Gå til innhold
Arkivverket
Peder Stenslie

Klage på tiendeforpakteren -- tingsak

Recommended Posts

Peder Stenslie

Håper at noen kan hjelpe meg.  Jeg har funnet en sak i tingbøkene fra Øyer som jeg har lyst til å forstå.  Jeg har delt den opp i fem eller seks deler.  Første delen er limt nede.  Fet skrift viser ord som jeg vil gjerne vite hva de egentlig betyr.  Gi meg bare et moderne ord som betyr det samme.  Det er kanskje nok.  Under hvert avsnitt har jeg skrevet andre spørsmål (i rødt).

 

Klage på tiendeforpaktaren Treschou

Huor da af ermelte Kongl. Mayest: fogit, blef indgifuet deris Kongl. Mayests. befalling Daterit Slodzlouen paa Agerhuus Slott d: 23 Feb 1706 som tydeligen for Meenige aldmue blef oplest, biuder at Mand for Mand, og gaard for gaard shall Examineris, og med flid undersøge hvad end huer i tiende till Treschou har moettet udgifue og imod louen og billighed verit med Grauerit, saa oc om presten og Kirche­vergerne efter tiende Andgifuelsen har Verit tilfredz, med Viidere samme høybiudende Slodslouz Allernaa­digste ind­hold og befall ./.

 

Jeg forstår at dette handler om en klage på tiendeforpakteren.  Var tiendeforpaketeren en slags skateoppkrever?

Det virker som om det er tre ting som skal "eksamineres."

Første, akkurat hvor mye hver gård og mann skylder i tiende.

Andre... dette forstår jeg ikke... det har noe med orde "Grauerit" å gjøre.

Tredje, om kirken er fornøyd med det den fikk i tiende.

 

2det: blef og under det Kongel. Sigell indgifuen aldmuen af Søndre Guldbrandsdallens District, deris underdanige Kla­gende Suplique ofuer Herman Threskou af Dato Christiania 3. Febr. 1706 med der paa fulte Treskous Underd. Erklering af 6. febr.1706. saa og med der hoes fulte Bøndernis Replique af 17 Febr. som af Gunder Synstevold i Goudzdall oc Olle Traaseter i Faaberig /: paa Meenige aldmues Veigne er Underschrefuen ./ og efter at ermelte ord for ord formeen­ige tilstedeWer­ende aldmue er Vorden oplest, er da end huer efter tiende Mandt­allit, vorden paa raabt, og efter høybiudende Slods­louens ordre Examinerit og Undersøgt Nemblig

 

Jeg tror at her setter de ut hva har skjedd tidligere.  Første kom klage den 3. feb.  Svar fra Treskou kom den 6. feb.  Da kom en til svar fra bøndene den 17. feb.  Stemmer det?

 

Jeg skal lime mer av saken etter at jeg har fått svar her.

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Elisabeth Lier

Hei

 

Legg det inn i tydeforumet så får du sikkert et svar;)

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Peder Stenslie

Jeg skal prøve.  Takk for forslaget.

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Ivar S. Ertesvåg

Fet skrift viser ord som jeg vil gjerne vite hva de egentlig betyr.  Gi meg bare et moderne ord som betyr det samme.  Det er kanskje nok.  Under hvert avsnitt har jeg skrevet andre spørsmål (i rødt).

 

Klage på tiendeforpaktaren Treschou

Huor da af ermelte Kongl. Mayest: fogit, blef indgifuet deris Kongl. Mayests. befalling Daterit Slodzlouen paa Agerhuus Slott d: 23 Feb 1706 som tydeligen for Meenige aldmue blef oplest, biuder at Mand for Mand, og gaard for gaard shall Examineris, og med flid undersøge hvad end huer i tiende till Treschou har moettet udgifue og imod louen og billighed verit med Grauerit, saa oc om presten og Kirche­vergerne efter tiende Andgifuelsen har Verit tilfredz, med Viidere samme høybiudende Slodslouz Allernaa­digste ind­hold og befall ./.

"ermelte" er tysk (lånord i dansk) = som tidlegare meldt/omtala.

"tydeligen for Meenige aldmue oplest" = lest/kunnngjort klart og tydeleg for almugen/folk flest

"biuder" = (på)byr,

"Grauerut" - av gravere (latin gravare) - tungt, tyngande (jf. "gravitasjon"- tyngd), alvorleg

"høybiudende" - av byde ("biude") - gje ordre, befale; "høy-" viser til rangen den/det som byr - her "Slodslouz" - slottslova.https://lokalhistoriewiki.no/index.php/Leksikon:Slottsloven

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Ivar S. Ertesvåg

2det: blef og under det Kongel. Sigell indgifuen aldmuen af Søndre Guldbrandsdallens District, deris underdanige Kla­gende Suplique ofuer Herman Threskou af Dato Christiania 3. Febr. 1706 med der paa fulte Treskous Underd. Erklering af 6. febr.1706. saa og med der hoes fulte Bøndernis Replique af 17 Febr. som af Gunder Synstevold i Goudzdall oc Olle Traaseter i Faaberig /: paa Meenige aldmues Veigne er Underschrefuen ./ og efter at ermelte ord for ord formeen­ige tilstedeWer­ende aldmue er Vorden oplest, er da end huer efter tiende Mandt­allit, vorden paa raabt, og efter høybiudende Slods­louens ordre Examinerit og Undersøgt Nemblig

 

det manglar eit mellomrom: "for meen­ige tilstedeWer­ende aldmue"  - som kanskje gjer det leseleg

"vorden paa raabt": vorden er ei eldre danske partisippform av "å vere"; "paa raabt" -påropt, oppropt; eg oppfattar det sånn at alle namn i manntalet er ropt opp, og kvar mann har svara at han stør "replikken" frå bøndene.

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Ivar S. Ertesvåg

Hei

 

Legg det inn i tydeforumet så får du sikkert et svar;)

 

Tydeforum er for tyding. Dette var ikkje spørsmål om tyding, men om tolking.

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Peder Stenslie

Tusen takk for hjelpen. 

 

Jeg tror at neste delen er viktig for å forstå akkurat hva er klagen på Treschou, men jeg kan ikke pusle sammen meningen.  For eksempel, hva er det om Treschous kone?  Og hva er det at bøndene hevder ble aldri sagt dem?

 

Som nu aldmuen til Excamen skulde foretagis, proponerede Treshou ligeleedis som udj Goudsdall veed hans til fogeden indlefuerede schrift som Retens øfrig­hed oc betienter vilde Cauere ham Zicker paa tinget Kunde forblifue. Saa som hand beretter at verre vedsagt, og til at godt giøre, indgaf ermelte Treshou Ecstract af hans hustrues hannem tilskrefne Mesiuer ./ da aldmuen Ensstemiig svarede at det aldrig sagt hafuer, og dennem gud forbiude paa denne Maade, at beskyldis, sligt s­om her at hafue. Mens forsikrede hannem for dennem at feerdes oc Reise Zicker og frj - begynte da med Ecamen som følger. 

 

Etter dette kommer det en lang liste over alle bøndene som var da tilstede.

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Ivar S. Ertesvåg

Skiljet mellom u og v(w) er eit "nymotens" påfunn....

 

"Cauere"; kavere = garantere, forsikre, innestå

 

"Mesiuer" må vere missiv - sendebrev; her brev sendt til Tres©hou frå kona hans. 

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Elisabeth Lier

Tydeforum er for tyding. Dette var ikkje spørsmål om tyding, men om tolking.

 

OK, da har jeg misforstått !  Det var ikke, for meg, lett å vite !! Beklager at jeg IKKE så forskjellen  på tydning og tolking !

Man gruer seg for å gi andre råd ut i fra dette!!

 

Endret av Elisabeth Lier

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Ivar S. Ertesvåg

Skilnaden på "tyding" og "tolking" er kanskje ikkje opplagd (om ein ikkje veit det frå før - men det gjeld vel alle ord).

Det andre forumet heiter meir presist "Tyding av skannede kilder". Her var spørsmålet å finne meininga i ord frå ei kjelde som alt var tyda og skriven av (transkribert).

 

 

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Elisabeth Lier

OK. da er det godt vi har sånne som deg !!!!

Fortsatt kommer jeg til å grue meg for å hjelpe andre!! Takk for at du hjelper.

Jeg gidder ikke mer !

Endret av Elisabeth Lier

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Peder Stenslie

Dere er helt flotte mennesker som hjelper folk som meg.  Jeg vil så gjerne forstå disse begivenhetene som er skrevet om i disse kildene, men jeg mangler kunnskap.  Jeg synes det er helt utrolig at folk er villige til å hjelpe slike som meg.  jeg er voldsomt takknemlig for det.

 

Jeg fremdeles sliter med å fatte hva brevet som Treshous kone sendte inneholder og hva bøndene enstemmig svarte.  Nedenfor er stykke jeg sliter med.

 

og til at godt giøre, indgaf ermelte Treshou Ecstract af hans hustrues hannem tilskrefne Mesiuer ./ da aldmuen Ensstemiig svarede at det aldrig sagt hafuer, og dennem gud forbiude paa denne Maade, at beskyldis, sligt s­om her at hafue. Mens forsikrede hannem for dennem at feerdes oc Reise Zicker og frj -

 

 

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Elisabeth Lier

Ivar S. Ertesvåg vil sikkert svare deg!!

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Elisabeth Lier

Hei,Dette  fikk jeg svar på hos:

 

Må man være utdannet i slektsgransking for å hjelpe andre på : Brukerenes forum??

Svar fra Kristian Hunskaar:

 

"Nei - absolutt ikke. De færreste har formell utdanning innen slektsgransking, men Høgskolen i Volda har hatt et nettstudium gående noen år."

 


 

Hei,Dette  fikk jeg svar på hos:

 

Må man være utdannet i slektsgransking for å hjelpe andre på : Brukerenes forum??

Svar fra Kristian Hunskaar:

 

"Nei - absolutt ikke. De færreste har formell utdanning innen slektsgransking, men Høgskolen i Volda har hatt et nettstudium gående noen år."

 

 

Men, Ivar har sikkert det. Lykke til;)

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Ivar S. Ertesvåg

Jeg fremdeles sliter med å fatte hva brevet som Treshous kone sendte inneholder og hva bøndene enstemmig svarte.  Nedenfor er stykke jeg sliter med.

 

og til at godt giøre, indgaf ermelte Treshou Ecstract af hans hustrues hannem tilskrefne Mesiuer ./ da aldmuen Ensstemiig svarede at det aldrig sagt hafuer, og dennem gud forbiude paa denne Maade, at beskyldis, sligt s­om her at hafue. Mens forsikrede hannem for dennem at feerdes oc Reise Zicker og frj -

 

Det står ikkje noko direkte om kva brevet inneheld, berre at det vert lagt fram i denne situasjonen. Samanhengen - frå teksten før og etter - er at Treshou/Treschou vil ha og får garanti for sin eigen tryggleik. Han er tydelegvis (eller seier han er) redd for å verte lynsja/banka opp av allmugen, og han legg fram utdrag frå brevet som skal underbygge behovet for garanti. Då må vi vel rekne med at kona hans i brevet refererer trugsmål som skal vere sette fram mot honom.

Allmugen svara at dei aldri hadde sagt noko slikt som stod i brevet, og at dei finn skuldinga om å ha sagt noko slikt krenkande. Så får Treshou forsikring om at han kan reise trygt.

 

 

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Peder Stenslie

Mange tusen takk!  Det klargjør mye.  Jeg kan godt forstå han skulle mistenke at de ville banke ham opp hvis jeg leser riktig hva som blir sagt litt senere.  Jeg har noen kort stykker igjen.  Jeg håper at du kan holde ut litt lenger her.

 

Det som følger er en lang liste over bøndene fra Øyer som er tilstede.  Etter noen navn står det "i feridz Veien."  Hva betyr det?

 

Da kommer en liste over bøndene fra Tretten som er tilstede på tinget.  Så kommer det følgende avsnittet.  Ord og fraser med fett skrift viser det jeg ikke forstå.

 

saa mange som paa tinget tilstede Var :/ blef af Kongens fogit tilspurt huad aarsag dj ei deris tiende ytte, da de med dend var Veed Kasteboden, svarede aldmuen tiendeforpagteren vilde ei tage imod dend, med mindre de Vilde enten svare dofuelt hans part mod Andgifue­lse eller og 2 1/2 ort shiepen efter Andgifuelsen, oc forgaf der som hand Krevit de tvende lotter vilde Modta­git. Da berettede hand, at de Ved hans tilbag­ereise fra byen, skulle føre det til Leseverchit* ./ oc begieret aldm­uen at faa indført I fall de effter hands begyndelse /: som deris Und: Suplique forklarer :/ paa Nogle Aar shulle medho­ldis, da blef de øde, oc var ei gode for lenge enten at svare Kon­gens Skatter, eller svare paa deris Veigner, dend nu tilstedeverende aldmue, enstem­me­nde og Soldate­rs udreed­ning paa de fraverendis Veigner som nu er i feridz Veien, ord efter andet, ligeledis som ofuen indført findes, saa som de samtlig, efter tiende beramelse Var Ved Kaste­boden./

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Grete Singstad

OK, da har jeg misforstått !  Det var ikke, for meg, lett å vite !! Beklager at jeg IKKE så forskjellen  på tydning og tolking !

Man gruer seg for å gi andre råd ut i fra dette!!

OK. da er det godt vi har sånne som deg !!!!

Fortsatt kommer jeg til å grue meg for å hjelpe andre!! Takk for at du hjelper.

Jeg gidder ikke mer !

Hei,Dette  fikk jeg svar på hos:

 

Må man være utdannet i slektsgransking for å hjelpe andre på : Brukerenes forum??

Svar fra Kristian Hunskaar:

 

"Nei - absolutt ikke. De færreste har formell utdanning innen slektsgransking, men Høgskolen i Volda har hatt et nettstudium gående noen år."

 

Men, Ivar har sikkert det. Lykke til;)

 

Kjære Elisabeth, du må fortsette å hjelpe og gi råd!

Akkurat i denne debatten misforsto du trådstartes spørsmål, så ditt råd her ble feil. Du bør ikke ta deg nær av at du ble gjort oppmerksom på det, vi gjør da alle feil i blant og som regel lærer vi av det.

Jeg synes Ivar svarte deg greit og saklig, så jeg forstår ikke helt din reaksjon? Den er heller ikke særlig hyggelig.

 

Ellers vil jeg berømme Ivar for den gode hjelpen han gir i slike debatter, gode tolkninger er gull verdt!

 

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Ivar S. Ertesvåg

 

Det som følger er en lang liste over bøndene fra Øyer som er tilstede.  Etter noen navn står det "i feridz Veien."  Hva betyr det?

 

Da kommer en liste over bøndene fra Tretten som er tilstede på tinget.  Så kommer det følgende avsnittet.  Ord og fraser med fett skrift viser det jeg ikke forstå.

 

saa mange som paa tinget tilstede Var :/ blef af Kongens fogit tilspurt huad aarsag dj ei deris tiende ytte, da de med dend var Veed Kasteboden, svarede aldmuen tiendeforpagteren vilde ei tage imod dend, med mindre de Vilde enten svare dofuelt hans part mod Andgifue­lse eller og 2 1/2 ort shiepen efter Andgifuelsen, oc forgaf der som hand Krevit de tvende lotter vilde Modta­git. Da berettede hand, at de Ved hans tilbag­ereise fra byen, skulle føre det til Leseverchit* ./ oc begieret aldm­uen at faa indført I fall de effter hands begyndelse /: som deris Und: Suplique forklarer :/ paa Nogle Aar shulle medho­ldis, da blef de øde, oc var ei gode for lenge enten at svare Kon­gens Skatter, eller svare paa deris Veigner, dend nu tilstedeverende aldmue, enstem­me­nde og Soldate­rs udreed­ning paa de fraverendis Veigner som nu er i feridz Veien, ord efter andet, ligeledis som ofuen indført findes, saa som de samtlig, efter tiende beramelse Var Ved Kaste­boden./

 

Det vert litt gissing her... - det kan hende andre må bidra litt også for å få alt på plass.

Eg er ikkje sikker på om punktum og setningsdelar er plasserte slik vi ville gjort.

 

Dei som er "i feridz Veien." er tydelegvis fråverande (jf. nest siste linja).

Eg reknar med at det er ferdesveg - altså på reise, ferd. Aasen har ferdingsveg,ferdesveg i tydinga "veg til ein handelsplass"

heimfesta til Austlandet.

ordet "Kastebod(en)" var sikkert kjend for alle på denne tida - men eg finn det ikkje i nokon av ordbøkene laga på 1800- og 1900-talet

(Aasen, Grunnmanuskriptet 1934 til Norsk ordbok, Riksmålsordboken, Ordbok over det danske sprog),

utanom Kalkars ordbok http://www.hist.uib.no/kalkar/  "Bud/lagerhus til å lagre tienden i" - brukt m.a. i Kristian Vs Norske lov (2-22-1)

 

"dofelt" må vere ei samanblandinging av "dobbelt" og "tvefelt" - som tyder det same.

 

"forgaf" (foregav, av foregive) - opplyste, hevda, påstod

 

Almugen hevdar altså at Treshow hadde kravd å få dobbelt så mykje til seg sjølv som han hadde rett på,

eller 2,5 ort per skjeppe (her får vi ikkje vite kva rett takst var, men det visste sikkert "alle").

Kor stor del av tienda Treshow eigentleg skulle ha for jobben med å samle det inn, går ikkje fram her.

 

"Leseverchit" ... her er eg på litt tynn is... for Lesjaverk er vel litt for langt unna(?)

- men eg ser at ein viss Herman Treschow vart eigar av heile Lesja jarnverk i 1701 (1/4 i 1693) ; så det kan vere

så enkelt som at han kravde at dei skulle levere tienden (evt. uteståande tiende) på Lesjaverk.

(I så fall er det vel ikkje så rart om det er lynsjestemning...)

 

"som deris Und: Suplique forklarer". "Und:" er vel "underdanige"  - som det høvde seg på denne tida,

når nokon skreiv brev til nokon med høgare rang.

supplikken er klageskrivet frå allmugen.

 

"ligeledis som ofuen indført findes" - likeins som det er/finst innført ovanfor

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Grete Singstad

De transkriberte tingbøkene (1664-1739) finnes på maihaugen.no sine sider: Tingbøker for Fåberg

 

Ordet Kasteboden finnes eksempelvis flere ganger i tingboka 1706. Kanskje lettere å forstå når man ser det brukt i andre sammenhenger.

 

 

Eksempler:

«Larss Reestad, var paa Kasteboden /:eftter 2de dagss forløf: og hafde sit korn paa Kasteboden,

og i tønden eftter andgiffuelse, begierte saa trej shieper til, som hand ej hafde raad till at

indgaa, huor for hand tog det tilbage igien, og det med sig hiem kiørt.»

 

 

«samtlige indførte aldmue af hofuit sognit tilstoed at de var i tuende dage eftter huer anden

med deris Korn veed Kasteboden, og hafde med sig godt Korn og godt maall eftter

andgifuelsen,»

 

Endret av Grete Singstad

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Peder Stenslie

Ivar, fantaskisk!  Jeg skal ta litt tid å fordøye alt dette.  Det er veldig fascinerende synes jeg.  Det du sier om Lesjaverk og Lesja kunne vel stemme.  Jeg hadde faktisk søkt litt på nettet etter Herman Treschou og fant ut at han hadde vært Generaltoldforvalter i Trondhjem.  Men nå har jeg gått litt dypere og fant ut at flere av barna hans var født i Lesje, for eksempel,  Mattias i 1700 og Herman i 1705,  Det er akkurat samme tiden som denne tingsaken ble taklet.

 

Også det du sier om at det var "vel ikkje så rart om det er lynsjestemning," stemmer også.  Hvis jeg forstår riktig, oppførte han seg enda verre da de ikke betalte det han krevde.  Jeg kommer nok til å be om hjelp med å lese den delen i morgen.


Mange takk Grete.  Så de må bare bety "kastebøtta" der de "kastet" kornet de skyldte for en eller annen skatt.

Endret av Peder Stenslie

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Ivar S. Ertesvåg

De transkriberte tingbøkene (1664-1739) finnes på maihaugen.no sine sider: Tingbøker for Fåberg

 

Ordet Kasteboden finnes eksempelvis flere ganger i tingboka 1706. Kanskje lettere å forstå når man ser det brukt i andre sammenhenger.

 

 

Eg tvilar ikkje på at det finst andre stadar frå 16- og 1700-talet. Meininga er klar og grei i Kalkar si ordbok, og ordet er brukt i lova som galdt frå 1687 og til langt inn på 1800-talet. 

Det som undrar meg litt, er at ordet er heilt fråverande i (litt) nyare ordbøker.

Ifl. Kalkar er det "vistnok kun brugt i Norge".

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Grete Singstad
ordet "Kastebod(en)" var sikkert kjend for alle på denne tida - men eg finn det ikkje i nokon av ordbøkene laga på 1800- og 1900-talet

(Aasen, Grunnmanuskriptet 1934 til Norsk ordbok, Riksmålsordboken, Ordbok over det danske sprog),

utanom Kalkars ordbok http://www.hist.uib.no/kalkar/  "Bud/lagerhus til å lagre tienden i" - brukt m.a. i Kristian Vs Norske lov (2-22-1)

 

Jeg må lære meg å lese alt som skrives.... Svaret sto jo der!

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Peder Stenslie

Ja, nå har jeg omsider funnet "Kasteboden" i ordboka.  Jeg var litt forvirret tidligere.  Jeg kom ikke på å klikke på "Kaste" for å finne "kasteboden."  Jeg er en nybegynner her.  Men den ordboka er en nyttig kilde!  Jeg skal spare på lenken.

 

Det neste stykket i tingsaken er vitnesbyrd om det som Treschou gjorde mot bøndene.  Jeg er interessert i to av disse.  Det første angår Enken Høvren.  Jeg forstår det meste, men mangler litt.  Her er det.

 

Enken Høfren, paa Enkens Veigner svarede hendis tieneste dreng, Peder Jonsen, foregifuer hand først var ved Kaste­boden, moete saa Kiøre hiem med Kornit. Kom saa om Natten tiende forpagterens tiener, oc lendsmand, og forseillet trej døre, som Var lofuen, galluen, oc Vagthuuset, og for­ hend med Varme i  huusene, saa de War betagit foer til Creat­ure­ne. Gick saa med stor beengstelse om Morgenen i Preste­gaarden, oc talte med forpagteren, Begierit at faa seillene fra for at faa foer til Cre:. Mens Bøn (og) graad kunde intet hie­lpe, gaf saa for shiepen eff­ter andgifuelse 2 1/2 ort.

 

Jeg fatter at "forseille" må bety å låse dør på en eller annen måte.  Men jeg lurer på om det er kjent hvordan de gjorde det.  Den setningen "og for hend med Varme i huusene, saa de War betagit foer til Creaturene," forstår jeg ikke i det hele tatt.  Jeg gjetter at det sier at forpakterens tjener og lensmann da dro avgårde slik at husdyrene ikke fikk mat.

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Ivar S. Ertesvåg

Enken Høfren, paa Enkens Veigner svarede hendis tieneste dreng, Peder Jonsen, foregifuer hand først var ved Kaste­boden, moete saa Kiøre hiem med Kornit. Kom saa om Natten tiende forpagterens tiener, oc lendsmand, og forseillet trej døre, som Var lofuen, galluen, oc Vagthuuset, og for­ hend med Varme i  huusene, saa de War betagit foer til Creat­ure­ne. Gick saa med stor beengstelse om Morgenen i Preste­gaarden, oc talte med forpagteren, Begierit at faa seillene fra for at faa foer til Cre:. Mens Bøn (og) graad kunde intet hie­lpe, gaf saa for shiepen eff­ter andgifuelse 2 1/2 ort.

 

Hovudinnhaldet er greitt nok - tiendforpaktaren (eller tenaren hans), med god hjelp frå lensmannen, driv rein utpressing av bøndene (iallfall ifl. bøndene si framstilling, som dette er). Men nokre detaljar er uklare.

 

"forseillet trej døre, som Var lofuen, galluen, oc Vagthuuset": det må vere rett at dei forsegla - låste og sette segl på tre dører. Dette må lensmannen ha gjort; eller iallfall var det hans fullmakter som vart nytta.

"lofuen" må vere låven, løda - altså der dei lagra høy og korn;

"galluen" er meir uvisst; men det er nærliggande å tenkje på "gavl": Aasen har med "gjølming m. rom som er skildt frå med ein millomvegg (Opdal, Gbr). ... Av *gjevling; sml. sv. målf. gävling, tilbyggjing på kanten av ein låvevegg. Til gavl. T" (Frå Norsk ordbok 2014, http://www.edd.uio.no/perl/search/search.cgi ) - legg merke til at dette er registrert i "Gbr"=Gudbrandsdalen. Også "gylve n. 1. smal gang som er open i endane, t.d. millom fjøs og løe under same tak, millom store steinar osfr. (Vats i Ry, Har), R. 2. rom eller avdeild millom loddbeine vegger, soleis i skåp, kiste, byrde, skuffe, pengepung (Har, Shl), R. Vel av golv. Sml. likevel gjølming. T."

Eg reknar med at "galluen" er eit rom eller tilbygg til løda på garden

 

"og for­ hend med Varme i  huusene": her må eg berre melde pass....   dvs. eg trur det tyder at dei for over husa med varme, men kva det meiner i praksis, kan eg ikkje seie.

 

"saa de War betagit foer til Creat­ure­ne": så dei var fråtekne fór til dyra  - men eg reknar med at meininga er at foret var innestengt/forsegla, ikkje at det var fjerna

 

"Begierit " - "begjærte" - kravde, ba om

Endret av Ivar S. Ertesvåg

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Espen Tjernshaugen
"og for­ hend med Varme i  huusene": her må eg berre melde pass....   dvs. eg trur det tyder at dei for over husa med varme, men kva det meiner i praksis, kan eg ikkje seie.

 

 

Kan det ha noe å gjøre med disse betydningene:

 

Varm

 

 2.2) (især ) om person ell. handling, optræden: som (præges af, at man) savner roligt overlæg, maadehold, besindighed, selvkontrol; især: ilter; heftig; hidsig; ubehersket; ophidset. Bøddelknegten . . blev saa varm herover, at han forglemte sig selv, og gav (præsten) et Ørefigen. FrSneed.​I.23. Jeg er hidsig og varm, jeg siger min Mening. Gylb.​VII.174. Til noget, der blot kunde ligne sporadiske revolutionære Bevægelser kom det intetsteds, men det udelukkede ikke, at det af og til spøgede i de varmeste Hjerner. Neergaard.​Er.154. varm i hætten, se I. Hætte 3.   (jarg., nu l. br.) i særlige udtr.; dels i udtr. for at være beruset: Jeg tror jeg ha'de sla'et ham én paa Hyttefadet, hvis ikke jeg ha'de vaaren hal'varm. VillHans. NT.37. være varm i krukken, se I. Krukke 2.2. dels om ikke at være rigtig klog, være fjollet, bære sig tosset ad: Dania.​III.62. Du maa jo være varm! Det gaar aldrig! Pol.12/101926. 1.sp.6 (jf. Vogel-Jørg.​BO.124). Borries.​P.45.   (jf. bet. 1.9 og 2.1) uegl., om strid, trætte, meningsudveksling olgn.: som føres, foregaar med stor heftighed, forbitrelse; meget haard, voldsom. vor Trætte blev varmere. Ew. (1914).IV.118. saa kom det til et varmt Slag, men Agne vandt, og Froste faldt. Grundtv.​Snorre.​I.24. Med udenlandske Matematikere . . førte han en varm Strid om dette Spørgsmaal. CSPet.​Litt.632. var først Fjenden der, saa borgede intet for, at der vilde blive Tid til andet end at slippe over Vindebroen og faa Alting gjort klart til varm

 

http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=varm

 

Varme

 

   2.2) (jf. Overvarme 2.1; l. br.) ilterhed; ivrighed; hidsighed; heftighed. Beviis det (dvs.: at bibelen er en bog fuld af løgn)! Eller De undskylde min Varme, ifald jeg siger til Dem, hvad Paulus sagde til Taskenspilleren . . O! du Diævels Barn. Balle.​Bib.​I.36. *En af (billard) Spillerne i Spillets Varme | Tripleret havde Billen ved sit Stød. PalM.V.239. Processen . . førtes med stor Varme af begge Parter. FBirkedal-Barfod.​MalteKonradBruun. (1871).63. om kamp, slag: Da vi var allerstærkest i Varmen med Tydskerne, da begyndte de at skyde lidt fra vores Batterier, saa de tydske Hunde maatte retirere. Cit. 1849.(Allen.​BK.134).

 

http://ordnet.dk/ods/ordbog?aselect=Varme,1&query=varm

 

Endret av Espen Tjernshaugen

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider

Opprett en konto eller logg inn for å kommentere

Du må være et medlem for å kunne skrive en kommentar

Opprett konto

Det er enkelt å melde seg inn for å starte en ny konto!

Start en konto

Logg inn

Har du allerede en konto? Logg inn her.

Logg inn nå


  • Hvem er aktive   0 medlemmer

    Ingen innloggede medlemmer aktive

×