[#65934] Paasche i Frederichshald og efterkommere i N og DK.

[Gjest Berit Frank Pagh]

Hej,Hyberta Catharina Wibe var datter af Hybert Michael Wibe og Ester Qvale.Ved FT 1801 for Nærøy boede på gården Aastafjord udliggerborger og enkemand Hybert Wibe med børnene Hyberta Catharina 2 år og Andreas Edvardus 1 år. Hvis du skriver din mail-adresse, skal jeg sende, hvad jeg har om Johan Frederich Paasches efterkommere.

[Gjest Anne Grete Raaen]

Hei og tusen takk for respons:-)! Min e-post er ag-raaen alfakrøll online.no Mvh Anne Grete

[Gjest Berit Frank Pagh]

Det er nok lurt at fortsætte med de to sidste piger, som også må være Ole Frederichsen Paasches børn - fra indlæg 59:En Mette Dorthea Paasche blev trolovet Dom: Qvinqvages: og gift 15 juni 1747 med Endre Eriksen Agerlie.Støren Mini 687A02 1747-1790, siderne 241 og 263.Jeg har ikke fundet børn af dette par i Støren.------------Ole Frederichsen Paasche blev begravet i Støren 3 januar 1749.Her blev også begravet en Julianna Paasche Dom: 23 Trin: 1753.Sønnen Johan Frederich er allerede fra 1741 nævnt i kirkebogen i Byneset/Børsa og her er der fra 1743 denne indførsel:1743 Dom: 4 Adventus 'Et U-ægte barn fra Rosvold. Anna Maria. Faderen var Corporal Hendrich Marievold. Moderen Juliana Paasche.'Byneset Børsa Mini 665A02 1735-1753.

[Gjest Espen Tjernshaugen]

Her er noen Paasche i Grisebu på Nesodden 1753-1755.Madam Paasche er fadder 2 september 1753: [url="http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-KB20061026020285.jpg>LenkeKristoffer Paasche i Grisebu er cautionist ved en trolovelse/vielse i 1753: LenkeKristoffer Paasche og hustru i Grisebu døper sønnen Andreas 24 august 1754: LenkeKristoffer Paasche i Grisebu er fadder 11 september 1754: LenkeKristoffer Paasche og Madam Paasche i Grisebu er faddere 9 oktober 1755: LenkeKristoffer Paasche i Grisebu er fadder 7 desember 1755:

[Gjest Geir Kamsvaag Berntsen]

Christopher (og Andreas som også er nevnt her) er av gammel Opsloe-slekt og sønner av Gunder Andersen Paasche og Rønnou Hansdatter.

[Gjest Berit Frank Pagh]

Til 80: Jeg sad netop og kiggede på, om det kunne være 'dine Paasche´r. : )--------------En person som, alene på grund af navnet, må være interessant, er Niels Danqvart Paasche.Han er også omtalt i Olai Ovenstads militærbiografier:'Paasche, Niels Danckwart. - Kom i tjenesten ca. 1715. - Var vaktm. ved Øtkens gev. drag.regt. i 1730. - Fenr. ved samme regt. 4/6 1732. - Dette regt. gikk 4/7 1733 over til å bli et gev. inf.regt., og P. stod nu som fenr. der. - Sek.lnt. 9/12 1733. - Død i 1740. - Hans efterfølger blev ansatt 18/12 1740. - Gift 26/12 1739 på Kongsberg med parykkmaker Hans Smiths enke Isabella, f. Duval. - 'J.C.W.Hirsch: Fortegnelse over danske og norske officerer har en lidt anden tekst:'Niels Danckwardttjent fra 1715 (ref.Sag. 11/9 1739 §8) - Uoff. - Fændr. i Øtkens Dragoner (senere Frølichs gew. Infrrgmt.) 4/6 1732 (Reg. No 516/1732) - Seklt. i s. Rgmt. 4/12 1733 (Reg. No 1215/1733) - Isabella Schmidt, Enke efter Hans Schmidt og Datter af Parykmager paa Kongsberg, klager over at P. har besvangret hende under Ægteskabsløfte og ansøger, om han maa blive beordret til at ægte hende. (ref. Sag. 11/9 1739 § 8) - han faar i September 1739 Tilladelse til at forhandle sin charge, men maa først fyldestgøre Konsistoriums Dom og ægte den af ham besovede Enke i Kongsberg Isabella Schnidt. (Reg. No 939/1739). før 26/11 1740 (ref. Sag. 12/12 1740 § 10) skrives Paasche'Vielsen d. 26 december 1739 findes i Kongsberg Mini 2 1721-1743, side 495.Der er imidlertid ingen barnedåb eller begravelse i Kongsberg.I pantebok for Kongsberg II 1, side 93 ses at parret sælger deres hus i februar 1740 og her beskriver han stadig sig selv som lieutnant ved generalmajor Frølichs kompagni.

[Gjest Berit Frank Pagh]

Ifølge Vigerust Nett: Fredrikstads bys borgerskab og strandsittere på 1720-tallet boede også her en Danqvart Paasche.I den første eksisterende kirkebog, som går fra 1717 til 1731 er han ikke indført, hverken som fadder eller som begravet, men kun indirekte nævnt i forbindelse med hans kone Sille Danqvart/Danqvartz, som f.eks. nederst på højre side her: LenkeNogen som ved, hvor han kan høre til i slægten ?

[Gjest Per Nermo]

Kan det være den 'Danqvardus Olai Paschasius' som i 1674 ble immatrikulert i København (student fra Slagelse lærde skole) ?Han skal være bror av 'Christophorus Olai Paschasius' som ble immatrikulert samtidig, og som vel er ham som ble rådmann i Fredrikshald (død 1737), og kanskje også bror av 'Johannes Pascatius' (Hans Olsen Paasche), som var g.m. Cecilie ('Sille' ?) Heidemarck.Eller kan det være snakk om en sønn av garnisonsbaker i Fredrikshald, Frederich Danquartsen Paasche (som antakelig var far til Ole Friderichsen Paasche (død 1749, Støren?), borger i Skien, senere kvatermester i Trøndelag) ?Det skal ha eksistert et brødrepar Frederich og Danquert Paasche som kan ha vært født rundt 1680 (?) i Fredrikshald. Er dette kanskje den Danqvart Paasche som gjenfinnes i Fredrikstad i 1720-årene ?

[Gjest Berit Frank Pagh]

Ja, der er flere muligheder.Du skriver, at der skal have eksisteret et brødrepar Frederich og Danqvart - født omkring 1680. Hvor kan sådan en oplysning mon stamme fra ?Findes der en bog, der fortæller om borgere i Fredrikstad ?

[Gjest Tore H Vigerust]

Berit, jeg kan sende deg sisteversjonen av mitt manus 'Fredrikstad bys befolkningshistorie'.

[Gjest Berit Frank Pagh]

Det lyder rigtig godt. Mange tak skal du have !

[Gjest Berit Frank Pagh]

Endnu et medlem af Paascheslægten, som tilsyneladende ikke er identificeret er: Frederiche Danqvarts.Hun er omtalt i Haagen Steffens Krogs bog om Slægten Stang i forbindelse med hendes mand Simon Henrich Klein og datteren Catharina Dorothea, som blev gift med Christen Knudsen Mammen.På side 281 skriver forfatteren i en fodnote, at Frederiche Danqvarts muligens kunne være datter af stadskaptajn Danqvart Paasche og Alhed Hansdatter Barner.At det ikke var tilfældet, ved vi fra rådstueattesten citeret i indlæg 1. Og de få oplysninger, jeg har set om hendes familie, viser, at hun heller ikke kan være fra et tidligere ægteskab.Hun må være død senest 1777.Da Christen Knudsen Mammen og Catharina Dorothea Kleins datter Birgitha blev døbt 2 januar 1778, var Simon Henrich Klein gift med en Karen.LenkeJeg ved ikke, om det kan bekræftes ved en indførsel om borgerskab i rådstuprotokollen, men jeg tror, at Simon Henrich Klein kan være ham, som blev døbt i Sct. Petri kirke i København d. 12 december 1718. Søn af guldsmed Peter Klein og Catrina Dorte f. Bockenhoffer.AO: København, Sokkelund, Sct. Petri 1659-1728 opslag 29.

[Gjest Berit Frank Pagh]

Fra Olai Ovenstads militærbiografier:'Paasche, Augustin Jacob. - F. ca. 1728/30 i Norge. - Kom i tjenesten ca. 1746. - Kv.mest. ved 2. S.fjeldske nasj. drag.regt.. - Fikk som sådan fenr.kar. 8/1 1755. - Virk. fenr. ved same regt.s V. Smålenske komp. 30/5 1759. - Blev 1765 utsatt på vartpenger, 60 rdl. årl. - Atter ansatt, nu ved 2. Opl. nasj. inf.regt. som sek.lnt. ved dettes Granske komp. 5/7 1766. - Atter utsatt på vartpenger, 60 rdl. årl. fra 1/7 1767. - Bodde i Land. - Sek.lnt. ved S.fjeldske gev. inf.regt. 1/5 1769. - Pr.lnt. ved 2. Opl. nasj. inf.regt.s Ø. Valderske komp. 27/12 1769. - Avskjed 4/3 1773 med pens. - Gift: Fikk 2/1 1756 tillatelse til ekteskap med Barbra Cathrine Burg, uaktet de var søskenbarn. - 'J.C.W. Hirsch: Fortegnelse over danske og norske officerer:(Paaske, Paschen) Augustinus Jacob, Søn af en Officer Kvartermester i 2´ søndenfjeld. nat. Drag.rgmt. - k. Fændr. i s. Rgmt. 15/1 1755 (Auc. 8/1 s.A.) (ref.Sag. 2/1 1755) - v. Fændr. 30/5 1759 - Seklt. i 2´oplandske nat. infrgmt. 5/7 1766 - Rgmt. er slaaet sammen ned 1´ opland. fra 1/7 1767 til 1/5 1769 og P. er vist sat på Vartpenge. - Seklt. i søndenfjeld. gew. Infrgmt. 1/5 1769 - Seklt. i 2´smaalen. nat. Infrgmt. 1769 - Prmlt. i Skiløberne af 2´opland. Infrgmt. 29/12 1769 - dimitteret 4/3 1773. 10/9 1782 (Af- og Tilgangsliste i Pensionsreglementet Skatkamret.) skrives Paasche 'Med lidt hjælp fra tema 19028: http://da2.uib.no/cgi-win/WebDebatt.exe fandt jeg vielses- og dåbsindførsler - med undtagelse af Georg (som i 1769 er 15 år ?). Østfold , Moss Mini I 2 1753-1778, side 427:1756 d. 6 februar 'Hr. Cornet Augustin Jacob Paashe og Barbara Catharina Burg'Østfold, Rygge Mini 1 1725-1771: siderne 84-97-104:29 oktober 1758: Karen Augusta.30 august 1762: Johanne Regine6 marts 1765: Augustinus SchilderupOppland, Land Mini 5 1765-1784, side 26:1767 D: 16 p: Tr: 'Lieutnant Paasches b: kald: Jacob Vorm'Tilsammen giver disse oplysninger et tydeligt signal om, at Augustin Jacob Paasche var søn af Danqvart Danqvartsen Paasche og Karen Worm.-------Hvis oplysningen i Ovenstads, at Augustin Jacob Paasche og Barbara Catharina Burg var søskendebørn, skal tages helt bogstaveligt - at de var fætter og kusine - er der kun en mulighed. Da må Barbara Catharinas mor være Regine Danqvartsdatter Paasche, som i 1725 var i England og ugift ifølge rådstueattesten (indlæg 1).Olai Ovenstads militærbiografier:'Burg, Herman von der. - Har forrettet sorenskrivertjeneste. - Verkbase 27/12 1728. - Dimitteret 4/6 1732 p.gr. av dårlig opførsel. - Atter ansatt som verkbase ved Frederiksten 20/9 1743. - Død 1751, før 29/9. - Gift med Regina. - De hadde i 1745 2 barn. -'Om denne Regina hed Paasche må være muligt at finde ud af.Sønnen Mathias von der Burg er også nævnt i Ovenstads.

[Gjest Berit Frank Pagh]

Ad 88:I NST er Augustin Jacob Paasche og Barbara Catharina Burg og deres forældre omtalt 3 gange. I nr. 20: side 255,349 og 31: side 345 som spørgsmål og i nr. 36: side 306 i forbindelse med en gennemgang af von der Burg-slægten.Her kommer det frem, at Barbara Catharinas mor Regine hed Mathiasdatter - en oplysning der stammer fra hendes skifte begyndt d. 11 januar 1752 i Frederichshald.Ligeledes - at Augustin Jacob Paasche og Barbara Catharina Burg var - ikke søskendebørn - men næstsøskendebørn.Det stemmer med kongebrevet:'F 5tusG:A:V: at Vi, efter herom Allerunderdanigst giorte ansógning og begiæring, allernaadigst have bevilget og tilladt, saa og hermed bevilge og tillade, at Os Elskelig Augustin Jacob Paasche, Fændrich ved vores Andet Sÿnden fieldske Dragon Regiment udj Vort Rige Norge, og Barbra Chatrine Burg maae udj Egteskab sammenkomme, u-anseet, at de skal være Næst-Sódskende Bórn, Dog skal De fórst etc:... Christiansborg Slot den 2den Januarij Ao 1756 J:L:Holstein'Danske Kancelli: D 30. 1699-1771 Norske Registre, S16/5113-14 - side 436 nr. 4.

[Gjest Knut Thorvaldsen]

Til 80.Geir, vet du om den Hans Gundersen Paasche som blir gravlagt i Moss 29-12-1771 er sønn av Gunder Andersen Paasche og Rønnau Hansdtr i Opslo.Han gifter seg med Berthe Erlandsdtr. 28-3-1754.Hans usteder panteobligasjon på sin gård i Moss 3-4-1742. Betaler prinsessestyr i 1750. I manntallet for ekstraskatten i 1762 er han oppført med hustru og 2 barn over 12 år.

[Gjest Geir Kamsvaag Berntsen]

Har sett spørsmålet ditt Knut, hører fra meg imorgen hva jeg har/ikke har.

[Gjest Berit Frank Pagh]

Til indlæg 3 og 4: Hidtil havde jeg kun set Christopher Olufsen Paasches bestalling som rådmand i Frederichshald citeret ganske kort fra Norsk lokalhistorisk institutts udgave af Norske Kongebrev.Her er den fulde tekst fra den filmede udgave af Danske Kancelli´s kopiprotokol:'171 Christopher Olufsen Paaske bestalling at vere Raadmand i Friderichshald.G:A:V: At eftersom Oluf Nielsen Raadmand i vor kióbstad Friderichshald i vort Riige Norge, ved dóden er afgangen: Da haver vi allernaadigst beskicket oc forordnet, saa oc hermed beskicker og forordner Christopher Olufsen Paaske til at vere Raadmand der sammesteds; Thi skal hand vere os som sin Absolut oc Souverain arve Konge oc Herre, huld oc (troe ?), voris oc voris kongl: arvehuuses gafn oc beste sóge vide oc ramme, skade oc forderf af ÿderste magt efne oc formue hindre forekomme oc afværge, oc sig ellers skicke oc forholde, som det een Erlig troe oc oprigtig Raadmand eigner oc vel anstaaer; Udi særdelished skal hand sig i alle maader rette oc forholde efter dend Eed hand os derpaa allerunderdanigst giort oc aflagt haver: Hvorfore vi hermed biude oc befale samptlige Borgerskabet i fornevnte Friderichshald, at de bemelte Christopher Olsen Paaske for deris Raadmand agter oc holder.Givet etc: Hafn: d: 4 Decembr: 1686 'Danske Kancelli C 18. 1660-1699 Norske Registre S16/5061: 1685-1687.De originale protokoller findes på riksarkivet i Oslo.------Her er der tale om et åbent brev, hvor man må formode, at der ikke skulle være tvivl om personernes identitet.Jeg synes, det er påfaldende, at Oluf Nielsen ikke omtales med noget slægtsnavn.

[Gjest Geir Kamsvaag Berntsen]

Til Knut,Det kan jeg ikke svare på med sikkerhet ennå. Kirkebøkene - som har store hull i den aktuelle periode - kan kun berette om 3 barn; Christopher (1714), Andreas (1716) og Maren (1718). Men jeg har ikke kommet så langt med Opsloe-familiene ennå så jeg håper å kunne svare deg på et senere tidspunkt. (Nevnte barn er oppført i Aker Mini 2).

[Gjest Berit Frank Pagh]

Endnu en oplysning om en Danqvard Paasche, - hvem det så kan være:'74 Danqvard Paasche fra Friderichshald Egteskabs-bevill. i andet Leed.G:A:V: At Vi effter allerunderdanigste ansógning oc begiering allernaadigst haver bevilget oc tilladt, saa oc hermed bevilger oc tillader, at Danqvard Paasche oc Ragnille Nielsdatter af vor Kióbstad Friderichshald, maa udj Egteskab sammenkomme, u-anseet de hin anden udj andet leed skal vere beslegtede, dog skal de fórst paa behórige steder beviisligt gióre, at de hver andre ej nermere, end som forskrevet staar, udj Slegt eller Svogerskab paarórer, oc betale fiirsindstÿve Slettedaler til Christiania [*]Nÿ kirkes bÿgning, saafremt de denne vores allernaadigste bevilling agter at nÿde, forbÿdendes etc: Cronborg dend 7 August 1694'Danske Kancelli C 18 1660-1699 Norske Registre S16/5060-5061, 1692-1697 side 173.*Her er først skrevet Christians Hafn, hvorefter s´et er rettet til et a - og Hafn overstreget.

[Gjest Berit Frank Pagh]

Venlig bistand fra Tore Vigerust gør det muligt, at få disse oplysninger fra 'Fredrikstad bys befolkningshistorie' med:'Vincentz Paasche, 1673/74. Betalte tomteleie av en halv tomt samt byskatten som følger tomteleien 1662-1672.17) I 1668 måtte Lars Henningsens [Lemmich] tjenestepike, Johanne, bøte til byfogden for hun hadde unngått eller forlatt tjeneste hos VP.18) Lignes for Smørskatten 1669-70, som en av byens rikeste personer.19) Lignes for ordinær skatt og byskatt 1670, som en av de rikeste i byen.20) Står fremdeles 19.4 1672 i restanse med 11 rd for skattene 1669-70. Er gjestgiver (gastgeber)og mener derfor å være skattefri etter en recess.21) Se hans enke Karen Vincentz 1674-83.'17) Fr,stad 25: Tomteleie, byskatt og sakefall årlig 1662-1671. Fr.stad 26: Tomteleie, byskatt og sakefall 1672.18) Fr.stad 25: Tomteleie, byskatt og sakefall 1668.19) Fr.stad 26: Ligning for Smørskatten 15.3 1669. Ligning for Smørskatten 1670 (10.12 1669). Prinsessestyr 22.8 1670.20) Fr.stad 26: Ordinær kgl skatt og byskatt 12.4 1670.21) Fr.stad 26: Manntall på restanser av Ordinær skatt, Smørskatt og Prinsessestyr for årene 1669, 1670 og 1671 (1672).-----'Karen, enke etter Vincentz Paasche ( 1673/74), også kalt Karen Vincents. Lignet - uten navn - 1674 til 200 rd formue.27) Hun står i manntallet for Familielandehjelp 1675 i 2., -76 i 3. klasse (under 300 rd midler), - 77-79 i 4. klasse, med 2 personer.28) Står i byens manntall 1680.29) Tjenerhold 1682-83: har ingen tj.folk.30) Krigshjelp 1683.31)'27) Fr.stad 26: Kobberskatten 29.5 1674.28) Fr.stad 26: Manntall over Familielandehjelp 1.5 1675(D XI 7), Familielandehjelp 1.5 1675(Lit.L), Familielandehjelp 25.4 1676, Familielandehjelp 28.6 1677, Familielandehjelp 10.7 1678, Familielandehjelp 14.6 1679.29) Fr.stad 26: Manntall over Fr.stad by for Prinsessestyr, Kongens skatt, Byens skatt 7.6 1680.30) Fr.stad 26: Manntall for Folkeskatt 1682 begge terminer(9.11 1682). Manntall for Folkeskatt 1683 begge terminer (3.3 1684).31) Fr.stad 26: Manntall for Krigshjelpen av Fredrikstad by m m 27.9 1683.-----Denne Vincentz Paasche kan muligvis være den Vincentz Paasche, som er omtalt i Olai Ovenstads militærbiografier:'Paasche, Wincentz. - Fenr. ved Akh.nasj.inf.regt. i 1647. - 'Og - så er det vel ikke helt hul i hovedet at mene, at han kan være endnu en søn af skibsvisitøren.

[Gjest Michael Moum]

Jeg finner Gregers Jensøn Paasche og Peder Paasche Christensøn nevnt i Rulle over Studenternes Regimente [optagen i september 1658] http://www.akacia.dk/kingo/Studentersiden.htm Kan ikke se disse er nevnt her.

[Gjest Berit Frank Pagh]

Mange tak for lenken.Gregers Jensøn Paasche er interessant, fordi han er sammen med norske studenter i 1. komp., 2 rode, men hvor han kan høre til, ved jeg ikke.Jeg har endnu tilgode at se en Jens eller Gregers blandt de første generationer i denne Paasche-slægt, men - jeg har så heller ikke set det hele endnu.

[Gjest Berit Frank Pagh]

Fortsættelse af indlæg 3-4 og 7:Jacob Henrichsen Smith var borger og skipper i Frederichshald. Han var højst sandsynlig søn af rådmand Henrich Hansen Smith og bror til skipper Hans Henrichsen Smith.Han er omtalt i 'Fredrikshald i 250 aar' af O. Forstrøm.'Skipper Jacob Hendrichsen fórer sin egen Schude. 14 læster. Seigler mellem Rigerne.''Skipper Hans Hendrichsen af Fridrichshald eier en Schude, som han og Broderen Jacob Hendrichsen forleden Aar kjóbte i Marstrand. 22 læster. Seigler mellem Rigerne.'Disse citater se ud til at stamme fra en slags indberetningliste/r, men det er uvist hvilke/n.Kildeoplysninger givet af Tore Vigerust:'Jacob Henriksen Smidt1, som regel kun kalt Jacob Henriksen (Heinrichsen, Hendrichsen). Skipper 1689-92[-99]. Anslås våren 1677 til krigsstyr, som en av de rike Kjøpmennene.2 Kanskje bror til Hans Henriksen ? Står i byens manntall 1678-83, i 2.klasse med et hushold på 3 personer. Borger, gir krigshjelp 1683 på 5rd.4 Tjenerhold 1681-84: -81 to tj.piker, -82-84 en tj.pike. Han var bortreist en periode i 1. termin -82.5 Lignet 1683 og 1686 i 3. klasse, 1684 i 4. klasse, alle år med sin hustru; -83 med 2 barn og 2 tj.folk, i -84-86 en tj.pike. I -83 med 2 kuer.6 Står i familiemanntallene 12.5 og 13.11 1687 med sin hustru og 4 små barn samt en tj.pike. Holder 1688 en tj.pike. Står i manntallene for Koppskattene 1688-1692, i 4. klasse, med sin hustru og en tj.pike. -92 med to barn. -88 ei ku. -92 to ildsteder. Fortifikasjonsskatt 1691 på 4 rdr. 10 Førte 1689-92 et fartøy hjemmehørende i Fr:hald på 22 lester.11 Lignet 1700 i 5. klasse som borger av slette vilkår, med sin hustru, to barn over 15 år, dvs en sønn og en datter, sin hustrus søster, en tj.pike, har 2 ildsteder. Han er verge for sin hustrus søster som er hos ham, som han kalder sin myndling. Hennes arvemidler er 250 rd som anvendes til hennes underhold. Hans næring består i å tilhandle seg noe smått tømmer til deler som han lader i et lite skipsrom som han selv farer med på Danmark.12 Står i byens manntall 1710.13 Lignet 1711 i 3. klasse som borger, bruker ikke parykk, heller ikke hans hustru, en datter eller hans søster[?*]. Har en tj.pike med årlig lønn 4rd, en tj.dreng årlig 6 rd.14 Koppskatt 1711 som helt forarmet person. En høytbedaget mann, var rammet av tre ildebranner og andre beklagelige vilkår, nå forarmet, som den ganske by vet. Står ennå blant byens borgere, overlever såvidt med sitt fattige hus ved sine kreditorers forbarmelse. Kunne ikke betale 1710-11.15 Krigsstyr 1712-1714.16 Verv: Lagrettemann 1710.'* Her står der hans søster. Kan det mon være skrivefejl ?Jacob Henrichsen Smiths kones navn kendes endnu ikke, men hendes mor var søster til Danqvart Danqvartsen Paasche(1627).I en rådstueattest, som Jacob Henrichsen Smith fik til sin søn Oluf Jacobsen Smith d. 24 maj 1718, giver teksten det indtryk, at JHSs kone stadig lever.I rådstueprotokollen er der i 1716 og 1717 indførsler om en sag mellem Niels Torbjørnsen og hans formynder Jacob Henrichsen Smith. JHS var på grund af sine økonomiske omstændigheder ikke i stand til at udbetale Niels Torbjørnsen hans retmæssige arv. Nævnt i sagen er en Maria Smith og en Margrethe Paasche.Rådsturetten i Frederikshald, Rådstuprotokoll 4 21/6-1714 - 3/7-1723.I 1722 ansøgte Jacob Henrichsen Smith, med attester fra magistraten og Kommandanten, kongen om 'en liden pension' på grund af hans situation og høje alderdom.Danske Kancelli, Gratialprotokoller 1722-23, side 337.Det vides ikke, om han fik den. Han døde ikke så længe efter. D. 17 september 1723 fik Peter With, overfyrværker ved artilleriet i Frederichshald attest på, at hans kone Maria Jacobsdatter Smith var datter af Jacob Henrichsen Smith.Der er ikke fundet skifte efter JHS eller hans kone. Det har nok sin naturlige årsag.

[Gjest Berit Frank Pagh]

Fortsættelse af indlæg 98:Maria Jacobsdatter Smith blev gift med fyrværker Peter With:Rådsturetten i Frederikshald, Rådstuprotokoll 5 13/7-1723 - 5/2-1732, side 70-71:'Anno 1723 den 17de September er Raadstue-Rætten af sambtlige Magistraten loulig bleven betient, fremkom da for Rætten den Edle og Mandhaffte Mand Peter With, oberfeür Wærker ved det her i Guarnison liggende Artillerie Chor, som insinuerede en sin begiær til Magistraten af denne dags dato, og for at beviise samme sin begiærings indhold, hafde hand og formaaed paa Raadstuen den Hóÿachtbar og fornæmme Mand Sr. Jens Frost og Sr. Johanis Michelsen Bang, hvilke aflagde deris Corporlig Eed, ( ? ) og udsagde saaledis. At alt hvis Reqvirenten udj dend oplæste begiær haver fremfórt bestaar saaledis i al Guds Sandhed - Thi er Rættens Vidnes Bÿrd og Sandfærdig Attest herom saaledis, at atter velbemelte Peter With som er ober feür værker ved Artillerie Chored her i Bÿen beliggende, er ægtegift med afgangne Jacob Henrichsen Smits datter Nafnlig Maria Jacobs datter Smith som og er i Live og i saa maade Sande arving efter Salig Jacob Henrichsen Smith, hvad ellers forestaaende begiæring og andragende angaar, da kand Rætten ikke minders end de allerede derpaa fórte Prov har bevidnet, samme andragelses indhold fuldkommen bevidne og bekræfte at være Sandfærdigt i alle maader, hvorpaa hannem Raadstue attest blef meddeelt.'Olai Ovenstads militærbiografier, side 579:'With (Huid), Peder Hansen (Jensen). - F. ca. 1697 i Jylland. - Kom i tjenesten ca. 1712. - Fyrv. ved Fr.halds artill.komp. 16/10 1716. - Stykkj. ved Fr.stads artill.komp. 13/8 1732. - Stykklnt.s kar. 4/7 1733. - Virk. pr.lnt. ved Trondhjems artill.komp. 19/8 1740. - Kpt.s kar. 1773 1751. - Kpt.lnt. ved Akershus artill.komp. 29/1 1755. - Kom.dant på Vardøyhus og chef for garn.komp.et der 13/8 1755. - Maj. av inf. 4/5 1757. - Død 22/6 1759. -' J.C.W. Hirsch og K. Hirsch: Danske og Norske Officerer 1648-1814:'With Peder Jensen Tjen fra 1712(ref.Sager 5/11 1736 § 20 - Fyrvk i (norske) Artl 16/10 1716 paa Frederiksteen under Belejringen i 1716 - blev saaret her af en musketkugle i venstre Haand den 4/7 1716 og fanget af Svenskerne, men ( ? ) sig selv - udstod ligeledes den 2den Belejring af Fæstningen fra 11/11 1718(ref.Sager 5/11 1736 § 20) - Stykj 13/8 32 (R.N. 728/1732) - Lt ved Artl komp i Trondhjem 19/8 40 (R.N. 807/1740)- Kapt lt. i Artl 29/1 1755 - Kommandant paa Vardóhus 13/8 s.Aar - k. Major'Med de manglende kirkebøger for Halden og ligeså for Frederikstad i tidsrummet 1731-1750 er det svært at følge dette par og evt. børn.

[Gjest Berit Frank Pagh]

Fortsættelse af indlæg 98:Jacob Henrichsen Smith fik til sin søn, Oluf Jacobsen Smith, en rådstueattest d. 24 maj 1718.Her gengivet fra 'Actstykker til den norske Krigshistorie under Kong Frederik den Fjerde', udgivne ved Bernt Moe, Christiania, side 180-181: 'Dernæst fremkom for Retten Borgeren, høiagtbare og velfornemme Sr. Jacob Henrichsen Smith, som paa sin Søn Monsieur Ole Jacobsen Smiths Vegne var begjærendes en Raadstue-Attest om hans Herkomst, Liv og Levnet, med hvis anden Overgang hannem kan være tilstaaen, saa er Rettens Tilstand, at ermeldte Monsr. Ole Jacobsen Smith er barnefødt her i Byen af ærlige, reputeerlige Ægte-Forældre og Lemmer af denne Byes Menighed, samt en rum Tid her bosiddende, og nu ved Fiendens Invasion 1716, samt Byens overgangne Ildebrand mistet Huus og Hjem med mere deres Middel og Formue. Samme Tid Monsr. Ole Jacobsen i lige Maade mistet hvis han var eiende, saasom han samme Dag var paa den af Borgerskabet indrettede Pram, hvoraf han tilligemed Andre gjorde Fienden stor Afbræk og Skade, saa han tilligemed Forældrene over denne Ulykke desværre er geraaden i en slet Tilstand. Oluf Jacobsens Liv og Levnets Forhold haver altid været christelig og skikkelig, mens Lykken udi sin brugende Negotie en Tid lang været hannem heel tung, at han med Flere formedelst Vanlykke er kommen tilatters, hvorpaa hannem Raadstue-Attest blev meddeelt.'Rådstueattesten citeres i bogen i forbindelse med en omtale af uenighederne mellem kommandanten og borgerne angående deres hjælp eller mangel på samme, da svenskerne indtog byen i 1716.Oluf Jacobsen Smith anklagede sine medborgere for at have svigtet. Side 98-99, Ltr.A:'Høiædle og Velbaarne Hr. Oberst og Commandant de Bippen!Formedelst denne Byes bedrøvelige Tilstand agter jeg at reise til Kjøbenhavn, det kjære Brød paa nogen Maade at forhverve, men som jeg agter det høinødigt for mig, et sandfærdigt Beviis at medføre om mit paa Prammen trofaste Forhold udi, at giøre Fienden den Modstand og Afbræk paa alle optænkelige Maader, da han sig Byen havde bemægtiget, forladt af mine Medborgere, som vel tilforn ved Hr. Oberstlieutenant og Commandant Bruns Raad og Hjælp havde gjort nøiagtig Foranstaltning mod Fiendens Overfald, men da det gjaldt tog hver sin Vei; jeg efter min allerunderdanigste Ed og Pligt, som en redelig Undersaat, holdt Fod, uanseet at jeg kunde havt Aarsag at forlade Prammen, da jeg fik høre at min fattige Enkesøster, der sidder med mange smaa Børn, var bleven skudt udi hendes Axel; altsaa ydmygst begjæres, høiædle og velbaarne Hr. Oberst og Commandant! mig et Forhør maatte forundes. Jeg mener de tvende paa Prammen tilstedeværende Constabler, navnlig Ole Loubye og Jens Mattiesen, som denne Handel angaaende mine Medborgeres meget slette Assistence og min egen Gjerning med Livsfare bedst er vidende, at de deres Sandhed herom ved Ed maae udsige, forblivende med al Submission o.s.v.Deres underdanige Tjener Oluf Jacobsen Smit, Frederikshald, den 22de Juli 1716'Om Oluf Jacobsen Smith kom til København, eller hvor han slog sig ned, vides ikke, men det ser ikke ud til, at han var i Frederikshald i de følgende år.