Gå til innhold
Arkivverket

Krigskommisær og fogd Jacob Paulsen Riis og Kristine Hansdatters barn - siste halvdel av 1600-tallet


Grete Singstad
 Del

Recommended Posts

Alt som trengte kongens resolusjon, det vi si ganske mye. Det meste er militære saker, mye om utnevnelser, bekreftelse av krigsrettdommer, innkjøp av proviant og utstyr og andre administrative forhold. Utnevnelser og forfremmelser er det mest interessante personalhistorisk sett, det er også en del pensjonssaker.

 

Mindre viktige saker, som ekteskapstillatelser for offiserer osv. ble ikke forelagt kongen, men ble avgjort av overkrigssekretæren. Det finnes en egen arkivserie med brev til ham om slike saker, Overkrigssekretærens indkomne breve, som det også finnes et seddelregister til.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Hej Grete

 

Jeg har været på Rigsarkivet i København. Desværre fandt jeg ikke et skifte efter Jacob Riis. Der er ikke mange bevaret, så det havde været mere end heldigt, hvis det var blandt de få bevarede skifter.

 

Jeg fandt til gengæld andre gode og vigtige oplysninger om Jacob Riis´s børn. Han havde 8 levende sønner i 1702. Det frem går af „refererede sager” 1701-1763. Sagen handler om sønnen Hans.

 

1702, 21. jan. Nr. 6:

Commissarius Jacob Riis führet an, dass Er

8 Lebendiger Sohne habe, wo

von die 5 in Ihro May stt.

dienste, als 2 Priester

Ambte, der 3te Voigt und

die 2 l?ste ûnter der Milice

einer von den übringen

3en: aber, Nafmens , Hans

Sohn Riis, 15 Jahr alt, hat

grosse lüst zu der See,

….. Er denn bitte

das diese sein Sohn, als

Cadet eingeschrieben werden

möchte.

 

Jeg forstår ovenstående tekst sådan, at Jacob Riis har 8 levende sønner. De 5 af sønnerne er i kongens tjeneste. Af dem er 2 præster (Poul og ?) og 1 er foged (Bartholomæus) og 2 … er ved militæret (Andreas og Peter Mathias?? (forklaring følger)). Af de øvrige 3 er Hans Sohn Riis på 15 år den ene. (Se vedhæftet filer)

 

Michael Riis må være nr. 2 af de 3 sønner, der nævnes sidst i den refererede sag.

 

Jeg tror, at den omtalte søn Hans Sohn Riis f. 1687 er opkaldt efter Svogeren Claus Sohn´s søn Hans ClausenSohn (1668-1684), som han havde med sin første hustru Anne Hansdatter.

 

Jeg har et bud på den 3. søn. Som formentlig er løjtnant Uldrich Friedrich Riis d. 1711 g.m. og Lovise Margrethe Weders. De får 3 børn døbt i Holmens kirke; 1) Uldrica Christiana Riis 02 aug 1706 2) Jacob Julius Riis 23 sep 1707 3) Friedrich Ludvig Riis 08 jan 1710.

 

Til den yngste søns barnedåb er Capt. Bonnefeld, Frue Capt. Bonnefelds og Jomfru Riis faddere:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17116049#151550,25183814

 

Når Jacob Riis og Kirstine Hansdatter har en datter, der hedder Antonette Augusta, hvorfor skulle de så ikke have en søn der hedder Uldrich Friedrich?: https://da.wikipedia.org/wiki/Ulrik_Frederik_Gyldenløve

 

Der står godt nok at Gyldenløve blev gift med Antonia Augusta, grevinde af Altenburg i 1677, men er det rigtigt? Han blev skilt fra sin 2. hustru i 1670.

 

Alternativ liste over Jacob Poulsen Riis og Kirstine Hansdatters børn.

 

1. Poul Riis (1671-1726), sogneprest, gift med Maren Stockfleth, datter av sogneprest Christopher Jacobsen Stockfleth og Margrethe Olsdatter Mechlenburg (#10)

2.Bartholomæus Riis (ca 1672-1763), fogd over Id og Marker fogderi (#4, #61)

3.Anna Riis (ca 1673-1745), gift med sogneprest Engebert Trygstad, sønn av sogneprest Even Anderssen Trøgstad og Johanne Engebretsdatter

4. Antonette Augusta Riis (1674-1709), gift med rektor og senere sogneprest Michael Pedersen Dorschæus (1672-1749) (#51)

5. Uldrich Friderich Riis (…-1711) løjtnant g.m. Lovise Margrethe Weders

6. Michael Riis (omkr 1676-1739), gift 1. g. med Maren Tysch, datter av Hans Sørensen Tysch og Karen Ellefsdatter Havsøen, 2. g. med Christiane Charlotta von Bülow (#6, #19)

7. Datter (Elisabeth Dorothea?), gift med sjøoffiser Michael Boomfeldt (1672-1710) i Danmark, sønn av sjøoffiser Cornelius Michaelsen Boomfeldt og Vibeke Maertzen (#28, #34)

8.?Andreas Riis, løytnant, gift med Johanne Elisabeth Kumpf. Usikker sønn (#7)

9. Maria Riis (1682-1738), gift med sorenskriver Christian Sommerfeldt, sønn av sogneprest Hans Hansen Sommerfeldt og Else Michelsdatter Storm

10. Peter Mathias Riis (ca 1683-1741), premierløytnant, gift med Ide Wisløff, datter av bytingskriver Niels Thomasen Wisløff og Elisa Nielsdatter Muus

11. Christiane Riis (1685-1750), gift med sorenskriver Niels Wisløff, sønn av bytingskriver Niels Thomasen Wisløff og Elisa Nielsdatter Muus (#1)

12. Elisabeth Dorothea Riis (#1), kanskje hun som var gift 1712 i København med Nicolai Hasselmann (#33), eller den som var gift med Michael Boomfeldt (nr. 6)

13. Hans Sohn Riis (1687-…)ansøger 15 år gammel om optagelse som Cadet i 1702

 

Det giver i alt 7 sønner og 5 (6) døtre. Dermed mangler der kun 1 præst på listen.

 

Hvad tror du?

 

Anne

 

NB. Billederne kan ikke laves større, hvis de begge skal med.

post-5239-0-93033400-1457569151_thumb.jpg

post-5239-0-14832600-1457569173_thumb.jpg

Endret av Anne Ravnskjær
Lenke til kommentar
Del på andre sider

Du verden, dette er spennende. Hvem skulle trodd at Jacob Poulsen Riis og Kristine Hansdatter hadde så mange barn. Uvanlig også at så mange vokste opp. Jeg mistenker at det var minst ett tvillingpar, for her begynner det å bli trangt om plassen (jeg tror de to eldste var tvillinger og at Bartholomæus ble født først - oppkalt etter Bertel Pedersen Holst).

 

Jeg vil tro at Jomfru Riis, som var fadder for Uldrich Friedrich Riis' sønn i 1710, kan være den samme som ble gift 1712 med Nicolai Hasselmann. Hvis så er hadde paret 6 døtre (som vi vet om).

 

Den manglende prest Riis vil jeg tro dukker opp.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Jeg har også tænkt på tvillinger. Jeg forstår godt dit bud, at det er Poul og Bartolomæus. Jeg er måske lidt Rørstrømsk (sentimental), men jeg tænkte Antonette Augusta og Uldrik Friedrich. Men det er ud fra et naturvidenskabeligt perspektiv mest normalt, at forældre får tvillinger i en "høj alder" dvs. sidst i en børneflok.

 

 

Anne

Endret av Anne Ravnskjær
Lenke til kommentar
Del på andre sider

Jeg forstår ovenstående tekst sådan, at Jacob Riis har 8 levende sønner. De 5 af sønnerne er i kongens tjeneste. Af dem er 2 præster (Poul og ?) og 1 er foged (Bartholomæus) og 2 … er ved militæret (Andreas og Peter Mathias?? (forklaring følger)). Af de øvrige 3 er Hans Sohn Riis på 15 år den ene. (Se vedhæftet filer)

 

Jeg finner Paul Jacobsen Riis i Københavns studentmatrikkel, men ingen bror. Han kan ha studert ved et annet universitet.

- 1688 E schola Christiansandensi: Paulus Iacobi Risius (ca 17 år)

- 1702 Dn. Paulus Iacobi Riis, pastor ecclesiar. Vandsø et annexarum in Norvegia

 

Jeg finner ingen hos Wiberg som passer, så kanskje var han også prest i Norge.

Endret av Grete Singstad
Lenke til kommentar
Del på andre sider

#78, 81

Etter å ha sovet på det tror jeg den manglende 8. sønn er Jacob Riis' stesønn Hans Bertelsen Holst (#61). Da blir det to prester blant sønnene.

Endret av Grete Singstad
Lenke til kommentar
Del på andre sider

Selvfølgelig tæller han stedsønnen med.

Så mangler vi bare at finde ud af, om de havde 5 eller 6 piger. For mig er det stadig et åbent spørgsmål.

 

Anne

Lenke til kommentar
Del på andre sider

  • 3 måneder senere...

#8, #65, #71, #72

 

Andreas Jacobsen Riis og Johanna Elisabeth Kumpfs sønn Jacob:

 

1706:

«d. 10 July faderen Hr Lieut Andreas Riß ved Oberstl Krumkofs Compag. moderen Johanna Elisabeth Kumpf deris Echte Søn Christnet Jacob.

Test: Hr Oberstl: Franch, Hr Oberstl: Krumkof, Fru Etatz Raad Munrattis, Fru oberstl  Franchis»

 

København, Garnisons Sogn 1698-1706, oppslag 124

Lenke til kommentar
Del på andre sider

#84

Jacob ser ut til å ha flere eldre halvbrødre. Kjøpmann og tømmerhandler Oluf Hansen og Johanne Elisabeth/Elsebeth Kumph/Kamph i Toldboegaden, København hadde fem barn døpt i Sankt Nikolaj.

  • Johan Peter døpt 6. juni 1698, mor kalt Johanne Elsebeth Kamph - oppslag 37
  • Adam Wilhelm døpt 17. mai 1699, mor kalt Johanne Elisabeth Kamph - oppslag 44
  • Fridrich døpt 31. juli 1700, mor kalt Anne Elisabeth Kumph - oppslag 51

  • Gotfried døpt 20. juni 1702, mor kalt Johanne Elisabeth Kumph - oppslag 66 (#71)
  • Gotlib døpt 20. juni 1702
Endret av Grete Singstad
Lenke til kommentar
Del på andre sider

#78

 

Bartholomæus Riis (ca 1672-1763)

 

begraves 9.apr.1736 i Vaterlands kirke (Oslo Domkirkes kb)

 

SAO, Oslo domkirke Kirkebøker, F/Fa/L0003: Ministerialbok nr. 3, 1731-1743, s. 242
Brukslenke for sidevisning: https://media.digitalarkivet.no/kb20061005010098
 

Se også Grethes innlegg  i #4.

Endret av Leif Salicath
Lenke til kommentar
Del på andre sider

Michael Jacobsen Riis var altså 2) 23.aug.1731 gift med Christiane Charlotta von Bülow.  Hennes foreldre er nevnt bl.a. i Delgobes samlinger som kammerjunker Engelke Gottfried von Bülow og Christine Schøller.

 

Her nevnes Engelke Gottfried von Bülow og hans hustru Christine Schøller, enke etter justitsråd Herman Schøller.  Hva het hun før hun ble gift Schøller? http://www.roskildehistorie.dk/gods/adelsgods/Tybjerg/Bavelse.htm

 

Følger man lenken på Engelke Gottfried von Bülow i Bavelse-lenken kommer man til http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Bulow/Radum.htm

hvor det finnes en Engelke Bülow som er gift med en annen enn Christine, men pussig nok har hun tittelsuffix "til Bavelse".  En forbindelse finnes altså.

 

Herman Schøller til Bavelse 1669-1705 er sønn av Rasmus Schøller og sønnesønn av Christen Schøller.

 

Nygaards sedler nevner Herman Rasmussen Schøller med datoen 1679.  http://www.ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=346068&sort=e

Det passer ikke med fødselsår 1669.  Hva er riktig?

Endret av Leif Salicath
Lenke til kommentar
Del på andre sider

Tre barn er nevnt i hans skifte i 1740 i følge Nygaards sedler:

• Kristine Marie Riis, gift med major Pierre Poumeau (Fra 1. ekteskap)

Engel Gotfred Riis, 8 år (Fra 2. ekteskap)

• Johanne Kristine Riis, 5 år (Fra 2. ekteskap)

 

Michael Riis’ sønn Engel Gotfred - Engelke Godefroid de Løwenstierne – døde ugift og barnløs 29. jan. 1772 i København. Mon tro om det finnes et skifte etter han?

Lenke til kommentar
Del på andre sider

 

Jeg har samlet lidt info om Christiane Charlotta von Bülow, som jeg gerne vil dele. Hendes families forhold er noget kringlet.

 

Hendes fødsel / dåb:

 

Hun blev døbt i Sct. Nicolai kirke i København den 13. marts 1711; ”Cammer .... Engel Gotfried von Bilof med (Én?) Wl.. frue Fr. Kirstine Schøller E. D. k Christiane = Charlotte. Fad: Hr. geheimraad Schiøler Marschal Mannich Hoftancher Schiøler Frue Hofmester Jacob Krabbe bar barnet. Hoftancker Schiølers Frue Fru. Charlotte Amalia [bøefeke] h[oldt huen].”(1).

Forældrene blev gift den 5. marts 1708. (2).

 

 

Christiane Charlotte Bülows familie:

Christiane Charlotte Bülows far var kammerjunker for dronning Charlotte Amalie, samt kongelig staldmester. Han var tysk indvandre og kom fra Elmenhorst, hvor han blev født den 10. nov. 1676 som søn af Barthold Hartwig von Bülow til Elmenhorst og Anna Agnete Lucia Lovisa von Geismarck. Christiane mistede sin far, før hun blev 2 år. Han døde efter fire måneders svaghed den 1. dec. 1712 i København. I første omgang blev han bisat i Vor Frues kirkekapel; ”Velbr Hr Camer Junker Engel-Gotfried von Bülow, ætat: 36, fra Velbr Hr Geheim Raad Schøller paa Nørregade, Kirkens Capel om afften ved 5 slet, til videre bortførsel. (Lange) S… af S… [tilførelse] videre info. D 8 Aug: 1713.” (3) Og efterfølgende blev; ”Velbr. Hr Camer Junker von Bülows Liig udtaget af Kirkens Capel (vid vesper D. 9 Dec. 1712) og overført til Lellinge Kirke her i Sælland.” (4) Hvor han blev indsat i ”Det Schøllerske Gravkapel”. Pladerne fra familie Schøllers kirster er bevaret incl. von Bülows.

Moderen, Kristine Schøller, var en datter af ridder, geheimeråd samt etats – og kancelliråd Casper Christensen Schøller (1644-1719) og Johanne Mortensdatter Thune (1652-1736). Morfaren ejede gårdene Lellinge, Spandager og Taagerup. Hvilket forklarer, hvorfor familien havde grav-kapel i Lellinge kirke. Chrisitane Charlottes mor blev døbt den 3. januar 1676; ”Vel Ædle ... Secreter Casper Schøler med sin Vel Ædle Hustru Johanne Moortensdaater Thunør E.D. hiemme døbt K: Kristine. F: Hans Høy Grefelig Excellent K: Canceller Griffenfelt, Monsier Wilhelm Mule Borgemester Rasmus Schøler af Køge Else Borgemester Rasmus Schølers bar barnet, Anne Titus Bulchis och Kirsten Mouridtz Mandixöns vare quinde faddere.” (5) Man kan ikke udelukke, at præsten fra Sct. Nicolai kirke i København har været i Lellinge og for at døbe Casper Schøllers ny-fødte, men det er mest sandsynligt, at familien havde en residens i hovedstaden, tæt på enevældets administration.

Kristine Caspersdatter Schøller var gift 3. gange. Ægteskab med Engel Gottfried von Bülow var hendes andet ægteskab. Da de blev viet, var hun enke efter sin fætter justitsråd Herman Rasmus-sen Schøller (1669-1705) til Bavelsegård. Som hun var blevet gift med den 24. september 1694 på Lellinggård. Samme år som Herman Schøller døde havde han købt Bavelsegård ved Tystrup sø, syd for Sorø i Vestsjællands amt. Gården sælges i 1710 af Engel Gottfried von Bülow til Kronen.

Flere år efter Engel Gottfried von Bülows død indgik moderen ægteskab for tredje gang med vice-admiral Johan Anthon von Paulsen til Hellestrup, der blev stedfader for Christane Charlotte og hendes halvsøster. Der var ingen børn i moderens trejde ægteskab. Christiane Charlottes søster var en storsøster fra moderens første ægteskab.

Storsøsteren, hvis navn var Else Johanne Schøller (1702-17..), må være opkaldt efter både sin farmor og mormor, der var svigerinder. Hendes farmor Else Eggers var gift med borgmester Rasmus Christensen Schøller (1639-1690) i Køge, den senere landsdommer over Sjælland og Møn (1684). Mormoderen var som nævnt ovenfor Johanne Mortensdatter Thun gift med Casper Christensen Schøller. Med andre ord, så var farfar Rasmus og morfar Casper begge sønner af assessor i højesteret og borgmester i Køge Christen Caspersen Schøller (1609-1677) og Anne Rasmusdatter. Else Johanne Schøller blev gift med Statius Becker i 1722.

 

1. AO: Københavns amt Sct. Nicolai sogn 1694-1721 opslag 161

2. Lellinge lokalhistoriske hjemmeside og www.wikipedia.org

3. AO: Københavns amt Vor Frue sogn 1704-1726 opslag 132.

4. AO: Københavns amt Vor Frue sogn 1704-1726 opslag 137.

5. AO: Københavns amt Sct. Nicolai sogn 1658-1678 opslag 420.

 

Med venlig hilsen

 

Anne R

Endret av Anne Ravnskjær
Lenke til kommentar
Del på andre sider

  • 11 måneder senere...
  • 4 måneder senere...

Kom tilfeldig over denne:

 

«Salig Borgermester Mads Christensen forhen eftter Commissionen tilført 2/3 og Bertel Pedersen 1/3 mens formedelst Commissary Jacob Povelsen Riis gaf hans formand forbemelste Bertel Pedersens begravelse i Syndre Kryds til Kirken, saa hand i den stæd andlaget dette begravelses stæd og derfore nu af hans Søn Hr Postmester Michael Riis sig tilholdendt.»

 

Her er det snakk om plass nr. 7 i «Øster Kryds Neden Cooret» i Kristiansands domkirke.

 

I samme krypt er Povel Nielsen Riis nedsatt 7. jan. 1697.

 

Kilde: Kristiansand begravelsesbok 1694-1716

 

Riis.png

Endret av Grete Singstad
Lenke til kommentar
Del på andre sider

Join the conversation

Du kan poste nå og registrere deg senere. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gjest
Skriv svar til emnet...

×   Du har limt inn tekst med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Lenken din har blitt bygget inn på siden automatisk.   Vis som en ordinær lenke i stedet

×   Ditt forrige innhold har blitt gjenopprettet .   Tøm tekstverktøy

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Del

  • Hvem er aktive   0 medlemmer

    • Ingen innloggede medlemmer aktive
×
×
  • Opprett ny...

Viktig Informasjon

Arkivverket bruker cookies (informasjonskapsler) på sine nettsider for å levere en bedre tjeneste. De brukes til bl.a. skjemaoppdateringer og innlogging. Bruk siden som normalt, eller lukk informasjonsboksen for å akseptere bruk av cookies.