Gå til innhold
Arkivverket

[#79977] Paus slekten i Skien


Gjest Dagfinn Heyerdahl Paust
 Del

Recommended Posts

Gjest Dagfinn Heyerdahl Paust

Henrik Ibsens stebestefar het Ole Paus. Paus var en viktig familie i Skien og på Gjerpen rundt slutten av 1700 og frem mot slutten av 1800 tallet. Er det noen som har oversikt over dette? Og evt. hvordan Paust navnet dukker opp i dette? Det er flere eksempler på at folk som har hett Paus først, så senere setter på en T bokstav for å bli Paust.Venlig hilsen Dagfinn Heyerdahl Paust, født 1953 i Oslo.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Jarl V. Erichsen

Hei! Hvis du skriver 'paus' i søkefeltet oppe th finner du flere debatter her om Paus/Paust. Lykke til! -Jarl-

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Torkel Fagerli

I tidsskriftet Gjallarhorn nr. 37, s. 316 fra 2005 skrev jeg en liten artikkel om opphavet til slekten Paust i Sandefjord, som jeg mente måtte komme fra Skien. Jeg viste der at slektsnavnet Paus/Paust i denne familien kom gjennom oppkalling etter klokker Søren Christiansen Paus i Gjerpen. Her følger artikkelen:Skipper og senere kjøpmann Ole Thommesen Paust (ca. 1777 – 1848) er en kjent person i Sandefjords historie. Familien Paust er omtalt på s. 533-537 i bind II av Knut Hougens bok om Sandefjords historie fra 1932. Ole Thommesen Paust er den første av slekten i Sandefjord. Hougen viser til familietradisjonen som sier at slekten er kommet hit fra Bohuslen.Ole Thommesen Paust ser ut til å være identisk med den Ole Thommesen Paust som ble døpt i Gjerpen 17. september 1777 da foreldrene bodde på Follestad. Foreldrene var Thomas Sørensen Paust fra Skien (1744 – 1797) og Lisbeth Olsdatter fra Gjerpen (ca. 1745 – 1801). Da skiftet etter Thomas Paust ble sluttet i Skien 13. mars 1800, ble det opplyst at fem barn var i live, men barnas navn ble ikke oppgitt (Statsarkivet i Kongsberg. Skien by. Skifteprotokoll nr. 12 (1792-1806), s. 169, 223 og 225). Ekteparet hadde totalt åtte barn, men tre av dem døde som barn. Det betyr at Ole Thommesen Paust må ha vært ett av de fem barna som fremdeles var i live i 1800. Han er ikke gjenfunnet i Skien eller omegn. Det kan ikke føres et endelig bevis for at han er identisk med den Ole Thommesen Paust som dukker opp i Sandefjord rundt år 1800. Indisene er imidlertid flere. Det sjeldne navnet antyder i seg selv en forbindelse. Dersom aldersoppgaven ved Ole Thommesen Pausts død stemmer, skal han ha vært født i 1777. Ved folketellingen for Sandefjord i 1825 ble alderen oppgitt til 48 år, dvs. født ca. 1777. Ved folketellingen for 1801 i Sandefjord ble alderen riktignok oppgitt til 30 år, dvs. født ca. 1772. Jeg vil videre nevne at navngivning blant etterkommere til Ole Thommesen Paust i noen grad underbygger indisiekjeden. Ole Thommesen Paust var opprinnelig sjømann, og Paust-familien i Skien var også i stor grad sjøfolk.Thomas Sørensen Paust i Skien var sønn av Søren Christensen Paus(t) (1717-1768) og Inger Thomasdatter Bingholt (1716 -1805). Søren Christensen Paus(t) fra Skien var igjen sønn av Christen Nielsen (som etter hvert tok konas slektsnavn Bestilt) og Margrethe Olsdatter Bestilt. Søren Paust var oppkalt etter mosterens mann, klokker Søren Christiansen Paus i Gjerpen (ca. 1677-1734). Margrethe Olsdatter Bestilt fra Skien (ca. 1684-1744) var datter av Ole Andersen Bestilt (skifte 1705) og Ellen Halvorsdatter. Ole Andersen hadde en rekke brødre, og flere av dem hadde tilnavnet vikværing i kirkboken. Det betyr at familien har kommet fra Bohuslen, jf også tradisjonen om at Paust-familien i Sandefjord opprinnelig skal ha kommet fra Bohuslen.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Gunnar Aabøe

skrev av et gammel hefte med opplysninger om Pausslekten for 20 år siden. Du verden hvordan tiden går... Kanskje det kan være noen av dere som kan dra nytte av disse opplysningene. Tar forbehold om skrivefeil osv.m.v.h. Gunnar. FAMILIERNE PAUS OG POST I TELEMARKEN. NOGLE OPTEGNELSER AF J.L.QUISLING -------------------- SKIEN 1893 'FREMSKRIDES' BOGTRYKKERI. I Telemarken,saavel øvre som nedre,var der i for- rige og næstforrige aarhundrede en hel del embedsmænd, navnlig præster, som bar navnet Paus eller Post (Posth) Hvorvidt begge navne oprindelig er et navn og begge fa- milier egentlig en familie,kan jeg ikke afgjøre.Overgangen fra det ene navn til det andet maa,i tilfælde,sandsynlig- vis have været: Paus-Paust-Post; her findes spor til, at enkelte personer har vaklet mellem begge familienavnene. Nogle fornavne,som Paul (Povel) og Hans (Johan, Joh- hannes),kommer oftere igjen i begge familier.Hvis de to familienavnene egentlig er det samme navn, som jeg dog finder lidet sansynligt er vel Paus navnets oprindelige form. Dette ord skulde man være tilbøielig til at tro efter sin betydning nærmest har været betegnelse af et haandværk eller en stilling. Der findes et nemlig et gammelt pergament- brev, datert 21de desember 1330 og utstedt i Oslo af 'Nikulas Paus,Asualdr klærker, ?istæin futere af ?mundr smider' Nikulas Paus var imidlertid lagmand og døde som saadan i den store mandedød 1350. Uden derfor nær- mere at indlade mig paa disse spørsmaal skal jeg neden- for meddele nogle leilighedsvis gjorte optegnelser, vedkom- mende disse familier. Da der endnu i forskjellige præste- gjæld i telemarken lever flere, som ved sig at høre til slægten, om de end ikke bærer noget af navnene , og da saavel i Skien som ogsaa andensteds i amtet iallefald det ene af navnene fremdeles findes, tør disse notater maaske have sin interesse for en herlighed af 'Fremskridts' læsere jeg tager hvert af de to navne for sig. ------------------- I. FAMILIEN PAUS. ----------------- 1. Peder Povelsen Vinje eller 'Vindius'. Han nævnes som sogneprest i Kviteseid allerede 1624; men det kan vistnok alene have været efter givet tilsagn eller paa 'serpectance', saa at han dengang i virkeligheden kun var kapellan hos Jens Mikkelssøn, der endnu i 1634 levede som sognepræst i Kviteseid og provst over 'Skatlandet', d.e. øvre telemarken. Peder Vindius blev Jens Mikkelssøns eftermand saavel i sognekaldet som i provsteembedet. Han gik paa Oslo skole, blev student 1611, 1617 rektor i Skien og kom derfra til Kviteseid. Han døde 28de juli 1653, 63 aar gammel; var altsaa født i 1590. Hans lig blev bisat i den øvre del af Kviteseids kirke. Hans enke, Johanne Madsdtr, blev et par aar efter hans død den 18de novbr.1655 gift med eftermanden i sognepræstembedet og tredie eftermand i provsteem- bedet Anund Hanssøn Morland,der døde i aaret 1700. Peder Vindus efterkommere kaldte sig Paus (sml. Løvenskiold,Beskrivelse af Bratsberg amt.). 2. Povel Pederssøn Vinje (Venie), Vind,Vindues, den forriges søn,sognepræst i Hjartdal fra 1650 eller noget før;døde 1682. Hans hustru hed Ingerid og var allerede gift med ham før 1636. Han havede i 1665 kjøbt et skap, som den tidligere eier, Øistein Skeide (Hjartdel), imidlertid forlangte sig tilbageleveret. Da Hr. Povel vægrede sig og stængte huset for den paatrængende, tog Øistein sin Øx, hug istykker døren,slap saa- ledes ind og reiste med skabet ligefor præstens næse. Povel Vind var efter sagnet en from og hæderværdig præst og en 'grov mand til at messe' (sml. Lanstad,Gamle sagn om Hjartdølerne,II. Egdeungernes saga). 'Hans efterkommere kaldte sig for en del med tilnavnet Paus,' siger Landstad. Det fortælles om ham, at han om af- tenen, naar solen var gaaet ned, havde for skik at gaa ind paa kirkegaarden. Der vandrede han frem og tilbage, op og ned i dybe tanker eller stod stille med bøiet hoved og hænderne korslagte over brystet. Naar man spurgte ham,hvorfor han gjorde dette, svarede han, at han bad for de afdøde sjæle, som brændte i skjærsilden. Da han ikke havede lov til at læse sjælemesser for dem inde i kirken, maatte han gjøre det udenfor, og det kunde høilig behøves, mente han,- et mærkværdigt katholiserende træk, dobbelt mærkværdig i denne strengt orthodoxe tid; men heri udtaler sig vel snarere den katholi- serende almues opfattelse af, hvad den saa, end præstenes egne tanker. Dog kan i saa tilfælde Hr. Povel neppe have været nogen udpræget anti- papistisk lutheraner. Han efterlod sig otte (ni? børn: sønnerne Kornelius,Kristian,Gerhard,Ma- thias,Hans og Johannes (samt Peder?) og døtrene Kirsten og Aase. Af disse skal sønnerne Kornelius, Hans og Johannes nærmere omtales i det følgende. 3. Kornelius Povelssøn Paus, født 1661. I en alder af 35 aar efterfulgte han i marts 1696 Jørgen Hanssøn Ravn (Rauff) som sorenskriver i vestfjeldene efter tidligere at have været i denne tjeneste - ligesom han muligvis var Ravns svigersøn,gift med hans datter (?) Valborg. Sit sorenskriveri, der oprindelig omfattede de tre daværende prestegjæld Fyresdal, Laardal og Vinje (hvortil nu ved deling er kommet Mo og Rauland), fik han utvidet med Kviteseid (Nissedal) og Seljord Han boede paa skrivergaarden Haatveit i Laardal hvor han døde 1723. Hans hustru, der var født i 1673, døde omkring 3 aar efter i novbr.1726. De havde mindst 4 børn: 3 sønner,Povel (se no.6) Jørgen og Fredrik, samt en datter Maren (efter adjunkt Andr.Bloms endnu utrykte opteg- nelser). 4. Hans Povelssøn Paus. Han blev født i Hjartdal 31te juli 1656. Ligesom bestefaderen Peder Vindius blev han kapellan i Kviteseid med tilsagn om at faa kaldet efter sognepræstens afgang. Han fik dette eqpectance kaldsbrev 1683 og ordineredes aaret efter i ..... kirke, 8de august 1684, af biskop Jakob Jersin. Landstad (Norske folkeviser) kalder ham sognepræst til Kviteseid fra 1663. Denvirkelige sognepræst var imidlertid endnu i flere aar den før nævnte Anund Morland, der var gift med enken efter Hans Paus's bestefader. Da Hans Paus giftede sig med Morlands datter Susanne, blev hans sognepræst baade hans bestefader og hans svi- gerfader. Hans Paus var virkelig sognepræst til Kviteseid fra svigerfaderens død aar 1700 til 1715, da han selv døde, 59 aar gammel. Hans enke levede siden paa Reset i Kviteseid, hvor hun døde i 1747. Hans Paus er forfatter til den bekjendte vise om fru Anne Arnold paa Borgestad. Da hun indtil 1690 var gift med Stig Anderssøn Tønsberg og hendes anden mand generalmajor Johan von Arnold døde 1709, maa visen være forfattet mellom disse aar, som man kan se af be- gyndelsesversene, der lyder saaledes: Stolt Anne,hun bur upaa Borgestad gaard; hon er seg blandt frugur dei blide. Hon sveiper seg baade i silki og maar; om henne gjeng segnin saa vide. Gud lat henne liva evindelig vel ! Hon sagnar sin herre,den abel saa god, ein høvding i Noriges rike, Han tener sin konge til hest og til fod; for ingen saa vilde han vike. Gud lat henne live evindelig vel ! I 'Brageløn' fik han Bukøen i Sundkilen. Den hørte derefter til gaarden Reset i Sundbygden, fordi denne gaard dengang eiedes af Hans Paus. Lensmand Kristifer Blom Skilte den igjen fra gaar- den og solgte den til Cappelen på Ulefoss. 5. Johannes Povelssøn Paus, almindelig kaldet Johannes Skeide efter gaarden Skeide i Hjartdal, hvor han boede. Han var født 1665 og blev lensmand i Hjartdal,som det synes, før han endnu var 20 aar. 'Ham bet der ingen lærdom paa, skjønt han var klog nok forresten. Han var en gild og gromskelig mand,hastig tilsinds, haard av hu og overmaade hevngjerrig. I styrke var der faa,som kunde maale sig med ham,og i slagsmaal overvandt han alle. Moderen kaldte ham 'Hjartdalshøvdingen''(Landstad). Han døde 17de januar 1746, 81 aar gammel. Han var gift med datter af Harald Nordbø og havde med hende 5 børn, 4 sønner og datteren Margit 'Presteperla'. I 1687 dræbte han Svein Aarhus i slagsmaal paa gaarden Ratadal i Flatdal, hvor Hjartdalslensmanden ikke havede fundet øllet stærkt nok,men havede sagt,at det kun var en 'skrov- plage, som ikke kunde tage i Skallen.' Det synes dog at have taget nok i skallen paa han. I 'Gamle sagn om Hjartdølerne' kan man læse mere om ham. 6. Povel Korneliussøn Paus, sønn af skriveren Kornelius Paus (no.3),født 1697, afleverede den 15de marts 1726 paa Bjaa- land i Laardal efter faderens død den ældste i behold værende (?) Justitsprotokol i vestfjelske sorenskriveris arkiv. Han var fuldmægtig hos faderen omkring 1720, senere prokurator (omkring 1742) og i aarene 1755-56 lensmand i Fyresdal. Han døde i Kviteseid i mai 1768. Efter adjunkt Bloms optegnelser ægtede han den 3die januar 1724 Martha Kristofersdtr Blom, der dog allerede 22de novbr 1721 havede født ham en datter Johanne. Paa grund af for nært slægt- skab med sin kjæreste maatte han faa Kongens be- villing til at indgaa ægteskab. Hun døde før sin mand. 7. Peder Hanssøn Paus, søn af præsten Hans Paus (no.4), efterfulgte farbro- ren Kornelius som sorenskriver. Han var alt den 21de mai 1717 bleven udnævnt til sit embede; men da onkelen endnu levede, maa ogsaa denne udnævnelse kun have været paa expectance. I 1729 boede han paa Midsund i Kviteseid; Senere boede han paa Holtene sammesteds, der nu tillige- med Skibsted er kalt skrivergaard. Han har for- æret Kviteseid kirke en lysekrone med syv piber. Paa gaarden Lunden i Fyresdal staar en meget stor,grønmalet ægetræs kiste,stærkt beslaaet, med fladt,tungt laag. Paa fremsiden af denne er malet, med aarstallene under nøglehullet og navnene tilhøire og tilvenstre: P.P.P. 1636 I.C.D.T. H.P.P. 1701 S.A.D.M. P.H.P. 1747 H.C.D.P. Kisten har altsaa engang tilhørt familien Paus. Til første navnerekke se no.2,til anden no.4, til tredie no.7. 8. Kristen Hanssøn Paus,den for- riges broder. Kristen Paus var først sømand, siden handelsmand og som saadan bosat i Risør. Her blev han kjendt og gift med Helen (Ellen) Høllen,datter af sogneprest i Gjerestad og Risør Hans Høllen (død 1708).Da han ikke var heldig med handelen,flyttede han tilbake til Kviteseid, hvor han kjøpte gaarden Groven,blev senere (efter 1723) lensmand i Laardal og levde i gode aar (sml.John Aas,Gjerestads præstegjeld og præster). Han døde i juni 1746. Enken døde i Laardal 1763, omkr. 74 aar gammel. 9. Hans Kristenssøn Paus, den for- riges søn,blev igjen præst,som begge sine beste- fædre,Hans Povelssøn Paus i Kviteseid og Hans Høllen i Gjerestad. Han var kapellan i Seljord hos Ole Sporw 1746. Hvor han senere kom hen, vides ikke; Sporws eftermand blev han ikke. 10. Susanne Kristensdtr. Paus, den forriges søster,gift i 1744 med Jens Kristo- fersen Blom,lensmand i Laardal og bosat paa Aakren (født 1708,død 1784). Hun havede havt 8 børn, hvoraf kun de færreste levede op; hun efterlod sig ved sin død 33 børnebørn og 16 børnebørnsbørn. En anden af hendes brødre hed Povel; en søster, Ellen Marie Paus,blev gift omkring 1741 med en Harald Berg. 11. Hans Pederssøn Paus,søn af sorenskriver Peder Hanssøn Paus (no.7), som med kongl. approbotion 19de februar 1751 over- lod sit embede til sønnen,der døde 1774 paa sorenskrivergaarden Holtene, hvis hovedbygning skal være opført af ham.Han efterlod sig mindst tre sønner og en datter. 12. Nikolai Hanssøn Paus, soren- skriverens ene sønn,var lensmand i Kviteseid omkr. 1800 og døde 1835. Broderen hans efterlod sig en (uægte) sønn,der blev underofficer, og ligeledes hedte Hans. 13.Kristiane Paus, sorenskriver Hans Paus's datter,blev 7de februar 1794 gift med sognepræst i Kviteseid Nils Windfeld,der aaret i forveien var bleven enkemand. 14.Paul Nikolaissøn Paus,søn af lensmanden,eide Midsund i Kviteseid og Kjeld dal i Lunde,hvor han senere boede. Af hans børn kom Nikolai til Eie i Hollen,Hans tilbage til Midsund i Kviteseid,hvor han blev gift med en datter af kirkesanger og stortingsmand Ole Bjørnsen. Den ældste søn Halvor blev paa Kjelddal. 15. Kornelius Povelssøn Paus, Sønnesøn af sorenskriveren af samme navn,skov- inspektør og 'holzførster' over øvre telemarken,født paa Haatvet i Laardal,hvor han ogsaa boede til omkring 1790. Han betegnes af H.J.Wille (i hans optegnelser fra en reise gjennom telemarken aar 1786) som 'en mand af det største mechaniske geni,som kan tænkes.' Han havede paa sin gaard opført et sindrig forbundet sag- og møllebrug,og det var sandsynligvis navnlig herved,han havde lagt denne begavelse for dagen. Han viedes 24de april 1761 i hjemmet til Kristine Falch,datter af smed Ole Falch paa Kongsberg. Fra Haatvet flyttede han først til Kongsberg og senere til Skien, hvor han døde. Fra ham stammer en anseelig gren af familien,der for en stor del kom til at bo i Skien.Han havde flere børn, deriblandt døtrene Marta og Hedevig samt sønnen Ole. 16. Martha Korneliusdtr. Paus, født 21de august 1761,blev 17de oktober 1786 gift med skipper og kjøbmand i Skien Hans Jens- søn Blom,der var født i Laardal 25de marts 1757 og døde paa Falkum ved Skien 20de januar 1808. Martha Paus døde før sin mand i juni 1796. 17. Hedevig Kristine Kornelius- dtr.Paus,født 29de oktober 1763,blev gift med kjøbmand Johan Andreas Altenburg i Skien,døde 2den oktober 1824. I hendes hus døde faderen holzførster Paus. 18. Ole Korneliussøn Paus,født 23de marts 1766. Han for tidlig tilsøs,blev Skipper og kjøpte gaarden Rifling i Gjerpen,hvor han senere levde. Han var gift med Johanne Kathrine Plesner og døde i Skien i høi alder 26de juli 1855. En søn af ham,Kristian Kornelius Paus, var byfoged i Skien 1847-1873 (efter adjunkt Bloms optegnelser). 19. Harald Johannessøn Paus, født paa Baala i Hjartdal, søn af lensmand Jo- hannes Povelssøn Paus paa Skeide (no.5).Han blev af sin myndige fader tvungen til at gifte sig med den rige Ragnhild Stornes. Selv havde han forlovet sig med en ung og vakker,men fattig enke i Hallingdal. Derfor sagde han ogsaa under fæsterøllet til Ragnhild:'Dig har jeg givet min haand; men hjertet mit ligger igjen i Hallingdal.' Det blev ogsaa et høist ulykkeligt ægteskab,og Harald mistænktes sidst for at have dræbt sin hu- stru efter faderens tilskyndelse eller iallefald med hans samtykke. 20. Johannes Haraldssøn Paus, den forriges søn. Han flygtede efter moderens død til Finmarken og var borte i mange aar. Da han kom tilbage,kjøpte han gaarden Tuner i Hjartdal. Han var fremsynt som hele ætten paa Tuner etter ham. Særlig var dette tilfældet med sønnen. 21. Kristian Johannessøn Paus. Han styrede i mange aar gaardsbruget for provst Eilerz i Hjartdal (død 1765). 22. Kristian Sørenssøn Paus - Forbindelse med den øvrige slægt ubekjendt.- Født 2den oktober 1710,sognepræst i Saude fra 2den juni 1747,senere i Seljord,hvor han døde i december 1782. 23. Kirsten Margrete Kristians- dtr.Paus,blev 3die januar 1783 gift med Fredrik Kristoferssøn Blom,kapellan i Seljord fra 30te marts 1774, 27de august 1783 res.kap. til Skien og 14de januar 1790 sognepræst i Gjerpen,hvor han døde 13de november 1813. 24. Søren (Kristianssøn?) Paus,klok- ker i Gjerpen. --------------- II. FAMILIEN POST ----------------- 1. Elias Paust. Berggesel Elias Paust indfandt sig i 1601 hos kong Kristian den 4de og 'sagde sig at være erfaren i adskilligt metal og bergværksbrug.' Han sendtes i mai s. a. til Norge forat anstille bergundersøgelser (sml.Brun- nich). 2. Johan Post. Han fik i 1624 pri- vilegium paa Bærums Jernværk. Samme aar begyndte han(ifølge Løvenskjold,Beskrivelse af Bratsberg amt) driften af Fossum værk; 17de oktober 1627 fik Post '& consortez' kgl. bevilling til bergværksdrift sammesteds (Samlinger til det norske folks sprog og historie,4de bind). 3. Henrik Johanssøn Post, eier af Fossum værk nogle aar til 1635. Om disse tre er af samme slægt som de følgende af dette navn,er tvilsomt. Povel Olsen,siden kaldet Post.Han var født paa Eker 1624 og blev sognepræst i Saude 1648,altsaa i den unge alder af omkring 24 aar,'den sidste præst i Saude,som bønderne kaldte.' Han tiltraadte embedet nytaarsdag 1649 og døde om sommeren 1681,kun 57 aar gammel. Han havde været gift 4 gange og havde ikke mindre end 21 børn. 6 af sønnene blev præster. Af døtrene blev derimod flere gifte med bønder. Maaste han paa grund af sin store familie kunde have ret,naar han i et gammelt dokument siger om sig :' Jeg fattige mand.' Han havde imid- lertid et lidet herregods,hvad jordvei angaar;thi foruden præstegaarden brugte han vestre Sauer, Fladhus lille,Haug og Braarud,der alle dengang var beneficerede,og eide østre Sauer,søndre Nes, Aanaas og flere gaarde. Den ældste ministeral- bog,som findes i Saude,er begyndt af Paul Post. I Saude kirke henger en gammel tavle med værs i latinske heksametre og pentametre,forfattet af 'Paulus Olaides,1.p.' Der er ogsaa et par lysestager,hvorpaa findes indskevet P.O.S. og A.H.D. De tre fidste bogstaver antyder sand- synligvis navnet paa en af hans hustruer. 5. Henrik Povelssøn Post, født 1659 (1653?) Han var først kapellan (?) hos faderen og ved hans død hans eftermand i en alder af 22 (28?) aar. Hans kaldsbrev er ud- stedt af Kristian den 5te paa Koldinghus 16de juli 1681,hvorefter han ordinerdes (?) i Kristiania i september s.a.Han døde i 1721,efter altsaa at have været præst i Saude i 40 aar. 6. Isak Povelssøn Post,den for- iges broder,var sognepræst i Bø fra 1689 og døde 11te april 1713. 7. Hans Povelssøn Post,den tredie broder, blev personel kapellan i Hiterdal 1686, 13de april 1695 sognepræst i Laardal.Chr. Gludstad (Hiterdals beskrivelse) forvexler ham med Hans Povelssøn Paus,naar han tillægger ham forfatterskabet til Anne Arnolds vise (se no.4 under familien Paus). Efter Wille (Reise i telemarken) fandt Hans Post sølv etsteds i fjeldet ved Laardals præste- gaard og gjorde sig sølvknapper deraf. Han har altsaa havt lidt igjen i sig af en guldsmed. Hans hustru hed Marte Bentsdtr. Den 7de marts 1697 holdtes der provsteret over Hans Post etter indgiven klage af kaptein Ditlev Grube,der boede paa Triset i samme præstegjæld. Hr.Hans var kommen i strid med kaptein Grube i anledning af 'Rettighedens for- høielse' og havde efter Prædikenen,men fra præ- dikestolen i Eidsborg kirke St.Hansdag 1696 oplæst et 'ublueligt og flammeligt skrift' til 'største spot og forhaanelse' for kapteinen. Indholdet var,efter klokker Ivar Torstenssøn og fleres vid- nesbyrd,at kaptein Grube tvende gange havde stevnet præsten,og ba denne ikke vilde komparere (afgive møde),erhvervet over ham en 'løgnagtig, uretfærdig,forbandet satans og djævels dom', hvorfor kapteinen skulde have forbrudt sin bestilling, og bøddelen skulde bryde hans kaarde for sit knæ, ligesom kapteinens hus skulde nedbrydes,opbrændes og ganske udryddes (!!) og kapteinen selv bøde til kirken 200rdl.,til 'kvæsthuset'(lazarettet) 300 rdl. og til hs.majestæt 500rdl.(!!) (Penge- verdien var ved aar 1700 omtrent 10 gange saa stor som nu). Efter vidnernes udsagn oplæste Post brevet 'hasteligen og med vrede miner.' Paa rettens spørsmaal,om vidnerne dengang kunde mærke nogen 'misforstand hos præsten i hans embeds forretning udi kirken',om han var 'ga- len og rasendes' eller 'forrøkt',eller om han ikke var 'vel forvaret', siden han sligt utilbørligt begik, svarede klokkeren og de øvrige,at han saavel fra prædikestolen som fra alteret havde forrettet 'vel og skikkeligen'. Provsteretten dømte Post for hans 'incon- siderate (ubetænksomme) ord og private affekters- ljudelse af den hellige sted' til,foruden at gjøre kapteinen en høflig 'asbed',at bøde 20rdl.til fattige præsteenker og til kapteinen 40 rdl. til dækkelse af hans omkostninger. Fremdeles dømtes Post til 'moderation og skikkelighed herefter paa den hellige sted udi Guds hus'. Hans Post var imidlertid provsteretsdommen aldeles overhørig og vilde ikke ud med bøder. Grube stevnede ham derfor til høsttinget for Laardal samme aar ,og da Post ikke mødte til Vinter- thinget,og da han fremdeles udeblev til næste høst- thing,uten at Post mer da vilde sig 'for retten præsentere'. Provsteretsdommen blev derfor stad- fæstet og Post paa grund af sin 'rachlæssighed' (uefterrettelighet) end yderligere ilagt en mulkt af 2rdl. til bestridelse af kapteinens nye udlæg. Heller ikke dommen om 'moderation og skikkelig hed' synes Hans Post ret at have villet akceptere; thi inden denne sag med kaptein Grube endnu var tilende ,fik han ogsaa sag med lensmanden i Laardal Kristofer Fredrikssøn Blom,fordi han i et bryllup paa Berge i Eidsborg havde beskyldt denne for at have flyttet delestenene mellom præste- gaarden og Aakren,som var Kristofer lensmands eiendom. Aar 1700 endelig sees Post at have været under tiltale for konsistoriet i Kristianssand, fordi han,skjønt suspenderet,vedblev at forrette og 'aldeles ei vilde vige'. Han forblev dog i embedet til sin død om- kring 1720. 8. Abraham Povelssøn Post, den fjerde af brødrene,var fra 1685 til 1706 kapellan i Hjartdal hos Lars Lind og fik ved Linds død embedet efter ham. Han døde 7 aar senere, i 1713,samme aar som broderen Isak i Bø. Et par forunderlige historier fortælles om Abraham Post. Engang ,da han endnu var ka- pellan og boede i Sauland,blev hans hustru saa haardt syg i barnsnød,at nonerne, som var med hende,troede,hun maate dø. Hr. Abraham gik urolig til og fra og var ilde tilmode. Nonerne bad ham hjælpe dem med at bede,som han da ogsaa gjorde. Han var længe borte paa sit kon- tor, og da han saa kom ned sagde han: 'Tiden er ikke endnu kommen;hun dør ikke.' Hun stod det ogsaa over og fødte en vakker liden pige,som voxte op og blev forstandigere end andre børn. Faderen var meget ræd om hende og slap hende næsten aldri af sine øine. Om søndagene havede han hende med sig i kirken,hvor hun sad paa en liden skammel ved alteret. Men en søndag glemte han at tagen hende med. Midt i prædikenen raabte han i stærk bevægelse: 'Hendes time er kommen ! se i brønden;der ligger datter min død' Og der fandt de hende. Da Hr. Abraham havde kjæm- pet i bønnen for sin kone,havde han nemlig faaet valget mellom hendes og barnets liv. Han valgte, som rimeligt,konens. Dernæst fik han det haarde valg,om barnet skulde dø i ild eller i vand. Han havde da valgt vand. Bedre vilkaar kunde han ikke faa for sine mange synders skyld, sagde han. Fra senere aar fortælles, at da han i 1708 viede Lars Larssøn Lind, søn af præsten, og Margit Bækhus, sagde han, idet han gik ud af kirken: 'Det gjør mig ondt for disse folk;men denne brudgom saa frisk og vakker,som han er, oplever ikke sin bryllupsdags aarsdag,' som han da heller ikke gjorde (sml. Landstad, Gamle sagn om Hjartdølerne). 9. Jakob Povelssøn Post, den femte broder, døde som sognepræst i Sørum. 10. Johan Povelssøn Post, den sjette af brødrene, blev sognepræst paa Fyen i Danmark. 11. Ole Povelssøn Post. Han var efter Saude kaldsbog præst 'længre hen i vest- fjeldene';vistnok en forvexling med broderen Hnas Post. 12. Paul Henrikssøn Post, de for- riges brodersøn (søn af no. 4), var lensmand i sin fødebygd Saude. 13. Maria Post, sandsynligvis en dat- ter af sognepræsten i Laardal, Hans Post, var gift med lensmanden i Fyresdal, Jens Hanssøn Ørn. 14. Abigail Post, den forriges søster (?), var fadder tredie juledag 1743 ved Hans Jonssøn Ørns daab. Hun tituleres i ministerialbogen som 'Jomfru'.------------

Lenke til kommentar
Del på andre sider

 Del

  • Hvem er aktive   0 medlemmer

    • Ingen innloggede medlemmer aktive
×
×
  • Opprett ny...

Viktig Informasjon

Arkivverket bruker cookies (informasjonskapsler) på sine nettsider for å levere en bedre tjeneste. De brukes til bl.a. skjemaoppdateringer og innlogging. Bruk siden som normalt, eller lukk informasjonsboksen for å akseptere bruk av cookies.