jorde!)Olav

[Gjest Ivar S. Ertesvåg]

... attgjevinga vart kanskje vel fri, om enn ikkje på feil kolbrennarfelt :-).'doctor' tyder vel her helst lærar (eller lærd); 'doctor' og 'docere' (jf. dosent) har same opphav - å lære (frå seg)/undervise. Anekdoten finst tydelegvis i ymse variantar, med teolog, bisp eller annan lærd i den eine rolla; og med dei to lære-svara som er attgjevne her.Eg får ikkje opp kjeldelista, men eg vil tru den Agricola det er referert til her er teologen Johan(nes) (1494-1566, tysk), ikkje filologen Rudolf (1443-85, nederlandsk). Førstnemnde var 'på lag' med Luther; sistnemnde er særleg kjend som humanist. Det er også 4-5 andre å velje i. (Agricola er ei latinisering av 'bonde'; 'Huysman' på nederlandsk; eller 'Bauer' - som er eit av dei vanlegaste etternamna på tysk.)

[Gjest Olav Trydal]

Takk for opplysninger og innsatsen for å berge meg inn på tryggere grunn.Jeg har fått god orientering om kullsvierens rolle som representant for det enkle, folkelige.Peder Claussøn Fris (1545 -1614) -(min mange x tippoldefar), var i sin tid prest og humanist. Som prest var han nærmest 'ufaglært' - i likhet med en god del kolleger.I 'Illustrert norsk litteraturhistorie, bind 1 (1896)' finner jeg følgende om de forhold prester arbeidet under på 15-1600-tallet. (Og se om ikke kullsvieren er med her også, nå som en ny variant, kullsvierpresten!)- - - -'Fordringerne til en præst var dengang langt ubetydeligere end nu. Hans virksomhed var dengang meget simplere og lettere. Han skrev ikke prækenen selv, men læste den op af en postil. Derimod var det hans pligt at undervise ungdommen i «barnelærdommens» hovedpunkter, saafremt der ikke var beskikket en degn til dette arbeide.Undervisningen var udelukkende mundtlig, og den kundskabsmeddelelse, som fordredes, var forsvindende liden. I selve kirkeordinantsen bruges det karakteristiske udtryk «at prædike en Bog». «Ei heller skulle andre Bøger prædikes end de, som ere lette og nyttelige,» heder det (H. RØRDAM: «Danske Kirkelove»). I midten af det sekstende aarhundrede udstedtes vistnok et almindeligt forbud mod at læse op af bog fra præstestolen. Præsten skulde lære bogens ord udenad og saa fremsige det som en lært lekse; men det hjalp ikke; forgjæves blev forbudet gjentaget gang efter gang; selv ikke gjentagne trudsler om afsked førte til det forønskede maal.Undervisningen i barnelærdommen blev altsaa den vigtigste del af præstens virksomhed. Paa landet skulde den ene halvdel af prækentimen anvendes til katekismusforklaring. Dette var altsaa en vigtig del af selve høimessegudstjenesten paa landsbygden. I byerne blev denne undervisning henlagt til «aftensangen». — Ofte kunde præsten ikke stort af det, han skulde undervise i. Som før nævnt er kulsvierpræsten i eventyret ikke en saa uvirkelig figur som man i vor tid skulde være tilbøielig til at tro. Man har ikke saa faa eksempler paa, at studenter blev præster; i enkelte tilfælde fortsatte de sine studier efter at have «faaet kald»; i mange blev der ikke tale om at fortsætte — saaledes som vi ovenfor har seet med PEDER CLAUSSØN FRIIS.Kulsvierpræsten har i alle fald i Danmark en saa nær beslægtet prototyp, at han ikke kan være stort nærmere beslægtet. Det er en præst i Ribe; vistnok var han ikke kulbrænder; men han var i alle fald smed, og det kan vistnok komme ud paa ét.I Bergen blev der i 1569 ordineret en præst, hvis væsentlige kvalifikation var den, at han havde været tjenestegut hos biskoppen. Det heder herom kort og lakonisk i ABSALON PEDERSSØN’S «Kapitelsbog»: «28 Augustj. Vart Niels Hielt, bispens dreng, ordinerit til prest oc kallit at vere her Peders capellan til Fane.»