Moralistisk kommentar i folketelling

[Harald Søren Storaker]

I forbindelse med ein tråd i Facebook-gruppa Norwegian Genealogy kom eg over denne yrke-beskrivelsen i FT-1801 for Hjelmeland: http://digitalarkivet.arkivverket.no/ft/person/pf01058357000863

 

Bonde giestgiver tet ved kirken til stor uorden og forargelse

 

Er det ikkje sjelden med slike moralske vurderinger i folketellinger og også i kirkebøker?
Noen som har andre eksempler?

[Astrid Ryen]

Ugift og besvangret 3 gange:

 

http://digitalarkivet.arkivverket.no/ft/person/pf01058228000062

[Alexander Glasø]

Andre enden av skalaen: "Leger med Dukke, snil pike"

 

http://digitalarkivet.arkivverket.no/ft/person/pf01036490013715

[Kjell Arne Brudvik]

"Tilfældigt Arbeide for Andre. Drikkfældig, udsædlig, løgnagtig i den Grad at hun end ikke oppgiver s"
http://digitalarkivet.arkivverket.no/ft/person/pf01037216009535

[Kjell Arne Brudvik]

Undrer litt over bakhistorien til denne;

 

"Kramkar Elarbeider wærsaa snil undskjyl Ser dårlig"

http://digitalarkivet.arkivverket.no/ft/person/pf01036392239579

[Kjell Arne Brudvik]

Ikke akkurat direkte «moralistisk», men kom over en litt artig sak. I folketellingen for 1801 for Ringsaker prestegjeld så finner man på Stolpestad østre lensmann Ole Nielsen (1750). Ser man så litt lenger ned, finenr man på samme lokasjon også en familie hvor både far, mor ("Begge aresteret for tyverie") og 2 sønner ("Disse aresteret for tyverie") er arrestert for tyveri. Dette er da sirlig notert ned i folketellingen. Da kan man si at historien vil henge med for all ettertid.

http://digitalarkivet.arkivverket.no/ft/person/pf01058234000583

[Jarl V. Erichsen]

#5:

Kan det være at i 1910 fylte huseier selv ut skjema, og at han/hun unnskylder seg for klein skrift e.l.??

 

Ellers tenker jeg ofte at prester i gammel tid var både moralistiske og arrogante. Og de hadde svært stor makt. Men vi må jo ikke være historieløse....  De hadde jo en annen rolle enn i dag. I prestens oversikt over bygda fant vi vel forløperen for mye av det kommune og andre bryr seg med i dag. Ett sted måtte jo presten gjøre sine notater, og det er jo ikke prestens skyld at disse bøkene i dag er allemannseie. Men dette perspektivet tar ikke bort hele kritikken eller undringen over hva man i gammel tid kunne gjøre og mene i et slikt embete.....

[Grete Singstad]

Visestattholder Johan Wibe la heller ingenting i mellom i sin beskrivelse av Trondheims bys magistrat og borgerskap i 1708 – utdrag:

 

Præsident Opdal er en gammel Mand, plaget Tid efter anden af Aarenes Svaghed som Steen og Colique. Hans Genie udi seg selv er desforuden heel mediocre, og har heel liden Activitet, au reste meget timide og frygtsom.

 

Borgermester Lindgaards største Charakteer og Qvaliteter er at komme vel puddret frem til Raadstuen, og ellers at æde og drikke vel, lege og sove.

 

Ældste Raadmand Madtz Tønder er fast af lige Genie som Præsidenten.

 

Anden ældste Raadmand er Hans eller Johan Wessel er et godt Mand, mens af liden Genie og Activitet.

 

3die efter Rangen er Lars Hansen Holst. Denne har baade Esprit og Activitet, mens han anvender det Ene og det Andet til perversitet, egen Nytte og Interesse, som er ved Alt det han gjør hans særdeles Øiemerke. Imidlertid er det ham, som regjerer hele Raadstuen og en stor Deel af Byens Indvaaneres Gemytter; og for at tale om ham uden masque, saa er han en boutefeu og har et oprørisk Hoved, saa jeg har i to a tre Leiligheder maattet sige ham sine Sandheder med sære Ord, og jeg til sin Tid og Leilighed forklarligen vil omtale.

 

Den 4de er Mathias Frijs, hans Genie er ikke større end det jeg om den første Raadmand har sagt.

 

 

Præsident Angels Enke, staar sig meget vel; elsker inderligen Penge.

 

Jonas Angel, er en velholden ung Kjøpman, mens en Gnier derhos af største Slag.

 

Søffren Bygbalg, er en af Byens rigeste Indvaanere, En Mand, der kan agtes nærmere 40.000 end 30.000 Rdl., Størstedelen heraf erhvervet ved Aager, Skinderier og ulovlige Renters Tagelse, ja udi exces. Er ellers Byens Orakel, ja end Stiftsbefalingsmanden selv, bliver i alle tvivlraadige og urigtige Sager consulteret, er af en besynderlig Taledhed.

 

Lars Hanssen Holst, er og en Mand at regne på en 20.000 Rdl., uansett han vil have lidt Skade paa en Deel Huse og Vaaninger ved Branden. Han er den opsætsigste Mand byen har, et uroligt Hoved, en boutefeu, der taler og skriver dristeligen. Ret og Uret gjelder ham ligemeget, græder naar han vil, og seer han ikke kan komme frem med sine Værker. Han er og af det Slags Folk, som tidt og ofte sees i Historierne, der har været Hopmænd for Oprørskheder i Byer og Stræder, nemlig en Linnedvævers Søn i Flensborg.

 

Cathrina, Hans Uldrich Tolders, er en velbeholden Qvinde, hendes Afgud er Penge.

 

Niels Christenssen, er en velholdendes Mand, mens uretfærdig i al Handel, en Mester paa at indstjæle Gods uden Fortoldning; er og den, som for 2 Aar siden solgte Bønderne her og der i Landet udygtig Sædekorn, lod sig det dyrt betale, og Bonden derved tabte Aarets Sæd og Avling.

 

 

Kilde: Trondhjems borgerskap 1680-1730, utvalgte kilder, s. 58-61.

Endret April 28, 2014 av Grete Singstad

[Trond Ø. Lunde]

I ekstraskatten for Eidsvoll 1762 fikk Johan Bertelsen "sitt pass påskrevet":

http://gda.arkivverket.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=st02371762