Bernt Andersen Vang, hans kvinner, stebarn og barn. En oversikt, samt etterlysning.

[erling t endresen]

Mer om barna til omstreifende blikkenslager Bernt Andersen Wang

Barna er etter hva jeg har kunnet finne født i Nord-Trøndelag, Sør Trøndelag, Møre og Romsdal, Hordaland, Rogaland, Vest Agder, Aust Agder, Telemark, Hedmark og Oppland. (Samt muligens Gjertine i Troms?)

 

Barn med sin ledsagerske/ senere kone Marthe Olsdatter Bruun:

 

1. Ole Andreas (Mathiassen?) kalt "Berntsen Vang" stesønn, f. 08.06.1833 i Støren, døpt 09.06.1833 i Holtaalen, S. Tr.lag. Moren og Bernt A. Vang hadde nå vært sammen i 5 måneder. Moren oppgir som rett barnefar Martias Mikkelsen Røkkessøen, selv om Bernt Vang påtok seg farskapet ved Ole Andreas sin dåp. En dom i januar 1834 fritok han fra farskapet, men manglende tingvitne gjorde at ikke rett barnefar ble fastslått. Mathias er altså mer sannsynlig enn Bernt, da Bernt altså grunnet bevis som reisepass m.m. ble frikjent. Var sist fattiglem med bosted Finstadeie i Lørenskoven, Akershus, døde på Rikshospitalet 07.09.1890: cancer ventriculi - kreft i magesekk

 

2. Johannes f. 21.12. og dpt 26.12.1835 (i kirkeår 1836), Høylandet i Melhus, N.Tr. Døde 11.01.1838 og ble gravlagt 14.01.1838 i Biri, Oppland.

 

3. Anne Gjertine f. 20.01.1839 dpt 23., Dæhlieie i Vang, Hedmark. Døde 02.12.1892 og grl. 08.12., Vår Frue, Tr.hjem,

 

4. Elen Jonetta f. 14.10.1841 og dpt 21.11.1841, Gran, Oppland. Meldt av faderen, der havde Pas fra Hamar av 01.01.1841, ligeledes tvende børn Pas fra Christiansund av 22.06.1841. Død når og hvor?

 

5. Johannes f. 10.11.1842 Birid, Oppland, dpt. 14.11.1842, Biri, antatt død på New Zealand hvortil han emigrerte fra Oslo i 1872. Når og hvor? Sannsynligvis død før 1900, N.Z..

 

6. Karen f. 21.05.1844, Landvik/ Hommedal, A.Agder, døpt 24.05., død 25.05. 4 dager gammel og grl. 28.05.1844, Landvik/ Hommedal. Oppholdssted Lundens-Eie. Faren kam-mager

 

7. Caroline f. 10.12.1845 vel i Gran?, døpt 27.12.1845 i Fluberg/ Land, Oppland. Død 01.01.1846 og grl. 10.01.1846 i Vardal, Oppland,

 

8. Carl August f. 11.04.1848, dpt 16.04.1848, Voss, Hordaland. Død 3 Aar gl., d. 27.03.1852 på Aagedal og grl. 29.03 eller 09.04.1852 i Grindheim i Bjelland, V.Agder. Kalt Carl Gustav ved død, men uten tvil samme barn.

 

9. Christian f. 13.10.1850, døpt 03.11.1850, Birkenes, A.Agder. Død 21.03.1852, grl. 24.03.1852, Halse/Mandal.

 

10. Christian f. 09.06.1852, Grænsen, Holt, Aust Agder, foreldre omvankende blikkenslager Gjert (selvsagt feil) Andersen Vang osv, visst død før 1892 (kilde?), evt. mye før? Død når og hvor?

 

11. Berentine /Berntoline f. 02.05.1854, dpt 07.05.1854, Skjold/ Vats, Rogaland. (jf. Christiansands stift). Alle fadrene fra Kaarhus. Vokste opp og har etterslekt. Død hvor og når?

 

12. Carl f. 19.11.1856, Frivold, Hægeland, V.A., hj.dpt. 28.11.1856 av gbr Torje Torjesen Frustøl (Hægeland), dåpen ført i Øvrebø, V.Agder., grl. 11.12.1856, Øvrebø, V.A.

 

13. Gjert Severin f. 14.08.1859, dpt 21.08.1859 Eidanger, Telemark, d. 04.11.1919, Trondheim, sykehuset.

 

 

Barn med ugifte Ingeborg Isaksdatter

 

A. Udøpt drengebarn f. 22.06.1828, død 23.08.1828, 9 uker gml., grl. Lade/Strinda, S.Trøndelag, bosted Bakstrand, barnemor ugift Ingeborg Isaksdatter Leergjordet, logerende i Bakkestranden, hennes 3. leiermål, barnefar ungkar søfarende Berent Andersen Wang af Inderøen, hans 1. leiermål. Denne Ingeborg var døpt 05.10.1806 i Strinda, foreldre Isach Lorentsen Leeren og Ane Jonsdatter. Ingeborg hadde minst 5 uekte barn: 1: Jon Gunerius f. og dpt i mai 1924, Strinda/Lade. Far: ungk. matros Tørres Evensen, mor pige Ingeborg Isaksd. Erstad af Ytterøen.2: Ole Andreas f. juni 1826 og dpt i luli s.a. i Vår Frue. Barnefar: Ungk. matros Knud Nilsen av Østerrisør, nu på søreise med skipper Peersen, moren fra Indherredet, i tjeneste …., logerende på Bakken hos Raadmand Rønne. 3: udøpt drengebarn i 1828, se ovenfor. 4: Isak 24.12.1830, dpt 06.02.1831, Bakke, Strinda. Far: Isak Olaus Olsen Leren, ungkar og artellerist. Tvillingebarn--- men jeg har ikke kunnet finne tvillingen. 5: Johannes f. mai og spt aug. 1832, Vår Frue. Barnefar ungk. arb.mann Ole Johannessen af Meldalen, nå i arb. i Tr.hjem. Moren: pige I.I. af Ytterøen, på 8. året i Tr.hjem. Tjenestep./ arbeiderske hos ….holder Ole Grann. Oppgir her at det er hennes 2. leiermål. Barnet f. i Hornemansgården. Ingeborg Isaksdatter gifter seg så 27.06.1835 i Strinda/ Bratsberg med Nils Arntsen Leersaven 24 år, fra Strinden, første barnet er Anne Martha f. nov. 1835 i Bratsberg/ Strinda.

 

 

Barn med omstreiferske Karen Helene Andersdatter

 

B. Johannes Berntsen Vang f. 04.03.1835, Høilandet under Melhus, N. Tr., voksendøpt 15.07.1849 i Leksvik/ Leksvik, NTr., mor omstreiferske Karen Helene Andersdatter. «Denne omtr. 14 ½ år gamle Taterdreng døptes som Voxen, uden efterfølgende Conf., efter at have gjort rede for sin Chr.doms Kundsk., … videre det i Archivet vedlagte Brev af 28.11.1848 fra den fungerende Biskop i Trondhjem. Trondhj. Biskops arkiv: «Til Prost Arentz. I anledning av … av 4de f.M hvormed fulgte en forstilling av 28de Sept. d.A. fra sognepresten til Lexvigen, Scheen, angående drengen Johannes Berntsens Dåb, skal jeg, nest at bemærke, at det Kongl. Kirkeped. har henstillet til mig om at avgjøre fornøden Bestemmelse, henstille Sognepr. Scheen tilkjendegjort, at efter de meddelte Oplysninger bifalde hans Forslag, at Drengen JB døbes, efter at han forud har gjort Rede for sin Chr.Kundskab». Denne Johannes Berntsen Wibstad f i Meelhus med far Bernt Andersen gifter seg oppg. 29 år gammel i Overhalla i 1863, med Petter Darres datter enke Sophie Margrethe Pettersdatter 41 år gammel, fra Grandepl., Overhalla. Husmann med jord her i 1865. Johannes m.fam. skal være utflyttet til Namsos i 1870. Sofia skal ha død i Hammarsøya (Vemundvik), og mannen skal ha død i Namsos. Hypotese: Jensensgate, Namsos 1910: Johannes Berts. Egen Husholdning men enslig e Nattevagt paa Sagbrug og Vedhugst, frit Hus af Kom. 20.07.1838 Leksviken. (finner ingen Johannes f. i Leksvik på denne datoen) Dette må sjekkes mer v/ anledning. Død når og hvor? (vel død mell. 1910 og 1920, Namsos)

 

 

To barn med Johanne Larsdatter Dahl

 

C. Gjertine Berntsdatter Vang Født og død hvor og når? Trenger kildeinformasjon her!

(Feil oppgitt? : 1851, Lenvik, Troms (kilde til dette fødested?), mor

Johanne Larsdatter Dahl

f 1834, (g. 1863 i Børsa S.T. med Børre Hansen Pårse fra Hedmarken), Gjertine levde 1900 i Selnes, Skjørn. Dette stemmer nødvendigvis ikke!)

Denne Gjertine Berntsd. må ikke forveksles med ektefødte

Ingeborg Gjertine Bentsdatter

f. 10.04.1851 og døpt 25.05.1851 i Stadsbygd, foreldre inderst og senere husmann med jord Bent/Bengt/Bernt Anfindsen 1819 og Elisabeth Johnsdatter 1824, Aaremstranden, begge fra Stadsbygden. Sistnevnte kalles i 1865 for Hjertina, 15 år, bosted Aarem i Lensviken i Stadsbygd. Ingeborg Gjertine ble som Bent Anfinsen Aarenesstrandens datter gift 1874 i Bjugn/Stjørna med uk inderst senere strandsitter/ fisker ektefødt Martin Fredrik Hansen Selnæs f. 17.05.1853, Ørlandet, sønn til Hans Chr. Mortinussen Møller Selnæs og Beret Anna Christoffersd. Sønnen skredderlærling Bernt Edvard ble f. 08.01.1884 i Skjørn. Familien finnes i 1900 i Skjørn. Sønnen fisker/ Inderst Bernt F. Møller bor i Skaret, Rissen, Stadsbygd i 1910, nå med konen skredder Beret M. Møller f. 1880, Rissen. Fredrik og Gjertine Selnes lever i 1910 i Selnes, Bjugn/ Skjørn. Altså

ikke vår Gjertine Berntsdatter Vang

, dette.

 

mann: Hans Magnus Hansen Barlin f. 1862. Barn:

Even Hansen Barlien

(dokumentasjon?)

 

D. Berith Berntsdatter Vang f. 04.07.1868 og dpt 19.07.1868, Horg/Støren, S. Tr. Født ved Brandeggen i Størdalen. Foreldrenne omstreiferske Johanna Larsdatter og Bernt Vang, omflakkende folk. Moren f. i Ihlen pr. Tr.hj., konf. på Byneset, enke etter Børre Hansen Vaaraald(?) fra Næss i Hedmark, viet i Størken(?), Børe død for nogle år siden, Johannas far Lars Ladeaasen i Malvigen. 37 år gml. Far til barnet er oppg. omstreifer enkemand Bernt Wang. Død når og hvor?

 

 

Barn med omstrippende Olava «Stor-Lava» Eriksdatter

 

E. Elen Jonetta Berntsdatter Vang 02.12.1870, Rød Sogn i Nesset, Tingvoll, Møre & Romsdal, far omstrippende Enkemand Bernt Andersen Vang fra Trondhjem, , mor pige Olava «Stor-Lava» Eriksdatter fra Holtaalen, ligeledes omstrippende, f. 1828 som levde 1875 i Wormdal, Orkdal, ST,. (han 65, hun 42 år). Faren oppga at det var hans 1. og hennes 2. leiermål. Død når og hvor?

[erling t endresen]

Ved notering i Fosen i 1842 ser det ut til at Elen Jonette f. 14.10.1841 mangler. Er hun død? Eller gitt bort? Neppe det siste. Men på tross av nitid leting har jeg ikke klart å finne henne. Men et sted er hun jo!

 

 

1842

Passprotokoll Fosen 1825 – 1860

1842 no. 5 Martha Olsdatter Bøe med 2 Børn:

Ole Andreas 8 år gl og

Anne Gjertine 2 år.

 

født i Froen. 26 år. ditto (norsk). Middels vekst. blå, sort. Intet særkjende.

 

Anvist Pas den 12. April 1842 utsted af Byfogden i Christiansund den 22. Juni 1841 og er Passet flere Gange authoriseret, sidst af Byfogden i Christiansund for Reise til Levanger, hvilken Reise hun midlertid må få opsat, og er Passet autoriseret for Reise til Helgeland.

 

 

1852

10. Christian f. 09.06.1852, Grænsen, Holt, Aust Agder, foreldre omvankende blikkenslager Gjert (selvsagt feil) Andersen Vang osv, visst død før

1892 (kilde?), evt. mye før? Død når og hvor?

 

04.02.1853 dras familien Vang inn i en rettssak etter pågripelse i Egersund. De har hatt 10 barn hvorav 4 lever, nemlig sønnen Ole ca 20 år og i smedelære i Arendal, datteren Anne Gjertine ca 12 år, sønnen Johannes ca 8 år samt Christian på 7 mnd., de 3 yngste er med her. Bernt sier i samme sak at han kun har 3 barn i live med Martha, altså rekner han vel ikke med Ole Andreas som sin egentlige sønn)

 

1857-1857: Christian er nevnt nå også. sammen med den eldre Johannes og den yngre Berthine. Hommedal i A.A. I 1866 gjenfinnes barna mange ganger i Trondheim fattigvesens brevjournal 1864-1866, også Christian. Spørsmålet er hvor han ble av, og når og hvor han da døde?

 

Sjekk også Elverum, 1875

Hedmark, Elverum, Nedre Sveen

person number: 16. Kristian Berntsen Vang, Tilfeldig Tilreisende, gift. Omreisende Blikkenslager Om Sommeren Sildefisker

f. 1849, alder 26, f. Tronhjems By (som jo er usant).

Han reiser her med Karen Fredriksdtr Brotangen F 28 Battenfjord Sogn Nordfjords Præstegj Romsdalen. Det er 2 stk i familien. altså ikke barn til nå?).

 

Fant dette i annen lenke:

Jonny Mydland- Skrevet 19 November 2010 - 18:09

..... Det er nok denne Karen Fredriksdatter som reiste med, men visstnok ikke hadde barn med, Kristian Berntsen Vang, f.14-6-1852. ......

 

Lena Eriksson- I passjournal Östersund 20.03.1877: ”Bleckslagare Christian Berndtsen Wang, 25 År och skriven i Trondhjem, bryter på norska. Hans hustru Karin Fredriksdatter 47 År [!], skriven i Stör- och Värdal – mörkbrunt hår, blå ögon, rak näsa, stor mun, långlagt ansikte, 5 fot”. ..... Fra ca 1886 bodde Karen i Grong. Og her hadde hun boende hos seg en (halv)søsterdatter, Karoline Josefine Karlsdatter, født 8/3-1891, hvis foreldre var Karl Fredrik Fredriksen [av Hartmann] og Sofie Fredriksdatter Staalberg. Ved folketellingen 1900 finner vi Karen og Karoline på Rønningen i Grong. Karen er da kalt enke (men var hun gift?), 'Haandarbeiderske, Omstreifer', og Karoline sagt å være hennes datter født 1891 i Trondhjem.

 

Elen Jonette ser ut til å være død på reisen mellom Gran og Fosen, siden hun ikke reknes opp med moren i 1842. Å finne Christians og Elen Jonettes dødsinnførsel ville være en kjær førjulspresang!

[Tore Johansen]

Har du denne vielsen?

 

Aleksander Magnus Frdriksen og Anne Gjertine Berntsdtr. Vang viet i Veøy 02-09-1866

 

Kildeinformasjon:

Møre og Romsdal fylke, Veøy, Ministerialbok nr. 547A05 (1846-1877), Ekteviede 1867, side 297.

Permanent sidelenke:

http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=6472&idx_id=6472&uid=ny&idx_side=-262

Permanent bildelenke: http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-kb20070327650080.jpgHYPERLINK "http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-kb20070327650080.jpg"

[erling t endresen]

Takk for innspill. Ja, det hadde jeg. Jeg har mange vielser og barnebarn til Bernt Andersen Vang og frue.

 

Det jeg ber om i denne lenken er kun dødsfallene til de barne jeg ikke har funnet.

 

Det er stor etterslekt... og jeg frykter at mitt fokus, dødsfallene, forsvinner hvis jeg legger inn for mye "utenom" informasjon.

 

(Men "utenominformasjon" har av og til vist seg nyttig i enkelte sammenhenger, for all del! F.eks har jeg hatt eget tema om yngstemann Gjert Severin Berntsen Vang, som jeg feilaktig presterte å kalle Olsen i headingen). http://forum.arkivverket.no/topic/181134-gjert-severin-olsen-vang-f-1859-eidanger-tlm-doed-ca-1919-trondhjem-st/page__p__1540446__hl__+gjert%20+severin#entry1540446

[Anne Lise Hovdal]

Jeg har tidligere tatt opp om Bernts bror Sivert Andersen Vang født i Inderøy, og kanskje finner du noe av interesse her

 

http://da2.uib.no/cgi-win/WebDebatt.exe?slag=listinnlegg&debatt=brukar&temanr=44328&sok=Sivert+Andersen+Vang&nr=1&antinnlegg=60&startnr=&antall=&spraak=n#anker

 

Dette er ikke min slekt, men en venninnes slekt som jeg har forsket på tidligere. I svarene jeg fikk kommer en inn på Bernt også(merk innleggen av Arne Langaas)

[erling t endresen]

Har nok sett den lenken før, ja.

 

Fantefortegnelsen for 1845 sier dette om familien:

 

234: Bernt Andersen Vang m Blikkenslager I Lands Præstegjeld

235: Marthe Olsdatter k og 3 Børn samt et ældre Fruentimmer, hvilket Følge skal være hjemmehørende i Trondhjem

 

Barna er vel Ole Andreas, Anne Gjertine og Johannes, som jo vokste opp.

 

Altså er vel Elen Jonetta død en eller annen gang før 1845. Søsteren Karen ble f. og døde i 1844 i Landvik/ Hommedal, Aust Agder, så Elen Jonetta kan faktisk være død sørpå også.

[erling t endresen]

Et livstegn fra Emma Mathilde Olsen, datteren til Berntine Berntsdatter Wang gift(?) Olsen:

 

Hun kalles i 1885 for Mathilde Olsen:

 

5780 132 6 Drøbaksgade Kristiania , 1885-tellingen.

Hans Jakob Ols. 1844 m Rødnæs Blikkenslager

Bærtinde Berns. 1854 k Thr.hjæm Husmoder

Hilmar Ols. 1876 m Rakstad

Mathilde Ols. 1878 k Rakstad

Fritof Ols. 1882 m Vardal

Rudolf Ols. 1884 m T

 

Er dette vår kvinne I 1900, bor i Grubegt. 13, men er midlertidig i Storgaten 40 = Krohgstøtten sykehus hvor man blant annet behandlet veneriske sykdommer:

Mathilde Olsen k mt Gruegd 13 ug Arb. paa Seildugsfabrik 1877 Rakkestad

 

1901: Nevnt i oktober 1901 i “Bog fra Kr.a Sundhedskommisjon over Kvinder, der har været behandlet i Sygehus for venerisk Sygdom". Alder 24= født i 1877. (Funnet på Statsarkivet, Oslo)

Olsen, Emma Mathilde (Tatern) 24 år bosteder: Urtegata 36 og Haakonsgate 18.

[Atle Brandsar - privat]

Lyfter opp emnet med eit spørsmål på sida: Veit du noko meir om Marte Olsdotter? Ho står som fødd i Lom her: http://gda.arkivverket.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&sidenr=5&filnamn=tv16011850&gardpostnr=911&merk=911#ovre- og dimed vert eg litt nyfiken, som lomver. 

[erling t endresen]

Det lille jeg har om henne og hennes opphav, har jeg bl.a. fra folk som har forsket på de omreisende samt fra div. andre kilder.

 

F.eks. dette:

 

 

1815

Bernts kommende make Marthe Olsdatter Bruun er etter eget sigende født rundt dette året, i Froen i Gudbrandsdalen, uekte, av far Ole Bruun og mor ugift Anne Pedersdatter som var død lenge før 1835.  Hun kom med moren som barn til Trondhjem og var her til hun reiste bort med Bernt A. Wang.

 

 

1833

Trondheim Politi Passprotokoll1833-1836, Innleverte Og Utskrevne Pass

24.05.1833:  f. Soldat Bernt Andersen Wang.  Pas herfra Staden af 07.10.1831.  Henlagt osk. udstedt No 122/33

 

1.  Ole Andreas (Mathiassen) kalt Berntsen Vang f. 08.06.1833 på Bukrydningen, Holtaalen i Søndre Trondhjems amt, uttalt «bo’kkrønningen» ifølge Rygh; Norske Gaardsnavne.  Døpt 09.06.1833 i Holtaalen, S. Tr.lag.  Foreldrene er oppgitt å være omvandrende folk/ omløbere pigen Marthe Olsdatter Boe af Totens sogn og Bernt Andersen Wang af Trondhjem.   I en rettssak fra 1834 opplyses det at Vang og Martha Olsdatter kun hadde vært i lag fra sist i januar 1833, men at Bernt Vang påtok seg farskapet og oppga dette til presten, av medlidenhet for barnet og kjærlighet til moren.  Fattiglem Ole Andreas Berntsen med bosted Finstadeie i Lørenskoven, Akershus, døde på Rikshospitalet 07.09.1890 ifølge dødsfallsllisten.  Dødsårsak: cancer ventriculi - kreft i magesekken.  Gravlagt på fattigvesenets regning.

 

Trondheim Politi Passprotokoll 1833 - 1836 innleverte og utskrevne pass   

15.08.1833 (?),  no. 122.  Forrige Soldat Bernt Andersen Wang.  12 m.  Til Toten paa Hedmarken for at søge Arbejdsfortjeneste ved Røraas. Født i Wærdahlen.  Norsk.  28 år.  69 ½ ‘’.  Før kroppsbygn.  Blå øyne.  Lyst hår.

 

Ole Andreas nevnt ved navn i den pågående rettssaken mot foreldrene som blant annet handlet om hvorvidt Bernt Andersen Vang var far hans, eller den Mathias Mikkelsen Røkkessøen som moren hevdet. (10.07.1833).  Dommen slo fast at Bernt Andersen ikke kunne være faren, men det hang i løse luften hvorvidt Mathias var faren, da det ikke ble avholdt tingvidne om dette.

 

Rettssak:

Oversatt v/ Erling T. Endresen des. 2012

 

Onsdagen 10.07.1833- Justitsforhør paa Gylland
Aar 1833 Onsdagen paa 10.de Juli blev en Extraret sat paa Gaarden Gylland i Horrig i Lensmand Gyllands Huus for i Følge en fra Denne indløbne Anmeldelse af 8.de høses (?) at optage et Justitsforhør over tvende anholdte Omstrippere. Som Vidner var tilstede Peder Andersen og Peder Mikkelsen Gylland.
Hvorda! Administrator vidnede at indløbne Anmeldelse fra overmeldte Dato med paategnet Berammelse og Forkyndelse, samt de deri paaleverede (?) Documenter nemlig.

1. et Pas udstedt af Trondhjem Politimester under 25. Mai d.A.
2. en Attest fra Kontourist (?) og p.t. Komp. Komd. Krag af 13.de October 1832
3. et Matros Patent af 12. October 1832 udsted af Kaptaine Palmann Lulid og
4. en Presteattest udstedt af Stiftsprovst Kaurin (stiftsprost i Trondheim Eiler Rosenvinge Kaurin 1771–1845) under 5. October 1831, alt saal.:

 

1. Politimesteren udi Staden Trondhjem i Norge gjør vitterligt:

No. 122

Fødested Wærdalen

Sprog Norsk

Alder 28 Aar

Høide 69 ½ Tom

Wæxt Før

Øine Blaa

Haar Lyst

Særkjende Intet

Egenhendig Underskrift

 

Dette Pas, som er udstedt her en Tiid af 12 Maaneder, gjelder alene for denne Reise, og ikke for andre eller flere Reiser, og her i Staden kun 24 Timer.

at den forrige Soldat Bernt Andersen Vang nu agter at reise her fra Staden; hvor ingen smitsom Sygdom hersker, til Toten paa Hedemarken, for at søge Arbeidsfortjeneste; over Røraas, saa er min tjenestlige(?) til alle Wedkommende at at ville lade bemeldte Bernt Andersen Wang paa denne Reise frit og ubehindret  passere.

 

Trondhjem, den 25. Mai 1833

 

Betalt intet.         Hen: Lydholm

 

Forevist på Røros Bergstad den 17. Juni 1833

 

Fremlagt i Extraretten den 10. Juli 1833.  T. Lund.

 

1. Det attesteres herved at afskediget Musqueter Bernt Andersen Wang…

som under for ….. paa en Skrivelse (?) har tabt det ham ved Avskeden meddelte Pas, ikke inden sin Tjeneste ved det Tronshjemske gevorbne Musceters Corpens 2.det Compagnie fra 22. Martz 1824 til 10. Juni 1828, da han i følge Lege-Attest fra Bernfloden (?) blev dimitteret, har gjort sig skyldig i Forteelser, der kunde forøde hans Antagelser i Fremtiden

 

Krag,  Pr. Løitn. og p.t. Comp.Kom.

 

Fremlagt ved Extraretten den 10. Juli 1833.     T. Lund.

 

1. Søøe- Hoved Rulle

Vagten AA af Trondhjems Søøe Indrullerings District i Kjøbstaden Trondhjem

Nærværende Bernt Andersen Wang fød i Trondhjem 6/3-1806, gammel 26 ½ Aar, blaae af Øine, lys af Haar, maadelig af Skuldre og af Been, er indskreven i  Søøe Etatens Mantals- Rulle, og dette Patent meddelet til Beviis, at han henhører innen Søe-Indrullingen som og til Advarsel, at han  ved Sensommeren eller anden fastsat Tid af Vedkommende bliver Anholdt, da skal der møde, hvorefter i Udskrivningstid at indfinde sig til hans Kongelige Majestets Tjeneste.  Derimod skal han henligge her i Hovedrullen forebliver nyde alle de Privilægier og Friheder  m.m. som udi den Kongelige allernaadigste Forordning af dato 3. Juni 1803 er tilsagt, dog maae han ei gaae ud af Districtet eller sig i Farten begive, uden vedkommende Indrullerings Officers eller Betjents dertil erholdte Tilladelse.  –

 

Den Indskrevne har Trondhjem dato 13. October 1832 Matros-Patent meddelt.

Sohlmann (?) Luelie,  i stedet for det af 05.08.1829, som er ham frastjaalen.

 

12.10.1832 tilladt at reise til Tromsøen hvor han melder sig for nærmeste Indrullerings Betjent.  Luelie.

                                  Fremlagt i Extraretten den 10. Juli 1833.  T. Lund

 

4.  I Domkirkens eldre Ministerialbog finder Undertegnede, at foreldrene Anders Berntsen og Gjertrud Lucie Jonasdatter have havt en Søn til Daaben i bemeldte Kirke, den 20. Marts 1806, ( atterfindende og fax) født den 6. Februar s.A.  Anmeldte Bernt Andersen er efter Domkirkens yngre Ministerialbogs Udvisende fol. 203, confirmeret den 5. Oktober 1823 med karakteren «temmelig god i kristelig Kundskab og godt Forhold, og findes anført at han har havt de naturlige Kopper efter Dr. Frimanns Attest.  Efter Domkirkens komunionsbogs Udvisende pag 15 comunikerede Anmeldte Bernt Andersen hersteds sidste Gang i Domkirken Søndagen efterat han var Konfirmeret den 10. Oktober 1823.  Siden den Tid har han opholdt sig udenfor Domsognet, saa at hans senere Forhold er for mig ubekjendt.  Trondhjem 05.10.1831.  Kourin.  Stiftsgaard  L.B.

Gratis modtatt.  Kourin.

 

I Domkirkens Kommunionsbog Pag. 256 findes Ungkarl og afskediget Musketeer som er Matros, Bernt Andersen, at have kommuniceret i denne kirke, første gang den 21. Søndag efter Trini 15.10.1826.  (1823!)  Efter den tid har personens Levnet og Vandel været mig ubekjent.  Trondhjem, 05.10.1831.  Uden Betaling.  B. Støren, sogneprest.

 

Ovenstaaende Bernt Andersen har opholdt sig i Wærdalens Præstegjeld at pa hersteds tjent og opført sig ordentlig, han communicerede her hos Klokkeren i Wuxe (Vuku) Annex tilforn  Søndagen den 14.10.1831, som herved attesteres.   Værdalen den 19.03.1832,  Brandt, Sogneprest.

Lensmand Gylland, som tilstedet, erkjente som rigtig den af ham indgivne Anmeldelse. Derpaa fremstod den arrresterede Mandsperson Bernt Andersen Vang, forklarede at være 18 Aar gl., hørte oplest den foran citerede Anmeldelse med Bilage, hvilket alt han erkjendte at være rigtig, dog maatte han med Hensyn til Anmeldelsen bemærke, at han ikke er Fader til Marthe Olsdatters her medbringende i Holtaalen døbte Drengebarn, men at han blot av Kjærlighed og Godhed lod for Moderen lod sig av hende overtale til godvilligen at opgive sig som Fader til nevnte Barn, at i modsat Fald troede han, at Moderen ei har erholdt barnet døbt. Paa given Anledning deponerede  den Arresterede forhen at være tiltalt i den Tid han, som Attesten viser, i Thjem tjente som Musketeer, for Subordinations Forbrydelse og derfor er dømt til 25 Dages ensomt Fengsel, har forøvrigt aldrig forhen været straffet, eller nogen gang begaaet criminelle Forbrydelser. I dette Aar, som hans Pas viser, afreiste han fra Trondhjem, hvor han i Ægteskab er født af Foreldrene Anders Berntsen og Gjertrud Lucia Jonasdatter og er dersteds confirmeret af Pastor Arntz, for at begive sig til Toten paa Hedemarken for at søge Arbeidsfortjeneste, men da han paa denne reise ankom til Røraas lod han sig fortelle at derfra syd udgjennom Dalerne vilde falde ham besværligt, og næsten umueligt, at fremkomme ansaa han her Intet er vinnde, og følgelig, naar intet Arbeide gives, nødsaget til at ernære sig med Betlerier.  Og som Følge heraf besluttede han paa bemeldte Røraas at gjøre Touren ned igjen til Sognedalen (?) hvor han i forrige Aars Sommer arbeidede hos Peder Aas. for om mueligt igjen hos ham at erholde Arbeide, hvilket han ogsaa blev belovet, men skulde forinden Antrædelsen gjøre en tour til Bynæsset og derfra til Trondhjem, har siden han afreiste fra Trondhjem i sidstafvigte Mai Maaned ernæret sig ved Betlerier, fordi han som forhen Forklaret har været nødsaget, da intet Arbeide har været at erholde. Medhavende Fruentimmer Marha Olsdatter forklaret han dog ikke at være confirmeret, ligesom og opgivet at Mathias Ryggesjøen i Slørdalen er Fader til det af hende fødte og nu hertil bragte Drengebarn. Dep. foregiver sidste gang at have communiceret ved Slørdalen 3.die Søndag efter Paske 1831 for Sogneprest Heierdahl. Videre Oplysning var af den Arresterede ikk at erholde, hvorfor han indtil viderede aftraadde, og hvorefter blev fremkaldet den arresterede Qvindeperson foregivende at hedde Martha Olsdatter og at være 20 Aar, hørte oplest Lensmandens Anmeldelse den hun erkjendte for sit Vedkommende for rigtig og paa given Anledning forklarede at være født paa Froen i Guldbrandsdalen, døbt dersteds af Presten Schnitler (fantasi?), født udenfor Ægteskab af Foreldrene Anne Pedersdatter og en ved Navn Ole / Forfaderens navn ved hun ikke / er ikke confirmeret, har fra tidligste Alder omvanket i forskjellige Bygder og ernæret sig ved Betlerier, har aldrig forhen været tiltalt eller straffet for nogen Forbrydelse, ligesaalidt som udøvet nogen Saadan, siden hun 5 Uger efter sidstlidne Juul kom i Selskab med Bernt Andersen Vang, hvem hun forhen intet har kjendt. Hennes her medhavede Drengebarn, som i Daaben er givet Navnet Ole Andreas, har hun avlet med den af Bernt Andersen Vang opgivne Person Mathias Ryggesjøen i Slørdalen. Paa Tilspørgende om hvorfor hun ikke til Presten Schjødt har opgivet den rette fader til hendes Barn, svarede hun at Aarsagen dertil ved hun ikke andet end at Bernt Andersen Wang, godvilligen, uden hennes Andmodning, lovede at ville antage Barnet som sit eget. Siden hun kom i Selskab med Bernt Andersen, levede hun med Denne i Haab om med ham at blive ægteviet. Med Hensyn til det Uoverensstemmende der begge de Arresteredes Forklaring er ulig deri at Martha Olsdatter foregiver at Bernt Andersen godvilligen og uden hendes Anmodning lod sig indføre som Fader til hendes Barn, hvori Bernt Andersen foregiver det Mosdadte, nemlig at Martha Olsdatter overtalede ham til denne falske Angivelse, bleve begge de Arresterede atter fremkaldte og mod Hinanden confronterede. Udfaldet af denne Konfrontation blev at Martha Olsdatter erkjendte Rigtigheden af Bernt Andersens Forkl. Dennes Overstaaendes Forklaringer blev for dem oplest og erkjendt for rigtig. Hvorefter de bleve overleveret Lensmanden til Bevogtning. Da ingen flere var at afhøre, blev aftraat, Retsvidnerne blev udbetalt deres Tilkommende. Eragtet! Forhøret sluttes.

Gyland m.p.p., Gylland, Lund.

 

Mandag 02.09.1833- Justitssag mod Martha Olsdatter og Bernt A Wang.

Aar 1833, Mandagen den 2. September, blev en Extraret sadt paa Gaarden Schaervold i Støren Sogn for at behandle en af Amtet beordret Justitssag mod Martha Olsdatter og Bernt Andersen Wang for Pasløs Omstrippen og Betlerier m.m.; Retten blev administreret af Districtets Sorenskriver i nærværelse af Ole Hendricsen Schaervold og Peder Mikkelsen Gylland som Retsvidner; Hvorda!  paa Foged Nissius Wegne mødte Lensmand Arnt Gylland som fremlagde

1. Det av den 10.de Juli d.A. optagne Justitsforhør forkyndt med Amtets Ordre af paafølgende 18.de samme Maaned hvorved Fogden er beordret som Refferent at Tiltale de Angjældende.
2. Den av den 5.te f.M. udtagne Stevning forkyndt med Berammelses og Forkyndelses Paategninger:  Forhøret vedlægges Protokollen hvorimod Bilaget No. 2 indtages for saal.: #### 

Gylland bad dernæst Protokoleret at Fogden først kunde attervende til sit Hjem fra Sommerthingene i i Orkedals Sorenskriverie i Gaar den 1. Dennes, og at det saaledes var ham umuligt at afgive Møde til den i Dag berammede Session i nærværende Sag, hvorfor Fogden havde anmodet Sorenskriveren om paa sine Vegne at møde.  Gylland begjærede derefter Tiltalte Martha Olsdatter tilspørgt: om den af hende opgivne Barnefader Mathias Ruggesjøen er en givt Mand.  Derefter fremkaldtes Arrestanten Bernt Andersen Wang, som var uden Baand og Tvang tilstede og for hvem blev oplyst hans under Forhøret opgivne Forklaring der han i alle Deele vedkjendte at være rigtig uden Forandring, hvorfor han paa anstillet Examination tillagde at den eneste Aarsag hvorfor han angav sig som Fader til Martha Olsdatters Barn var at han ansaae det som en Christelig Pligt at lette hende adgangen til at faa Barnet døbt ,saa meget mere som han da havde i Sinde, og fremdeles agter at givte sig med Martha Olsdatter, ifald hun skikker sig efter hans Sind.  Bernt Andersen troede nemlig, at de vilde møde Hindring med Barnets Daab paa Grund af at Martha Olsdatter ingen Attest havde medbragt fra Størdalen hvor Barnet er avlet.  Aftraadde.       Videre fremstod Martha Olsdatter som ogsaa var uden Baand og Tvang tilstede, for hende blev oplest hendes i Forhøret afgivne Forklaring, den hun i alle Deele vedkjendte at være rigtig uden Forandring eller Tillæg, hvorfor hun til det af Refferenten fremsadte Spørgsmaal svarede, at Mathias Ruggesjøen er ugivt.  Begge Tiltalte bleve confronterede med hinandens om den af Bernt Andersen opgivne Aarsag hvorfor han paatog sig at være Barnefader, i hvilken Anledning Martha Olsdatter erklærede, at Bernt Andersen for hende saavel før Barnet blev døbt, som paa den Tid det skulde døbes, yttrede, at Aarsagen var saaledes som den af ham i Dag er omforklaret. -  Aftraadte.   Gylland bemerkede nu at Refferenten under 5.te f.M. har tilskrivet Sognepresten i Froen, betreffende en Attest om Martha Olsdatter, men hvilken Attest endnu ikke er indløbet.  Saavel paa Grund heraf, som for at iagttage det videre fornødne efter Omstendighederne, maatte Lensmanden begjære Sagen udsadt paa ubestemt Tid for at foretage efter nærmere udtagende Kontinuationsstevning.  Ti eragtes:  Da videre Oplysninger ikke i Dag er at erholde, bliver Sagen at udsætte til nærmere Foretagelse efter Berammelse paa den af Refferenten i saa Henseende snarest mulig udtagne Kontinuitetsstevning.  Arrestanterne blev til Lensmanden overleverede, og Retten hevet.

Lund  -  Schaervold  -  Gylland

 

Torsdagen 19.09.1833- Continuation af Sagen mod Bernt Andersen Vang m.Fl.

Aar 1833 Torsdagen den 19. September blev en Extraret sadt paa Garden Skiervold i Støren for at Continuere Justitssagen mod Bernt Andersen Vang og (kon) Martha Olsdatter.  Retten administreredes ved Sorenskriveren i Overvære af Svend Bakke og Arnt Skiervold som Retsvidner.  Hvorda!  For Referenten Foged Nidsen mødte Lensmand Arnt Gylland som producerede

1. Stevning af 14. Dennes med Berammelser og Forkyndelser Paategnede.
2. En Skrivelse fra Trondhjemske Infanterie Brigade til Referenten af 23. f.M. med den deri paaleverede (?) Afskrift af en ved Th.iemske Kommandantskabs Juridcition den 20. Juli Aar 1825, afsagt Dom betreffende Bernt Andersen Vang med Fl.
3. en Skrivelse fra Sognepresten i Froen af 28. f.M. (28.08.1833) betreffende Tiltalte Martha Olsdatter, og
4. Indstilling i Sagen af 17. Dennes. 

Dokumenterne var saal.(ydende):  ###

De Tiltalte Bernt Andersen og Martha Olsdatter vare uden Baand og Tvang tilstede. – De formeldte (?) Dokumenter bleve for de tiltalte opleste hvorefter Bernt Vang paa given Anledning tilkjendegav at den fremlagte Doms Udskrivt er som angivend.  Saaledes erklærede Martha Olsdatter paa nærmere Examination ianledning den fremlagte Skrivelse fra Prest i Fronhuus af 28. August d.A. at hun ellerrs ikke saa sig istand til efter hvad hun kan erindre, at afgive nogen nærmere Oplysning angaaende hendes Fødested end den som allerede forhen inden Sagen er meddeelt.  Med Hensyn til den af Tiltalte Martha Olsdatter opgivne Alder skjønnede Juusmentet / Jeisvektket (?) at denne er svarende til hendes Udseende, med hvilket Skjøn Sorenskr. hertil Vedkommende ikke fandt noget at erindre.   Paa Anledning forklarede de Tiltalte at de imod den fremlagde Indstillingen intet havde at indvende.  Gylland erklærede nu at han til Sagens yderligere Oplysning og isærdeleshed med Hensyn til Lovudredningen (?) af 21. Mar. 1751  (?) §§26 8/9 … 1796 §35, ansaa det nødvendigt til Sagen Fuldstendige Oplysning, at foranstalte anstillet  nærmere Undersøgelse herved om hvorvidt Mathias Ryggesjøen vedgaaer at være Fader til det omgvaste (?) Barn, saaledes som af Martha Olsdatter er oppgivet som om hvorvidt bemeldte Barn virkelig er bleven  døbt ved Holtaals Sogns Kirke, og at Bernt Andersen Vang er udlagt som Barnets Fader.  Gylland begjærede derfor, paa Retts Vegne, at Sagen maatte vorde udsat paa ubestemt Tid i før nevnte Spemsk/ Op..mak (?) , efter nærmere fra Referenten udtagende Kontinuitionsstevning og Kontinuitionsindstilling.  Thi eragtes:  Denne Sag udsettes indtil videre efter nærmere Berammelse paa den af Referenten i saa Henseende snarest Muuligt udtagende Kontinuitionsstevning.  Arrestanterne overleveredes til Lensmanden til Bevogtning.  

Sign   Sign    Signnnn

 

Lørdagen 21.12.1833- Continuation af Sagen mod Wang og Martha Olsdatter.

Aar 1833 Lørdagen den 21. December blev en Extraret sadt paa Gaarden Skiervold i Støren til videre Behandling af Justitssagen mod Bernt Vang og Martha Olsdatter.  Retten blev administreret af Sorenskriveren i Overværelse af Svend Bakke og P. Skiervold som Retsvidner.  De tvende Angjeldende vare uden Baand og Tvang tilstede.  Hvorda!  For Refer. Foged Norsen (?) mødte Lensmand Knopf som fremlagde

1. Den under 1. Decm d.A. udgivne Kontinuitionstevning forsynt med Berammelses og Forkyndelses Paategning
2. Ref. Skf. til Søndre Trondhjems Amt af 25.Sept d.A. forsynt med Paategning fra bemeldte Amt af paafølgende 27. f.M. fra norden Trhjems Amt af 8. Oct sidstl. fra Stør- og Værdals Fogderie af 22. nestefter, fra Lund i Størdalen af 12. Novemb. d.A., fra Stør- & Værdals Fogderie af paafølgende 19. f.M., fra norden Trondhjem Amt af 26. f.M. og endelig fra søndre Trondhjems Amt af 2. Dennes.
3. En Skrife (skrivelde?) fra Sogneprest Schjødt af 15. Octob sidstl.

Disse Dokumenter blive at indtage saal:  ….¤¤

Efter at de fremlagte Dokumenter for de Angjeldende vare opleste, erkjente disse at samtlige og i særdeleshed Dokument no. 3 av det angaaende  med Hensyn til Mathias Michaelsen Røkkessøens av Lensmand Nielsen opgivne Erklæring om Paternaliteten til Barnet tilkjendegir Martha Olsdatter paa given Anledning, at hun fremdeles maatte vedblive sin Paastand om at ommeldte Mathias Michaelsen er Fader til Barnet, uagtet dette saaledes som Presten Schiødts Skrift viser, er døbt i Juni Maaned d.A. eftersom hun ikke har havt legemlig Omgjengelse med nogen anden.  Paa given Anledning erklærede de Tiltalte at de ikke havde noget videre til sit Trang at anføre.  Knopf begjærede tilført, at om der end forhen

kunne have været Spørgsmaal om Tiden naar det omhandlede Barn er født eller døbt, saa er dog denne Tvivl aldeles havt med det fremlagde Enlkindsmessigte (?) Skrift fra Pstor Schjødt.  Knoff. maatte derfor  paa Refrentens Vegne ytre (?) nerværende Sag tilstrekkelig oplyst, og fant ingen Grund til at fravige den forhen under Sagen fremlagde Indstilling hvortil han saaledes forholdt sig, og begjerede nu Sagen optaget til Dom.  Ti eragtes:  Denne Sag indtages til Kjendelse eller Dom.  Arrestanterne bleve til Wagten overleverede.

                                               Sign    Sign    Sign

 

1834

Gauldalen, dalføre i Sør-Trøndelag, strekker seg fra Rørosvidda nord for Aursunden ned til Gaulosen i Trondheimsfjorden. Gjennom Gauldalen renner Gaula, 145 km lang. Den øverste del av hoveddalen strekker seg vestover mellom tynt bebodde bjørkelier. Ved Reitan i Holtålen svinger dalen nordvestover. Her er relativt tett bosetning med oppdyrkede lier. Etter hvert blir barskogen overveiende. Nedenfor Langlete svinger Gauldalen mot vest. Ved Støren bøyer den så nordover, dalen vider seg ut, har veldyrkede dalsider med mange store gårder. De viktigste sidedalene munner ut på hoveddalens sørside. Disse er, regnet fra øst: Rugldalen, Hessdalen, Forddalen i Singsås, Budalen og Soknedalen.Gauldalen omfatter (regnet nedenfra) kommunene Trondheim, Melhus, Midtre Gauldal og Holtålen.

 

Mandagen den 06.01.1834- Dom i sidstmeldte Sag

Aar 1834 Mandagen den 6. Januar blev dn Extraret sadt paa Gaarden Søberg i Melhuus (utstrøket:  Lørdagen osv, Skiervold i Støren) til Domsafsigelse i Justitssagen mod Bernt Vang og Martha Olsdatter.  Retten administreredes ved Districtets Sorenskriver i Overvær af underskrevne tvende Retsvidner.  Hvorda!  blev afsagt saadan Dom:  Ved det under 10. Juli d.A. (skal være f.A. !!) optagne Forhør saavelsom det øvrige under Sagen tilveiebragte Oplysninger er det godtgjort at begge de Tiltalte havde gjort sig skyldig i pasløs Omstreifen og Betlerier, samt efter fældende Overlæg at have falskeligen pågivet en uriktig Fader til Martha Olsdatters i Holtaalen døbte drengebarn og endelig deri at Martha Olsdatter for begaaet Leiermaal i uconfirmeret Stand.  Vel er tiltalte Bernt Vang befunden at være i Besiddelse af et som af Politimesteren i Trondhjem under 25. Mai 1833 meddelt Pas, lydende paa en Reise til Toten, hvilket Pas under Sagen er fremmlagt, men da bemeldte Bernt Vang har benyttet Passet uden for den der udi foreskrevne Tour, saa kan han deraarsag ikke undgaa at ansees for pasløs Omstreifen.  Derimod er det ikke godtgjort at de Tiltalte have havt legemlig Omgjengelse eller ført ulovlig Samliv med hinanden, uden forsaavidt, at de siden de i Slutningen af Januar Maaned 1833 have holdt Selskab sammen.     Isærdeleshed maa med Hensyn til at Angjeldende var tiltaltt for, efter fælleds Overlæg, at have falskeligen opgivet en uriktig Barnefader, bemærkes at den af Martha Olsdatter forhen under Sagen udlagte Barnefader Mathias Michaelsen Rokkessøe, hvilken paa en betinget Maade har nægtet saadant, saa at Retten under andre Omstendigheder vilde have anført det aldeles nødvendigt, at foranledige erhvervet et Thingvidne over bemeldte Mathias Røkkessøen, hvorved Denne efter nærmere meddeelt Oplysning betreffende det lengrestedverende ?  Barns Fødselstid havde under Eed avklaret hvorvidt han efter Naturens Orden kunde ansee sig som Fader til det omhandlede Barn, - Men ligesom et saadant Thingvidne ikke er bleven erhvervet og under Sagen fremlagt, hvorimod den stedfundne Udsettelse for at tilveiebringe Oplysninger om Mathias Røkkessjøen vedkjendte sig Paternaliteten til Barnet, er benyttet til at indhendte en Underrets Erklæring fra ham i fra  G..havede/..serede (?) som det Ovenanførte viser, saaledes finner Retten ikke tilstrekkelig Grund til, paa det Offentliges Bekostning, længere at lade nærværende Sag forhale udi det endog, ved Extraretten af et saadant Opgivende var bleven godtgjort eller lagt til Sandsynlighed, at bemeldte Mathias Røkkessøen ikke er Fader til bemeldte Barn, for måtte det dog aligevel antages at begge de Tiltalte have gjort sig skyldige i falske Angivelser af Barnefader, eftersom de i Følge efter hvad under Sagen er oplyst først bleven bekjente med hinanden i Slutningen af Januar 1833.  Naar denne Tidspunct sammenholdes med Barnets Føddelstiid, som efter Pastor Schjødts attest af 15. d.M. (okt.) 1833 var den 8. Juni samme Aar, saa kan det ikke efter Naturens almindelige Orden og Justitsdepartementets Skrivelse af 31. Oktober 1823 grundet paa det Medicinske Facultets Betænkning om Svangerskabets Tærmin, antages at Bernt Vang kunde være Fader til det af ham og Martha Olsdatter medbragte Barn, for at det følgelig synes at måtte blive uden Indflydelse for nærværende Sags Afgjørelse hvad enten Mathias Røkkessøen eller hvilken somhelst anden er Fader til Barnet.  (Altså:  Bernt A Vang er ikke faren.  Mathias Michaelsen kan være faren.  Mathias er mer sannsynlig en Bernt, siden Bernt er utelukket, min anm.).  Forsaavidt der i næværende Tilfælde er Spørgsmaal om Straf for urigtig Angivelse af Barnefader maa Retten iøvrigt anmærke, at det N.L. 6-13-27 og 28 bestemte Straf ikke paa de Tiltalte synes at være ligefrem anvendelig, eftersom det aabenbare Skriftemaal med Forordningen af 8. Juni 1767 maa antages at være ophævet eller i de Fald med en lang Rettergangspractis at være sadt udaf Bruug.  Forsaavidt Martha Olsdatter isærdeleshed har begaaet Leiermaal i uconfirmeret Stand, har hun derfor gjort sig skyldig i Overtredelse af Forordningen af 2. September 1775, for at den deri fastsatte anbetroede Straf følgelig paa hende er Anvendelig.  I Forhold til Foranførte antog nu Retten at Referentens Indstilling bør tages til Følge saaledes at Martha Olsdatter bør belægges med et Aar og Bernt Vang med 3 Maaneder Tugthuusarbeide, hvorfor det selvfølgelig maa blive at tilpligte Een for begge og begge for Een at udrede alle af denne Sag flydende Omkostninger, efter af Amtet oppebærende Regninger.  Det attesteres at Sagførelsen efter Rettens Skjønnende har været som Forsvarlig  -  Paa Grund af N.L. 1-3-4- har nærværende Dom ikke før end i Dag kunnet være afsagt.

 

Thi kjendes for Ret:

De Tiltalte Martha Olsdatter Bøe og Bernt Andersen Vang bør hensættes til Tugthuusarbeide førstnævnte i eet Aar og den Sidste i 3 (tre) Maaneder samt derhos En for Begge og Begge for Een at udrede denne Sags samtlige Omkostninger efter Regninger som af Amtet ere approberede.  Det Idømte at efterkommes med Øvrighedens Forføining under lovlig Adfærd.

 

Lund…    Som vidner:  P. Bakke, Claus J Solberg

 

ad TBES (?) N 4/1834

Ved at remittere Hr. Byfogden indbemeldte Domsacta meldes tjenstlig at Amtet i Dag har anmodet Byens Fattigkommisjon om at sørge for at det omhandlede Martha Olsdatter Bøes spæde Barn vorder udsat til Opfostring medens Moderen udholder den henne idømte Tugthuusstraf, saafremt det antages at Barnet, der kun er ½ Ar gammelt, kan underholdes uden Moderens Pleie, og hvorom Kommisjonen er anmodet at meddele Hr. Byfogden Underretning.

 

Trondhjems Stift den 15. Januar 1834            B.M.          Hr. Byfogded Fürst

Bernts kjæreste Martha i Trondheim Tugthus:  64.3: mantallsprotokoll 1814-1839:

Fange no 9:  ukonfirmert Marta Olsdatter Bøe –conf. i 1834- (rett skal være voksendøpt 1835) hitkom den 23.01.1834, ifølge Guldals Sorenskriveri Dom av 06.01.1834 på 1 år, for passløs omstreifen og betleri, samt for i ukonfirmert stilling å ha avlet barn.  Født i Fron prestegjeld i Guldbrandsdalen, omtrent 20 år gammel, 58’’ høy, mørkt hår og mørke øyenbryn, brune øyne, rundladent ansikt, liten av vekst og legemsbygning.

• 05.02.   en strie serk (evt sæk)
• 12.02.   et vadmels skjørt
• 08.02.   Kuration av 2 slag riis.   Fra Dagbok for pliktforsømmelser og straff:  … NN, NN og Martha Olsdatter, som omtrendt var indkommen for 2 á 3 uger siden, leverede i dag et uforholdsmessig Qvantum utvundet hårgarn (grovt garn av geit, ku og sauehår/ull),  imod det i foregående uge leveredet vundne hårgarn.  Da det formeenlig fremst er klart, at samtlige har formelet sig om, at trasse den forrige riisen (rising) og passerede udstraffelse, ved i dag alle at fremkomme med et ulige mindre spunden produkt, enn det som forhen er leveret, og da det dessuden var uden en rigtighed i det hele at søge at virke sværtså træhendede som i flid på dette værelse, hvor hårspinding drives, så tilkjendtes derfor  i forhold til enhvers forbrydelse, arbeide og alder derfor følgende straffe, hvilke vare exiquerede: NN, NN osv: 2, 3 eller 6 slag på blottet rygg Martha Olsdatter, som først for 3 uger siden blev afvendt sittdiebar  fra brystet, 2 -to- slag av Riis på Bagdelen (!!).
• 27.02.   1 tt (pund) uld til strømper
• 31.05.   24 timers ensomt fengsel for efterladenhed i arbeide.  Fra Dagbok for pliktforsømmelser og straff:   for dovenskap i arbeidet, for lystigt forhold og ubeskjeden omgang med sine medfanger tilkjent til ukonfirmeret pige Martha Olsdatter Bøe 24 timers ensomt fengsel fra kl 7 aften 31.05. til samme tid 01.06., på halv kost.
• 14.06.   Kuration af 6 slag  riis for dovenskap i arbeide, foruden med umuighed bl..et (?) sine Medfanger.  Fra Dagbok for pliktforsømmelser og straff: for vedblivende dovenskap i arbeide, for trodsighet og selvrådighet ved ikke om natten ordentligen at ligge i sin seng, uden vandre omkring og dermed om dagen at tage klederne av sengen og legge sig i kakkelovns-krogen for at sove, tilkjendtes og tildeltes førommeldte Martha Olsdatter Bøe 6 slag av ris på blottet rygg.
• 02.05.   et strie forklede og 1 par wadmels sko
• 15.07.   hentet og flikket 1 p. sko.
• 08.09.   Kuration av 3 slag riis for dovenskap i arbeide og læringen.  Fra Dagbok for pliktforsømmelser og straff:      Den forrige uge anklagt klokkeren (hennes religionslærer) Marthe Olsdatter Bøe for mangel på flid i at lære sin lection, forenet med tverhed og trodsighed i sit arbeide.  Som arbeidstaxt avleverede hun den 6 …. et høyst ringe qvantum spundet hårgarn (3 ½ tt (pund)).  Hun bekjendte og tildeltes 4 slag ris.
• 04.10.   Kuration av 3 slag riis for dovenskap for ditto.  Fra Dagbok for pliktforsømmelser og straff:   04.10.: (mannsfanger overtok hårkardingen) kvinnenes spinding begyntes 29.09.  Af de 4 spindersker blev 1 meldt syg og indlagt på sygestue til dels, den anden meldtes syg fredag aften, formentlig av forsiktighed, men de øvrige tvende avleverede antag det samme qvantum garn som ved karding og spinding tillige har været besørget av samme person.  Da dette forholdet avgives at åbenbar bero på kedelse, trodsighed eller dovenskap, eller måske alle tre årsager forenede, så tilkjennes og meddeles Martha Bør og NN, tvende tyveårige piger, hver 3 slag av ris, med tilføyende, at av neste uges arbeidstaxt skulle for angjeldende så vel som den fredagssyge midlertidig spinding finne sted hver andre dag i neste uge.   08.10.: angjeldende og de øvrige hårspinderskers arbeidslysts beskaffenhet undersøgtes, som befantes riktige og i passelig fremskriden i henseende qvantiske, kun Martha Bøe sto på det sære punkt, hun havde for den hele uge 20 garn, hvilket endog er det samme qvantum som hun leverede ved at spinne og karde tillige.  Hun tildeltes 4 slag av ris.    10.10.:  var angjeldendes arbeidstaxt omtrent 4 ¾ tt garn.  Hun betydedes at have ferdig til i morgen ved aftensring(ing)en 6 tt  (tt=pund).
• 15.11.   Kuration av 6 slag riis for dovenskap i arbeide.  Fra Dagbok for pliktforsømmelser og straff:   Martha Olsdatter Bøe, som flere gange har været straffet for trodsighed, selvrådighed og dovenskap, avhendede i dag kun 4 tt spunnet garn, og tilforn magtet hun i den samme tid som sidst at kunne spinne 6 tt.   Grunner til sin unnskyldning for denne mangel på flid havde hun ikke  at angive.  Hun tildeltes 6 slag ris på blottet rygg.
• 28.01.1835  Formedelst sygdomstilfelle løslades hun av straffanstalten og da levert 1 nyt vadmels skjørt, en nesten ny vadmels trøye og en ny strie serk (evt sæk),  samt 1 par nye sålede sko.
• Forhold:  I det hele taget her ikke godt.
• Til første levevei leveret 60 Sk.

 

 

Høyeste res. av 19.12.1834, Statssekretariatet, prot. for avgjorte saker, Ad 0037:  No.425:  Departementets indstilling, at nu i Trondhjems Tugthus hensiddende qvindeperson ved Navn Marthe Olsdatter Bøe, om hvis Daab der ei er tilstrekkelig Beviis, maa efter aflagte Prøver paa tilstrekkelig Christ.Kundsk. døbes i Kirken med de anordnede Ceremonier uden paafølgende Conf.    -  I henhold til Bestemmelser i Kirkeritualets Cap 2 Art 4, bifaldt Statsrådet Departementets Indstilling.

 

 

1835

Hans fremtidige konens voksendåp: 1835 den 27de Januar holdtes i Tugthuuskirken, istedet for Confirmation, Daabsforretning, hvorved følger høieste Resolution af 19de Decbr. 1834 døbtes det voxne Menneske Martha Olsdatter.  Alder:  Efter hendes eget opgiv. 20 Aar.  Fødested:  Efter hendes eget opg. Froens Præstegield i Aggershuus Stift, men uden at Oplysning derfra derom har været at erholde.  Foreldre: Selv har hun opgivet som fader en Ole Bruun, der skal have avlet hende udenfor Ægteskab med en Anne Pedersdatter, men denne hendes Moder skal for flere Aar siden være død.  Havde taalelige Fatteevner, men kunde i det Aar hun var i Tugthuset, efter en saa aldeles forsømt opdragelse, naturligviis ikke bibringes mere, end det allernødvendigste. Catechismus havde hun dog lært og forstod det godt, kunde taaleligt læse, og havde ved læsning i bibelhistorien og mundtlig Fortelling fattet dens vigtigste Punkter.  Flid og opførsel ogsaa ret god.  Se Trondheim / Hospitalet: 1826-1867, Minibok

 

 

Samt dette:

 

Far:

omstreifer Ole Pettersen E. Bruun    Finsk-svensk     d. før 1865

 

Mor:  Anne Kirstine Carlsdtr.  Svensk, d.s.s. ”By-Anne”?   v/Marthes konf oppgitt som :Anne Pedersd. død før 1835.

 

Omstreiferske Marthe Olsdatter Bruun  f. ca 1810 (1817?)   Levde 1865, Larvik, V (??)   Død 23.09.1866,  nyresykdom, gr.l.   Tr.hjem domkrk.    (arb.anstaltslem)

 

 

Er du interessert i hele slektsdokumentet om Bernt og Martha, send meg din email via pers. melding.

Endret Februar 2, 2015 av erling t endresen