Hjelp med Højesteret register, 1711

[Peder Stenslie]

Jeg prøver å finne å finne en sak i "Voteringsprotokoll 53." Jeg har funnet saken i registeret, men vet ikke hvordan å bruke det.

 

Her er register lenken:  http://arkivverket.no/URN:rg_read/36115/9/?size=full&mode=0

 

Under Norske Saker, andre siden, nummer 106.

 

Jeg tror at det står noe lignende:

 

106 General-Toldforvalter Herman Træskov/ cont.  Allmuen i Synder-Guldbrandsdalen 18

 

Jeg vet ikke hva de numrene betyr.  Jeg kunne ikke finne saken på de sidene i "Voteringsprotokoll 53."

 

Her er saken nevnt i tingboka fra Øyer.

 

Anno 1711 d. 30 Nouembr: holtes ting paa Hofde i Øyer Sogen.   

Om sak mot tiendeforpaktar Hermand Treskow

Almuen begierede at faa protocoleret at di hafver antaget General Teichal Hans Skavinius til deris procorater udi den indstefndte Sag til høyeste Ret, af førrige Tiendeforpachter Hermand Treshov saa di hermed gifver ham fuldkommelig fuldmagt, samme deris Sag at udførre for Høyeste Ret, hvilchet di begierede af Retten beshrefven

 

Endret November 10, 2014 av Peder Stenslie

[Tove D. Johansen]

Jeg fant det og skulle sende deg lenker, men så fungerte det plutselig ikke her hos meg.

 

Du må bla forbi den trykte teksten, deretter følger et register som er alfabetisk ordnet etter fornavn - se altså under H for Hermand. Der er det henvisning til sidetall.

Det var to saker, en som gjaldt nordre Gudbrandsdal og en som gjaldt søndre.

Sidetallet var noe utydelig skrevet. Jeg trodde først det var side 596, men så langt gikk ikke denne protokollen.

Endret November 10, 2014 av Tove D. Johansen

[Tove D. Johansen]

Kildeinformasjon: Højesteret, Voteringsprotokoll 53 , 1711-1711, oppb: Rigsarkivet i Danmark.

 

Merknader: A

 

Permanent sidelenke: http://arkivverket.no/URN:rg_read/36115/19/

 

Permanent bildelenke: http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-rg20100505610565.jpg

 

 

Kildeinformasjon: Højesteret, Voteringsprotokoll 53 , 1711-1711, oppb: Rigsarkivet i Danmark.

 

Merknader: A

 

Permanent sidelenke: http://arkivverket.no/URN:rg_read/36115/288/

 

Permanent bildelenke: http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-rg20100505610834.jpg

Endret November 10, 2014 av Tove D. Johansen

[Peder Stenslie]

Mange takk Tove!  Jeg har funnet det.  Forhåpentligvis er det nå noen som kan hjelpe meg lese hva som står der.  Jeg har prøvd, men det er helt håpløst!  Her er lenken:  http://arkivverket.no/URN:rg_read/36115/288/?size=bigger&mode=0

 

Jeg vet ikke om det er nødvendig, men her er litt bakgrunn på saken.  Tiendeforpakteren Herman Treschou tvang bøndene på Øyer (og andre bygder) til å betale dobbelt så mye for den tiende-lodden han var ansvarlig for.  Han nektet å ta imot noen av tienden om de ikke betalte alt han krevde.  Om natten sendte han tjeneren sin og lensmannen ut til gårdene.  Hvis bonden ikke hadde betalt, "forseile" de dører til bygningene der de hadde fôr til husdyrene sine.  Han vil ikke låse opp dørene til alt han krevde ble betalt.  Bøndene tok klagen til tinget, og så bel saken sendt videre.

 

Jeg har lyst til å lære hvordan denne saken endte.

 

 

[Tove D. Johansen]

Saken ble utsatt til året etter fordi saksdokumenter ikke var nådd fram i tide.

 

Her er saken i voteringsprotokollen for 1712, side 9

Kildeinformasjon: Højesteret, Voteringsprotokoll 54 , 1712-1712, oppb: Rigsarkivet i Danmark.

 

Merknader: A

 

Permanent sidelenke: http://arkivverket.no/URN:rg_read/36116/6/

 

Permanent bildelenke: http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-rg20100505620006.jpg

[Peder Stenslie]

Oi oi!  Det er 7 sider!  Er det noen som kan gi meg et forslag om hvordan jeg kunne få denne oversatt?

[Ivar S. Ertesvåg]

Oi oi!  Det er 7 sider!  Er det noen som kan gi meg et forslag om hvordan jeg kunne få denne oversatt?

 

Det er langt.... og du ville noko vore skuffa om du hadde betalt nokon for jobben.

 

Kort fortalt: Det er Treschow som har anka saka inn for Høgsterett. Før det, har ho vore for Overhoffretten (høgste domstolen i Noreg), for lagretten (lagmannen), og for bygdetinget (sorenskrivaren) - som vi har sett på før: http://forum.arkivverket.no/topic/193182-klage-p%C3%A5-tiendeforpakteren-tingsak/

 

Dei første 1 1/2 sida er oppsummering av klage og motsvar; her er det vist til tidlegare rettsreferat/dommar i saka. Det gjer at det er ting vi ikkje utan vidare får rett inntrykk av berre frå denne dommen. Resten er dommarane sine "vota" - alle 12 har noko dei vil framføre (elles ser vi ofte at første- og andre-voterande framfører ulike syn, og så sluttar resten seg til den eine eller den andre).

 

Det er først og fremst ei prosessuell klage, ved at det vert hevda at sorenskrivaren var partisk og "villig" (ikkje nøytral). Treschow krev at sorenskrivaren vert frådømt embetet. Vidare var lagmannen partisk (både dommar og vitne), og dommen var "uendelig" - det må vel tyde ufullstendig eller uavslutta. Kva som var gale med Overhoffretten, får eg ikkje heilt tak på.

 

Fem dommarar meiner domen i Overhoffretten er "Ulovskikked" - det må vel tyde at domen ikkje er avsagd i samsvar med lova.

Dei andre sju har tydelegvis ei litt anna meining, sjølv om dei også finn dommen "temmelig illegalite" (førstevoterande Legaard s. 10).

Iallefall - konklusjonen er "hvorefter dom faldt og sagen henviises". Eg forstår det slik at saka vert sendt nedover i systemet igjen -

i første runde til Overhoffretten.

Eg trur nyansen mellom dei sju i fleirtalet og dei fem i mindretalet  er at dei sju berre sender saka tilbake, medan dei fem ville gje ei formell irettesetjing av Overhoffretten.

 

Det er ein god del som manglar mellom bygdetinget og Høgsterett - men vi les mellom linjene at Treschow har tapt i alle rettsinstansar så langt;

iallfall kome dårlegare ut enn han ville akseptere.

 

Då spørs det om du vart så mykje klokare. Slutten på saka er det iallfall ikkje...

[Peder Stenslie]

Ja, det var det jeg hadde tenkt å gjøre... å betale noen for å oversette.  Men det høres ut som det ikke er verdt det.  Takk for rådet.

 

Denne saken er tragisk!  Det virker som det blir ikke noen rettferdighet for de stakkars bøndene, og ikke noen god slutt på historien.  Som jeg har sagt før, Ivar, tusen takk for din hjelp!

Endret November 13, 2014 av Peder Stenslie

[Ivar S. Ertesvåg]

Denne saken er tragisk!  Det virker som det blir ikke noen rettferdighet for de stakkars bøndene, og ikke noen god slutt på historien. 

 

Akkurat det veit du vel ikkje.... - først må du finne slutten på historia.

 

Overhoffretten sine protokollar er her: http://arkivverket.no/URN:rg_read/search/?rettsinstans=%C3%B8r&fylke=00&embete=Overhoffretten&protokoll=&periode=&navn=

 

og Christiania lagting: http://arkivverket.no/URN:rg_read/search/?rettsinstans=or&fylke=00&embete=Christiania+lagting&protokoll=&periode=&navn=

 

Utfordringa vert nok å finne fram til saka, særleg dersom ikkje det er register.

[Tove D. Johansen]

Her er saken i Overhoffrettens voteringsprotokoll 1710

 

Kildeinformasjon: Overhoffretten, Voteringsprotokoll 145 (RA/EA-2884/Ac/L0145), 1710-1710, oppb: Riksarkivet.

Permanent sidelenke: http://arkivverket.no/URN:rg_read/35911/5/

Permanent bildelenke: http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-rg20100429380261.jpg

 

Tove DJ

[Ivar S. Ertesvåg]

Her er saken i Overhoffrettens voteringsprotokoll 1710

 

Kildeinformasjon: Overhoffretten, Voteringsprotokoll 145 (RA/EA-2884/Ac/L0145), 1710-1710, oppb: Riksarkivet.

Permanent sidelenke: http://arkivverket.no/URN:rg_read/35911/5/

Permanent bildelenke: http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-rg20100429380261.jpg

 

Tove DJ

 

Ja... her kjem iallfall meir av forhistoria fram. Eg har berre lest starten og slutten:

 

Sorenskrivaren har gjeve allmugen rett og dømt Treschow til å betale 100 riksdalarar til bøndene i Sør-Gudbrandsdalen (4 prestegjeld).

Treschow har tydelegvis anka, og vunne fram i lagretten (Lagmannen).

Allmugen har anka til Overhoffretten. Domen var at lagmannen sin dom vart tilsidesett, og sorenskrivaren sin dom stadfesta - altså 100 rd. til allmugen. I tillegg vert Treschow dømt til å betale 20  rd. i sakskostnader til allmugen.

 

For Nord-Gudbrandsdalen er soga likeins, og domen i den saka følgjer rett etterpå. Her skulle bøndene ha 40 rd. ifl Sorenskrivaren sin dom, som her vert stadfesta. I tillegg kjem 60 rd.(!) i sakskostnader som Treschow må betale allmugen.

 

Så har Treschow anka til høgsterett.

Spørsmålet er kva høgsterett meiner med "henvises".  I tolkinga mi ovanfor brukte eg Ordbok for det Danske Sprog (ODS), der "henvises" er til noko (eit døme i ODS er til ein høgare rettsinstans). I så fall skal ein kunne finne att saka i overhoffretten i 1712 eller 1713. Dersom ikkje, kan det tyde på at "henvises" skal lesast som "avvist" - altså at det faktisk er slutten på saka.

[Tove D. Johansen]

Jeg så litt på voteringsprotokollen til Høyesterett igjen.

Leser det som at saken ble "hjemvist", og da fant jeg en definisjon i store danske encyclopædien

 

Hjemvisning.

 

hjemvisning, inden for retsplejen det forhold, at en appelinstans finder en underordnet rets afgørelse behæftet med så alvorlige formelle fejl, at en truffen afgørelse ophæves, hvorefter sagen sendes tilbage med påbud om en fornyet behandling.

 

Så vidt jeg forstår det, så skal saken tilbake til sorenskriver/lagrett.

 

Tove DJ

[Ivar S. Ertesvåg]

Tove har rett: "Sagen hiemviises" ; altså så skal det vere meir å finne i lågare instansar etterpå.
 

[Peder Stenslie]

Så det gir litt håp.  Sorenskriver/lagrett.  Var det helt tilbake på Hamar?  Er de sakene skannet også?  Finnes de på Digitalarkivet?

 

[Peder Stenslie]

Nei, jeg tar feil.  Jeg tror at Tove fant fram noen av disse lenkene tidligere.  Overhoffretten.  Det var fra Oslo/Christiania, sant?

 

[Tove D. Johansen]

Jeg forsøker å få tak i det som dommeren Reitzer sier på side 13 i Høyesterett.

 

...., den Eed som er giort er og illegal, saat Oberhofret. ei har hafft føye til at dømme i en Sag som ei har været kiendt paa i Underreten, hvorfor den bør hiemviises, og af en upartisk Sorenskriver og uvillig laug Rets Mand paakiendes, Omkostningen jmidlertid at beroe.

 

føje = tilstrekkelig berettigelse, god eller gyldig grunn (fog som det heter på svensk)

 

uvildig = uavhengig eller upåvirket av egne eller andres interesser, følelser eller meninger

 

Dette ble kanskje ikke helt bokstavrett, men forstår det dithen at saken "hjemvises" tilbake til ny behandling hos sorenskriver.

[Peder Stenslie]

Jeg har veldig lyst til å fortsette med dette, men jeg skjønner at jeg trenger litt tid å studere det som har kommet fram.  Jeg håper at denne helgen kan jeg ha litt tid til å lese nøye alt som dere har funnet.

[Peder Stenslie]

Jeg vil skrive en oversikt over hva jeg har lært og hva jeg trenger å lære.  Det er mest for min skyld.

 

Ivar, du nevnte at blant de syv sidene i Høgsterett beretningen, de første 1 1/2 sidene var en oppsummering av klage og motsvar.  Jeg lurer på om det kunne være nyttig å ha det oversatt til forståelig norsk.  Eller er det som jeg har skrevet nedenfor stort sett alt?  Vi jobbet gjennom saken i Øyer tingboka, men det er fremdeles et par forvirrende ting for meg.

 

Her er oppsummering av hva jeg kan om saken.

 

Herman Treschou var ansvarlig for å samle inn den ene delen av tienden som bøndene var pliktige å betale til kongen.

 

Treschou krevde dobbelt hva han hadde rett til.  Bøndene vil ikke betale dobbelt så mye, eller kanskje de ikke hadde det med seg. 

 

Og her er et punkt jeg ikke er sikker på.  Jeg tror at Treschou lot ikke bøndene betale noen av tiende hvis de ikke betalte alt han krevde og derfor dro bøndene hjem med kornet sitt.  Riktig eller ikke?

 

Også et annet punkt Jeg ikke er sikker på.  Da bøndene enten nektet eller kunne ikke betale tienden, sa Treschou at de måtte levere tiendekornet (eller var det pengene) til Lesjeverket (som han eide).

 

Treschou (hans tjener og lensmannen egentlig) dro da ut om natten og "forseilet" dørene til bøndenes bygninger som huset fôr til husdyrene.

 

Bøndene måtte komme inn til prestegården neste morgenen og betale hele summen Treschou Krevde for å få mat til dyrene sine.

 

I følge Ivar og Tove, saken gikk videre og...

Sorenskriveren ga allmuen rett og dømt Treschou til å betale 100 riksdaler til bøndene i Sør-Gudbrandsdalen (4 prestegjeld).

Treschou anket, og vant i lagretten (Lagmannen).

Allmuen anket til Overhoffretten. Overhoffretten dømte at lagmannen sin dom ble tilsidesett, og sorenskriveren sin dom stadfestet.

Høyesteretten avgjør at det var noe galt med saken og den må "hjemvises tilbake til ny behandling hos sorenskriver."

 

Her er datoene jeg har.

Oyer Tinget, 20. mars, 1706

24. juni, 1707 ("Sorenskrivern uti Søndre Gudbrandsdal?")

17. oktober, 1707 (Kan ikke lese hva annet står der.)

15. september, 1708 (Kan ikke lese hva annet står der.)

Overhoffrettens voteringsprotokoll 12. Februar, 1710

Højesteret, 13. juli, 1711 (saken utsatt på grunn av mangel på dokumenter)

Højesteret, 3. mai, 1712

 

Her er de viktigste lenkene hittil (tror jeg)

Overhoffretten, onsdag, den 12. februar, 1710: http://arkivverket.no/URN:rg_read/35911/5/?size=bigger&mode=0

Højesteret, tirsdag, den 3. mai, 1712 :http://arkivverket.no/URN:rg_read/36116/6/

 

[Tove D. Johansen]

Her i denne registraturen til Overhoffretten er også saken innført (nr 3)

 

Kildeinformasjon: Overhoffretten, Registratur 1119/51 IV , 1710-1718, oppb: Riksarkivet.

Merknader: Registratur over Overhoffrettens domme. Ved Johannes Mosgren. Håndskrevet 1917-1934. Innledning ved Jonas Jansen.

Permanent sidelenke: http://arkivverket.no/URN:rg_read/36032/3/

Permanent bildelenke: http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-rg20100510340706.jpg

 

Tove DJ

[Peder Stenslie]

Så saken går tilbake to sorenskriveren.  Hvem er sorenskriveren?  Det er ikke helt tilbake til bygda (Øyer), er det?  Jeg er ikke helt klar over dommerkjeden.

 

Jeg prøver å se om kjeden står i Overhoffrettens oppsummering, men det er så lite jeg kan lese.

 

*Saken ble håndtert for første gang i bygdas (Øyer) ting.  Det var den 20. mars, 1706, men det er ikke nevnt i Overhoffrettens oppsummering.

*Så ser jeg den 24. juni, 1707 noe om "Sorenskrivern uti Søndre Gudbrandsdal."  Det må være dit saken ble sendt av Høyesteretten, men hvor var sorenskrivern, og finnes det noe opplysninger om saken der?  Jeg tror jeg ser sorenskriverens navn er Thomas noe noe.

*Så ser jeg den 17. oktober, 1707.  Jeg tror jeg kan lese "paa ______ ting ___ i Øyer Prestegjeld."  Så hva er dette?

*Så ser jeg den 15. september, 1708.  Det eneste jeg kan lese her er noe om "Laugmand Blichfelt."  Hvor og hva var dette?

De to siste trinnene vet jeg er

*Overhoffretten (Christiania)

*Højesteret (København)

 

Jeg vet ikke hvordan å fortsette.  Jeg vet ikke om det er noe sted jeg kan lete.

[Ivar S. Ertesvåg]

Så saken går tilbake to sorenskriveren.  Hvem er sorenskriveren?  Det er ikke helt tilbake til bygda (Øyer), er det?  Jeg er ikke helt klar over dommerkjeden.

 

Jeg prøver å se om kjeden står i Overhoffrettens oppsummering, men det er så lite jeg kan lese.

 

*Saken ble håndtert for første gang i bygdas (Øyer) ting.  Det var den 20. mars, 1706, men det er ikke nevnt i Overhoffrettens oppsummering.

*Så ser jeg den 24. juni, 1707 noe om "Sorenskrivern uti Søndre Gudbrandsdal."  Det må være dit saken ble sendt av Høyesteretten, men hvor var sorenskrivern, og finnes det noe opplysninger om saken der?  Jeg tror jeg ser sorenskriverens navn er Thomas noe noe.

*Så ser jeg den 17. oktober, 1707.  Jeg tror jeg kan lese "paa ______ ting ___ i Øyer Prestegjeld."  Så hva er dette?

*Så ser jeg den 15. september, 1708.  Det eneste jeg kan lese her er noe om "Laugmand Blichfelt."  Hvor og hva var dette?

De to siste trinnene vet jeg er

*Overhoffretten (Christiania)

*Højesteret (København)

 

Jeg vet ikke hvordan å fortsette.  Jeg vet ikke om det er noe sted jeg kan lete.

 

 

 

 

Sorensskrivaren var (eine-)dommar på bygdetinget.  s.4 i Overhoffretten refererer "sagen foretagen paa Masseruds(?) tingstue i Øyer Prestegield d. 17. Oct 1707"

Sorenskrivaren heitte Thomas Randulf (her ser det ut som "Randpfs")

 

Datoen 24.juni 1707 er datoen for "deres Kongl. Mayts. allernaadigster bevilling ... at Sorenskriveren udi Søndre Guldbrandsdahlen skulde paa det beleiligste sted udi Skriveriet sif denne Allmues fallig Sag effter Lovlilig foregaaende Stefnemaal med et uvilligt Laugret foretage og....."

 

Innleiinga til saka i Overhoffretten viser til "Laugmand Blichfelts d. 15 Sept 1708 afsagde dom". Lagmannen var formann (eller einedommar?) i lagretten.

 

Protokollane for Gudbrandsdal Sorenskriveri er skanna her:

http://arkivverket.no/URN:rg_read/search/?rettsinstans=ur&fylke=05&embete=Gudbrandsdal+sorenskriveri&protokoll=&periode=&navn=

Dette var første rettsinstans.

 

For Christiania lagting: http://arkivverket.no/URN:rg_read/search/?rettsinstans=or&fylke=00&embete=Christiania+lagting&protokoll=&periode=&navn=

Dette var andre rettsinstans,

deretter kom Overhoffretten og så Høgsterett.

[Tove D. Johansen]

Sorenskriverens navn var Thomas Randulf. Han var sorenskriver i Sør-Gudbrandsdalen 1699 - 1731.

Peder Christensen Blichfeldt var lagmann i Opplandene lagdømme 1696 - 1712.

 

Forsøker å transkribere litt fra Overhoffretten:

 

Allmuen af Søndre Gulbrandsdalen Contr. Herman Treschou indstefner til Sv.... Laugmand Blichfelts d. 15 Sept 1708 afsagde dom, angaaende tiende Forpagteren Herman Treschous ubillige og haarde omgang med Citanterne udi Kongens anpart tiendes oppebørssel.

 

Votum Commune

Allmuen af de fire Præstegield udi Søndre Gulbrandsdalen Faaberg, Gudsdal, Øyer og Ringeboe haver effter et og andet Klagsmaal og Besværing over Tiende Forpagteren Herman Treschous haarde og Lovstridige Adfærd med ....... tiendes Oppebørssel allerunderdanigst erholdet Deres Kongl. Mayts. allernaadigste Bestilling (?) af d 24 Jun: 1707 at Sorenskriveren udi Søndre Gulbrandsdahlen skulde paa det beleiligste Stæd udi Skriveriet sig denne Allmues fællig Sag effter Lovlig foregaaende Stefnemaal med et uvilligt Laug Rett foretage og derudi kiende og dømme, saavitt Lov og Ræt er gemæs. Derpaa er effter Sorenskriveren Thomas Randulfs Berammelse og foregaaende Kald og Varsel Sagen foretagen paa Vasseruds tingstue i Øyers Præstegield d.17. Oct: 1707. Allmuens constituerede Procurator Hans Poulsen fører saa Allmuens Sag udi Retten, og er den klagende Allmue, mand for mand bleven forhørt over den angivende haarde medfart og forurettelse og forklaret hvad dennem er blevne aftvungne i tiende, Langt meere, end de effter Louen formeener sig att have været pligtige att yde, saa og hvorledis de med militaire Execution var blevne søgte, .... godvilligen deris tiende til Kaste boden haver fremført, og dog iche haver kundet blive den qvitt; Item, hvorledis Allmuens Lader ere blevne af hannem forseiglede og att de har maatt give store penge førend de kunde faa Laderne aabnet, att deris Qvæg og Creature icke skulde svelte i hiel, saa og at Herman Treschou haver under dette forpagtnings skind aftvungen Allmuen fri Skyds og Nattehold, sampt og hvorledis tiende Forpagterens Fullmægtig Niels Aboe haver omreist i blant Allmuen og tvungen dennem til att angive, hvormeget en hver haver saaet, som hand haver paaskreven dennem effter egen behag, og taget penge, for att forandre det, og skrive deris Sæd for mindre, med fleere exactioner som acten ..... ; Denne deris Forklaring erbyder de sig derpaa for Retten med deris Eed att bekræffte, som Retten da icke antager, mend forelegger Herman Treschou Laugdag til d 2 Dec: dereffter personlig att møde Allmuen i Retten og att fralegge sig Sagen, saavitt Retten forefandt, med sin Bemægtelses Eed effter Louen ; Tægtedagen d 2 Xbr æsker Allmuens Procurator Sagen igien i Retten da Herman Treschou effter forbemelte Laugdag icke møder udi Retten personlig, men fremsender sin Fullmegtig Nels Abo med ett indlæg, hvorudi hand exciperer baade imod forum og imod Dommeren, hvorpaa da Retten antager Allmuen til Eeds over deris giorde Forklaringer om denne paastadigte (?) haarde og ubillige Adfærd ; Nu befinder denne Rett, att Tiendeforpagteren Herman Treschou intet Loulig Schiæl haver haft, til att excipere imod dette forum udi sagen, saasom Deres Kongl. Mayts. allernaadigste bestilling og tilladelse dertil haver voren , og er bleven hannem til Kiende given, saavel i Stefningen, som i Rettens Laugdags Foreleggelse, saa ey heller att forskyde sig fra den Rett, formedelst at Dommeren icke skulde være competent, effterdi hand dertil er bleven befalet i Høyt bemelte Deres Kongl. Mayts allernaadigste Befaling, og i sagen er intet Species Facti, hvorved Dommeren kann ansees for villig i Sagen, eller at have dømt i det, som hannem selv paagieldte ; Videre befinder Retten, att tiende tageren Herman Treschous omgang tillige med hans Fuldmægtiges Nels Aboes adfærd med allmuen i tiendens oppebørsel er meget lovstridig, og att allmuen af dennem er meget hart bleven medhandlet ; hvorfor vragtis (?) først, att saasom allmuen effter Loven haver for Ao. 1705, tilbøden deris tiende at svare, Ligesom de den paa tinget haver angiven, Præsterne og Kircheværgerne været fornøyede med, og de den dereffter paa Kaste Boderne haver frem ført, som Herman Treschou iche haver vildet modtage, med mindre Allmuen vilde svare dobbelt saa meget som angiven var, og derhos enten att føre Kornet til Lessøe Jern Værck, eller til Indsets eller Røraas Kaabber Vercker, eller og at betale 5 rd for tønden (?), hvilchet endeel og til hannem haver .... i penge erlegge, og eendeel (?) dobbelt i Korn, førend der haver kundet for deris Lader fri, som han havde forseiglet, hvilchet acten viidere udviiser, da dog Herman Treschou iche var berettiget til videre hos allmuen att oppebærge, .... hvis den satte Capittres taxt for det aar hannem effter louen tilloed, som samme aar 1705 haver voren ........ for tienden af tiende Kornet, saa bør Herman Treschou effter Louvens 2 b: 22 Cap: 9 Art: att give den forurettede allmue tre dobbelt igien, som hand meere haver oppebaaret, end hannem effter Cap: Taxten med rette tilkom. I det aar 1706 befindis allmuen Ligeledis att tiende forpagteren H. Treschou forurettet udi tiendens erleggelse, i det att de da og med deris Korn effter angivelse til Kaste Boden havde mødt, men Herman Treschou haver icke vildet antage deris ... Korn, med mindre de vilde give stridt for ... , eller 2 1/2 rd for tønden, og derover udvircket militaire Execution over dennem, som icke var conform med Executions Forordningen, all den Stund de icke teede sig modvillige, men deris angivene Korn til de bestemte tider sig indfandt, og allmuen icke kunde paabyrdis anderledis att yde deris tiende, end som grøden var falden. Og som Herman Treschou saaledis haver aftvungen allmuen 2 1/2 rd. for en tønde lett Korn, og hand dog effter Cap: taxten for det aar 1706 icke viidere burde have for tønden af lett Korn end 2 ort 16 skilling saa bør hand effter forbemelte Louens tilhold, att give den forurettede allmue igien tre dobbelt, som hand meere haver oppebaaret end hannem med Rette effter Cap: taxten tilkom. Og som for dett andet Herman Treschou har uden Lovlig skiæl og føye saaledis belagt allmuen med militaire Execution ; saa tilfindes hand til en hver igien att betale effter Executions forordningen hvad de effter forhøret i Hiemtings Rettens (?) act i Executions penge udgivet haver. For det tredie er det meget uforsvarlig handlet af tiende Forpagteren, att hand under hans tiltagne forseigling med Bondens Lader, hvorved de vare betagne foder til deris Creature og Kvæg, har tvungen dennem til att give sig, hvad hannem løstrede, førend de deris Lader igien kunde foe aabnede, saasom nogle otte, nogle tie, nogle 12 til sexten rixdaler, og saa viidere, ja mend og om natte tider løbit i deris lader og lover med ild og lius, som haver foraarsaget hos dennem en stor forskreckelse, da hand forudinden burde have holdet sig effterrettlig Deres Excell. Hr. Vicestadtholder v. Gabels giorde anordning af d. 8. Oct. 1700 som paa tingene til en hvers effterrettning er bleven kundgiort ; hvorfor H. Treschou tilfindis, saadanne aftvungne afsonings penge en hver att tilbage levere, og bør hand derforuden for saadan hans formastelige og lovstridelige adfærd att bøde til Kuæsthusset i Norge Ett Hundrede Rixd. - For det fierde seer mann icke, att Herman Treschou effter hans forpagtnings brev haver haft nogen føye att tage fri skyds og nattehold hos allmuen, som er beviist med hans egen hand af d 23 Dec: 1705, hvorved hand haver paabydet skyds til fiire heste, og derforuden nattehold, hvorfor hand bør att give igien til en hver, hvis hand saaledis for skyds og nattehold for sig og sine Folck ulovlig have tagen og oppebaaren. Og som Herman Treschous Fullmægtig Nels Abo ved denne tiendes Oppebørsel haver meget usømmeligt forholdt sig, og paataget sig en Forrettning hos allmuen med att opskrive for Ao. 1706 hvad en hver af dennem havde saaet, under foregivende dertil Rente Cammerets Ordres att have haft, hvorved hand haver ladet sig skydse og underholde og derved tillige søgt sin egen fordeel, og en deel anskrevet for meere, end de nogen tid kunde saae, og igien, ligesom en hver i stedet (?) give hannem penge til, raderet det du igien, og skrevet dennem mindre paa, huilken Fuldmægtig saavel for Under Retten som for Oberhof Retten findis for hans ulovlige forhold med tienden att være ... ; thi bør Nels Abo att igien give vedkommende af allmuen, som hand derudi haver forurettet, tilbage huis hand dennem i saa maader haver aftvungen, saavel i skyds som nattehold, som ulovlig oppebaarne gaver og penge ; skulde hand hertl have nogen .... Ordres af sin Principal Herman Treschou, bevare hannem hans regres hos hans Principal derfor beholden, men for saadan hans egen formastelse og dristighed, bør hand att bøde til Kuæsthuusset i Norge 50 rd. Hvad allmuen effter denne dom tilkommer hos Herman Treschou og Nels Abo, bør Stædets Sorenskriver ved Lovlig adfærd att utreigne og ...... for en hver effter forhøret i hiemtings acten ; huormeget H. Treschou og Nels Aboe saaledis bliver pligtige att igien give og betale til en huer af allmuen, huoreffter da Executionen skeer effter Louen. Saaledis tilside settis den indstevnte Laugtingsdom og derimod stadfæstis den ergangne Sorenskrivers Dom, saavitt den hermed ... over kommer Processens omkostning angaaende, saa bør Herman Treschou foruden de hundrede rixd. som hand af Sorenskriveren er tilfunden att betale allmuen, att betale til allmuen udi Syndre Gulbrandsdalen i omkostning for denne Ret tresiinds tiuge [= 60] Rixdl. alt forskrevene att fyllistgiøres og effterkommes sex uger effter denne doms Lovlige forkyndelse under adfærd effter Louen. Dom afsagt d. 13. febr.

 

 

(Det ble sikkert en god del feil her med rettskrivingen, store/små bokstaver etc. Dommen i lagmannsretten ble alså satt til side, og sorenskriverens dom ble stadfestet. Det ser ikke ut til at disse dommene er å finne her på digitalarkivet. Vi har altså sorenskriverens dom, lagmannsrettens dom (lagmann Blichfelt), overhoffrettens dom, og til slutt høyesterettens dom hvor saken ble "hjemvist". Hva lagmannsrettens dom gikk ut på og hvorfor den ble tlsidesatt går ikke fram av overhoffrettens voteringsprotokoll så vidt jeg kan se.)

Endret November 17, 2014 av Tove D. Johansen

[Peder Stenslie]

Takk, begge dere!

Igjen trenger jeg litt tid å gå nøye gjennom det dere har sendt meg.

 

Ivar, jeg strever til å få datoene til å stemme, men kanskje hvis jeg tar litt tid i morgen.

 

Tove, det var flott å lese gjennom det du transkriberte.  Det ser ut som mye av det du gjorde bekrefter meste parten av det jeg ante om saken.  Jeg skal ta litt tid i morgen til å se hva mer jeg kan finne ut.

[Tove D. Johansen]

Jeg skal også forsøke å få skrevet ned resten fra Overhofretten. Det er for meg også enkelte ukjente ord og uttrykk som ble brukt. Alltid noe nytt å lære.

Endret November 17, 2014 av Tove D. Johansen

[Peder Stenslie]

Sorensskrivaren var (eine-)dommar på bygdetinget.  s.4 i Overhoffretten refererer "sagen foretagen paa Masseruds(?) tingstue i Øyer Prestegield d. 17. Oct 1707"

Sorenskrivaren heitte Thomas Randulf (her ser det ut som "Randpfs")

 

Datoen 24.juni 1707 er datoen for "deres Kongl. Mayts. allernaadigster bevilling ... at Sorenskriveren udi Søndre Guldbrandsdahlen skulde paa det beleiligste sted udi Skriveriet sif denne Allmues fallig Sag effter Lovlilig foregaaende Stefnemaal med et uvilligt Laugret foretage og....."

 

Innleiinga til saka i Overhoffretten viser til "Laugmand Blichfelts d. 15 Sept 1708 afsagde dom". Lagmannen var formann (eller einedommar?) i lagretten.

 

Protokollane for Gudbrandsdal Sorenskriveri er skanna her:

http://arkivverket.no/URN:rg_read/search/?rettsinstans=ur&fylke=05&embete=Gudbrandsdal+sorenskriveri&protokoll=&periode=&navn=

Dette var første rettsinstans.

 

For Christiania lagting: http://arkivverket.no/URN:rg_read/search/?rettsinstans=or&fylke=00&embete=Christiania+lagting&protokoll=&periode=&navn=

Dette var andre rettsinstans,

deretter kom Overhoffretten og så Høgsterett.

 

Ivar, du har funnet de tingbøkene som jeg har fått transkribert av Øyer og Tretten Historielag .  Jeg lurte på hvor de opprinnelige dokumentene var.  Jeg finner klagen på Treschou her:  http://arkivverket.no/URN:rg_read/29724/15/?size=full&mode=0

 

Det begynner i midten av side 12.  Som du kan se, datoen er den 20. mars, 1706.  Jeg var forvirret fordi i Overhoffrettens oppsummeringen av denne saken den datoen ikke er nevnt. I stedet står det at d.17. Oct: 1707 var saken "foretagen paa Vasseruds tingstue i Øyers Præstegield."  Så vidt som jeg kan se datoen den 17. october, 1707 er ikke å finnes enten her eller i protokollene.

 

Jeg skal lete i Christiania lagting senere i dag.