Gå til innhold
Arkivverket

[#75779] Engel Hansen Gjøen 1732-1818, etterslekt


Gjest Kjellaug R. Petit
 Del

Recommended Posts

Gjest Kjellaug R. Petit

Dette er en fortsettelse av denne debatten som er blitt vel lang (Arnfrids slektsbok): [url="http://da2.uib.no/cgi-win/WebDebatt.exe?slag=listinnlegg&debatt=brukar&temanr=73866&sok=&nr=2&antinnlegg=485&startnr=&antall=&spraak=#anker>LenkeDet gjelder Engel Hansen Gjøen og hans etterslekt i to ekteskap: 1.2.4.2.12. Engel Hansen Gjøn & Christi Hansdatter Gjøn og 1.2.4.2.12. Engel Hansen Gjøn & Guro ArnesdatterEngel var født 1732: Lenkeog døde i 1818: Lenke Jeg vil da først sette opp det vi har funnet så langt i hans første ekteskap med Kristi Hansdtr d.y. GjøenKristi 1723-1766: Dåp: LenkeDød: Lenke Her er de barna vi har funnet så langt i dette ekteskapet:1.Marta Kiestine f og d 1758 (død samme lenke): Permanent sidelenke: Lenke 2. Herborg 1760 - død etter 1777: Permanent sidelenke: Lenke3. Hans d.e. 1761 - død etter 1777: Permanent sidelenke: Lenke4. Hans d.y. 1764 - død etter 1777: Permanent sidelenke: Lenke5. Engel f ? - død etter 1777Som dere ser mangler vi en del her før vi tar fatt på Engels andre ekteskap.I skiftet etter Kristis far i 1777, ser vi alle disse barna nevnt: Permanent sidelenke: http://www.arkivverket.no/URN:sk_read/24033/273Permanent bildelenke: LenkeDet fortsetter her:

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Kjellaug R. Petit

Finner verken Hans Engelsen eller Kari Rasmusdtr i ft 1801 for Sund.Men i 1793 (helt oppe til høgre) døper de en datter Christiane: Kildeinformasjon: Hordaland fylke, Sund, Ministerialbok nr. A 6 (1787-1798), Fødte og døpte 1793, side 50-51. Permanent sidelenke: [url="http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=11689&idx_id=11689&uid=ny&idx_side=-27>Lenke Permanent bildelenke:

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Oddvar Søreide

I følge bygdebok for Fjell band II side 308, så døde Kari Rasmusdatter Møvik f.1764 i barsel i 1793, da dattera Kristi vart født. Hans er forsvunnen, så en veit ikke hvor det vart av han.Her er dattera Chresti Hansdatter i 1801, det er bror til Kari som er fosterfar. Lenke

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Kjellaug R. Petit

5) Hjertelig takk for det, Oddvar. Så får vi se om vi kan finne ut hvor det ble av Hans.3) Jo, dette skal du og ha takk for. Skal ta det fram når vi kommer til Engel Hanssons 2. ekteskap.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Kjellaug R. Petit

Det er skifte etter Kari Rasmusdtr. Det gir vel ingen opplysninger hvor det ble av mannen, men man vet jo aldri så jeg legger inn forespørsel da disse ikke er skannet enda. Lenke

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Kjellaug R. Petit

Huff! Jeg hadde glemt ut at det gikk an å finne dem allikevel! Men det gjorde oss jo ikke klokere på hvor det ble av han Hans Engelsen Skålevik.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Arnfrid Mæland

Ut av skiftet kunne vi se at Hans ikke var helt god, så her kommer det litt om han:'Extra Ret [1798]Aar 1798 den 22de Junii, blev Extra Ret sadt i Sorenskriverens Huus i Bergen, i Overværelse af de 2de Vitterligheds Vidner Lars Pedersen Angeltvedt og Gunder Olsen, for i Følge Fogden Unmacks Andragende til Stiftet af 18de hujus, der igien den 19de var com/m/uniceret Sorenskriveren til et Forhørs Afholdelse, paa Grund af Bonden Engel Hansen Skaalevigs af Sartors Skibrede, hans Klage over sin Søn Hans Engelsens begaaede voldelige Overfald, m: v: Fogdens Andragende med Stiftets Ordre følger Forhøret vedheftet. Lensmanden Peder Knudsen Tøsøen møtte og tilkiendegav: at have efter skriftl: Ordre fra Sorenskriveren til i Dag indkaldet saavel de Paagieldende, som de udi bemelte Fogden Unmacks Andragende opgivne Vidner, af hvilke sidste dog ikke mødte formedelst Svagheds Forfald Tieneste Pigen Berte Johanne Willemsdatter og Enken Marte Olsdatter Skaalevig, men derimod mødte og fremstod Klageren Engel Hansen Skaalevig, som sagde sig at være 70 Aar gam/m/el, og ellers forklarede: at hans Søn Hans Engelsen, som siden han for 5 Aar siden blev Enkemand opholder sig hos Deponenten og de sidste 2de Aar har været til Huuse hos ham imod hans Villie, og i den Tiid været som Løsgienger, da alt hvad han enten fisker eller arbeider, ikke for det mindste kommer Deponenten til Nytte. Sidstleden Søndag, gik Klageren i Følge med denne sin Søn Hans Engelsen samlet til Fields Kirke, hvor de fra deres Hiem havde ½ Miil, da Kirke Tienesten var forbie, og Klageren havde haft noget at tale med Presten, hendte det sig at han med en anden Bonde drak for 4 s: Brændevin, hvorover han fornam, at Sønnen Hans Engelsen blev fortrydelig men hvoraf Klageren ikke kunde formaae at give ham noget, siden hans deel deraf var saare ringe; men da de derefter begav sig paa Vejen Hiem fornam Klageren at der imellem hans Kone, som er Stif Moder til Hans Engelsen, og ham \et pr Dage/ i Forvejen havde været Ueenighed angaaende noget Halm, hvorom Sønnen da paa Vejen begyndte at urgere tilligemed for han ikke havde bekom/m/et noget af det omforklarede Brændeviin, og sagde til sin Fader, at han nu skulle {han} faae Betaling for begge Deele, hvorpaa, endskiønt han selv ogsaa havde Stok i Haanden, tog han Klagerens Stok, og med denne slog ham ynkelig og alle Vegne, hvoraf der endnu i Ansigtet findes Mærker, saavel et langt Saar over Panden, som han under begge Øyne findes Saar og blodig, og siger at hans Skuldre er af samme Beskaffenhed, og hvorover Klageren siger at hans Stok gandske blev sønderslagen. Da dette var passeret, gik Sønnen Hans Engelsen Hiem og lod Klageren ligge tilbage, som neppe i saadan Forfatning kunde naae nærmeste Herberge \Ulveset/ ¼ Fierding fra dette Stæd, {Ulveset,} hvor han forblev om Natten, og saae der nogle Qvindfolk ved Navn Berte Knudsdatter og Kari Olsdatter og Kari Nilsdatter, hvilke saae den ynkelige Forfatning hvori han ankom. Om Morgenen derefter fik han 2de Mand fra dette Stæd Ulveset at følge sig med Baad Hiem, hvorfra han atter samme Dag til Baads tog her til Byen for at giøre mundtlig Anklagelse til Fogden. Videre igientog Klageren, at hans Søn adskillige Gange tilforn baade har slaget ham og sin Stif Moder Guri Arnesdatter, hvorom han fornem/m/er Vidnerne kan afgive Forklaring; men forlanger ingen videre Straf over ham, end aleene at kunde blive skilt ved ham, saaledes at denne hans ugudelige Søn maatte blive sadt Skranker for ikke længere at opholde sig hos ham, da han er saa gammel, føer og stærk at han gandske vel kan ernære sig, uden Hielp af ham. Derpaa fremstod den anklagede Søn Hans Engelsen 39 Aar gam/m/el, har været 5 Aar Enkemand, og de sidste 4 Aar i Faderens Huus efter Foreening om at forrette hvad som til Jordebrugets Drift kunde være nødvendig, og ellers selv at beholde hvad han uden om kunde Fortiene til Klæder og videre, og siger at hans Fader ikke i den seenere Tiid har forlangt han skulle tage fra ham. Han tilstaar, at have efter Dom for 8 á 9 Aar siden været straffet for Slagsmaal med Bøder 24 rd, men ligesaa meget blev og de tilkiendt der havde anklaget ham. Deponenten nægter ikke at have i Følge med sin Fader sidstl: Søndag gaaet til Fields Kirke, men da Tienesten var forbie opholdt hans Fader sig, {der} noget længere end de fleste Kirke Folk og anvendte Tiiden med at drikke Brændeviin, hvoraf han fik saa meget, at han var gandske beskienket, og lenge uformuende til at kunde gaae Hiem, endelig da han kom saavidt fulgte han sin Fader paa Hiem Vejen, men under Vejs blev han saa betagen, at han {ikke} faldt om først over et Steengierde hvoraf han ikke fornam han fik nogen Skade, men seenere ned over en brat Klev hvor han først stødte an med Skulderen og siden med Ansigtet, hvoraf Deponenten siger han har faaet den tilsyne værende Skade. Deponenten tørrede derpaa med Mose Blodet af ham, og var hans Fader dette uagtet fortrydelig paa ham, fordi han ikke bedre paapassede ham, til han saaledes skulle falde. Derpaa passerede de atter et godt Stykke Vej, hvorpaa hans Fader satte sig ned paa Marken, for at faae op et Brok som han er plaget af, men som dette varede meget længe, og hans Fader var paa Veje at falde i Søvn, var det han vækkede ham for at nytte Tiiden til desto snarere at komme Hiem, men hvorover hans Fader blev saa vred at han bandede ham, tog op sin Kniv og skar ham i den Høyre Haand et Saar som han foreviiste, af længde en Tomme, der var forbundet med et Tørklæde, og nok ved sam/m/e Lejlighed en Ridse {med} \paa/ den anden Haand; Da hans Fader merkede dette, og siden dette Saar blødede meget stærkt, gik han sin Vej eene til Ulveset hvor han forblev om Natten; Deponenten blev derimod lenge tilbage for at forbinde sit Saar, saa han kom ikke Hiem før længe efter Solen var nede, og Faderen først Morgenen efter, hvor han strax derpaa tog Søe Vejen {med Stokken} til Bergen, og benægter haardeligen at have paa denne Vey, som anklaget slaget sin Fader. Paa nøyere Tilspørgende angaaende hans Opførsel imod sine Forældre, saa benægter han ligeledes Klagen, aldrig eller nogen Tiid at have i Ord mindre i Gierning begiægnet dem ilde. Derimod forklarer han at hans Fader {derimod} for {circa} et Aar siden Kyndelsmisse Aften, har skaaret med Kniv saavel ham, som hans Moder i Klæderne. Derpaa fremstod af de indkaldte Vidner: 1: Bonden Ole Rasmussen Skaalevig 46 Aar gl:,Naboe til Klagerne, hvilken forklarede: at skiønt han sidstl: Søndag ogsaa var ved Fields Kirke, saae han {der hverken} \vel/ Faderen Engel Hansen {eller} \og/ Sønnen i Kirken men ikke at nogen af dem efter Tienesten var beskiænket, og som Vidnet strax gik Hiem er han ikke det allermindste bekiendt om hvad der paa Vejen imellem dem passerede. Som Naboe til Klageren har han nok merket adskillige Gange Ueenighed imellem Faderen og Sønnen ja har ogsaa engang for 5 Aar siden, 3die Dag Juul om Aftenen ved den Lejlighed at han hørte Allarm og at Faderen skreg {paa} Vold, seet at Faderen og Sønnen, som Vidnet udtrykker sig kramsede sammen, og at Sønnen slog Faderen i Gulvet, hvorefter intet videre passerede, ej heller blev da imellem dem talt, noget hvoraf Vidnet kan uddrage hvoraf denne Ueenighed har reist sig. Engang seenere for et Aar siden, er Vidnet ogsaa kom/m/en tilstæde i Klagerens Huus og fornum/m/et Ueenighed imellem dem, og da seet at Sønnen var skaaret i den eene Haand saa det blødede, og ligeledes paa Klæderne der var skaaret igiennem Trøyen paa den eene Skulder; men af hvem dette er begaaet har Vidnet ikke seet, men synede Sønnen Vidnet en blodig Kniv som laae paa Bordet, med sigende at denne \Kniv/ {Tiid} tilhørte hans Fader; Samme Gang mærkede han og at Faderen havde en {á} \eller/ 2 blaae Kuler i Hovedet som blev sagt at være faaet ved sam/m/e Lejlighed; Ligesom han og saae eller fornam at Faderen den Tiid var beskiænket og Syg, saa han holdt Sengen et pr: Dage derefter, men om dette var af de foregivne Slag, som Vidnet ikke saae, derom kan han ikke afgive nogen Forklaring. Videre sagde Vidnet ikke at vide i denne Sag, men udlod sig med at have været bange for at tage til Byen i denne Sag at afgive sin sandfærdige Forklaring. Endelig fremstod som 2det Vidne Amund Thoresen Skaalevig ligeledes Naboe til Klageren, hvilken forklarede: at som han ikke sidstleden Søndag var til Fields Kirke, er han da aldeeles ubekiendt om hvad der paa Hiem Vejen fra Kirken imellem Parterne er passeret; men angaaende det øvrige som 1ste Vidne har forklaret, saa er han med dette gandske Overensstem/m/ende, aleene han ikke var tilstæde og saae Gierningen foregik 3die Dag Juul for 5 Aar siden, men strax efter det passerede, var det han kom ind, men formedelst den lange Tiid siden kan nu ikke erindre sig enten hvorom der blev talt eller selv uddrage hvoraf Klagernes Ueenighed har reist sig. Klageren Engel Hansen benægtede i et og alt sin Søns afgivne Forklaring. Sønnen Hans Engelsen tilkiendegav derpaa at hans Fader er, særdeles naar han har noget i Hovedet, saa svag, at han ikke kan styre sig selv, siden han end og begegner sin Kone paa sam/m/e Maade som Deponenten; men for at føye ham udi sit Forlangende om at skilles fra ham, og at intet i Tiiden fra hans Side skal formodes at være Aarsage, naar videre Ueenigheder kunde opstaae, var han villig fra i Dag af, ej meere at komme i Faderens Huus, og for at undgaae al Tvist, vil han formaae Lensmanden \eller et Par andre Mænd/ at være sig Følgagtig den Dag han afhænter sit Tøy og Klæder. Faderen Engel Hansen igientog med grædende Taare, ikke at forlange nogen Straf over denne sin Søn, men var gandske fornøyet \med/, og som det eeneste udbad sig, strax og for Eftertiiden at blive skilt ved ham, saaledes at han bliver paalagt ej mer at indfinde sig i hans Huus. Da ingen \flere mødte, eller/ havde meere at erindre, blev Forhøret sluttet.'

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Kjellaug R. Petit

Du snakker meg om! Den rene romanen! Ja, dette var vel eldste sønnen Hans da, skal vi gå etter noenlunde alder.Interessant med slike tillegg selv om det jo er fælt og!Må visst begynne å lese tingbøkene jeg og!

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Arnfrid Mæland

Jeg kan finne en del av sakene også, men jeg lurer på om jeg skal be Astrid el Yngve om det er mulig å finne ut hvor han ble sendt, - eller om vi skal vente til alle tingbøkene er transkribert. Hva tror du? Jeg er jo redd for at han bare stakk av....

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Arnfrid Mæland

1789:'Fogden imod Hans Schaalevig og Ole Ulvesetter for Slagsmaal.Hr: Foged Unmack loed ved Fuldmegtig Kramer fremlægge skriftlig Stevnemaal af 29de Augusti d: A:, imod Hans Engelsen Schaalevig og Ole Olsen Ulvesetter, for Slagsmaal, med Tilkjendegivende, at, foruden de i Stævningen benævnte Vidner, er ind kaldet Michel Iversen Fielde til eedelig Forklarings Aflæg. Paagjældende Ole Olsen Ulvesetter saavelsom de fleeste Vidner mødte og vedtoeg Varsel, men ikke Paagjældende Hans Engelsen Schaalevig ej heller Vidnet Engel Hansen Schaalevig og Anders Larsen Aase og Stævningens Forkyndelse for disse blev eedelig afhjemlet af de brugte Kaldsmænd, efter deres Paategning. Actor loed fremlægge et præliminair Forhør, holdet den 22de Junii d: A:, hvorefter han begjerede Vidnerne afhørte, som her indtages. Derpaa fremkom som 1ste Vidne Anders Olsen Ulvesetter, der aflagde Eed og {vandt} nest et vedblive sin Forklaring i bemelte Forhør, der blev ham forelæst, forklarede at, førinden Hans Schaalevig udtalte de omforklarede Ord, havde Vidnet seet ham og Ole Olsen Ulvesetter at drages sammen og holde hinanden øverst i Kuften, hvorpaa de begge faldt omkuld paa Gulvet, uden at Vidnet blev vaer hvilken af dem kom ovenpaa. Efterat {Sag:} de omvundne Ord ude paa Marken vare udtalte, gik Vidnet forudt ned efter Søvejen og i det han saae sig tilbage, blev Vidnet vaar at Ole Ulvesetter var blodig og saaret og at Hans Schaalevig laae der ved Siden med en Kniv ved sin Siide og dette \sidste/ tildroeg sig den 18de Junii d: A: paa Ulvesetter. Paagjældende Hans Schaalevig, som nu var kom/m/et tilstæde, begjerede Vidnet tilspurgt om ikke Ole Ulvesetter først angreb Comparenten inde i Stuen og toeg ham fat 3 Gange. 2. Om der ikke var 2 Mand der angreb Comparenten ude paa Gaarden paa Fielde strax uden for Huusene og 3. Om ikke alle de øvrige tilstædeværende vare om Comparenten og antastede ham siden paa Vejen paa Gaarden Ulvesetters Grund. Vidnet svarede til alle 3 Kontra spørsmaale nej, det saae Vidnet ikke. 2det Vidne Nils Erichsen Schouge, der aflagde Eed og, nest at vedblive sin Forklaring i det oplæste Forhør forklarede at den 18de Junii nestl: begyndte Slagsmaalet imellem begge de indstævnte først paa Gaarden Fielde inde i Christoffer Fieldes Stue, hvor de begge droges 3de Gange i Vidnets Paasyn, første Gang tog Hans Schaalevig først fat [paa]? Ole Ulvesetter kastede den sidste til Gulvet og blev liggende oven paa, men den anden \Gang/ antastede Ole Ulvesetter Hans Schaalevig slog ham til Jorden og blev liggende oven paa. Siden tog Hans Schaalevig 3de Gang fat paa Ole Ulvesetter, og da den/n/e sidste holdt sig fast ved Hellen i Skorsteenen, rev Hans ham der fra med saadan Magt at Hellen tilligemed Ole blev revet løs der fra. Uden for Stuen paa Fielde blev udtalt i Vidnets Paahør af Hans Schaalevig den i Forhøret omvundne Trussel at oprispe de nærværende med en Kniv, men Vidnet saae ej at Knivstinget passerede, der {skal være} skeede paa Ulvesetter, dog saae Vidnet Hans Schaalevig der ligge med Kniven ved Siden i Nærheden af Ole Ulvesetter, som da var blodig og saaret. Efter Hans Schaalevigs Forlangende blev Vidnet tilspurgt om han ikke saae at Ole Ulvesetter tog fat paa Comparenten uden for Stuedøren paa Fielde? Vidnet svarede dertil nej, det saae han ikke. 3die Vidne Johan/n/es Rasmusen Møevig, der aflagde Eed, vedblev sin Forklaring i det oplæste Forhør og vandt ej at have været tilstæde i Christoffer Fieldes Stue, hvor det første Klam/m/eri tildroeg sig imellem de indstævte, men ude paa Marken paa Ulvesetter saae Vidnet at Hans Schaalevig med blot Kniv i Haanden løb efter og til Ole Ulvesetter, saavelsom at den/n/e sidste derefter var saaret og blodig. 4de Vidne Jacob Rasmusen Møevig aflagde Eed, vedblev sin Forklaring i det oplæste Forhør og vandt eensstem/m/ig med 2det Vidne i Henseende til Slagsmaalet inde i Christoffer Fieldes Stue og eensstem/m/ig med 3die Vidne i Henseende Knivstinget ude paa Marken paa Ulvesetter. Efter Hans Schaalevigs Forlangende blev Vidnet tilspurgt om det ej saae at Ole Ulvesetter angreb og toeg fat paa Comparenten uden for Dørren paa Fielde 2. om han ikke hørte at en anden raabte de andre tilstædeværende paa Ulvesetter til at tage fat paa Comparenten? Vidnet svarede til begge nej det hørte han ikke eller saae. 5te Vidne Ole Rasmusen Schaalevig aflagde Eed og under Vedblivelse af sin Forklaring i Forhøret, der er oplæst, forklarede eensstemmig med 3die Vidne om Knivstinget 6te Vidne Christoffer Pedersen Fielde aflagde Eed og vedblev sin Forklaring i det oplæste Forhør. Paa Forlangende af Hans Schaalevig blev Vidnet tilspurgt 1. Om han ikke fornam at Ole Ulvesetter først begyndte Klam/m/eriet inde i Vidnets Stue 2. Om ikke Vidnet saae at Ole Ulvesetter tilligemed en anden, uden for Vidnets Huus, toeg fat paa Comparenten? Vidnet svarede til begge Spørsmaale nej, det saae eller fornam han ej. 8de Vidne Michel Iversen Søre Fielde, der aflagde Eed {aflagde Eed} og vandt at han ej var tilstæde ind i Christoffer Fieldes Stue den omhandlede Tiid, men kom gaaende forbi og hørte Tum/m/el af Klam/m/eri derinde, Vidnet blev staaende uden for Huuset og saae at, efterat de, som havde været derinde, gik ud derfra, toeg Hans Schaalevig fat paa Ole Ulvesetter i Armen eller det Øverste af Kuften og drejede ham om, og efterat Hans havde tillige haft Klam/m/er med en anden, sagde Hans Schaalevig, havde jeg en Kniv skulde jeg rispe dem op. Actor frafaldt Engel Hansen Schaalevig, som den indstævntes Fader, men derimod begjerede Vidnet Anders Larsen Aase forelagt under Falsmaal at møde til neste Som/m/erting.'

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Arnfrid Mæland

Dersom det er år Kristiane som ble gm Christopher Fjell så har ikke barnene deres arvet farens personlighet, ser det ut for ut fra konfirmasjonsprotokollen.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Arnfrid Mæland

Christiane og Christophers barn:Guri er den 1. jeg finner døpt 13 febr 1814 Permanent sidelenke: [url="http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=322&idx_id=322&uid=ny&idx_side=-87>Lenke Permanent bildelenke: LenkeKari døpt 9 feb 1816 Permanent sidelenke: Lenke Permanent bildelenke: LenkeGjertrud døp 14 juni 1817 Permanent sidelenke: Lenke Permanent bildelenke: LenkePeder døpt 2 mai 1819 Permanent sidelenke: Lenke Permanent bildelenke: LenkeMarte døpt 3 okt 1820 Permanent sidelenke: Lenke Permanent bildelenke:

Lenke til kommentar
Del på andre sider

 Del

  • Hvem er aktive   0 medlemmer

    • Ingen innloggede medlemmer aktive
×
×
  • Opprett ny...

Viktig Informasjon

Arkivverket bruker cookies (informasjonskapsler) på sine nettsider for å levere en bedre tjeneste. De brukes til bl.a. skjemaoppdateringer og innlogging. Bruk siden som normalt, eller lukk informasjonsboksen for å akseptere bruk av cookies.