Abelsted/Leuch-slektens stamfar lademaker Niels Pedersen (d. 1675) Christiania/Oslo

[Wenche Hillstrand]

Abigail Maria Normand som er fadder til Jens Normands datter Jeni Kristine
Gifter seg 8 oktober 1744 i Kongsberg med Peter Wølner.

Dette kan være Jens Normands søster.
Kan Jens komme fra Kongsberg?

https://media.digitalarkivet.no/view/8570/255

[Per Nermo]

Abigail Maria Normand som er fadder til Jens Normands datter Jeni Kristine

Gifter seg 8 oktober 1744 i Kongsberg med Peter Wølner.

 

Dette kan være Jens Normands søster.

Kan Jens komme fra Kongsberg?

 

https://media.digitalarkivet.no/view/8570/255

.

Iflg. kilden ovenfor som angir datoen for Jens Normand's ex. jur. som 37-åring i 1752 var han sønn av

overvisitør ved Moss og Krogstad toldsted (død før 1752).

.

[Espen Tjernshaugen]

Kom tilfeldigvis over en panteobligasjon fra Johanne Glastrup utstedt til ei Dorothea Berntsdatter i Christiania. Johanne hadde tidvis lånt penger av Dorothea og skyldte henne nå 20 riksdaler, hvorfor hun ga henne førsteprioritets pant i en del løsøre som listes opp i innførselen nedenfor.

 

Kiendes Jeg Underskrevne Johanne ChristensDatter

Glastrup skyldig at være til Dorothea Bærntsdatter i Christiania den Summa Tyve Rixdaler

som hun mig tiid efter Anden Laant haver, hvoraf jeg forpligter mig at svare Aarlig Rente

4 proC(ento) og efter et Fierding Aars opsigelse paa enten af siderne Capitalen

med Renter skadesløs betaler., Jmidlertiid og til Sikkerhed derfore

Pantsætter jeg med første Prioritets Rett følgende mine Løsøre Effecter:

1 Eege Drag kiste, 1 sort trækket Bord, 4 træestoeler, 1 Sængestæd, med Rudet

flanels omhæng, 1 overdyne, 1 underdyne, 3 Puder, 3 par Strie Lagen

1 Laasferdig Skab med 2 Dører, 1 Klædes Kiste, 1 stoer  Kiste, 6 Skilderier

med sorte Rammer, 1 Speil med brun Ramme, 1 sort Caffe kande med Fad,

1 dito The kande med Fad til, 1 Mælke kande med Fad, 1 Sort Spyl Kum,

1 Tin dito, 6 pr. The kopper, 1 Sukker Børse, 1 The Flaske, 1 gryde, een

Kaabber Pande, 1 The Kieddel, 2 Brand Jern, 1 Vaske [Balj], 1 Vand [Saae]

med 2 Bøtter, 1 Sirtses Klædning, 1 blaae St[o]ffes Skiørt og en hviid Demites Trøye, 1 Rød St[o]ffes

Kaabe, 6 blaae og hviide Steen Tallerkener, 2 Steen Fader, hvilket altsammen som meldt

skal forblive Dorothea Bærntzdatter til et Sikkert først prioriteret Underpant, indtil

hun for Capital og Renter skadesløs er betalt. -  Grønland den 10de Julii 1770. –

                                                                                     Johanne Glastrup. -

 

Akershus fylke, Aker, Pantebok nr. I 4 (1762-1773), Pantebokside, Side 475
Brukslenke for sidevisning: https://media.digitalarkivet.no/tl20080929220478

 

 

[Espen Tjernshaugen]

Et tilfeldig funn datert 2. juli 1667 hvor Nils Pedersen Lademaker ber om forskånsel fra borgerlig skatt og tynge ettersom han er en gammel mann og lenge tjent kongen. Nr. 1355:

 

Hele Norge fylke, Annen kilde nr. 1 (1662-1669), Protokollside, Side 377b-378a
Brukslenke for sidevisning: https://media.digitalarkivet.no/sn20090605010723

 

[Espen Tjernshaugen]

Nok et funn som omhandler Jørgen Nilsens første sønn som var kommet 9-10 uker for tidlig etter bryllupet, og som var født ufullstendig og døde straks etter dåp. Supplikk for å slippe kirkens disiplin som ble innvilget mot en liten slant. Ut fra dette og dåpsinnførselen skal giftermålet kunne tidfestes nærmere. Nr. 2053:

 

Hele Norge fylke, Annen kilde nr. 3 (1671-1682), Protokollside, Side 376b-377a
Brukslenke for sidevisning: https://media.digitalarkivet.no/sn20090605020380

 

 

[Per Nermo]

#180 :

Gjelder dette altså sønnen Niels, som ble døpt i Vår Frelsers kirke (Domkirken) den 20. februar 1678 og begravet den 10. mars s.å. ?

.

Endret April 27, 2018 av Per Nermo

[Espen Tjernshaugen]

Jørgen Nielsen Lademager begjærer oppreisning på en sorenskrivers dom, datert 21. mai 1688. Nr. 1584.

 

Denne supplikken gir noen gode opplysninger og ny viten, her er begynnelsen:

 

For Eders Exelle Aarsages

Jeg fattige schatteborger her

udj staden boende Underd[anigst]

at beklage oc tilkiende-

gifue, det een bondemand

af Ascer sogen Nafnlig Er-

lan Blachestad oc et Cons[ortes]

hafuer søgt een Soeren-

schrifuer Jens Hanssen

paa folloug dom ofuer

mig for /: som dj det

kalder ! / uloulig schoughugst

begaaed paa follou j gaar-

den Hallangens tilliggende

schouf, som ieg dend tiid

hafde j bøxel, til brug oc

besiddelse, huilchen domb

hafuer henhuilet 3de Aars

tiid …

 

Hele Norge fylke, Annen kilde nr. 5 (1687-1688), Protokollside, Side 797-798
Brukslenke for sidevisning: https://media.digitalarkivet.no/sn20090605041369

 

Endret Mai 2, 2018 av Espen Tjernshaugen

[David Widerberg Howden]

På 6.10.2017 den 17.51, Espen Tjernshaugen skrev:

Kom tilfeldigvis over en panteobligasjon fra Johanne Glastrup utstedt til ei Dorothea Berntsdatter i Christiania. Johanne hadde tidvis lånt penger av Dorothea og skyldte henne nå 20 riksdaler, hvorfor hun ga henne førsteprioritets pant i en del løsøre som listes opp i innførselen nedenfor.

.....................

Akershus fylke, Aker, Pantebok nr. I 4 (1762-1773), Pantebokside, Side 475
Brukslenke for sidevisning: https://media.digitalarkivet.no/tl20080929220478

 

 

Utrolig hva du finner Espen, dette hadde jeg ikke sett! Interessant kilde, spennende å lese hva Johanne hadde i sitt innbo, relevant også i forhold til at hun fikk plass på Sagbankens fattighus i 1778.

På 23.4.2018 den 18.09, Espen Tjernshaugen skrev:

Et tilfeldig funn datert 2. juli 1667 hvor Nils Pedersen Lademaker ber om forskånsel fra borgerlig skatt og tynge ettersom han er en gammel mann og lenge tjent kongen. Nr. 1355:

 

Hele Norge fylke, Annen kilde nr. 1 (1662-1669), Protokollside, Side 377b-378a
Brukslenke for sidevisning: https://media.digitalarkivet.no/sn20090605010723

 

Interessant funn, det må vel sees i sammenheng med følgende: 

1.  Norske supplikker 1660-1662 Bind I, s. 89: No 154: Niels Pedersen som paa 40 aars tid hafver tient for Bøschøttersolldatt och nu for Lademager her paa Aggershuus, huorforre hannem aarlig er loffuedt och tillsagtt 120 rd. och en suend, som hand richtigen haffuer nøtt i Hans Exelentz her rigens schattmesters tider. Siden er hans suend hannem fratagen och hannem de 20 rdr. affkortet, endog arbeidet och opvartning er langt større end tillforn. Beder allerunderdanigst hannem for hans lange tienniste och alder hans førige lønn maate igien giffuis, och beuillgis en suend till hielp i hans arbeid. Och hand for buens schatt, tyngde och paaleg maate hans liffstid verre forschaanit...Dette kommer generalen och comendanten veed, som det och till remiteris. 
2. Statholderskabets extractprotokol af supplicationer og resolutioner 1662-1669 Bind 3, s. 357: No. 1355. Nilsz Pederszen lademager underd. begerer forschaanszel for borgerlig schatt och tyngde i Christiania anseende hand er en gamel mand, och lenge tient hans may. Dat. d. 8 iulij 1667. Res. Vil underd. søgis til hofue. Aggershuus d. 21 aug. 1667.

På 27.4.2018 den 17.05, Espen Tjernshaugen skrev:

Nok et funn som omhandler Jørgen Nilsens første sønn som var kommet 9-10 uker for tidlig etter bryllupet, og som var født ufullstendig og døde straks etter dåp. Supplikk for å slippe kirkens disiplin som ble innvilget mot en liten slant. Ut fra dette og dåpsinnførselen skal giftermålet kunne tidfestes nærmere. Nr. 2053:

 

Hele Norge fylke, Annen kilde nr. 3 (1671-1682), Protokollside, Side 376b-377a
Brukslenke for sidevisning: https://media.digitalarkivet.no/sn20090605020380

 

 

Så bra kilde! Ja da bør vielsen kunne anslås noe nærmere 😉

På 27.4.2018 den 20.30, Per Nermo skrev:

#180 :

Gjelder dette altså sønnen Niels, som ble døpt i Vår Frelsers kirke (Domkirken) den 20. februar 1678 og begravet den 10. mars s.å. ?

.

Det ser slik ut ja 🙂 

41 minutter siden, Espen Tjernshaugen skrev:

Jørgen Nielsen Lademager begjærer oppreisning på en sorenskrivers dom, datert 21. mai 1688. Nr. 1584.

 

Denne supplikken gir noen gode opplysninger og ny viten, her er begynnelsen:

.......

Hele Norge fylke, Annen kilde nr. 5 (1687-1688), Protokollside, Side 797-798
Brukslenke for sidevisning: https://media.digitalarkivet.no/sn20090605041369

 

Igjen en spennnende kilde, her nevnes det jo at han hadde skogen ved gården Hallangen i Follo i bygsel, til bruk og besittelse. Hadde vært interessant å se på hvordan det kom i stand.. hans far havnet jo også i et lignende klammeri:. Huitfeldt-Kaas, H.J. Efterretninger om familien Huitfeldt : et ufuldendt arbeide, 1908. s. 98-99: I et brev dateret Killingstad 7. Marts 1662, beklager hun (Jomfru Sophia Huitfeldt) sig for stattholder Iver Krabbe over at Stückmajor og Niels Lademager været paa Hurum og efter Statholderens Befalimg latthuggeen Del Egetømmer i Semskoven, hvoraf en Del tilhørede hende, idet den ligger til Ødegaarden Østersem.

 

Takker så mye til Espen, Wenche og Per for verdifulle innspill og kilder, er midt i eksamensuka, så får se nærmere på dette senere 🙂

Endret Mai 2, 2018 av David Widerberg Howden

[Espen Tjernshaugen]

2 hours ago, David Widerberg Howden said:

😉

🙂

Igjen en spennnende kilde, her nevnes det jo at han hadde skogen ved gården Hallangen i Follo i bygsel, til bruk og besittelse. Hadde vært interessant å se på hvordan det kom i stand.. hans far havnet jo også i et lignende klammeri ...🙂

 

Beklager smilefjesene, jeg klarer ikke å slette dem;)

 

Bygdeboka for Frogn forteller på s. 572 og 573 om Jørgen Nilsens tid på N. Hallangen:

 

 

[Espen Tjernshaugen]

Saken var på bygdetinget og i denne sammen med det foregående identifiseres Jørgen Nielsen Lademager som identisk med brukeren og beboeren Jørgen Nilsen på N. Hallangen 1681-1685.

 

Tilfeldigvis har jeg liggende et forsøk på en avskrift av nevnte sak:

 

Anno 1685 dend 26 junj, bleff retten effter vdtagen rigens

citation, administrerit paa nordre Hallangen, imellem

Erland Blachestad som citant, och Jörgen Nielsen nu

Van Hafftig i Christiania, och förrige Hallangens beboer

i denne sag contrapart, offuerverende Kongl: May:

foget Jens Heide, sambt lenßmanden Michell Lauridsen

sambt till rettens betiening, effterskreffne lougrettes-

mænd

Huorda for retten frembkom Erland Blachestad, som

en formynder for vnge Hans Hanßen Hallangen

och om denne sags beskaffenhed fremblagde en vd-

tagen rigenz citation, aff sin fulde meening

som udj acten vorder indragen; angaaende

den skouge hugst, som aff Jörgen Nielsen effter

berettning, schall vere giort.

Lougrettet i denne sag tillneffnt Rolf Kaxrud

Simen Holt, Amund Kiöchelsrud, Haagen Tompter,

Jacob Smeböll och Elleff Ermeßöe.

Huor vj da effter steffningens tilhold, hafuer begiffuet oß

paa skougen, at besigte och taxere, den skoug skade, som

schall vere giort, och effter Peder i Poldens anuisning, som

till proff i denne sag var indkaldet, hans anuisning

at haffue hugget for Jörgen Nielsen, i forleden sommer

sambt forgangen höst, som nu aff oß er vorden effterseet

och optelt, paa den vestre och syndre side i skougen = 3 ½ tylt

och et træ bielche granner, sambt 9 tömmer granner

hvoriblandt schall vere hugget 6 granner till saugtömmer

aff Suend vestre Hallangens folck: som dog Jörgen

Nielsen beretter, iche med hans minde at vere skied, men

maa komme paa Suend Hallangens eget ansuar.

Samme hugst berette ermelte Peder i Polden at haffue

giort effter Jörgen Nielsens begiering, som er skied, siden

besigtelsen paa gaarden forleden aar bleff forretted.

Biörrild Grißeboe, Peder i Polden, sambt dragunen

Halfuor Andersen, som rider for ermelte gaard, och

nu i daug till proff var indsteffnt, giorde fremdellis

anuißning; om deris hugst for Jörgen Nielsen, udj gaardens

tilligende schoug, som skiede effter besigtelsens forretning

i forleden sommer; och hug de saa norvest och nord udj

marchen, om hinanden, och kunde ey eigentlig sige huor

meget en huer hug, men effter deris anvißning, och voris

øyensiunlig foretagende stubbetælling. som i daug

er skied, befindes da samme hugst at vere 168 trær

groffe bielche granner, huor i blandt, er opreignet

4 saug granner; och oplöbe till 14 tylter trær, aff

huilchet hugst, der i blant 6 ½ tylt engelske bielcher

paa 26 fod lang, och hollandske bielcher 2de aff huer træ

en maall, och en vnder maall, och nogle faa trær

huor aff kunde faaes aff huer træ, 3 bielcher.

 

Gunder Halfuorsen, som iligemaade var indkaldet

at proffue i denne sag tillstod, at hand siden besigtelsen

som skiede forleden aar, hug baade om sommeren,

hösten, sambt vd paa vindteren, for Jörgen Nielsen

20 tylter bielcher, aff maall och vndermaall, och det

nordost, och öster i skougen, huorfor hand rigtig er

vorden betalt; och huiß det giordes fornöden, vilde

hand nochsaa vduise stunnerne till samme hugst,

huormed Jörgen Nielsen sagde sig at vere fornöyet, och

ey begieret vnder stubbe telling.

Hertill och imod at suare mötte nu for retten, erlig och

velforstandig mand Jörgen Nielsen, gaarden Hallan-

gens forige beboer, som indlagde en quitering

aff Erland Blachestad, och Laurudz Dyster vdgiffuen

om samme gaardebrug dat: Huusebye tingstue

den 21 martj 1685, huormed Jörgen Nielsen formen-

te at beuise, det de dannemend hannem abselut

for ermelte gaardz, med videre saa fuldkommen

haffuer quiterit, at de nu iche videre, derpaa

kunde haffue at sige, men hand at holde siig

ved Erland Blachestadz, vdgiffne skadeslös breff

som hannem var giffuen, huorved hand sig och vilde holde

och videre om den beskaffenhed, fremblagde sit schrifftlig

indleg, aff effterfölgende indhold.

Eller formodet Jörgen Nielsen, at det iche skulle kunde beuises

at hand i gaardens tilliggende schoug, noget hafde

virchet, effter den tid, at hand med Erland Blachestad om

gaardens brug var foreenit, och aff hannem vedbörlig

quiterit; men strax lod sine heste gaae fra gaarden

och ey med noget videre derj befatted.

Erland Blachestad paastod, att denne forhen indförte virchning

iche var giort effter landzlougen, derfor formeendte

at samme last effter rigtig taxering, och diß verd, till

den v=myndige bör vere hiemfalden, sambt hans om-

kostning, at maatte restitueris.

Ellers frembviste Kong: May: foget Jens Heide, en

seddel paa den last, som ved stranden var beliggende

och optelt, nemlig hollandske bielcher = 10 tylter 9 trær,

engelske bielcher = 6 tylter 7 trær; och 5 tylter saug-

tömmer och 7 trær; som een iche ved stedet er beliggende;

huilchen last, aff fougdens tiener och tuende mend

bleff aresterit, ey at fraflöttes för dom var

gangen; det vedkommende dog iche effterleffuet;

Ellers paastod fougden, at efftersom hand udj dag till Hallangens

skoug, er ved rigenz citation, aff Erland Blachestad

indkaldet, paa den v=myndiges veigne, med diß Skouger

hugst, aff förige gaardens opsidder, Jörgen Nielsen, for-

retted, at haffue indseende, det hand ochsaa nu i dag

faffuer ladet sig vere ancheligen, och befinder gaar-

dens skoug, ilde at vere medhandlet, till den v=

myndiges skade i frembtiden, det hand formeener

med en contract, aff Erland Blachestad vdsted

vill besmöcke; huilchet fougden formeener och

paastaar i saadan tillfelde, iche at vere gyldig, helst effterdj den refe-

rerer sig till förige besigtelse anno 1684 vdsted, da schogen i

alle maader fantes döchtig; mens at den v=myndige, bör effter

den schoug skade, som nu er vorden befunden, skie vedbörlig

erstattning, effter landzlougens foresigende, med skade-

gield och landnam; som i frembtiden kunde komme barnet

till frembtarff och beste:

 

Huoreffter vj haffuer giort en bereigning paa lasten och effter

voris optelling befunden at vere hugget

maall bielcher paa 17 a 18 fod, tylten ved stubben

foruden hugst och kiörsel = 1 Rdr. , er 17 tylter ...17 Rdr.

17 tylter vndermaall i liige maade v=den

hugst och kiörsel ...a 2 ort ...8 Rdr. 2 ort.

6 ½ tylt engelske 26 fod bielcher, a 3 ort,

i ligemaade foruden hugst och kiörsell ...4 Rdr. 3 ort 12 sk.

                                                        = 30 Rdr. 1 ort 12 sk.

 

Effter at vj haffuer foreretted dette, frembkom, Gunder Halfuorsen

och paa forhen giorde bekiendelse, afflagde sin fulde boger-

æd, effter landzlougen;

Peder Polden, som soldat vnder capitain Sibberns compag.

sagde at hand nochsom haffuer sagt sin sandhed, om denne

virchning, och hugst, men kunde iche afflegge nogen æd fer-

paa, förend det bleff hans capitain beuist, och hand det

befallede.

Det samme suarede Biöruld Grißeboe, at hand uden sine

officerers ordre, sin æd iche kunde afflegge; enda bleff

med Halfuor Draun tillsagt, at entholde sig derfra effter

hans officerers ordre;

Huilchet dragunen Halfuor Andersen, tillstod, at hans leut:

Jacon Mathisen hafde forböden;

Da i huor vell disse forindförte vidnesbyrd, vell effter landz-

lougen, burde afflegge deris æd, om denne beskaffenhed;

och bekiendelse som forhen er indfört, huilchet kunde

forvolde baade fortræd, och hindre en mand retten, ja

forvolde baade fortræd och omkostning, som meget

strider i mod lougen, der iche giör nogen forskiell, enten

paa militær eller civil Betiendte, men en huer att staa

i fredelig tider vnder landzlougen, och rette sig der effter

det hans Kongl: May: allernaadigste forordning befaller.

Mens paa det sagen iche derved schall komme udj yder-

meere forhall, paa trær till skade, eller yder-

meere omkostning, vj och nu i daug grandgiffuelig

haffuer effterseet denne begaaede skouge hugst

och derved omgang och tælling, giort voris yderste

flid, till diß grandskning; huorimod ingen synder-

lig benegtelse kand vere, men vj öyensiunlig be-

funden denne virche at vere offuer Ghebur, och

langt offuer den maade landzlougen bevilger

en leylending vdinden sit leyemaall, at maae

forrette, tillmed saafant skied, effter at den

besigtelsen, som i forleden aar 1684 paa öfre

Hallangen passerit, huor schougen till dato schichelig

var medhandlet, men da Jörgen Nielsen fatted de

tancher at quitere gaarden, som skiede den 14 octbr

nest affuigte aar, da baade för och effter, hugget

i gaardens tilliggende skoug, till forhen indförte

quantom, end och hand iche for dette indeverende

aar effter gaardens opsigelse, haffde med nogen

Kongl: rettigheder at bestille, eller betale; saa

som sedvanlig, at aff vindte bruget, suares

de effterkommende skatter, som ved foraarett

paabiudes; Men da alt saadant var forretted

och hand gaarden endelig skulle fraflötte, sögt

anledning, at faae quitering fra Erland Blache-

stad, om samme gaardebrug, med formodning

at hand derudjnden saa fuldkommelig er quiterit.

det Erland Blachestad, ey kand haffue nogen

adgang, fremdelis at kreffue hannem i en eller

anden maade; saa er dog herudjnden at agte

1 at samme quitering, iche eigentlig specificerer

skougehugsten, men neffner förige besigtelse

och er derpaa funderit, 2 Kunde Erland Blachestad

iche eigentlig vide Jörgen Nielsen hugst, förend

den var effterseet, men allene holder sig ved förige be-

sigtelse, och effter denz fundemente quiterer. 3 Var

det her en stor v=billighed i sig sielff, at Erland

Blachestad skulle liede skade, for det som er

kommen til andres fordell

och i saa maade till Jörgen Nielsen frelse, sette sig sielff

i fare, och i frembtiden, suare den v=myndige till

sine prætentioner, huilchet var synd at begiere

och bringe sin næste i den skade, mand sielff har for-

voldet, och var pligtig at vdstaae; aff saadanne

motiver, seer vj iche forsuarlig, at Jörgen Nielsen, for

denne skoug skade kand vorde befriet, eller hans

quitering at kand vere aff den beskaffenhed, i saa

maade at frelße hannem och bringe den skade en anden

paa halsen; thi det viser sig sielff, at skaden, aff

Jörgen Nielsen er skied, saa bör och disß opretting

at komme fra hannem, thi er her om saaledis for retten

dömbt och affsagt; at Jörgen Nielsen bör at betalle

till den vnge Hans Hansen Hallangens formynder, Erland

Blachestad, for denne begaaende skouge skade, effter

forhen indförte taxering, paa lasten = 30 Rdr. 1 ort 12 sk.

saa och for skadegield landnam och omkostning, som iche

kand specificeres, i lideligste = 8 Rdr. och alt saadant

at fuldbiurdige, effter landzlougens foreskriffuende

saa frembt det iche ved nam och vordering, skall vdsöges

huad sig ellers, den prætention er angaaende for den

den last som er taget aff aresten, da effterdj hand

er en borger, som i saa maade till sigt och bröde

iche vedkommer voris rett; huorfor dett henhörer

till hans rette forom.

 

Akershus fylke, Follo, Tingbok nr. A 20 (1685-1685), Rettsprotokollside, Side 23b-24a
Brukslenke for sidevisning: https://media.digitalarkivet.no/rg20090528670482

 

____________

Ha en god eksamen, dette kan du se på når tiden strekker til.:)

 

Endret Mai 2, 2018 av Espen Tjernshaugen

[Espen Tjernshaugen]

Jørgen Nielsens søster Karen var jo gift med Mathias Hermandsen Kirchhoff. Dette ekteparet mistet det meste av det de eide i en bybrann og måtte bygge seg et nytt husvære. Nå var for så vidt Mathias heldig og hadde både tømmer liggende og eide 2 sager å skjære det på i Grisebu på Nesodden. Supplikken nedenfor forteller litt om dette. Informasjon og kildereferanser til eierskapet av de to Grisebu-sagene finnes i ett eller flere av mine tidligere innlegg i denne tråden.

 

Det er i Eders Høye Excellense Naadigst

vidende den ßtore og

schadelig Jldebrand Som

ofuergich byen, huor j blant

Jeg og / Gud bedre dis

værr / var en der samme

U-lychelige hendelse ofuer

kom, Saa Jeg derved

miste fast alle mine

Eiende midel der Jeg iMange

Aar hafver med Arbeid

og flid samblet, saa det er

befrychtelig og tviflsom,

At ieg nogen tid kommer

dertil igien, Alligevel hafuer

Jeg ved goede venners Hielp

som mig Crediterit søgt

en gang at Erlange mig

en Liden værelße och pladz

huor Jeg och mine kunde

vere i schiul altsaa er det

kommen der til at Jeg hafuer

faaet Vegerne op och nu

fattis ald indredning, saa

Som Loffter och deßlige, huor

til ej vides nogen Raad

Vden det alleene Jeg var

Eiende tvende Sauger beligende

ved Grißeboe i foloug

Fogderie, som Allernaadigst

hafuer behaget hans Kongl. Mayestet

til afgang, ved samme Hafuer ieg

een 28 eller 30 tylter tømmer

Som nu er i tvilf, om ej bort

raadner, Huorfore Underdanigst Sup

pliceris det Eders Høye Excellense Som

de fattiges milde hielper Naadigst

vilde bevilge og tillade, det Jeg

samme tømmer maatte lade op

schiære til mit huusis nødvendig

ferdigelße : og forbiugning

Som kunde /: om Naadigste behaged /

schee ved fogdenß anordning og

befalning til Lensmanden med

tømmerits optelning, Saa og

Effter opschiærßelen kunde Lenß

manden Saugbladet aftage og

til Sig i bevaring Annamme,

her er ej tanche til nogen Negotie,

mens All min fornødenhed

til mit Ringe Huusis jndredning

saa den Naadig och hielpsomme

befordring imod den Nødlidende

vill Gud Riigeligen belønne

Som altid schal bedis [aff?]

Christiania den [dato mangler] Anno 1689

 

    Mathiaß hermandtzen

        Kierchhoff

 

Datoen mangler men svaret (resolusjonen) som står i spalten helt til venstre er datert 3. mai 1689. I denne får Mathias bevilling til å skjære maksimum 24 tylter tømmer som kun må brukes til hans egen husbygning og ikke til salg. Da supplikken ble skrevet hadde Mathias fått opp vegger men manglet loft og innredning, han ble kanskje akkurat ferdig før han døde året etter?

 

Stattholderembetet 1572-1771, B III a Ikke autoriserte supplikkbøker, nr. 6: Supplikasjons- og resolusjonsprotokoll, 1688-1689

Hele Norge fylke, Annen kilde nr. 6 (1688-1689), Protokollside, Side 626-627
Brukslenke for sidevisning: https://media.digitalarkivet.no/sn20090615050315

 

Endret Mai 4, 2018 av Espen Tjernshaugen
Fjerning av smileys som oppstår ved kolon og skråstrek.

[Espen Tjernshaugen]

2 minutes ago, Espen Tjernshaugen said:

Slettet

 

Endret Mai 4, 2018 av Espen Tjernshaugen

[Espen Tjernshaugen]

Hauge Platzer, Tomter og Løkker, som ey i Byens Jorde-bog ere indførte, eller Skattes af, ere efterfølgende.

 

5 | Jørgen Lademager beretter, at hand arved dette støkke Tomt efter sin Sl. Søster afgangne Lorens Tønders Enke, og at hun denne Tomt efter afgangne Vice Statholder Wibes Ordre af da værende Magistrat til vederlag for een deel Tomter som efter dend store Jldebrand, da Byens Kirke brendte, blev lagt til Fæstningens Contrascarpe, blev bevilget.

 

Danske Kanselli 1572-1799, Kongelig resolusjon og ekspedisjon, Norske innlegg, nr. 89: April-desember 1721

Hele Norge fylke, Danske kanselli, norske innlegg nr. 89 (1721-1721), Dokumentside, Side 418
Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/da20110517030493

 

[Espen Tjernshaugen]

Reigning Ofver det Nye Wandverks Bekostning her for Christiania for Aar 1720.

 

Nov | 24. | Til Christen Glastrop for Mineer Kruud eftter Reigning ... | 3-2-0 (3 rd 2 ort).

 

Danske Kanselli 1572-1799, Kongelig resolusjon og ekspedisjon, Norske innlegg, nr. 92: Januar-juni 1723

Hele Norge fylke, Danske kanselli, norske innlegg nr. 92 (1723-1723), Dokumentside, Side 391

Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/da20110517032063

 

10. juli 1722. Regning over det nye vannverket i Christiania med oversikt over hva hver borger kan/skal betale. Bla tilbake for ordlyden i begynnelsen og forklaring på kolonneoverskriftene. Denne oversikten som dekker de fire kvarterene pluss Grensen, Vaterland og Piperviken i tillegg til Gamlebyen, Grønland og Hovedtangen er i seg selv et slags manntall over Christiania og forstedene for året 1722.

 

Westre Qvarteer

 

Jørgen Lademager og Søn | 4 | 0 | 4

 

Danske Kanselli 1572-1799, Kongelig resolusjon og ekspedisjon, Norske innlegg, nr. 92: Januar-juni 1723

Hele Norge fylke, Danske kanselli, norske innlegg nr. 92 (1723-1723), Dokumentside, Side 411

Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/da20110517032083

[Espen Tjernshaugen]

Legger inn et tilfeldig funn av Anne Kirstine Glastrup fra et politiforhør 10. november 1791, hvor hun sammen med ti andre personer var innbragt i forbindelse med en "i følge Stiftets Ordre skeede jagning her i Byen efter løsgiengere, Betlende og des Mistænkelige Folk."

 

I nedre halvdel av 96a nevnes hun i en opplisting av flere personer etterfulgt av:

 

"De 5 første av disse Forklarede at de havde deres Ophold ved Spinderiet som Raadmand Moestue forestaaer, hvorfore de nu andviiste Rigtighed."

 

Samtlige bortsett fra ei Maren Simensdatter ble sluppet fri da de kunne gjøre riktighet for seg. Det interessante her er vel kanskje at Anne Kirstine Glastrup i 1791 var en av de som tjente til livets opphold på spinnehuset, men altså ikke som innsatt fange slik hun tidligere hadde vært noen år før dette.

 

SAO, Oslo politidistrikt, I/Ic/Icb/L0000.4: Forhørsprotokoll, 1790-1797, s. 95b-96a
Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/db60056970000097

 

 

[David Widerberg Howden]

6 timer siden, Espen Tjernshaugen skrev:

Legger inn et tilfeldig funn av Anne Kirstine Glastrup fra et politiforhør 10. november 1791, hvor hun sammen med ti andre personer var innbragt i forbindelse med en "i følge Stiftets Ordre skeede jagning her i Byen efter løsgiengere, Betlende og des Mistænkelige Folk."

 

I nedre halvdel av 96a nevnes hun i en opplisting av flere personer etterfulgt av:

 

"De 5 første av disse Forklarede at de havde deres Ophold ved Spinderiet som Raadmand Moestue forestaaer, hvorfore de nu andviiste Rigtighed."

 

Samtlige bortsett fra ei Maren Simensdatter ble sluppet fri da de kunne gjøre riktighet for seg. Det interessante her er vel kanskje at Anne Kirstine Glastrup i 1791 var en av de som tjente til livets opphold på spinnehuset, men altså ikke som innsatt fange slik hun tidligere hadde vært noen år før dette.

 

SAO, Oslo politidistrikt, I/Ic/Icb/L0000.4: Forhørsprotokoll, 1790-1797, s. 95b-96a
Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/db60056970000097

 

 

Hei Espen.

Takker igjen for de siste bidragene, har vært mye opptatt med andre prosjekter, men jeg har nettopp begynt å se litt igjen på denne saken og da først og fremst selve lademakergården:

 

Ifølge Taxation 1691, så besto eiendommen n. 259 av tre bygninger, hovedhuset og to små lagerbygninger.
Vet ikke om det finnes en måte å regne ut hvor stort et hus måtte ha vært basert på antall vinduer, murstein og takstein.
Men det ser omtrent slik ut:

• 13360 Murstein
• 1550 Takstein
• Gråsteinsmurt kjeller
• Sperrholt og bjelker
• Brett, karmer, dører og luker, som stort sett er uverdige (av liten verdi).
• 2 små lager, som for det meste er råtne.
• 55 vinduer
• Hengsler, låser, annet og lignende.

I 1692 nevnes at bygningsdelen av tomta måler 25x35 alen, 875 alen2 Mens hagedelen måler 13 1/2x24 alen, 324 alen2 Tilsammen målte tomta 1199 alen2.

• Skifte etter Jørgen Glastrups enke fra 1747 nevnes 4 jernkakkelovner.
• Skiftet fra 1747 nevnes også en liten engløkke beliggende ved Nattmannshaugen.
• Skiftet fra 1747 nevner også at det hørte til en urtehage (bak Colletts vognskjul?).
• Senere eid av doktor Borck og til sist av maler Edberg innkjøpt til nedriving 1762 (bebodd til 1763).

Nå gleder jeg meg til at åpner igjen, slik at jeg kan få sett gjennom Finne-Grønn sitt arkiv.

[Espen Tjernshaugen]

11 hours ago, David Widerberg Howden said:

Hei Espen.

Takker igjen for de siste bidragene, har vært mye opptatt med andre prosjekter, men jeg har nettopp begynt å se litt igjen på denne saken og da først og fremst selve lademakergården:

 

Bare hyggelig å bidra når jeg kan, David. Det er mye materie å sette seg inn i og regner ikke med at du eller andre har tid eller anledning til benytte det sånn på straksen (det har ikke jeg heller), men hvis jeg kommer over noe så legger jeg det inn i denne tråden. Da slipper jeg å tenke på lagring på egen maskin samtidig som informasjonen blir sikret og tilgjengelig for alle her. Håper det går an å finne flere kilder om lademakergården etter hvert slik at du kan gjøre dens historie mer komplett.

[David Widerberg Howden]

3 timer siden, Espen Tjernshaugen skrev:

 

Bare hyggelig å bidra når jeg kan, David. Det er mye materie å sette seg inn i og regner ikke med at du eller andre har tid eller anledning til benytte det sånn på straksen (det har ikke jeg heller), men hvis jeg kommer over noe så legger jeg det inn i denne tråden. Da slipper jeg å tenke på lagring på egen maskin samtidig som informasjonen blir sikret og tilgjengelig for alle her. Håper det går an å finne flere kilder om lademakergården etter hvert slik at du kan gjøre dens historie mer komplett.

Det setter jeg stor pris på Espen.

Jobber med å tilgjengeliggjøre mye kilder på sidene til NSF nå, men prøver å få tid til litt egen forskning også. Nå er det utrolig hvor mye man kan finne om en håndverkerfamilie og en bygning. Men det viser hvor mye potensiale det finnes i kildene 🙂 Har alltid vært fascinert av bygninger og hvordan mine aner en gang levde, så litt inspirert av bymodellen der lademakergården mangler, har jeg jo også blitt 😉 

[Knut Harg]

Her er det gjort et stort arbeid, med bidrag fra mange. Men en diskusjonstråd egner seg ikke som sluttdokumentasjon. Er det noen som har ambisjoner om å sammenfatte det som nå er den mest sannsynlige konklusjon, både på det opprinnelige spørsmålet ("Hvem var far til Peder Nielsen Leuch?") og på andre spørsmål som er dukket opp underveis? Dette fortjener en artikkel i et egnet tidsskrift!