Gå til innhold
Arkivverket
Gjest Arnfrid Mæland

[#67296] Drapet på Madame Hegelund i Trondhjem i 1827.

Recommended Posts

Gjest Arnfrid Mæland

I NORSK RETSTIDENDE - nr 33 1862 finner jeg denne saken:SITAT START:'Den 18de Juni. l,Nr, 308. Advocat Kraft, Actor, med Lorentse Thomasdatter Vaagen.I denne Sag afgav Høiesteret følgende Indberetning:'Ved Høiesteretsdom af 18de Juni blev Lorentse Thomasdatter Vaagen fældt for Mord til at miste sin Hals, og hendes Hoved at sættes paa en Stage. Idet Retten herom afgiver den lovbefalende Indberetning, har den underdanigst at meddele Følgende: Angjældende er efter Præsteattest døbt 17de Trinitati 178l i Jøsund Annex til Aafjord, hvor hun 1799 blev confirmeret og 1803 gift. Her boede hun et Snes Aar med Mand og Børn, uden nt noget Uskikkeligt blev bekjendt om hende, hvorpaa ægteparet flyttede til Throndhjem, og boede 1827 paa Bakklandet i Hus med en Madame Heggelund, som i en Alder af 45 Aar angaves død den 13de og blev begraven den 19de Mai s. Aar. Dette Fruentimmer havde væeret en agtverdig Kone. men var bleven skilt fra sin Mand, der havde smittet hende med en ..[uleselig].Syge [uleselig].... Følge af det Liv, hun havde ført, og der udbredte sig derfor det Rygte, at hun havde drukket sig ihjel; dog savnede man ved Undersøgelsen af hendes Eftreradenskaber Adskilligt af hvad hun havde eiet.Angjældende og hendes 10 Aar Ældre Mand forblev derefter fremdeles i Throndhjem, uden at paadrage sig noget Vanrygte, indtil de for flere Aar siden formedelst Alderdomssvaghed blev optagne i Fottigstuen. Her begyndte Angjeldende under sin tiltagende Svagelighed Sommeren 1861 at røbe en Sindstilstand, der grænsede til Fortvivlelse, og fortalte endelig at hun havde været med at tage Madame Heggelund af Dage. Under det derpaa optagne Forhør forklarede hun, at hun og hendes Mand for mange Aar siden, Aarstallet huskede hun ikke, paa Bakklandet boede hos Madame Heggelund, der var meget drikfældig, og havde i sin Tjeneste et Fruentimmer ved Navn Lise, som overtalte Angjældende til at deltage med hende i Drab paa Madame Heggelund, for at de derefter kunde bemegtige sig de Penge, hun maatte være i Besiddelse af.En Aften, efter at Madame Heggelund var gaaet til Sengs, og var falden i Sovn, gik Angjældende og Lise ind i hendes Værelse, hvor de bistod hinanden med at slaae Angjældendes Strømpebaand, som hun til den Ende havde aftaget, om Madame Heggelunds Hals, hvorpaa de kvalte hende, idet de begge trak i Baandet. Om de havde slaaet en Løkke paa Baandet og dannet en Rendesnare, eller kun bundet det om Halsen, mindedes hun ikke, men derimod erindrede hun godt, at Madame Heggelund døde meget hurtig, uden at der opstod nogen Kamp, eller gjordes nogen Modstand fra den Døendes Side.Efter at Madame Heggelund var død, tog Angjældende og Lise Strømpebaandet af Halsen, og begav sig op paa Loftet, hvor Lise af et lidet Skrin tog en Del Penge, hvis Beløb ..[uleselig] eller senere underrettede om Gjerningen. Lise anmældte Dødsfaldet næste Morgen, og Angjældende havde senere hverken talt med Lise eller nogen Anden om Gjerningen før hendes nu indtraatte Svagelighed.Hun blev avhørt paa Sengen; men Lavrettet erklærede sig enig med Administrator i, at hun godt havde opfattet Sporgsmaalene, og at hendes Svar paa ingen Maade røbede, at hendes høie Alder havde svækket hendes Evne til at forstaae, hvad der spurgtes om, eller til at forklare sig tydelig.Angjældendes Mand, der ligeledes blev afhørt paa Sengen, men fandtes at fatte og svare med Skjønsomhed, vilde Intet have vidst eller Hørt af sin Kone om Gjærningen før nu, eller lagt Mærke til, at hun efter Madame Heggelunds Død var kommen i Besiddelse af Penge. Den omtalte' Lise, der havde deltaget i Gjerningen, men var død i 1858, i en Alder af 78 Aar, uden Bekjendelse, oplystes at være tre Gange dømt for Tyvsforbrydelse, første Gang et halvt Snes Aar før Mordet.Et Par Deponenter, som havde seet Liget, havde fundet det blaat nederst paa Halsen eller øverst paa Brystet og paa Fingrene eller Neglerne, men ikke i Ansigtet, undtagen over Nesen, som var angrebet af Sygen. Atter afhørt og foreholdt, at Lise nu var død og stod for sin evige Dommer, samt tilspurgt, om hun med Sandhed fremdeles kunde sige, hvad hun havde anført om sig selv og Lise, gjentog Angjældende sin allerede afgivne Forklaring med nogle uvæsentlige Tillæg, og røbede (I Følge Lavrettets Erklæring efter bedste Overbevisning). at hun rigtig havde opfattet Spørgsmaalerne og var ved Fornuftens fulde Brug. Alligevel blev nærmere Oplysninger søgte ...[uleselig] ærklærede, at hun Sommeren 1861 havde klaget over Søvnløshed og en høi Grad af Uro, som især om Natterne havde været til stor Gru for de øvrige Fattiglemmer. der formente, at den havde sin Grund i Samvittighedsnag over en i sin Tid begaaet Forbrydelse; men nogen Sindsforviring havde han aldrig kunnet merke hos hende, hvorimod han altid havde fundet hende ved Fornuftens fulde Brug, og hendes mentaltilstand efter hendes Alder tilfredsstillende. Væsentlig overensstemmende hermed var Stadefysicus Bryn Erklæring, idet han tilføiede, at Fattiglemmerne i samme Stue, .... og Tilsynsmanden, alle uden Undtagelse eller Indskrænkning, paa Spørgsmaal havde erklæret, at hun Intet manglede eller havde manglet paa Forstanden. Atter afhørt i Anledning af, at hun skulde have ytret. at hun til sin Mand skulle have meddelt sig om Drabet, forklarede hun nu, at da hun for nogen Tid siden laa syg, meddelte hun sin Mand, at hun og Lise havte aflivet Madame Heggelund, og at hun vilde omtale den Sag, men at hendes Mand havde sagt, at hun ikke burde røbe Noget om den Ting. Dette negtede han, og vilde aldrig have Hørt Noget derom. Efter at være sat unter Tillale for Mord, mødte hun i Retten, skjønt afkræftet i høi Grad, og viste sig beveget og ængstelig over, hvad der nu forstod. men afgav i det Vesentlige atter samme Forklaring som før, idet hun tilføiede, at Lise i lenger Tid havde holdt paa at overtale hende til at være behjælpelig med at aflive Madame Heggelund, for inden hun dertil lod sig bevæge, og at Grunden til at hun indlod sig derpaa alene var den, at Lise havde sagt, der meden Lyset endnu brændte; Lise forlangte nu Angjældentes Strømpebaand, som Lise slog om Madame Heggelunds Hals, hvorpaa de trak hver i sin Ende, og derefter 'snopt gjort'. Angjældende tillagde derpaa, at hun knapt saae Madame Heggelund, forinden Baandet var slaaet om hendes Hals, da hun havde rakt Baandet gjen nem Døren, hvorved Sengen stod, samt efter at det var slaaet om Halsen, rakt sig ind og trukket i dets ene Ende, som Lise havde rakt hende, medens denne trak i den anden, hvorpaa hun forst, da Lise havde sagt: 'Nu er hun død', var kommen helt ind i Kammeret, hvor Lise nu leverede hende tilbage Strømpebaandet, som hun siden havde opbrugt. Denne Forklaring vedblev hun i et følgende Retsmøde; men da et Vidne, skjønt svagt og usikkert, syntes at erindre, at der efter den Myrdedes Begravelse skulde være talt om, at man havde Hørt hende raabe: 'dem vil kvæle mig! dem vil dræbe mig'! blev Angjældende nærmere forhørt herom. Hun paastod imidlertid, at Madame Heggelund ikke gav nogensomhelst lyd fra sig, eller paa nogen Maade rørte sig, og ved nu at foreholdes det - som det heder i Tilførselen - 'paatagelig Løgnagtige' i denne hendes Forklaring, sagde hun, at det var muligt, at Livet var taget af hende før, og ved nærmere at forhøres herom, med indstændig Formaning til at sige Sandheden, var hun ikke til at formaae til uforbeholdent at ærkjænde, at Madame Heggelund var levende, da Baandet blev lagt om hendes Hals, hvorimod hun kun undvigende svarede, at hun trodde at Madame Heggelund lovede, men hun saae det ikke. I et senere Retsmøde erkjente hun efter nogen vaklende Forklaring, hvad hun tidligere for Prærsten havde tilstaaet, at hun stod 'atmet' Sengen indenfor Døren, da hun trak i Baandet, som af Lise var lagt om Halsen; hvorhos hun oplyste, at Kammeret var saa lidet, at Sengen, der stod paa den ene Veg, kun .... [uleselig] eller gjorde nogen Bevaegelse, som antydede Dødskamp, og at hun trodde, at Madame Heggelund sov, da de kom inn til hende, uden at hun vilde have Hørt eller seet den sovende drage Aande eller give andet Livstegn, da Baandet blev lagt om Halsen. Endelig erklærede Sognepræsten, at det efter Samtaler med Angjældende forekom ham, at hendes Aantsevner vor temmclig usvekkeede. men at der fandtes saa megen Uklrlarhed og Begrebsforvirring hos hende. at man med Grund kunde slutte, at de aldrig havde været meget store; at hendes Hukommelse i saa høi en Aller næppe var paalidelig, om end den Gjerning, huorfor hun var under Tiltale, Hovedsagen den havde preget sig med uudslettelige Træk; at dcnne Gjerning i lange Tider havde indjaget hende Frygt og Rædsel; at det dog ikke var det at sige, hvorvidt hun følte sand Anger, da der om Saliggjørelsens Orden og Naadens Tilegnelse svntes at herske nesten total Uvidenhed hos hende; og at hun syntes lite modtagelig for Oplysning i dette Henseende. Det syntes ham derfor overmaade vanskeligt at beregne Graden af hendes Tilregnelighed eller Utilregnelighed. Naar Hensyn til Angjeldendes og hendes Medskyldiges ovrige Vandel, lader det sig neppe betvivle, at hun har været Gjenstand for den af hende omforklarede Paavirkning, og da hun i en saa lang Aarrekke har lidt af en Samvittigskvale, der endelig har bragt hende til en Bekjendelse, uden hvilken Forbrydelsen ikke vilde være bleven opdaget, samt da det efter den Grundanskuelse, der har medført Præseription af al Straf for mindrc Forbrydelser, maa ansees ufornødent, efter 35 Aars Forlob at iverksætte Lovcns ftulde Straf.' SITAT SLUTT Madame Hegelund (Heggelund i saken), fornavn Gunnel, var gift med Henrik Hegelund i Trondhjem. Det er vel han som løser borgerskap i 1810 som kremmer [url="http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&sidenr=3&filnamn=bo16011818&gardpostnr=344&merk=344#ovre>Lenke Så vidt jeg kan se kan han ha vært sønn av Marit Solberg, her i 1801 Lenke i et tidligere ekteskap. Hvem var Marit Solbergs 1. mann? Mad Gunnel Hegelund dør, som vi leser i saken, i mai 1827, 45 år gammel. Her er dødsfallet hennes Permanent sidelenke: Lenke Permanent bildelenke: Lenke Hvem var hun? Lorentse Thomasdatter finner jeg her i Teksdalen i Åfjord i 1801

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Torgrim Sørnes

Hun døde den 3. desember 1862 på tukthuset.

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Arnfrid Mæland

Hei Torgrim,Vet du hvilken KB det da er?

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Arnfrid Mæland

Dødsfallet til Gunnel Heggelund f Næss i Adresseavisen 22.5.1827:

bilete6533.jpg

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Torgrim Sørnes

Jeg har, der du har ...uleselig... 'med en afskyelig Syge'.Hva denne mannen angår, skriver Adresseavisen 21. noember 1861: 'Lorenze Vaagen, der nu er 83 Aar gammel, og som i længere Tid har ligget til Sengs paa Grund af Aldersoms-svaghed, talte for nogen Tid siden til sine Omgivelser paa Fattighuset om de Samvittighedsnag, hun følte paa Grund af et Mord, som hun havde begaaet. Under det i den Anledning optagne Forhør har hun forklaret, at hun for mange Aar siden – efter de øvrige fremkomne Oplysninger har det været i 1827 – tilligemed sin Mand, der nu er 93 Aar gammel og ligeledes Fattighuslem, logerede hos en Madame H., der boede paa Baklandet, og som efterat være separeret fra sin Mand, der var flyttet til Nordland, drev en liden Handel. Madame H. skal engang have været en brav og duelig Kone, men var paa den her omtalte Tid meget drikfældig, som det formodes paa Grund af det ulykkelige Forhold til Manden. Hun havde i sin Tjeneste en Pige, der kaldtes Lise Kaas eller Mørk, og som senere har været berygtet som et tyvagtigt og løsagtigt Fruentimmer; hun er for 4 Aar sidn død i Indherred. En Aften, da Madame H. havde været beruset – et af de afhørte Vidner har om Aftenen hørt hende synge og dandse, som hun i saadan Tilstand pleiede – og omsider var falden i Søvn, havde Lorentze Vaagen efter Opfordring af Lise Kaas været denne behjælpelig med at kvæle Madame H., idet de lagde et Strømpebaand om hendes Hals og trak i hver sin Ende. Efter Lorentzes Forklaring skal Dødskampen kun have været kort. Efterat Gjerningen var fuldbragt, havde de i Forening gjennemsøgt den Afdødes Gjemmer og sat sig i Besiddelse af en Del Klædningsstykker og kontakte Penge. Lorentze paastaar, at hun for sin Del kun fik en gammel Kjole og nogle Smaapenge. Hun paastaar endvidere, at hun for flere Aar siden har omtalt det Passerede for sin mand, som havde bedet hende at tile dermed, men han benægter at have hørt nogetsomhelst om Sagen. Under Forhøret har det lyktes at faa afhøre to Deponenter, som havde seet den Afdøde som Lig, men først efterat dette var pyntet; de havde saaledes kun seet lidt af Halsen, men havde dog her bemærket en rødlig Stribe, ligesom de ogsaa havde havde bemærket, at Liget var blaat i Ansigtet, og fornemmelig paa Hænderne. Forøvrigt har man ingen Oplysning om, hvem der har pyntet Liget. Dødsfaldet synes ikke at have vakt nogen videre Opsigt og har rimeligvis været betragtet som en Følge af den Afdødes Drikfældighed. Lorentze Vaagen er nu sat under Justitiens Tiltale.' Han var med andre ord fremdeles levende under saken, men må nødvendigvis ha gått bort ikke lenge etterpå?

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Rune Andre Nygård

Hei.Lorentse Tommasdatter ble døpt 17.p.Trin. 1781(Se midt på høyre side)[url="http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=16171&idx_id=16171&uid=ny&idx_side=-12>Lenke.Konfirmert 1799(se nr. 28 venstre side)Lenke Hun ble 27/11 1803 gift med Ingebrigt Mikelsen Vaagen f. ca. 1772LenkeHøsten 1828 flytter Lorentse og Ingebrigt til Trondheim(se nederst på høyre side nr.19 og nr.20)

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Arnfrid Mæland

Flott,i(6) der Torgrim siterer Adresseavisen fra 21. nov 1861, står det at Mad Heggelunds mann var flyttet til Nordland. I dødsannonsen i (5) ser det dessuten ut for at Gunhild og Henrik hadde noen barn sammen. ER det noen som har oversikt over hvem disse var, hvor de befant seg i 1827, da Gunhild døde?A

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Arnfrid Mæland

Henrik og Gunhilds vielse 11 NOV 1810 Vor Frue Kirke, Trondheim, Sor Trondelag, Norway

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Christian Arentz

13: Jeg tipper løytnanten var den s.s. senere kaptein Baltzer Meisner Kjerboe Rasmussen Hegelund (ca. 1721 - 1765) g. 27 Jan 1750 i Trondheim DK m. Anne Røst Selgensdatter Dahl (1735-1815 Skogn). Baltzer var sønn av Kaptein 3. Trondhjemske regiment Rasmus Hegelund d. 15. juli 1725 i Lilleuglen, Klæbu og Annichen Olsdatter Kjerboe d. før 1724.

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Michael Moum

Fra skifter:• 10. 1772 7-6 Karen Halvorsdatter Strøm og forhen afdøde Mand Mahler Jens Rasmussen Sandberg (umyndige arvinger 2de af Salig Capitain Heggelunds Børn: sønnen Jens Sandberg 13, datteren Jomfrue Karen Strøm Heggelund 12) (formynder Kiøbmænd Mathias Niese (!) og Petter Thomsen)• 1724 27-11. Annichen Olsdatter, Capitain [[Rasmus]] Heggelunds Frue, skifte holdt på gården Lilleuglen i Klæboe Præstegield• 1725 1-8. Rasmus Hegelund, Capitain ved velbemeldte Hr Oberste von Myhlenphorts Regemente, død 15-7-1725, skifte holdt på gården Lilleuglen i Klæboe Præstegield

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Arnfrid Mæland

Hei også til Christian og Michael,er der noen link tilbake til 'våre' Hegelunder her?Ellers så ville jeg være svært takknmelig om noen kan klare å finne ut hva som skjedde med Henrik Rasmussen Hegelund f ca 1788 og hennes tre barn.Mvh Arnfrid

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Arnfrid Mæland

Her er vel Carl Christian Theodor, nå Charel, i Lødingen i 1865 Lenke

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Arnfrid Mæland

og her i 1875 LenkeLurer på hvor hans far, Henrik, ble av, og når han døde og av hva?Hvilken 'avskyelig syge' var det Henrik hadde smittet Gunhild med?

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Arnfrid Mæland

Sjekket i Ovenstad;Rasmus Andreas, om han var Henriks far, døde 26.5.1792. Det står at han var f ca 1755, men det kan vel da like godt være han som ble f 1757. Det er ikke vesentlig. Hans far: Baltzer Meitzner Hegelund. Hans far igjen: Rasmus Hegelund, trolig f i Viborg.

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Arnfrid Mæland

Carl Christian Theodor Heggelunds vielse i Ldøingen i 1852 med Johanne Margrete Sparbo Krog. Hun er dtr til Jens Krog Offersø, så da er jeg tilbake til Krogene på Offersøy. Men kan Johanne Margrete være datter av kjøpmann Jens Eilertsen Krog og Gjertrud Christensdatter Lind på Offersøy. Det må vel i så fall være i et tidligere ekteskap. Hun er 24 år i 1852. En av forloverne heter Martin Heggelund, kanskje en bror... Permanent sidelenke: [url="http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=2628&idx_id=2628&uid=ny&idx_side=-302>Lenke Permanent bildelenke:

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Arnfrid Mæland

Martin, forloveren, i Hadesel i 1865, f ca 1828, så da kan det bety at far Henrik ble gjengift etter Gunhilds voldomme død i 1827 Lenke

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Gjest Arnfrid Mæland

20.11.1828 gifter enkemann Henrik Heggelund, 42 år, seg i Hadsel med den 20 år yngre Anne Birgitte Samnes (hvor nå det kan være. får lete på kartet).

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider

  • Hvem er aktive   0 medlemmer

    Ingen innloggede medlemmer aktive

×

Viktig Informasjon

Arkivverket bruker cookies (informasjonskapsler) på sine nettsider for å levere en bedre tjeneste. De brukes til bl.a. skjemaoppdateringer og innlogging. Bruk siden som normalt, eller lukk informasjonsboksen for å akseptere bruk av cookies.