Gå til innhold
Arkivverket

[#65240] Fru Ingeborgs legat fra 1621: Julemel til evig tid


Gjest Grete Singstad Paulsen
 Del

Recommended Posts

Gjest Grete Singstad Paulsen

På nrk nyheter kan man lese om Norges eldste legat: LenkeHer kan man lese om Ingeborg Mikkelsdatter som i 1621 testamenterte 500 riksdaler til Domkirken i Bergen, mot at den hvert år ' Til det evindelige' skulle sende 500 kg mel til de fattige i Øksnes.Det står også at man ikke vet så mye om fru Ingeborg Mikkelsdatter. Men ifølge historien var hun prestefrue og bodde en tid i Øksnes.Artig historie. Melet sendes fortsatt nordover og brukes i julebaksten.Noen som vet mer om Ingeborg Mikkelsdatter?

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Christian Arentz

Ingeborg skal ha vært datter av sogneprest i Hadsel, Vesterålen og kanikk i Trondheim Mikkel Olsson (d. 6. mai 1581) og g.m. res.kap. i Vesterålen 1599/1600 Morten Thuesen. Skal ha flyttet til Bergen som enke og ha betalt 300 riksdaler til Bergen DK, for at de fattige i forskjellige deler av Vesterålen hvert år skulle få korn, og dette skulle gjelde som en evig rente 'Lofotens og Vesterålens Historie 1500-1700'.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Inger Pettersen

Se www.vol.no/nyhet.asp?F=F&N=23517 Der det bla står: 'Avtalen skal ifølge en Høyesterettsdom i 1849 fortsette til ”dommedags ettermiddag”.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Johan I. Borgos

Til (2): Jeg har aldri vært borti kilder som sier noe om opphavet til Ingeborg Mikkelsdtr, heller ikke at hun var gift med Morten Thuesen (som kanskje het Morten Olsen Thue?). Det er forøvrig litt påfallende at ei prestefrue skulle blande sammen fjerdings- og soknenavn, slik man kan se fra legatteksten.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Johan I. Borgos

I kirkeboka for Øksnes har presten Peder Borch Lund ført inn dette en gang mellom 1791 og 1804, en bevitnelse fra Reinert Frich og Jørgen Blichmand om at legatet er opprettet:Vi Efterskrevne Reinert Frich og Jørgen Blichmand, Borgere udi Bergen, Embedsmænd til Domkirken her sammesteds kjendes og herved vitterliggjøre for alle udi dette vort aabne Brev, at saasom Salig Hustrue Ingebor Mickelsdtr, fordum boende herudi Bergen have udi hendes Velmagt givet og foræret til de Fattige og Nødtørftige til deres Underholdning udi Vesteraalen Lehn udi Sortlands Sund, Langenes værende, Øxnæs Fjæring og Tinds Fjæring 300 Rixdaler in Specie og samme Hovedstoel til bemældte Domkirke her udi Bergen sadt paa en kjendelig Rente aarligen deraf at udgive til de forbemældte Fattiges Forstandere udi bemeldte Nordland en halv Læst Meel, da bekjænde vi nu samme Pending, som er 300 Rdr in Specie paa bemældte Domkirkes Vegne af forbemældte Salig Ingebor Michelsdatters Arvinger at have til rede og fulde nøye annammet og oppebaaret, og forpligte os derimod vi forbemældte Domkirkes Embedsmænd for os og vore Efterkommere Embedsmænd til forbemældte Domkirke aarligen Aar og ethvert Aar besynderlig udi St. Olai Kjøbstævne at erlægge og betale aarligen til rette Tid samme halv Læst Meel, det gjælder lidet eller meget til bemældte Fattiges Forstandere paa deres Anfordring og skal samme halve Læst Meel uddeles efter den salige Quindes egen Fordring og Befaling, den ene Tønde til Sortlands Sundet, den anden til Langenes Værret, 2 Tønder til Øxnæs Fjærding og 2 Tønder til Tinds Fjærding, hvilket Meel dennem paa deres Anfordring vi nu for vores Personer og for vore Efterkommere anlaaver og forpligter os til godt Rede og fulde Nøye med god ustraffelig Vægt og Maal aarlig Aar og det første at angaa udi Kjøbstævne anno 1622 og siden til en evindelig Ret Aar efter Aar at erlægge og afbetale og holde bemældte Hustrue Ingebor Mickelsdatters Arvinger og forbemældte Forstandere paa de Fattiges Vegne dette alt skadesløst udi alle Maader. Til disse bedre Forvaring have vi herunder trykt vore Signeter og med egen Hænder underskrevne, endog begjæredes af vores Byes Øvrighed, at dette udi Byens Bog maa fortegnes og indføres. Actum Bergen d: 22de August 1621.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Christian Arentz

Og hvem var Ingeborg Mickelsdatters arvinger, mon tro? Jeg har tidl. notert en datter Guri g.m. 1) res.kap. 1621-26 Langenes vær, Øksnes, Vesterålen Christoffer Jakobsen d. 1626 i Langenes, 2) lensmann Christen Mathisen (antakelig fra NST).

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Ivar S. Ertesvåg

hmm.. Øksnes får 620 kg mjøl pr år (lenkja i (1)). I legatet er ein halv lest tydelegvis rekna som 6 tønner (1 1 2 2 i sitatet i (8)). Ifl. Norsk Historisk Leksikon (1.utg.) var ei tønne tidleg på 1600-talet på kysten (inkl. Bergen og Nord-Noreg) lik 169 liter. Moderne kveitemjøl er om lag 0,6 kg/liter; 169 liter skulle verte vel 100 kg, og 6 tønner vel 600 kg - så vekta (620 kg) stemmer.Spørsmålet om kor mykje 300 Rdr anno 1621 er verdt i dagens pengar er naturlegvis håplaust. Dei som etterlet seg så mykje arv på den tida har sannsynlegvis alle hatt etterkomarar som godt og grundig har søla bort alt. Sånn sett er det godt gjort av Ingeborg at ho framleis har avkastning.Kveitemjøl kosta 6,95 kr/kg i butikken for ei veke sidan. Levert direkte får sikkert domkyrkja dei 620 kg med rabatt; kanskje 2500 kr m frakt? Reknar vi ei rimeleg rente, t.d. 5%, ville dette vere avkastninga av 50000 kr. Og 5% rente av 50000 kroner i 400 år ... det vert 15 billionar (15 000 000 000 000) kroner. -ikkje verst. :-)

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Bjørn Jonson Dale

Det dreidde seg snautt om kveitemjøl, heller om byggmjøl. Ei lest var opphavlig 12 skippund (t.d 24 pund bygg), men ofte seinare rekna til det halve av dette. Ei halv lest kring 1600 ville då t.d vere 6 'tønner' bygg der kvar 'tønne' (på vel 140 liter) inneheldt 72 kg korn. Dette svarte igjen til 2 månadsmatar etter mellomaldermål.Kornet (eller mjølet) vog etter dette 6 x 72 kg = 432 kg, og i nærings- og bytteverdi svarte det til 12 månadsmatar.Norsk Historisk Leksikon er stort sett ubrukelig for det som gjeld mål og vekt i Norge i seinmellomalderen og nytida.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Johan I. Borgos

1. Teksten i (8) sier at de seks tønnene skulle fordeles med 'den ene Tønde til Sortlands Sundet, den anden til Langenes Værret, 2 Tønder til Øxnæs Fjærding og 2 Tønder til Tinds Fjærding'. Denne sendinga kan være blitt avkorta til fem tønner - se neste punkt.2. Sortland og Langenes utgjorde på Ingeborg Mikkelsdatters tid EN fjerding (Langenes fjerding), men to menigheter (Sortland og Langenes). Da bevitnelsen blei skrevet i 1621, var fjerdingen delt etter soknegrensene. Sortland kommune klarte å bli kvitt sin del av legatet, altså ei tønne, men om melsendinga blei tilsvarende redusert, er jeg usikker på.3. Øksnes sokn het først på 1600-tallet Barkestad fjerding (Øksnes er soknenavnet). Det har aldri eksistert noen 'Tinds Fjærding', derimot hadde korshuset i Tinden ei lita menighet. Langenes sokn (og fjerding) kalles i bevitnelsen 'Langenes Værret'. Soknekirka sto i Langenesværet, som også var jekteleie (og bosted for setesveinen før 1537).4. 'Langenes Værret, Øxnæs Fjærding og Tinds Fjærding' blir altså lik Øksnes kommune (før 1964, for å være presis), mens 'Sortlands Sundet' tilsvarer Sortland kommune (også det før 1964).5. Til (9): Guri Mortensdtr er antatt å være datter av Hr. Morten. Det kan godt være riktig, sjøl om dokumentasjon mangler. Hun var først gift med presten/kapellanen Kristoffer Jakobsen, og deretter med lensmannen Kristen Mikkelsen. Vi kjenner to barn av Guri - Villum og Morten, begge fra første ekteskap. Jeg har ikke vært borti kilder som sier at Guri eller sønnene var arvinger til Ingeborg Mikkelsdtr, og vil gjerne vite det dersom slike finnes. I så fall kan vi slutte at Ingeborg var gift med Morten og mor til Guri.6. Det er mulig at koblinga Hr. Morten/Ingeborg Mikkelsdtr omtales i et kongelig reskript av 2. november 1753, nevnt i kirkeboka av presten Hans David Celius året etter, men jeg har ikke fått tak i den teksten. Celius kaller imidlertid paret 'Salig Hr. Morten Olsen og hans efterladte Hustrue Guri Christophersdtr' i samme innførsel. Vel førti år etter (1796) kalte presten Peder Borch Lund dette 'den urigtige Beretning om Hr. Morten Olsen og hans Hustrue som Legatets Stiftere', så her spriker mye. Men melet kommer i hvert fall fortsatt.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Ivar S. Ertesvåg

(10): eg rekna nok rentes rente her - men sidan Øknesingane et opp renta, så vert det berre rente... Men det vert bra avkastning lell.Bjørn (11): Eg er klar over at sikta kveitemjøl neppe var i Ingeborg sine tankar - men det er no tydelegvis det som vert levert likevel i dag. Sitatet i (8) og NHL er iallfall samde om at ein halv lest mjøl er 6 tynner. Er det slik at '1 tynne mjøl' = mjølet av 1 tynne korn? Det må verte mindre volum av mjølet enn av kornet (meir luft mellom korna).

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Johan I. Borgos

Til (16): Heilt riktig, men Øksnes kommune har neppe råd til å bytte ut gateskiltene i 'Fru Ingeborgs vei' på Myre. For noen år siden måtte de forresten bytte ut skilt med 'Herr Mortensens vei' til det korrekte 'Herr Mortens vei', den feilen var noe mer oppsiktsvekkende.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

 Del

  • Hvem er aktive   0 medlemmer

    • Ingen innloggede medlemmer aktive
×
×
  • Opprett ny...

Viktig Informasjon

Arkivverket bruker cookies (informasjonskapsler) på sine nettsider for å levere en bedre tjeneste. De brukes til bl.a. skjemaoppdateringer og innlogging. Bruk siden som normalt, eller lukk informasjonsboksen for å akseptere bruk av cookies.