Gå til innhold
Arkivverket

[#84001] Ingeborg Mikkelsdtr og mellegatet


Gjest Johan I. Borgos
 Del

Recommended Posts

Gjest Johan I. Borgos

Ingeborg Mikkelsdtr oppretta like før 1621 et legat som skulle forsyne de fattige i en del sokn i Vesterålen med mel. Melet kommer fortsatt, i hvert fall til Øksnes, det skal det gjøre til 'dommedags ettermiddag', ifølge en dom.Det har vært en god del uklarhet både om mellegatet, som mange kaller et testamente, og om Ingeborg Mikkelsdtr, som mange antar var enka etter presten Morten Thusesøn i Øksnes. Men for å begynne med begynnelsen, Reinert Frich og Jørgen Blichmand skreiv i 1621 en bevitnelse om at legatet var oppretta, og brevet lyder slik:'Vi Efterskrevne Reinert Frich og Jørgen Blichmand, Borgere udi Bergen, Embedsmænd til Domkirken her sammesteds kjendes og herved vitterliggjøre for alle udi dette vort aabne Brev, at saasom Salig Hustrue Ingebor Mickelsdtr, fordum boende herudi Bergen have udi hendes Velmagt givet og foræret til de Fattige og Nødtørftige til deres Underholdning udi Vesteraalen Lehn udi Sortlands Sund, Langenes værende, Øxnæs Fjæring og Tinds Fjæring 300 Rixdaler in Specie og samme Hovedstoel til bemældte Domkirke her udi Bergen sadt paa en kjendelig Rente aarligen deraf at udgive til de forbemældte Fattiges Forstandere udi bemeldte Nordland en halv Læst Meel, da bekjænde vi nu samme Pending, som er 300 Rdr in Specie paa bemældte Domkirkes Vegne af forbemældte Salig Ingebor Michelsdatters Arvinger at have til rede og fulde nøye annammet og oppebaaret, og forpligte os derimod vi forbemældte Domkirkes Embedsmænd for os og vore Efterkommere Embedsmænd til forbemældte Domkirke aarligen Aar og ethvert Aar besynderlig udi St. Olai Kjøbstævne at erlægge og betale aarligen til rette Tid samme halv Læst Meel, det gjælder lidet eller meget til bemældte Fattiges Forstandere paa deres Anfordring og skal samme halve Læst Meel uddeles efter den salige Quindes egen Fordring og Befaling, den ene Tønde til Sortlands Sundet, den anden til Langenes Værret, 2 Tønder til Øxnæs Fjærding og 2 Tønder til Tinds Fjærding, hvilket Meel dennem paa deres Anfordring vi nu for vores Personer og for vore Efterkommere anlaaver og forpligter os til godt Rede og fulde Nøye med god ustraffelig Vægt og Maal aarlig Aar og det første at angaa udi Kjøbstævne anno 1622 og siden til en evindelig Ret Aar efter Aar at erlægge og afbetale og holde bemældte Hustrue Ingebor Mickelsdatters Arvinger og forbemældte Forstandere paa de Fattiges Vegne dette alt skadesløst udi alle Maader. Til disse bedre Forvaring have vi herunder trykt vore Signeter og med egen Hænder underskrevne, endog begjæredes af vores Byes Øvrighed, at dette udi Byens Bog maa fortegnes og indføres. Actum Bergen d: 22de August 1621.'Ingeborg bodde i Bergen og hun må ha vært rimelig formuende, men var død pr. 1621. Tittelen 'hustrue' kan tyde på at hun hørte til ei adelsslekt, men det er usikkert. Spørsmålet mitt i denne omgang er: Kjenner noen til andre samtidige kilder som nevner Ingeborg? Og i tillegg: Klarer noen å utnytte spor i dette brevet som jeg har oversett?

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Kjell Alsén

Presten i Øksnes Mogens Christoffersen sier at hans kone er Ingeborg Mikkelsdatter.Kilde: Geistligheten i Nord-Norge og Midt-Norge i tiden 1536-1700 av Svein Tore Dahl.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Johan I. Borgos

Erlandsen, som er kilden til Svein Tore Dahl, sier at presten het Morten Olsen eller Christophersen. Ei sjøforklaring i Bergen rådstuerett 1592 (etter et jekteforlis) sier imidlertid:'Kom for oss Welforstandig Matz Pedersenn K.M. Fouget offuer Lovfotenn oc Vesteraalen oc herudi rette haffde steffnd Hederlig Mand Her Morten Tuesønn Sogneprest paa Langenes med sitt skibsfolk {...] oc aff dennom var begierenndes eit sandferdig Vidnisbyrdh hvor megen Fisk oc Hyse forne Her Mortenns iachtt oc hvor samme Fisk er henkommit. Dertill suart forne Her Mortenn og de andre forne Skipsfolk [...].'Og presten Hans David Celius skriver i kirkeboka for Øksnes i 1754 (han hadde da vært prest i Øksnes siden 1717):'Efter den ved H. Maj. Kongens Reskript af 2den Novbr. 1753 allernaadigste Befaling angaaende Fundationer, Legate, Stiftelser og Gave Breve, da indberettes underdanigst at her til Øxnæs Menigheds Huuserende Fattige er hensadt ved Gave Brev 300 Rdlr. til Bergens Domkirke af Salig Hr. Morten Olsen residerendes til Øxnes og Langenæs hans efterladte Hustrue Guri Christophersdtr, hvilcken Kapital er uigientagelig, men derimod bliver aarlig 6 Rønder Rugmeel hver Høst fra Domkirkeværgen, enten Tiderne ere onde eller gode, og kommer til Øxnæs 4 Tønder, til Langnæs 1 og til Sortland under Hadsel 1 Tønde. Men hvorledes den 1 Tønde er tilfalden Sortlands Fattige har ieg ikke den minste Kiendskab om, dog som det har været en Skik udi 4 mine Formænds tid efter den givendes død, har ieg dermed ladet det forblive, allerhelst ieg ikke har fundet nogen Gienpart av Gavebrevet, som efter gamle Mænds Sigende beroer udi Bergens Stifts Kirke, hvoraf ieg vel har begiæret Copie, men intet blevet meddelet, saa ieg ikke videre om denne Stiftelse Fundats kand oplyse. For øvrigt er her til denne Menighed ingen legate Stiftelser eller Gave Brev. Hvilcket bevidnes. Øxnæs Prestegaard, 16de May 1754. H.D. Celius'Dette er altså skrevet hundre år før Erlandsen. Dermed står vi med tre mulige navn på presten og to svært ulike navn på hvem han var gift med. Finnes det kilder som kan avklare denne navneforvirringa?

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Are S. Gustavsen

Johan:Har du kilden til brevet fra 1621. Hvilket arkiv ligger dette i? Hvor er det senere eventuelt trykt?Har du samtidig en referanse til når Bergen kommune tapte saken rundt melavleveringsplikten?Mvh Are

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Johan I. Borgos

Beklager at jeg ikke nevnte kilden for 1621-brevet. Presten Peder Borch Lund (1791-1804) førte det inn i kirkeboka fra en kopi han fant da han kom til Øksnes. Lund skriver:'Under min Nærværelse paa Hadsel fandtes herfølgende Document, som ey allene oplyse den rette Oprindelse til Stiftelsen av de aarlig opkommende 6 Tønder Rugmeel til Øxnæs og Langenæs Fattige, men ogsaa tillige udtrykkelig viiser Donationen av den eene Tønde til Sortlands Fattige som i Hr. Celiusses foranførte findes uforklaret, tilligemed den urigtige Beretning om Hr. Morten Olsen og hans Hustrue som Legatets Stiftere. Øxnæs, 3die Juni 1796. P.B. Lund[så følger avskrift av legatdokumentet.]Dette at være ordlydende med det Originale, som fandtes i den forrige Ministerial Bog, bevidnes fortegned, men da det løse Document let kand forsvinne, bliver det til desto meere Betryggelse og som her tilført. P.B. Lund.'Saka i Bergens byting: Domsslutning i 1847.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Johan I. Borgos

Til (3): Erlandsen kan ha hørt det i Øksnes. Han var svigerbror til Peter Andreas Berg, som var prest der fra 1837 til 1847. Bergs etterfølger, Hans Emil Diesen, skreiv dette i kallsboka, antakelig i 1851, altså seks år før Erlandsen ga ut sine prestebiografier for Nord-Norge:'Rygtet taler ogsaa om en Lars Storm der skal have været Præst i Øxnæs og fornemmelig om en Morten Olsen, som skal have boet paa Stø i Langenæs og som antages med Rimelighed at have levet strax før eller etter Reformationen. Men skal have fortalt meget om denne Mands Troldomskunster, hvilket synes at vise at han har været en for sin tid kyndig og erfaren Mand. Han skal være død i Bergen og hans Hustru Ingeborg Mikkelsdtr er det som i sin Tid skjenkede en Legatcapital stor 300 Rigsdaler til de Fattige i Øxnæs og Sortland, af hvilken endnu begge Sogn nyde godt, idet der tilfalder Øxnæs aarlig i Renter 5 Td. Rugmeel og Sortland 1 Td. Det Dokument der utstededes af hende i denne anledning er dateret Bergen 22 Augusti 1622 og lyder saaledes:' [så følger ei avskrift av dokumentet i mitt første innlegg].Dette er faktisk det eldste dokumentet jeg så langt har funnet der Morten og Ingeborg omtales som et par. Som vi ser av (6), var ei slik kobling ukjent for Peder Borch Lund seksti år tidligere.Det er mulig at det hadde oppstått et sagn om at Hr. Morten innstifta mellegatet (det finnes tallrike myter om han!), og så finner P.B. Lund den egentlige giveren i et brev. Seinere kan så sagn og fakta ha smelta sammen til et nytt sagn, at Morten og Ingeborg var ektefeller. Men det er bare ei gjetning fra mi side, de KAN ha vært gift til tross for at den tidlige presten H.D. Celius har et annet navn på kona til Hr. Morten.Ærendet mitt er derfor dobbelt: 1) Hvem var Ingenborg? 2) Hvem var hun gift med? Og kanskje dette spørsmålet også: Hva het egentlig Hr. Morten?

Lenke til kommentar
Del på andre sider

  • 2 uker senere...
Gjest Johan I. Borgos

Jeg veit det er utidig å løfte opp en tråd flere ganger, især når man ikke har nye momenter å by på. Som et siste forsøk på å finne nye opplysninger om Ingeborg Mikkelsdtr og mellegatet ber jeg imidlertid om hjelp til å finne hva som står i kildene Erlandsen viser til (se 3). Han nevner disse:1. Frimanns samlinger av stiftelser og gavebrev for Bergens Stift s. 61 og 62.2. Dirik's legater, om Nordland s. 10.3. Norske Stoftelsen I s. 49-50.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Are S. Gustavsen

Johan:En tanke: Kan det være en farskandidat Mikkel i bymiljøene i enten Bergen eller Trondheim, hvor vi jo kjenner en kombinasjon av interesser mellom Bergen og Nord_Norge. Kanskje en krets med bånd til de høyere geistlige miljø, da enten ved domkapittlet i Bergen og/eller Trondheim.jeg skal tenke litt mer på dette.Are

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Johan I. Borgos

Med så mange myter og antakinger som denne saka er belemra med, prøver jeg å starte med et tabula rasa. Jeg noterer en hypotetisk Mikkel fra Bergen på tavla med spørsmålstegn etter. Faktisk har jeg vært inne på tanken, samt lurt på om Ingeborg kan ha vært gift med en byborger. De hadde base i Langenesværet, akkurat som prestene på den tida.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

 Del

  • Hvem er aktive   0 medlemmer

    • Ingen innloggede medlemmer aktive
×
×
  • Opprett ny...

Viktig Informasjon

Arkivverket bruker cookies (informasjonskapsler) på sine nettsider for å levere en bedre tjeneste. De brukes til bl.a. skjemaoppdateringer og innlogging. Bruk siden som normalt, eller lukk informasjonsboksen for å akseptere bruk av cookies.