[#72070] Løytnant Bøje (Bøye) Qvist g m Inger Marie Paus

[Gjest Gunn Huglen]

Ta en titt på dette tvillingparet, Inger Margrete Povel Pausdatter og søster Anne Kristine Povel Pausdatter som dør her i Lårdal 1732 1 år og 5 mnd gamle? LenkeHvem er egentlig disse barna døtre til?? Kan det være et mor dør under deres fødsel?Mvh. Gunn

[Gjest Gunn Huglen]

Legger inn dette også fra dødsfall i Lårdal: LenkeMvh. Gunn

[Gjest Gunn Huglen]

Lurer på om dette er siste spor i Lårdal etter Inger Marie Paus, kalles Madame Qvists i kommunikantlisten? LenkeTror ikke jeg finner flere opplysninger om henne i de digitale kilder fra områddet.Mvh. Gunn

[Gjest Gunn Huglen]

På denne kommunikantliste finner jeg også Hans Qvist flere år på rad: LenkeMvh. Gunn

[Gjest Jan Erling Haugland]

Gunn ! Jeg ville tro at du har rett i ditt innlegg 103, dette er nok Inger Marie. Hans Qvist er en av sønnene til Bøye og Inger Marie ! Mvh Jan Erling

[Gjest Gunn Huglen]

Stor barnedødlighet i Lårdal på den tiden.Tragiske historier: Lenke

[Gjest Jan Erling Haugland]

Ja, det må en si ! Det er intr dette med navnene til barna til Bøye, 1 sønn Cornelius (Klart oppkalt etter svigerfar) Hans og Fredrik er de 2 neste. Kan det være at en av de også er oppkalt ? Hans fant vi jo igjen hos Boyesen, el kan det være en Fredrik, blant forfedrene ? Datteren het Anne Cathrine. Inger Marie har en søster som heter Anne Christine. Mvh Jan Erling

[Gjest Gunn Huglen]

Tar med denne kommunikantlisten med Fredrik Paus også: LenkeMvh. Gunn

[Gjest Jan Erling Haugland]

Ja, der vet vi ihverfall at også Fredrik levde opp. Spm er, hva med de 2 andre barna ? Mvh Jan Erling

[Gjest Benedicte Hauge Kulø]

HeiTil innlegg nr. 101, så er tvillingene døtre av Poul Corneliussen Paus og Marthe Christophersdatter Blom. Det samme er de andre to barna, Christopher og Cathrine Medea Maj. Moren levde til 1755.Mvh Benedicte

[Gjest Gunn Huglen]

Takk for denne avklaring, Benedicte.Det er merkelig at vi ikke finner Bøye Qvists hustrue Inger M, datter av Cornelius Paulsen Paus, dødsfall i kilder.I Bygdesoga for Kviteseid er nevnt at hun døde før 1723, men ikke nærmere angitt.Under digitale registreringer for Lårdal finner jeg henne ikke .Hvor Bøye Qvist dør er vel heller ikke funnet?Vrient dette.Mvh. Gunn

[Gjest Jan Erling Haugland]

Jeg lurer på om noe av disse vansklighetene med Bøye, kan ligge i det faktum som leses i Ovenstad mil biografi, nemlig at han sto på vartepenger til 14.11. 1722 og ''er deserteret for Mandrab'' på Tømmermerker fra Skien Hans Reenholdt. Kan Bøye ha dratt utenlands ? Mvh Jan Erling

[Gjest Gunn Huglen]

Ja, de samme tanker om at han kan ha flyktet fra straff, slår meg. Kan det også være at hustuen ikke døde tidlig og har dratt med ektemannen?Mange ubesvarte spørsmål , men hvem greier å løse denne gamle saken? Har noen forslag til flere kilder som kan letes i :-) Mvh. Gunn

[Gjest Jan Erling Haugland]

Er usikker på hvor han el de event kan ha reist? Nærliggende å tro at det i tilfelle er i Norden ? I innlegg 103 er det jo vist til en Mdm Qvist, men det kan jo være en kone av en av sønnenene, hun er jo i Lårdal i 1723. Mvh Jan Erling

[Gjest Gunn Huglen]

Jeg vet ikke hvordan man skulle lete i Danmark/ Sverige etter spor, dessverre.Vet ikke om disse mantallene fra Norge 1722 kan være til hjelp? LenkeMvh. Gunn

[Gjest Christian Arentz]

Innlegg 38: Dåpen i Lårdal 7. Søndag p. Trinit 1721 i var nok Ditlef Hermansen Mørchs m. faddere Cornelius Paus sorenskriver, Boye Qvist Lieutenant, Christopher Bloem lensmand, Frue Inger Sl. Capit: Grubbes, og Mademoiselle Marthe Bloem [url="http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-kb20061214310104.jpg>LenkeHer vil jeg anta fru Inger er hans mormor, Inger Iversdatter Hesselberg (døpt 26 juni 1664 i Skien, ref. KB) som var g.m. Kaptein/sjef Vesterlenske nasj. inf. reg.s Ø. Telemarkske komp. 1683, løytnant 1681 s.st., løytn. Råbyggelagets komp. 1680 Detlev Grubbe f. i Holstein, død 24. juni 1704 (ref. Ovenstad:

[Gjest Gunn Huglen]

Tenkte også at Danmark kunne være et bra sted å lete etter Bøje Qvist. Finner en rekke Qvist-navn i Danmark ved søk i mormonerdatabasen. Her er en Nils Qvist d.Jeg legger en lenke her som et eksempel:LenkeDet finnes flere tidligere Qvist -navn nevnt enn denne Nils. Her er også flere navnlikheter fra funn i Norge.Håper noen har tilgang til mulige kilder i Danmark fra tiden 1723 og fremover?Mvh. Gunn

[Gjest Gunn Huglen]

Det er vel også en mulighet for at Bøye Qvist kan ha søkt opphold hos Paus-.slekt i Danmark? Her er mange muligheter .LenkeMvh. Gunn

[Gjest Christian Arentz]

118: Ja, bl.a. hadde jo Bøje Qvists hustru Inger Margrethe Corneliusdatter Paus en fetter Peder Hansen Paus (1691 Kviteseid - 1759 s.st.) som ble gift 2) e. 1736 m. hennes yngre søster Hedvig Coldevin (hvor kommer Coldevin fra, mon tro?) Corneliusdatter Paus (f. 1711).Deres fetter var g. 1) m. Chatrine Madea Maj Hermandsdatter Arntzen f. i ?sted, Danmark. Kanskje han treff henne hos Paus-slektninger i Danmark, og at Bøje og Inger Margrethe havnet der?

[Gjest Jan Erling Haugland]

Tuxen har ganske mye på sin hjemside om Coldevin, her siteres: ''Omkring år 1600, måske lidt før, indvandrer Cort Jørgensen Coldevei til Norge, og i de næste århundreder sætter hans efterslægt et stærkt præg på lokalhistorien flere steder i Norge, først i Tønsberg, siden med tyngdepunkter i Midt- og Nordnorge. Slægtens oprindelse Der findes stort set ingen pålidelige oplysninger om Cort Coldeveis indvandring, endsige hans oprindelse. Den manglende viden har selvfølgelig givet grobund for adskillige spændende myter. Navnet er jo ikke specielt norsk- eller danskklingende. Faktisk har den senere faste stavemåde Coldevin givet anledning til en hypotese om, at familien skulle være af fransk oprindelse ('Col de Vin'), hvilket næppe er troligt. En anden hypotese, som jeg heller ikke har set belæg for, siger at slægten skulle stamme fra Nederlandene. En tredie og ganske vidtløftig hypotese blev i sin tid fremsat af justitsråd Christopher Blix Hammer (1720-1804) og gengivet i Lassens samlinger. Den går ud på, at slægten skal være af russisk adel og indvandret gennem Danmark. Våbnet er skam også beskrevet og skal have været en due med et grønt blad i næbbet, stående imellem to hvide udstrakte vinger på hjelmen, samt en hjort ved et grønt træ i rødt felt på skjoldet[1]. Et lidt mere jordnært notat - vistnok forfattet af historikeren Axel Coldevin - siger, at slægten indvandrede fra Danmark i slutningen af 1500-tallet, men vel egentlig stammede fra Nordtyskland. Uden at der endnu kan påvises nogen forbindelse til Tyskland, er dette ganske sandsynligt. Der er f.eks. flere slægter Coldewey/Koldewey i områder i Oldenburg og Pommern, og navnet Coldeweg optræder i Slesvig-Holsten. I Bremen var der på den tid flere såkaldte 'Bergensfahrer' af navnet Coldewey. Desuden handlede Cort Coldevei blandt andet på Rostock, så der er indikationer af, at slægten er af nordtysk oprindelse, men ingen beviser. I den første lange periode staves slægtsnavnet på et utal af måder, herunder Coldevin, Coldevei, Coldevey, Coldevej, Colvin og Coldewers samt muligvis Coldeweg, Condevin og Condervin. De sidste to stavemåder knytter sig til en Claus Condevin, borger i København, som imellem 1614 og 1617 flere gange får pas til at sejle under Island og til hvalfiskeri under Grønland og langs Nordnorges kyst [NRR IV]. Det vides ikke, om Claus Condevin hører til slægten Coldevin.''Er ikke godt å si hva som er opprinnelses land her. Mvh Jan Erling

[Gjest Berit Frank Pagh]

Til 119:Den mest sandsynlige fællesnævner for Peder Hansen Paus og Cathrine Medea må nok være deres præste-fædre.Jeg går ud fra, at Cathrine Medea var datter af præst i Ølsted sogn(1676) Herman Arentsen og Gunil Sørensdr. May.Jeg har lidt svært ved at se de mange muligheder, når det gælder Paus i Danmark på den tid.Og - hvis Bøye Qvist havde brug for at forsvinde, ville det da være så smart at tage til Danmark, når man tager rigsfællesskabet i betragtning ?Jeg ville nok have rejst lamgt nordpå. : )

[Gjest Christian Arentz]

Innlegg 95: Vedr. lenker som ikke virker fordi de er blitt ufullstendige etter at innlegg blir lagt på plass:Kopier lenken helt frem t.o.m. 'mellomrom1722.htm',http://www.gamlegjerpen.no/Kirkeb/Vielser/Sauherad 1722.htmog lim dette i sin helhet inn i URL-feltet (adressefeltet helt øverst) i samme - eller gjerne et nytt - vindu.Dermed blir mellomrommet automatisk endret til prosent20 når man taster inn ENTER, og man kommer rett inn på riktig web-side.