Hvem var Thomas Gilbertson som levde i Bergen på 1600 tallet?

[Rune Thorstensen]

Thomas Gilbertzen fra Dornau i Skotland løste Borgerbrev i Bergen 16.02.1642 uten at det er opplyst i Borgerrullene hva han drev med.

 

http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&sidenr=5&filnamn=borg1600&gardpostnr=2887&merk=2887#ovre

 

 

I de samme Borgerrullene finner jeg også en Lauritz Gilbertsen fra Orkenøerne som løste Borgerbrev 31.01.1642. David Gilbertsen Ziammers gjorde det samme 04.11.1633. Joen Gilbertsen fra Skotland 24.04.1623, Henrich Gilvertzen fra Cordin i Skotland i 1619, Axell Gilbordtzen i 1623.

 

Likeså finner jeg samme sted en Gilbert Sanderssenn i 1602 og Gilbert Jacobsen fra Orkenøerne i 1615 samt Gilbert Jørgensen fra Frisdbroch i Skotland 1618.

 

Jeg vet ikke om noen av disse har familiære forbindelser.

 

Jeg antar at det er Thomas jeg finner 1645 i Koppskatten i Bergen i Rode K1 med etternavn Jelbregtsen.

 

http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&sidenr=12&filnamn=bergkp45&gardpostnr=1117&merk=1117#ovre

 

Jeg har fått opplyst at Thomas Gilbertsen skal være døpt 18.09.1619 og død/gravlagt i Bergen 13.12.1672. Hans død finner jeg ikke i databasene over døde i Bergen, men det antar jeg skyldes mangler i kirkebøkene. Han skal hatt en søster Lisbeth Gilbertsdtr. som var gift med Jon Monsen Crometi. Det er nevnt at hun var arving etter broren, som da trolig har dødd uten å etterlate seg livsarvinger.

 

Videre skal Thomas ha vært gift med Lisbeth Christophersdtr. Balchen d.1687 i Bergen. Hun var datter av Christopher Mogenson Balchen.

 

Er der noen som har kunnskap om Thomas Gilbertsen og eller andre av disse skottene med samme etternavn som altså drev ymse handel eller håndverk i Bergen rundt midten av 1600-tallet?

 

Det kan legges til at slektsnavnet Thamsen/Thamsien har vært benyttet av både Lisbeth og Thomas. Jeg ser at det kan være en mulig forbindelse til David Gilbertsen som i Borgerrullene er skrevet med slektsnavnet Ziammers

[Rune Thorstensen]

Her fant jeg ham nevnt i en sak i Bergen Domkapittels protokoll IV 03.04.1667.

 

Den 3. Aprilis nærVerende Commissario hans Kong. May: Amptmand ofuer Bergen huus Lehn, hans ærVærdighed Bispen, M. Niels EneVoldzøn, M. Arnoldo de Fine, Hr. Jona Pederss. , M. Ambrosio Hardenbech, Hr. Otthe Hanss. , Clavs Nielss. , Hr. Samuel Hanss. , møtte for Retten paa Bergen Capitell Velagte Mand Thomas Pederss. Det Søfarende Fat ig husis forstander, som haffue Ladet Kaldet Hr. Thomas Gilbertzøn for retten formedelst nogle anormiteter som hand i sit Embedetz forretninger haffue begaaet baade udj en oc Anden maade, det hand Loed Skrifftlig indlegge, som oc bleff for retten Lydeligen oplest oc paategnet. Hr. Thomas kunde iche møde ofr SVaghed SKyld, Men hans broder Søfrin Thommæsøn Comparerede, oc begærede Copie aff De Klagter som ofuer Hr. Thomas blef indlagde. HVor paa Sagen bleff optagen till nestkommende Onsdag, Da Uden Videre Citation ig. for retten at møde.

Den 8. Aprilis nestkommende møtteig. Det ganske Capitell, HVor Hr. Thomas Gilbertzøn iegen person fremkom, Dissligeste Thomas Pederss. effter forrige Affsigt. Thomas Pederss. Jndlagde igien sit Skrifftlige Jndleg, som bleff oplæst oc paaskreffuen.

Hr. Thomas Gilbertzøn tilspurte Thomas Pedersøn, hvad hannem haffue Dreffuet til at føre ham Denne process? HVor til Thomas Pederss. suarede, At hans bestillings plict er effter De fattiges Klagter at giffue Øffrigheden Det tilkiende.

Hr. Thomas Gilbertzøn spurdte for Det Andet, Om Thomas Ped. ss. haffue endnu nogen Klagesmaal, som er begærit aff ham, at maa settis udj Rette? Thomas Pederss. suarede, at hans Skrifftlige Jndleg baade Det første oc siste Kand Det UdVise.

Ydermere fremlagde Hr. Thomas Gilbertzøn sit Jndleg, som Lydelig er bleffuen oplest oc paategnet.

Thomas Pedersøns første Jndleg bleffig. for Hr. Thomas oplest, efftersom hand Den første Gang iche Var tilstæde.

Johanne LaVritzdatter bleff Kaldet i Retten at bekiende sin sandhed om De tu skilling, som hund effter skrifftemaalet Skulle haffue giffuet Hr. Thomæ? HVor til hun svarede, sig at haffue bødet Hr. Thomas gilbertzøn 2 skilling, men Hr. Thomas Ville iche anamme dem aff Commisertion Bleff ydermere tilspurdt om hun haffue giffuet forstanderen Det tilkiende? oc selff Klaget? Hvor til hun svarede, at hun selff hafue tilkiemde Giffuet saadant for forstanderen.

De fattige bleff samptligen tilspurdt, om Thomas Pederss. haffue Kommet Dem til at Klage paa Hr. Thomas Gilbertzøn? HVor til De fattige samtlige svarede, at Thomas Pederss. iche haffue Kommet Dem till Klage paa Hr. Thomas Gilbertzøn, men selff begærede at saadant motte Giffuis tilkiende.

Videre fremlagde Hr. Thomas Gilbertzøn en Testification paa Johannes LaVritzd: Ord Under Hr. Joh. Castenss. oc Hr. Knuds hender. De fattige bleff tilspurdt, om Dem gaffuis Skriffte penger aff huset eller iche? HVor til De suarede, at De haffde en fattig bysse i huset udj hvilken Gott folk Giffuer Dz Almisse, samme bøsse Obnis aff Dz selffoc bliffuer Giffuet Lige portioner Der aff til en HVer, aff samme penger Giffuer De presten Skriffte penger, en hVer effter sin egen gode tyche.

Hr. Thomas Gilbertzøn sVarede til Den ANden post om Alff Nielsøns Skrifftepenger, at hand iche haffue bekommet mere aff Alff Nielsøn end 6 skilling, iche heller haffue begæret mere aff ham, men sagde at Thomas Pederøn sagde, at hand SKulle haffue bekommet Der til 10 skilling.

Den tredie post bleff oplest, oc De fattige sagde Der til, at Hr. Thomas SKulle haffue sagt, Kommer frem i Jesu nafn, hvort lenge SKal ieg staa oc bie effter eder.

Den fierde post bleff oplest, hvor effter De fattige bleff tilspurdt, hvorledis Det haffde sig her med? til hvilket De svarede, at som Agotte Monsdatter iche første Gang med De Andre bekom aff Kalken, Saa Skede Dette Dog siden effter forregaaende varsell, at hunsist bleff offererit kalken oc her med Intet forseet.

Den fembte post bleff oplest, thilHVilken De fattige samptlige suarede, at Det er saa tilgangen i all sandhed som Der udj Skrefuet staar.

Til Den 6. post suarede Hr. Thomas Gilbertzøn, at hand i almindelighed haffuer Straffet synden, oc udj særdelished Druckenskabs synd.

Ydermere blef De fattige tilspurdt, hvad ord Hr. Thomas Gilbertzøn hafde til Teves Skomager, effterad Sacramentet Var forrettet? Hvor til De sauarede, at Der Hr. Thomas haffde berettet Teves Skogmager tilspurdte Hr. Thomas hannem, om hand iche haffde lagt noget af til ham, hvor til Teves svarede, Datt mag Gott Viten. Der paa sagde Hr. thomas igien, hafde hand Det Vist, saa Skulle hand haffue sent Hr. Knud for sig, oc Ville saa giøre her effter.

Der imod suarede Hr. Thomas, at hand hafde sagt, at hand iche Ville sende Hr. Knud.

De fattige blef ydermere tilspurdt, om De fattige hafde noget Videre at tale paa Deris SIele sørgere? hvor til De svarede samptlig. , Ney.

14.

Samme process er optagen til Doms til nestkommende Varsell, naar De igien Skall møde igien for Retten.

Eodem die fremkom i retten Anne Olsdatter, som hafue Ladet Jndstefne sin forrige feste mand Johannes Lassesøn, som i egen person fremkom. Oc udj egen personens paa hør bleff Vorit Capitels Citation Ludelig oplest oc paategnet. Dernest bleff Johannes Lassess. Jndleg i Ligemaade Lydelig oplest, oc Der udj bekiente sin forseelse med Leyermaal, oc begærede at bliffue Skilt fra hende. Ydermere fremlagde Jan SKrøder paa Anne Olsdatters veyne et Skrifftlige tingsVidne til bekrefftelse om Johannes Lassesøns Leyermaal med Brita Tønnisd.

Noch bleff fremlagt en andet tings Vidne om Anne Olsdatters Chistelige Lefnetz fohold mod sin Sl. affdødemand, som begge blef oplest oc paategnet. Noch Udviste Hr. Anders Grytens breff til Jan Skrøder at baade Johannes Johannes Lassesøn oc Brite Tønnisdatter haffue Staaet obenbare Skriffte for Deris forseelse.

Ehr her paa Retten affsagt, at effterdj Johannes Lassesøn selff for Retten baade Mundtligen oc Skrifftligen bekiente sin forseelse med Leyermaal, oc for Retten paa begge sider er begærett Skilmisse fa hin Anden. Da effter Ordinantzens Tredie Artikels ord om troloffuels SKal De Vere hin Anden QVIt oc entledighet.

Samme Dag møtte i lige maade Margrete Samuelsdatter som vced Voris Capitels Citation hafue Ladet sin Æcte mand Christen poffuelss. Jndsteffne for Ulofflige entVigelse fra hende udj Æcteskab. Citationen blef oplest Lydelig. Der nest Jndlagde Margrere Samuelsd. en Testification fra Sl. Hr. Hans Tarelss. oc Andre flere Sogneprester hvor hun effter sin Mandz bortrømmmelse haffuer oppeholdet sig, oc brugt Sacramentet, sig og paa hver Sted Skicheligen forholdet, oc aff samme Testification befindis, at hun ofuer tre Aar aff hindes mand hafuer værit forlatt, Thi maa hun effter Ordinantzens ord Være hannem her effter entlediget.

Den 16. Aprilis nærVærende hans Kongl. May: Velbestalter AMptmand Hans Hanss. , hans ærVerdighed Bispen M. Niels EneVoldzpn randulf, M. Ambrosio hardenbech, Hr. Otte Hanss. , Hr. Samuel Hanss. møtte i Retten, effter forregaaende Varsell, Den Duelige oc Gudfryctige Matrone Maren S. Hr. Samuel Bugges effterLeffuerske, med sin søn Hr. Hans Samuelss. Bugge, Da Hr. Absalon Jørgenss. provisten udj Nordfiord oc Comparerede, til at componere Den Uenighed, som Var imellem Maren oc hendis søn, Oc blef fher paa De Vedkommende til effterretning for retten affsagt, saaledis.

1. HVad Contracten sampt Voris forrige resolutioner paategnet paa Hr. Hansis Supplication d. 28. 8br. Anno 1667 belanger, Der effter haffuer De sig endnu i alle maader paa begge sider at rette, Allene.

1. Effterdj H. Hans Bugge Vil hentyde Den Jnspection til all Den frihed oc forligelse som en Ombutzmand haffuer, Da er Voris mening Der om iche Anderledis end udj De tilfelde, hvor noget paa rettens Veyne SKal forretis med presteboletz goetz, hvor tretten kand falde med Andre Loedtzeyere. Oc at Hr. Hans iche Giør sin Moder nogen Jndpass udj bøxlerne oc bøxelsseddeler, oc Andet saa Vit hende for Undt ehr.

2. Anlangende Hr. Hansis besuæring om Skorhove, Da efftersom hans Moder bekiender den at Vere bortbøxlet med saadanne for Ord udj dannemendz nærVerelse at hand imod sin bøxels erleggelse Skal affstaa, naar nogen Anden preste Enke udj Kaldet Skulle bliffue, Det samme Maren Sl. Hr. Samuels loffuede udj bøxel Seddelen at Ville Jndføre, hvor med Hr. Hans bør Vere fornøyett.

3. Anlangende den Jord om de tu pund oc nj Leye som Hr. Hans haffuer bortfestet oc Giffuet bøxel Seddel paa, Da effterdj Det er Skeed, saa haffuer hand bøxlet fra sig til sin Moder at Leffuere, oc Denne gang Der med saa at forbliffue, oc her effter at rette sig effter den ofuen skrefne.

4. Anlangende husene, da delis Dei tu Lige parterr fra hiørnet paa Den gamle store stue, som Skal følge den nederste Vaaning, Ved Den Jnderste prt Lige igiennom Gaarden til it udj Jldhuset. Der aff Modernen at tage den halffue part aff Jldhuset, hvot hendis brygge Kædell staar indmuret med husene som ere neden i Gaarden. Oc Hr. Hans Deremod Den Anden halffue part aff Jlduset med De Øffuerste huse udj gaarden, Undertagende Kælleren Under Den Øffuerste stue, som Hjr. Hans forundte sin Moder til brugsl. Men hvad Den ny stue belanger, som Sl. Hr. Samuel Bugge selff haffuer Ladet oppbygge, staaende ofuen for De andre huse, da Skal Det med fellis hielp hensettis til den nederste part aff Gaarden, som Maren Hr. Samuels ehr forundt.

15.

Oc her med Skal de nu aldelis vere vel oc Venligen mod hin Anden forligte, oc her effter omgaais hver Andre Kierlig oc venligen som det sømmer en Moder oc søn. oc saafremt noget her effter Skeer, at nogen bryder Det som dem nu forreskrefuet ehr, eller udj andre maader forAarsager mere saadan forArgelige Urolighe, Da hand at tiltalis paa sit Kald, oc hun paa Den Pension, som hun nyder aff Kaldet.

Der Dette for de vedkommende var oplest, rakte Hr. Hans Bugge haanden til sin Moder, bad om forladelse oc Loffuedei lige maade sønlig tieniste oc Lydighed. Moderen Der imod Loffuede ham et Moderligt hiertelag. At saaledis ehr passerit, bekrefftis med Undersatte Zigneter.

Den 1. Maj Comparerede hans Kongl: May: Commissarious Hans Hanss. Med hans ÆrVerd: Bispen, Hr. Jona Pederss. , M. Ambrosio Hardenbech, Hr. Otte Hanss. , Clavs Nielss. , Hr. Samuel Hansøn paa voris Berg. Dom-Capitel, oc udj Voris Præsidetz fremkom Hr. Thomas Gilbertzøn oc fremlagde et Jndleg som effter begæring bleff oplest oc paategnet. Thomas Pedersøn møtte i lige maade, bleff tilspurdt om hand haffde noget Videre i retten at Jndlegge? Hvor til hand suarede, ney.

Effter saadan sagens forhøring Skal Hr. Thomas gilbertzøn her med alVorligen Vere paamindt.

1. at hand retter sig effter Ordinantzen oc recess: oc iche effter Denne dag tage nogen Skrifftepenge, anseende Det er Almisse Lemmer hand betiener.

2. at hand oc her effter me mere Actsomhed oc devotion effter Recessens 23. blad forretter Sacramentet, oc dahverken med Utolmodig ord anfare Dem som ville Gaa til Alters, ey heller Usømmeligen gaa en forbi til Anden, men ordentlig forrette All ting.

3. Med offer Skal oc Hr. Thomas Gilberzøn Lade sig nye med hvis en hver effter sin egen gode villie Vill Giffue, saa som Ordinantzen hannem tilholder fol. 37. Oc ingen derfoe Usømmeligen tiltale enten Ved Alteret, eller nogen Anden sted.

4. Ey heller maa Hr. Thomas Gilberzøn, naar hand har berettet nogen syg, gorreholde Dem om noget, Andet, end Det som hør til Deris saglihed Oc udj sine Ligpdichener, oc Andre prædichener rette sig effter Ordinantzens fol. 11.

Ellers hand Protestation imod forstanderen thomas Pedersøn oc de fattige belangende. De effterdj Thomas Pedersøn har forrebragt Klagemaalet effter De fattigis begiering, oc der for Uden er tilforplict, osm en forstandere At Giffue tilkende hvad Uskichelighede Der gaar i svang udj huset, De fattige oc en hver haffuer sin frihed at klage Deris nød. Da befinder Vi iche, at enten Forstanderen eller De Klagede fattige Lemmer sig her udj at haffue forseet.

Endret Juni 21, 2012 av Rune Thorstensen

[Anita Holck]

Den Thomas Gilbertzøn som nevnes i Domkapitelets protokoll er Thomas Gilbertsen Thamson, sogneprest Bergen St. Jørgen 1653-1672

Anita

[Rune Thorstensen]

Takk Anita.

 

Jeg fikk forståelse av det når jeg leste i Domkapittelets bok hvor han var nevnt flere ganger.

 

Men om sognepresten er identisk med han som løste borgerbrev i 1642, vet jeg ikke. Men her er det jo helt klart sammenfallende navn, inkl. slektsnavn. Kanskje man kan finne ut noe mer om denne sognepresten?

[Rune Thorstensen]

Og her er forklaringen inkl foreldrene hvor faren nok er identisk med den Gilbert Jørgensen fra Frisdbroch i Skottland som løste Borgerbrev i Bergen 1618.

 

http://da2.uib.no/cgi-win/WebBok.exe?slag=lesside&bokid=lampe&sideid=174&storleik=

[Anita Holck]

Men han kan jo ikke være død i 1672, han er fortsatt i live i april 1675...

[Rune Thorstensen]

Jeg forholder meg bare til det som står om ham i oversikten over Biskoper og Præster i Bergens Stift etter Reformasjonen.

 

Den saken jeg viste til i innlegg nr.2 er fra 03.04.1667. Jeg aner ikke hvorfor jeg har skrevet 1675 der. Jeg har skrevet med store bokstaver og tall i en notisbok 03.04.1667. Det er nok tastetrollet som har vært ute å lekt seg litt. Jeg beklager forvirringen det har medført og jeg skal rette det nå.