Gå til innhold
Arkivverket

Tyding/transkribering av tingsvitneavhør og reduksjonsforretning


Christer Ringheim
 Del

Recommended Posts

Da jeg ikke er trent i tyding/transkribasjon er jeg ute etter noen som gjør dette, eller som kan gjøre dette direkte i forumet.

 

 

Filene er større enn 500K og kan sendes på e-post.

 

Dokument A inneholder tingsvitneavhør

 

Dokument B inneholder reduksjonsforreting

 

På forhånd takk!

 

Mvh

 

Christer Ringheim

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Etter litt plunder fikk jeg åpnet det på Google+, men fordi dokument A er på drøye 18 sider må jeg personlig dessverre avstå. Det blir for mye.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Etter litt plunder fikk jeg åpnet det på Google+, men fordi dokument A er på drøye 18 sider må jeg personlig dessverre avstå. Det blir for mye.

 

Ja, jobber med den selv og vil prøve å legge ut mitt forslag etter hvert. Hva med dokument B, det er noe kortere?

 

Christer

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Hei igjen. Dette er gjort fortløpende uten korrektur, linjeskift er lagt inn vilkårlig og ord jeg er usikker på er satt inn i klammer.

 

Udskrift

af reduktionsforretning paa

Voss prestegaard

 

Aar 1884 den 7de Juli sammentraadte

[Embedsgaards] kommissionen til Behandling

i Henhold til Lov 19de Juni 1882 af Vos Præste-

gaard, Hardanger og Vos Provsti. Tilstede vare

dens Medlemmer Foged Fürst, Statsagronom

Jacobsen og Udskiftningsformand Knudsen

samt Sognepræst til Vos Provst Wilhelm Hansteen

og som kommunevalgt Medlem Sorenskriver

i Hardanger og Vos Niels Tambs.

 

Formanden bemærkede foreløbig, at Kom-

misionen i skrivelse fra Kirke-Departementet

af 12te Mai d. A. er anmodet om at tage nærvæ-

rende Præstegaard under Behandling Besigtigelse.

 

Præstegaarden Vang er for tiden af Skyld, ure-

videret 12 Daler 3 Ort 17 Sk., revideret 13 Daler – 0 – 0.

Efter de af Kirke-Departementet i Trykken udgivne

schematiske Oplysninger om Præstegaarde i Norge,

fødedes i Aaret 1877 paa Præstegaarden (Hus-

mandspladsene undtagne) 4 Heste, 23 Stofæ og

22 Faar samt avledes 50 Tdr. Byg og 60 Tdr. Potetes,

medens den efter Sognepræstens Indberetning til

Departementet af 7 November 1881 fødedes paa

Præstegaardens Hovedbrug 3 Heste, 20 Kreature og

25 Faar og avledes 20 Tdr. Byg, 20 Tdr. Blandkorn og

50 Tdr. Potetes. Forskjellen i Kreatur[fødselen] i

de nævnte Aar kommer for en stor Del af, at

der i Mellemtiden er bortsat endel Tomter og

Jordstykker: Senere, med Opgaven af 1881 afgaaes,

er der expropieret til Jernbanen en mindre

Strækning samt afstaaet Jord til en ny Kirke-

gaard, ligesom der ere efter dertil meddelt Be-

myndigelse – borfæstet forskjellige Tomter og

Jordstykker, saaledes at der for tiden kun

fødes 3 Heste, 17 Kreature og endel Smaafæ.

Præstegaarden er for tiden bortforpagtet.

Kommissionen har havt til Afbenyttelse et

i Aaret 1874 af Alb. Heiberg optaget Kart over

Præstegaardens Indmark. De Opgaver over Arealet

der ville blive givne i denne Forretning, ere gjorte

efter Udmaaling paa Kartet, og der er deraf en

Følge, at Kommissionen ikke er ansvarlig for

dette Opgaves absolute Rigtighed.

 

Præstegaarden har en Sæter, der ligger i en

Afstand af omtrent 14 Kilom., samt desuden en

anden Sæter, Gjeitestølen kaldet, der ligger ikke

langt fjernet fra den første. – 3 af Gaardene

lille Ringheims Opsiddere have Stølsret samt

Sameie eller Brugsret i Sætermarken. Betræf-

fende Udstrækningen af dette Sameie samt be-

træffende den Ret, som Opsidderne paa lille

Ringheim paastaa fra gammel Tid at have

tilligget deres Gaarde til at tage Ved hjem fra

Sæteren, tror Kommissionen, at der bør

anstilles Undersøgelse, ligesom Kommissionen

formener, at det bør komme under Overveielse,

om ikke [udslætning] af Sæterretten og den

mulige Hugstret burde finde Sted, saafremt

der ikke for at erholde Sæterretten udskiftet,

skulde paabyrdes Præstegaarden en altfor byrde-

fuld Gjærdespligt. Fællesskabet i Pladsen Muld-

bakken, - hvorom senere skal blive forklaret,

burde formentlig ved samme Leilighed ophæves.

Det bemærkes forøvrigt, at en Opsidder paa Gaarden Store

Ringheim har en Støl i Sætermarken, hvilken

Støl i lang Tid skal have været benyttet af

Opsidderne paa denne Gaard, men for denne

Ret betales aarlig 8 Kroner til Sognepræsten.

Hvorvidt den nævnte Ret grunder sig paa

Dokumenter, og hvorvidt den i Tilfælde kan være

gjenstand for Opsigelse fra Sognepræstens Side

er for tiden ikke paa det Rene. Da Sætersko-

ven er af betydelig udstrækning, vil den, - efter

hvad Kommissionen har bragt i Erfaring, -

snart for Præstegaardens Vedkommende blive

lagt under Forstvæsenet, og i saa Fald vilde

de omhandlede Forholde da formentlig kunne

blive undersøgte og paa tjenligste Maade

ordnede. –

 

Kommissionen finder ikke Grund til –

især med Hensyn til det uklare Sameieforhold –

at foreslaa nogen af disse Sætre for Tiden solgte.

Salg kunde desuden aldrig ske uden med Tillæg

af en vis Skovret eller ved Udsondring af et vist

Skovstykke, men derved vilde Sameiet blive end

mere indviklet.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Mange takk!

 

Kommer tilbake til mer spesifikk hjelp på dokument A

 

Igjen takk!

 

C

 

 

Hei igjen. Dette er gjort fortløpende uten korrektur, linjeskift er lagt inn vilkårlig og ord jeg er usikker på er satt inn i klammer.

 

Udskrift

af reduktionsforretning paa

Voss prestegaard

 

Aar 1884 den 7de Juli sammentraadte

[Embedsgaards] kommissionen til Behandling

i Henhold til Lov 19de Juni 1882 af Vos Præste-

gaard, Hardanger og Vos Provsti. Tilstede vare

dens Medlemmer Foged Fürst, Statsagronom

Jacobsen og Udskiftningsformand Knudsen

samt Sognepræst til Vos Provst Wilhelm Hansteen

og som kommunevalgt Medlem Sorenskriver

i Hardanger og Vos Niels Tambs.

 

Formanden bemærkede foreløbig, at Kom-

misionen i skrivelse fra Kirke-Departementet

af 12te Mai d. A. er anmodet om at tage nærvæ-

rende Præstegaard under Behandling Besigtigelse.

 

Præstegaarden Vang er for tiden af Skyld, ure-

videret 12 Daler 3 Ort 17 Sk., revideret 13 Daler – 0 – 0.

Efter de af Kirke-Departementet i Trykken udgivne

schematiske Oplysninger om Præstegaarde i Norge,

fødedes i Aaret 1877 paa Præstegaarden (Hus-

mandspladsene undtagne) 4 Heste, 23 Stofæ og

22 Faar samt avledes 50 Tdr. Byg og 60 Tdr. Potetes,

medens den efter Sognepræstens Indberetning til

Departementet af 7 November 1881 fødedes paa

Præstegaardens Hovedbrug 3 Heste, 20 Kreature og

25 Faar og avledes 20 Tdr. Byg, 20 Tdr. Blandkorn og

50 Tdr. Potetes. Forskjellen i Kreatur[fødselen] i

de nævnte Aar kommer for en stor Del af, at

der i Mellemtiden er bortsat endel Tomter og

Jordstykker: Senere, med Opgaven af 1881 afgaaes,

er der expropieret til Jernbanen en mindre

Strækning samt afstaaet Jord til en ny Kirke-

gaard, ligesom der ere efter dertil meddelt Be-

myndigelse – borfæstet forskjellige Tomter og

Jordstykker, saaledes at der for tiden kun

fødes 3 Heste, 17 Kreature og endel Smaafæ.

Præstegaarden er for tiden bortforpagtet.

Kommissionen har havt til Afbenyttelse et

i Aaret 1874 af Alb. Heiberg optaget Kart over

Præstegaardens Indmark. De Opgaver over Arealet

der ville blive givne i denne Forretning, ere gjorte

efter Udmaaling paa Kartet, og der er deraf en

Følge, at Kommissionen ikke er ansvarlig for

dette Opgaves absolute Rigtighed.

 

Præstegaarden har en Sæter, der ligger i en

Afstand af omtrent 14 Kilom., samt desuden en

anden Sæter, Gjeitestølen kaldet, der ligger ikke

langt fjernet fra den første. – 3 af Gaardene

lille Ringheims Opsiddere have Stølsret samt

Sameie eller Brugsret i Sætermarken. Betræf-

fende Udstrækningen af dette Sameie samt be-

træffende den Ret, som Opsidderne paa lille

Ringheim paastaa fra gammel Tid at have

tilligget deres Gaarde til at tage Ved hjem fra

Sæteren, tror Kommissionen, at der bør

anstilles Undersøgelse, ligesom Kommissionen

formener, at det bør komme under Overveielse,

om ikke [udslætning] af Sæterretten og den

mulige Hugstret burde finde Sted, saafremt

der ikke for at erholde Sæterretten udskiftet,

skulde paabyrdes Præstegaarden en altfor byrde-

fuld Gjærdespligt. Fællesskabet i Pladsen Muld-

bakken, - hvorom senere skal blive forklaret,

burde formentlig ved samme Leilighed ophæves.

Det bemærkes forøvrigt, at en Opsidder paa Gaarden Store

Ringheim har en Støl i Sætermarken, hvilken

Støl i lang Tid skal have været benyttet af

Opsidderne paa denne Gaard, men for denne

Ret betales aarlig 8 Kroner til Sognepræsten.

Hvorvidt den nævnte Ret grunder sig paa

Dokumenter, og hvorvidt den i Tilfælde kan være

gjenstand for Opsigelse fra Sognepræstens Side

er for tiden ikke paa det Rene. Da Sætersko-

ven er af betydelig udstrækning, vil den, - efter

hvad Kommissionen har bragt i Erfaring, -

snart for Præstegaardens Vedkommende blive

lagt under Forstvæsenet, og i saa Fald vilde

de omhandlede Forholde da formentlig kunne

blive undersøgte og paa tjenligste Maade

ordnede. –

 

Kommissionen finder ikke Grund til –

især med Hensyn til det uklare Sameieforhold –

at foreslaa nogen af disse Sætre for Tiden solgte.

Salg kunde desuden aldrig ske uden med Tillæg

af en vis Skovret eller ved Udsondring af et vist

Skovstykke, men derved vilde Sameiet blive end

mere indviklet.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Join the conversation

Du kan poste nå og registrere deg senere. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gjest
Skriv svar til emnet...

×   Du har limt inn tekst med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Lenken din har blitt bygget inn på siden automatisk.   Vis som en ordinær lenke i stedet

×   Ditt forrige innhold har blitt gjenopprettet .   Tøm tekstverktøy

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Del

  • Hvem er aktive   0 medlemmer

    • Ingen innloggede medlemmer aktive
×
×
  • Opprett ny...

Viktig Informasjon

Arkivverket bruker cookies (informasjonskapsler) på sine nettsider for å levere en bedre tjeneste. De brukes til bl.a. skjemaoppdateringer og innlogging. Bruk siden som normalt, eller lukk informasjonsboksen for å akseptere bruk av cookies.