Hjelp med Højesteret register, 1711

[Tove D. Johansen]

Blichfeldt var lagmann i Opplandene. Kan ikke se at materiale derfra er digitalisert.

 

Når det gjelder tingboka for 1707 så ser det ut til å være noen huller i rekkene der.

[Peder Stenslie]

Tusen takk, Tove!  Akkurat nå går jeg veldig sakte og forsiktig gjennom alt du har transkribert.

[Tove D. Johansen]

Hei - Nå får jeg visst ikke rettet noe mere på det jeg hadde skrevet ser det ut til? Ser at det står du istedenfor ud i hvert fall ett sted. Det er retteprogrammet som retter.

[Ivar S. Ertesvåg]

Når Tove først har gjort så mykje, kan eg kanskje foreslå litt innfylling (merka med feit skrift nedanfor):

 

Sorenskriverens navn var Thomas Randulf. Han var sorenskriver i Sør-Gudbrandsdalen 1699 - 1731.
Peder Christensen Blichfeldt var lagmann i Opplandene lagdømme 1696 - 1712.

Forsøker å transkribere litt fra Overhoffretten:

Allmuen af Søndre Gulbrandsdalen Contr. Herman Treschou indstefner til Svechelse Laugmand Blichfelts d. 15 Sept 1708 afsagde dom, angaaende tiende Forpagteren Herman Treschous ubillige og haarde omgang med Citanterne udi Kongens anpart tiendes oppebørssel.

Votum Commune
Allmuen af de fire Præstegield udi Søndre Gulbrandsdalen Faaberg, Gudsdal, Øyer og Ringeboe haver effter et og andet Klagemaal og Besværing over Tiende Forpagteren Herman Treschous haarde og Lovstridige Adfærd med Kongens anpart tiendes Oppebørssel allerunderdanigst erholdet Deres Kongl. Mayts. allernaadigste Bewilling af d 24 Jun: 1707 at Sorenskriveren udi Søndre Gulbrandsdahlen skulde paa det beleiligste Stæd udi Skriveriet sig denne Allmues fællig Sag effter Lovlig foregaaende Stefnemaal med et uvilligt Laug Rett foretage og derudi kiende og dømme, saavitt Lov og Ræt er gemæs. Derpaa er effter Sorenskriveren Thomas Randulfs Berammelse og foregaaende Kald og Varsel Sagen foretagen paa Vasseruds tingstue i Øyers Præstegield d.17. Oct: 1707. Allmuens constituerede Procurator Hans Poulsen fører saa Allmuens Sag udi Retten, og er den klagende Allmue, mand for mand bleven forhørt over den angivende haarde medfart og forurettelse og forklaret hvad dennem er blevne aftvungne i tiende, Langt meere, end de effter Louen formeener sig att have været pligtige att yde, saa og hvorledis de med militaire Execution var blevne søgte, i huor-wel de godvilligen deris tiende til Kaste boden haver fremført, og dog iche haver kundet blive den qvitt; Item, hvorledis Allmuens Lader ere blevne af hannem forseiglede og att de har maatt give store penge førend de kunde faa Laderne aabnet, att deris Qvæg og Creature icke skulde svelte i hiel, saa og at Herman Treschou haver under dette forpagtnings skind aftvungen Allmuen fri Skyds og Nattehold, sampt og hvorledis tiende Forpagterens Fullmægtig Niels Aboe haver omreist i blant Allmuen og tvungen dennem til att angive, hvormeget en hver haver saaet, som hand haver paaskreven dennem effter egen behag, og taget penge, for att forandre det, og skrive deris Sæd for mindre, med fleere exactioner som acten wiidere udwiser; Denne deris Forklaring erbyder de sig derpaa for Retten med deris Eed att bekræffte, som Retten da icke antager, mend forelegger Herman Treschou Laugdag til d 2 Dec: dereffter personlig att møde Allmuen i Retten og att fralegge sig Sagen, saavitt Retten forefandt, med sin Bemægtelses Eed effter Louen ; Tægtedagen d 2 Xbr æsker Allmuens Procurator Sagen igien i Retten da Herman Treschou effter forbemelte Laugdag icke møder udi Retten personlig, men fremsender sin Fullmegtig Nels Abo med ett indlæg, hvorudi hand exciperer baade imod forum og imod Dommeren, hvorpaa da Retten antager Allmuen til Eeds over deris giorde Forklaringer om denne paastadigte (paaskadigte?) haarde og ubillige Adfærd ; Nu befinder denne Rett, att Tiendeforpagteren Herman Treschou intet Loulig Schiæl haver haft, til att excipere imod dette forum udi sagen, saasom Deres Kongl. Mayts. allernaadigste bestilling og tilladelse dertil haver voren , og er bleven hannem til Kiende given, saavel i Stefningen, som i Rettens Laugdags Foreleggelse, saa ey heller att forskyde sig fra den Rett, formedelst at Dommeren icke skulde være competent, effterdi hand dertil er bleven befalet i Høyt bemelte Deres Kongl. Mayts allernaadigste Befaling, og i sagen er intet Species Facti, hvorved Dommeren kann ansees for villig i Sagen, eller at have dømt i det, som hannem selv paagieldte ; Videre befinder Retten, att tiende tageren Herman Treschous omgang tillige med hans Fuldmægtiges Nels Aboes adfærd med allmuen i tiendens oppebørsel er meget lovstridig, og att allmuen af dennem er meget hart bleven medhandlet ; hvorfor eragtis først, att saasom allmuen effter Loven haver for Ao. 1705, tilbøden deris tiende at svare, Ligesom de den paa tinget haver angiven, Præsterne og Kircheværgerne været fornøyede med, og de den dereffter paa Kaste Boderne haver frem ført, som Herman Treschou iche haver vildet modtage, med mindre Allmuen vilde svare dobbelt saa meget som angiven var, og derhos enten att føre Kornet til Lessøe Jern Værck, eller til Indsets eller Røraas Kaabber Vercker, eller og at betale 5 rd for tønden (?), hvilchet endeel og til hannem haver mott i penge erlegge, og eendeel (?) dobbelt i Korn, førend der haver kundet for deris Lader fri, som han havde forseiglet, hvilchet acten viidere udviiser, da dog Herman Treschou iche var berettiget til videre hos allmuen att oppebærge, end hvis den satte Capittels taxt for det aar hannem effter louen tilloed, som samme aar 1705 haver voren 1 rd, 1 ort 12 ss. for tienden af tiende Kornet, saa bør Herman Treschou effter Louvens 2 b: 22 Cap: 9 Art: att give den forurettede allmue tre dobbelt igien, som hand meere haver oppebaaret, end hannem effter Cap: Taxten med rette tilkom. I det aar 1706 befindis allmuen Ligeledis att tiende forpagteren H. Treschou forurettet udi tiendens erleggelse, i det att de da og med deris Korn effter angivelse til Kaste Boden havde mødt, men Herman Treschou haver icke vildet antage deris Lette Korn, med mindre de vilde give stridt for Lett, eller 2 1/2 rd for tønden, og derover udvircket militaire Execution over dennem, som icke var conform med Executions Forordningen, all den Stund de icke teede sig modvillige, men deris angivene Korn til de bestemte tider sig indfandt, og allmuen icke kunde paabyrdis anderledis att yde deris tiende, end som grøden var falden. Og som Herman Treschou saaledis haver aftvungen allmuen 2 1/2 rd. for en tønde lett Korn, og hand dog effter Cap: taxten for det aar 1706 icke viidere burde have for tønden af lett Korn end 2 ort 16 skilling saa bør hand effter forbemelte Louens tilhold, att give den forurettede allmue igien tre dobbelt, som hand meere haver oppebaaret end hannem med Rette effter Cap: taxten tilkom. Og som for dett andet Herman Treschou har uden Lovlig skiæl og føye saaledis belagt allmuen med militaire Execution ; saa tilfindes hand til en hver igien att betale effter Executions forordningen hvad de effter forhøret i Hiemtings Rettens (?) act i Executions penge udgivet haver. For det tredie er det meget uforsvarlig handlet af tiende Forpagteren, att hand under hans tiltagne forseigling med Bondens Lader, hvorved de vare betagne foder til deris Creature og Kvæg, har tvungen dennem til att give sig, hvad hannem løstrede, førend de deris Lader igien kunde foe aabnede, saasom nogle otte, nogle tie, nogle 12 til sexten rixdaler, og saa viidere, ja mend og om natte tider løbit i deris lader og lover med ild og lius, som haver foraarsaget hos dennem en stor forskreckelse, da hand forudinden burde have holdet sig effterrettlig Deres Excell. Hr. Vicestadtholder v. Gabels giorde anordning af d. 8. Oct. 1700 som paa tingene til en hvers effterrettning er bleven kundgiort ; hvorfor H. Treschou tilfindis, saadanne aftvungne afsonings penge en hver att tilbage levere, og bør hand derforuden for saadan hans formastelige og lovstridelige adfærd att bøde til Kuæsthusset i Norge Ett Hundrede Rixd. - For det fierde seer mann icke, att Herman Treschou effter hans forpagtnings brev haver haft nogen føye att tage fri skyds og nattehold hos allmuen, som er beviist med hans egen hand af d 23 Dec: 1705, hvorved hand haver paabydet skyds til fiire heste, og derforuden nattehold, hvorfor hand bør att give igien til en hver, hvis hand saaledis for skyds og nattehold for sig og sine Folck ulovlig have tagen og oppebaaren. Og som Herman Treschous Fullmægtig Nels Abo ved denne tiendes Oppebørsel haver meget usømmeligt forholdt sig, og paataget sig en Forrettning hos allmuen med att opskrive for Ao. 1706 hvad en hver af dennem havde saaet, under foregivende dertil Rente Cammerets Ordres att have haft, hvorved hand haver ladet sig skydse og underholde og derved tillige søgt sin egen fordeel, og en deel anskrevet for meere, end de nogen tid kunde saae, og igien, ligesom en hver wilde give hannem penge til, raderet det du igien, og skrevet dennem mindre paa, huilken Fuldmægtig saavel for Under Retten som for Oberhof Retten findis for hans ulovlige forhold med tienden att være stevnt; thi bør Nels Abo att igien give vedkommende af allmuen, som hand derudi haver forurettet, tilbage huis hand dennem i saa maader haver aftvungen, saavel i skyds som nattehold, som ulovlig oppebaarne gaver og penge ; skulde hand hertl have nogen særdelis Ordres af sin Principal Herman Treschou, bevare hannem hans regres hos hans Principal derfor beholden, men for saadan hans egen formastelse og dristighed, bør hand att bøde til Kuæsthuusset i Norge 50 rd. Hvad allmuen effter denne dom tilkommer hos Herman Treschou og Nels Abo, bør Stædets Sorenskriver ved Lovlig adfærd att utreigne og sette og sette for en hver effter forhøret i hiemtings acten ; huormeget H. Treschou og Nels Aboe saaledis bliver pligtige att igien give og betale til en huer af allmuen, huoreffter da Executionen skeer effter Louen. Saaledis tilside settis den indstevnte Laugtingsdom og derimod stadfæstis den ergangne Sorenskrivers Dom, saavitt den hermed over Eens kommer. Processens omkostning angaaende, saa bør Herman Treschou foruden de hundrede rixd. som hand af Sorenskriveren er tilfunden att betale allmuen, att betale til allmuen udi Syndre Gulbrandsdalen i omkostning for denne Ret tresiinds tiuge [= 60] Rixdl. alt forskrevene att fyllistgiøres og effterkommes sex uger effter denne doms Lovlige forkyndelse under adfærd effter Louen. Dom afsagt d. 13. febr.
 

 

[Tove D. Johansen]

Hei og takk skal du ha for innfylling! Jeg forstår stort sett teksten, men har litt problemer med å få rettskrivingen riktig her. Det var ikke mange punktumer her heller!

 

Jeg vet ikke hvorfor lagmannens dom ble tilsidesatt, det sier vel egentlig ikke denne dommen i overhoffretten noe om?

Saken må jo få en slutt en gang, men jeg vet ikke helt hvordan man kan finne ut noe mer om det.

Endret November 17, 2014 av Tove D. Johansen

[Ivar S. Ertesvåg]

Ivar, du har funnet de tingbøkene som jeg har fått transkribert av Øyer og Tretten Historielag .  Jeg lurte på hvor de opprinnelige dokumentene var.  Jeg finner klagen på Treschou her:  http://arkivverket.no/URN:rg_read/29724/15/?size=full&mode=0

 

Det begynner i midten av side 12.  Som du kan se, datoen er den 20. mars, 1706.  Jeg var forvirret fordi i Overhoffrettens oppsummeringen av denne saken den datoen ikke er nevnt. I stedet står det at d.17. Oct: 1707 var saken "foretagen paa Vasseruds tingstue i Øyers Præstegield."  Så vidt som jeg kan se datoen den 17. october, 1707 er ikke å finnes enten her eller i protokollene.

 

Jeg skal lete i Christiania lagting senere i dag.

 

 

Ja.. nei - datoen eg ser er 10. mars 1706 (ikkje 20. mars), men akkurat det hjelper ikkje på forklaringa.

17.oktober 1707 må vere datoen for dommen, medan 10. mars 1706 (og evt. andre tingmøte) er høyringar/forhandlingar for retten. I mellomtida har tydelegvis kongen gjeve eit særskilt løyve i saka (24. juni 1707)

 

Tove har sikkert rett i at dette var ei sak for Opplanda lagting....

 

Ei heilt anna sak er kvar saka vart handsama etter høgsterett. Sorenskrivar Randulf og lagmann Blichfeldt kunne neppe ha saka på nytt. Då er spørsmålet om dei då tilkalla ein sette-sorenskrivar til Sør-Gudbrandsdalen og førte saka der,  ellerom saka vart ført i eit anna sorenskriveri - altså om dei flytta dommaren til saka eller saka til dommaren. Og i fall det siste - kvar saka er ført i protokoll; der saka høyrer heime eller der dommaren høyrer heime. 

 

Skulle eg gjette....  så kom saka for overhoffretten på nytt, etter nye runder i første og andre instans.

[Peder Stenslie]

Jeg er ganske sikker på at saken ikke kom tilbake til Øyer Prestegjeld.  Jeg har de transkriberte tingbøkene for Øyer og søkte helt til 1724 og fant ikke den der.  Kanskje ble det tatt opp igjen i en av de andre bygdene... Fåberg, Ringebu eller Gausdal.

 

Jeg fortsetter å lese gjennom oppsummering fra Overhoffretten.  Jeg er blitt flinkere til å forstå det, men det går sakte.  Og jeg skriver forskjellige noter og slik for å hjelpe meg senere.

 

[Tove D. Johansen]

Har nå klart å finne lagtingsprotokollene for Oplandene, de er på "Bokhylla".

 

http://da3.uib.no/cgi-win/WebBok.exe?slag=lesbok&bokid=tbhamar2

 

Side 304a - Her begynner det oplandske lagting holdt på Mellum i Vangs sogn.

Så er det noen sider hvor det dessverre har gått galt med avfotograferingen av protokollen. Selve dommen er på side 306 b

 

http://da3.uib.no/cgi-win/WebBok.exe?slag=lesside&bokid=tbhamar2&sideid=610&storleik=

 

Originalprotokollene er på statsarkivet på Hamar.

Endret November 18, 2014 av Tove D. Johansen

[Peder Stenslie]

Tove, det er spennende at du har funnet fram til saken i oplandske lagting.  Jeg synes det er utrolig hvordan du kan finne slike ting.  Og det var lagtingets dom som ble tilsidesatt, sant?  Ja, det gjør vondt å prøve å lese noen av de sidene. 

 

Jeg har nå lest nøye gjennom den første delen av det som Tove transkriberte og Ivar da tilføyde litt på.  Jeg har et spørsmål som vises nedenfor.  I fet skrift er det delen som jeg ikke forstår.  "skrive deris Sæd for mindre," "med fleere exactioner," og "som acten wiidere udwiser," forstår jeg ikke.

 

 

og hvorledis tiende Forpagterens Fullmægtig Niels Aboe haver omreist i blant Allmuen og tvungen dennem til att angive, hvormeget en hver haver saaet, som hand haver paaskreven dennem effter egen behag, og taget penge, for att forandre det, og skrive deris Sæd for mindre, med fleere exactioner som acten wiidere udwiser;

 

[Tove D. Johansen]

Hei

 

Jeg fant en definisjon av Exaction: The wrongful act of an officer or other person in compelling payment of a fee or reward for his services, under color of his official duty where no payment is due.

 

Fullmektigen Niels Aboe hadde reist omkring og tvunget folk til å oppgi hvor meget hver og en hadde sådd, som han så hadde skrevet opp etter eget behag (skrevet opp for mye da tydeligvis). Deretter hadde han tatt penger for å forandre det og skrive opp mindre, med flere "exactioner" som akten viser.

 

Kastebod - det sted eller hus hvor tienden ytes.

 

Vet ikke om det hjalp noe?

Ja, det stemmer. Overhoffretten tilsidesatte dommen fra Oplandske lagting. Noen av sidene fra lagtinget kan ikke leses (feil ved fotograferingen), bortsett fra selve dommen.

[Ivar S. Ertesvåg]

Hei

 

Jeg fant en definisjon av Exaction: The wrongful act of an officer or other person in compelling payment of a fee or reward for his services, under color of his official duty where no payment is due.

 

Fullmektigen Niels Aboe hadde reist omkring og tvunget folk til å oppgi hvor meget hver og en hadde sådd, som han så hadde skrevet opp etter eget behag (skrevet opp for mye da tydeligvis). Deretter hadde han tatt penger for å forandre det og skrive opp mindre, med flere "exactioner" som akten viser.

 

http://holbergordbog.dk/ordbog?query=Exaction   http://meyersfremmedordbog.dk/ordbog?query=Exaction

 

"acten" må vere sakspapira/rettsreferatet frå tidlegare tingmøte.

[Peder Stenslie]

Videre befinder Retten, att tiende tageren Herman Treschous omgang tillige med hans Fuldmægtiges Nels Aboes adfærd med allmuen i tiendens oppebørsel er meget lovstridig, og att allmuen af dennem er meget hart bleven medhandlet ; hvorfor eragtis først, att saasom allmuen effter Loven haver for Ao. 1705, tilbøden deris tiende at svare, Ligesom de den paa tinget haver angiven, Præsterne og Kircheværgerne været fornøyede med, og de den dereffter paa Kaste Boderne haver frem ført, som Herman Treschou iche haver vildet modtage, med mindre Allmuen vilde svare dobbelt saa meget som angiven var, og derhos enten att føre Kornet til Lessøe Jern Værck, eller til Indsets eller Røraas Kaabber Vercker, eller og at betale 5 rd for tønden, hvilchet endeel og til hannem haver mot i penge erlegge, og eendeel dobbelt i Korn, førend der haver kundet for deris Lader fri, som han havde forseiglet,

 

Jeg har kommet til to stykker til som jeg trenger hjelp med.

 

Her er mitt forsøk på å oppsummere den første delen i fet skrift ovenfor.  Er det riktig?

Etter loven har allmuen, siden 1705, betalt et visst sum for tiende som prestene and kirkevergene var fornøyd med.

(Jeg aner ikke hva "eragtis" betyr.)

 

Her er den andre delen i fet skrift ovenfor.

Hvis bøndene ikke betalte Treschou med en gang dobbelt så mye som var den vanlige tienden, så måtte de føre kornet sitt til Lesjeverk, eller (Indsets??) eller Røros Kobberverk, eller de måtte betale (... her forstå jeg ikke, helt til...) før de kunne få fri foret til husdyrene som Treschou hadde stengt og låst.

[Ivar S. Ertesvåg]

Jeg har kommet til to stykker til som jeg trenger hjelp med.

 

Her er mitt forsøk på å oppsummere den første delen i fet skrift ovenfor.  Er det riktig?

Etter loven har allmuen, siden 1705, betalt et visst sum for tiende som prestene and kirkevergene var fornøyd med.

(Jeg aner ikke hva "eragtis" betyr.)

 

Her er den andre delen i fet skrift ovenfor.

Hvis bøndene ikke betalte Treschou med en gang dobbelt så mye som var den vanlige tienden, så måtte de føre kornet sitt til Lesjeverk, eller (Indsets??) eller Røros Kobberverk, eller de måtte betale (... her forstå jeg ikke, helt til...) før de kunne få fri foret til husdyrene som Treschou hadde stengt og låst.

 

ja - sånn forstår eg det.

 

"eragte": http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=eragte

 

"og at betale 5 rd for tønden, hvilchet endeel og til hannem haver mot i penge erlegge, og eendeel dobbelt i Korn" 

eit alternativ til å føre kornet til Lesja, Innset eller Røros var å betale i pengar, og då 5 rd pr tønne. - og det gjorde nokre ("eendeel"), og nokre betalte dobbelt i korn.

 

Innset: http://no.wikipedia.org/wiki/Innset  http://no.wikipedia.org/wiki/Kvikne_kobberverk

[Tove D. Johansen]

Sender lenke til Ordbog over det danske Sprog (ODS): http://ordnet.dk/ods

Kan være nyttig. Har brukt den selv på flere ord i denne teksten. For eksempel Tægtedag.

Derhos - kan bety: Dessuten

Tægtedag - Tingdag

 

Angående de 3-4 sidene som var blitt helt uleselige i protokollen, så kan sikkert Statsarkivet på Hamar skaffe en bedre kopi.

 

(Vet at det heter Statsarkivet i Hamar og i Kongsberg, men jeg er så "gammeldags" at jeg bruker på Hamar og på Kongsberg.)

[Peder Stenslie]

Ivar, husker du de avsnittene i tingboka om nattbesøkene til gårdene da låvene ble "forseilet?"  Vi klarte ikke å begripe hva det sto der om varme, ild og lys.  Jeg har en ny ide og lurer på om det kunne stemme.

 

Her er den første beretningen om Nils Abos nattbesøk til Enken Høfren..

"Enken Høfren, paa Enkens Veigner svarede hendis tieneste dreng, Peder Jonsen, foregifuer hand først var ved Kaste­boden, moete saa Kiøre hiem med Kornit. Kom saa om Natten tiende forpagterens tiener, oc lendsmand, og forseillet trej døre, som Var lofuen, galluen, oc Vagthuuset, og for­ hend med Varme i huusene, saa de War betagit foer til Creat­ure­ne. Gick saa med stor beengstelse om Morgenen i Preste­gaarden, oc talte med forpagteren, Begierit at faa seillene fra for at faa foer til Cre:. Mens Bøn (og) graad kunde intet hie­lpe, gaf saa for shiepen eff­ter andgifuelse 2 1/2 ort."

 

Her er beretningen om Nils Abos nattbesøk til Ole Bergum og Halvor Revolden.

"Olle Bergum oc Halfuor Reevollen, foregifuer at hoes dennem ligeledis om Natten var forseillet./ oc tilfor med ild oc lius i huusene og som de foer til Crea­turene, høylig behøfuede, betalte de da om Morgenen effter andgifuelsen for shiepen 2 ort 12 s."

 

Kunne disse setningene refererer til ild, lys og varme som var tent i selve låvene?  Abo og lensmannen ankom disse gårdene mens bøndene var ute og matet dyrene sine og da de "forseilet" dørene, lysene var fremdeles tent.

 

Jeg vet ikke, men det var en ny ide.

[Ivar S. Ertesvåg]

Ivar, husker du de avsnittene i tingboka om nattbesøkene til gårdene da låvene ble "forseilet?"  Vi klarte ikke å begripe hva det sto der om varme, ild og lys.  Jeg har en ny ide og lurer på om det kunne stemme.

 

Her er den første beretningen om Nils Abos nattbesøk til Enken Høfren..

"Enken Høfren, paa Enkens Veigner svarede hendis tieneste dreng, Peder Jonsen, foregifuer hand først var ved Kaste­boden, moete saa Kiøre hiem med Kornit. Kom saa om Natten tiende forpagterens tiener, oc lendsmand, og forseillet trej døre, som Var lofuen, galluen, oc Vagthuuset, og for­ hend med Varme i huusene, saa de War betagit foer til Creat­ure­ne. Gick saa med stor beengstelse om Morgenen i Preste­gaarden, oc talte med forpagteren, Begierit at faa seillene fra for at faa foer til Cre:. Mens Bøn (og) graad kunde intet hie­lpe, gaf saa for shiepen eff­ter andgifuelse 2 1/2 ort."

 

Her er beretningen om Nils Abos nattbesøk til Ole Bergum og Halvor Revolden.

"Olle Bergum oc Halfuor Reevollen, foregifuer at hoes dennem ligeledis om Natten var forseillet./ oc tilfor med ild oc lius i huusene og som de foer til Crea­turene, høylig behøfuede, betalte de da om Morgenen effter andgifuelsen for shiepen 2 ort 12 s."

 

Kunne disse setningene refererer til ild, lys og varme som var tent i selve låvene?  Abo og lensmannen ankom disse gårdene mens bøndene var ute og matet dyrene sine og da de "forseilet" dørene, lysene var fremdeles tent.

 

Jeg vet ikke, men det var en ny ide.

 

Skal vi seie ein "lys idé"....   Jau, eg trur vi får forklaringa her. Eg vil tru "ild og lius" var faklar dei brukte for å sjå kor mykje korn som var lagra der - og evt. gøymt unna.

Bøndene hadde sikkert god grunn til uro når Nils Abo "tilfor med ild oc lius i huusene" - særleg i bygningane der dei lagra høy og strå/halm.

 

Men eg trur ikkje dei var ute og mata dyra.  Det var heller det at når bygningane vart forsegla (for å sikre at kornet ikkje "forsvann"), så vart også husdyrfóret også innestengt/forsegla.

 

 

 

[Peder Stenslie]

For det tredie er det meget uforsvarlig handlet af tiende Forpagteren, att hand under hans tiltagne forseigling med Bondens Lader, hvorved de vare betagne foder til deris Creature og Kvæg, har tvungen dennem til att give sig, hvad hannem løstrede, førend de deris Lader igien kunde foe aabnede, saasom nogle otte, nogle tie, nogle 12 til sexten rixdaler, og saa viidere, ja mend og om natte tider løbit i deris lader og lover med ild og lius, som haver foraarsaget hos dennem en stor forskreckelse,

 

Jeg fortsetter å jobbe gjennom den fantastiske transkriberte oppsummeringen.  Jeg har funnet enda en omtale om handlingen med ild og lys.  Nå tror jeg vi kan forstå alt.  Nils Abo og lensmannen (jeg tror han heter Samuel Olsen Kleve) kom om natten og løp inn i bygningene med fakler.  Der truer de rett og slett (lover?) å tenne på alt sammen.  De gjorde det slik at ingen ville forhindre dem i å stenge og låse dørene.

 

Høres det riktig ut?

 

Mens jeg finner ut hver setning i denne oppsummeringen merker jeg at jeg føler meg veldig fornøyd hver gang det er skrevet noe om hvor forferdelig og urettmessig tiende forpakteren har oppført seg og derfor hvordan han må bli straffet.  Synd at vi har mistet sporet av denne saken.  Jeg har så lyst til å vite om bøndene fikk rettferdighet.  Jeg kan ikke fatte hvor tungt det må ha vært for de fattige bøndene å måtte betale såpass mye av det de hadde.

 

Dett har vært ordentlig spennende.  Tove og Ivar, dere har vært en fantastisk hjelp.

[Ivar S. Ertesvåg]

Jeg fortsetter å jobbe gjennom den fantastiske transkriberte oppsummeringen.  Jeg har funnet enda en omtale om handlingen med ild og lys.  Nå tror jeg vi kan forstå alt.  Nils Abo og lensmannen (jeg tror han heter Samuel Olsen Kleve) kom om natten og løp inn i bygningene med fakler.  Der truer de rett og slett (lover?) å tenne på alt sammen.  De gjorde det slik at ingen ville forhindre dem i å stenge og låse dørene.

 

Høres det riktig ut?

 

ja og nei.... dei kom med faklar inn i bygningane.

 

"lader og lover" er bygningar på garden (lade, løde, låve) til å lagre høy, strå og korn i.

 

Det står ikkje noko om at dei trugar (eller lovar) å tenne på  - men det å springe inn i ein låve full av høy og strå med faklar er opplagt ei farleg handling og "foraarsaget  ... stor forskreckelse".

[Peder Stenslie]

ja og nei.... dei kom med faklar inn i bygningane.

 

"lader og lover" er bygningar på garden (lade, løde, låve) til å lagre høy, strå og korn i.

 

Det står ikkje noko om at dei trugar (eller lovar) å tenne på  - men det å springe inn i ein låve full av høy og strå med faklar er opplagt ei farleg handling og "foraarsaget  ... stor forskreckelse".

 

Ivar, Ja, nå ser jeg det.  Selvsagt.  Jeg leste "lover" og så "lover" istedenfor "låver."  Det er skikkelig bra at jeg har hatt noen som kan passe på min dårlige oversettelse.

[Peder Stenslie]

Sender lenke til Ordbog over det danske Sprog (ODS): http://ordnet.dk/ods

Kan være nyttig. Har brukt den selv på flere ord i denne teksten. For eksempel Tægtedag.

Derhos - kan bety: Dessuten

Tægtedag - Tingdag

 

Angående de 3-4 sidene som var blitt helt uleselige i protokollen, så kan sikkert Statsarkivet på Hamar skaffe en bedre kopi.

 

(Vet at det heter Statsarkivet i Hamar og i Kongsberg, men jeg er så "gammeldags" at jeg bruker på Hamar og på Kongsberg.)

 

Tove, nå har jeg begynt å bruke "Ordbog over det danske Sprog."  Jeg hadde faktisk lenken fra før sammen med noen andre Dansk ordbok lenker.  Men nå har jeg tydelig sett at "Ordbog over det danske Sprog" ofte har ord som de andre ikke har.

 

Jeg er nesten ferdig med å gå gjennom alt det du transkriberte fra Overhoffretten.  Det har vært fantastisk.  Det har virkelig hjulpet meg sette sammen puslespill brikkene.

[Tove D. Johansen]

Hyggelig å høre at det har vært til hjelp. Selv om ikke transkriberingen var helt perfekt, så tror jeg det ble noenlunde forståelig.

Hva som skjedde videre i saken etter at den var blitt behandlet i høyesteretten er ikke godt å si. Rettssaker kostet penger den gangen også, så det kan jo hende partene kom til en ordning i minnelighet (utenfor rettsapparatet)