Gå til innhold
Arkivverket
Ivar Moe

Dagens betydning av karakterskalaen som ble brukt på Bergen Katedralskole i 1807 ?

Recommended Posts

Ivar Moe

Tøger Fridrich Hammer

 

Karakter:

1807 t. g. H.

1808-09 g. H.

1810 L g. H.

1811-13 g. H.

 

1814 i Aug. tog han Afsked fra Skolen med Testimonio V'itæ.

 

 

http://digitalarkivet.arkivverket.no/gen/vis/47/pl00000000005194

 

 

Er det dansk karakterskala som er brukt ? Og hva står H for ?

 

 

Endret av Ivar Moe

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Anne-Lise Hansen

H står for Haab ifølge beskrivelsen under Dokumentasjon i gamle DA: http://da4.uib.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&gardpostnr=522&personpostnr=&sidenr=6&filnamn=katt1867&visdok=vis

 

Bergen katedralskoles elevprotokoll 1749-1867

Denne ocr-leste utgåva bygger på avskrifter av G. Stoltz i BHFSkr. nr 51, 52 og 53. Utgåva er berre overflatisk korrekturlest!

Merk at denne protokollen er tilgjengeleg i ein annan versjon for perioden 1780-1814 av Arve Nilsen. Hans utgåve er gjort dels som registrering av originalen, dels frå Stoltz si utgåve. Han har difor nokr opplysningar som mangler i Stoltz si utgåve, som folioreferanse. Til gjengjeld mangler hans utgåve oversyn over karakterane. For meir opplysningar om Katedralskolen, les Arve Nilsen si prosjektoppgåve i Edb og historie frå 1998: Barn og unge i Bergen 1800.

Om karakterane som er nytta, skriv Stoltz:
     Karakterene er mangfoldige og ikke helt lett å gradere,
 best er største Haab, saa følger meget stort Haab, stort Haab,
 meget godt Haab, godt Haab, ganske godt Haab, temmelig godt
 Haab, nogenlunde  godt Haab, temmeligt Haab,  taaleligt Haab,
 noget Haab, lidt Haab, ikke slet Haab, maadeligt Haab, ikke
 stort Haab, lidet Haab, ringe Haab, intet Haab. Det er dog ikke
 sikkert at dette er den rette rekkefølge.
     Bedre Haab synes å betegne et + til fjorårets.
     At give sig til pennen må bety å gå over til forretningslivet.
 Alle karakterene uttrykkes her med bare en bokstav hvor ikke
 fejltagelse vil kunne foreligge.(BHFSkr. nr 51, s. 70)
 

1824-41 nytta ein karakterar 1-4 med desimal og frå 1842 ein karakterskala på heile tal der 2 var best og 5 dårlegast.

Protokollen har også ein del innførsler som ikkje er knytta til 
enkeltelevar, og desse er tekne med under:
 

     1758 d. 6. Maij efteat den allernaadigst paabudne Examen
   Publicum var tilende vare af Skolens Forstandere Hr Borger-
   mester Lund, tillige med Rectore og Constituerede Conrector
   Omsen, samt øvrige Collegæ  forsamlede her i Bergen Skole
   for at foretage Ingeniørum Prøve, og blev da efter at Lærernes
   Attester vare giennemlæste besluttet, at Skak Hansen, som
   befandtes meget lidet skikket til Studeringer, skulde tilholdes
   ved nogen  anden vey  til Velfærd at søge sin Fortune; de
   øvrige befandtes af de omstændigheder, at man næst  Guds
   Forsyn kunde forvente deres Vedblivende ved Skolen til deres
   Nytte og Velfærd.
                (Undertegnet av Lund, Boalth og Omsen).
<...>

     1759 d. 22. Maji efter at den aarlige allernaadigst paabudne
  Examen   publicum var til Ende vare af Skolens Forstandere
  paa  Magistratens Vegne Hr. Raadmand  Mejer tillige med Hr.
  Stifts-Provsten Rennor med  Rectore og  constituerede Con-
  rectore Omsen  forsamlede her i Bergens Skole, for at foretage
  ingeniorum Prøve  og blev da, efter at Lærernes Attester vare
  igienemlæste, og videre med  dem derom  muntlig aftatt, be-
  sluttet, at Disciplen Andreas Borchsenius, som for nogen tid
  siden saa meget havde bedrøvet sin Lærer, dog i Betragtning
  af hans fraværende Venner og det Haab man  af hans Gemyts
  Beskaffenhed  kunde giøre sig, kunde antages videre til prøve
   i Skolen, paa det hans fortrydelse over sin Daarlighed og
   deraf følgende levnets forbædring, som han i midlertid I Rec-
   toris Huus i mange uger har viist formodning til, måtte op-
   hielpe hans Velfært og befordre sine brave Venners Glæde.
   løvrigt blev Tollevsen paamindt med mere flid at arbejde paa
   sine Sager, om han vil haabe at kunde antages til Mester-
   lectien. De øvrige befandtes af de omstændigheder, at de
   alle, næst den Høyestes Naade og  forsyn, gav anledning til
   meget godt Haab om sig.
       (Undertegnet H. Meyer, F. Rennord, J. Boalth, J. Omsen.)

<...>

    1760 d. 9. Majo, da den aarlige Examen publicum var bragt
  til ende befandt sig her paa den Cathedrale Skole nærværende
  af Skolens Forstandere paa Magistratens Vegne Hr. Borger-
  mester Lund, samt Hr. Stifts-Provsten Hr. Rennord for med
  Rectore og constituerede Conrectore Mag.: Omsen, at foretage
  ingeniorum prøve, hvor da efter at prøve Bøgerne tillige med
  Lærernes Attester vare gjennemlæste, befandtes Disciplene i
  almindelighet af den beskaffenhed, at de fremdeles under den
  Høyestes Forsyn kunde vedblive i deres Studeringer i Skolen
  til videre Nytte og forfremelse.
       (Undertegnet av F. Rennord, Lund, J. Boalth, J. Omsen).

<...>

      1761 d. 6. Maji efter at den publique Examen var tilende-
   bragt, befandt sig her paa den Cathedrale Skole nærværende
   til ingeniorum prøve at foretage paa Magistratens Vegne Hr.
   Cancellie Raad  og Vice Præsident Mathiesen tillige med Hr.
   Provsten  Rennord og Rectore  med  constituerede Conrector
   Omsen;   Hvor da efter at Prøvebøgerne vare tillige med Att'e-
   stata igien(em) seede, befandtes Disciplene af det gode Haab
   at de  samtlige fremdeles kunde vedblive Studeeringerne for
    dem  videre under Guds  forsyn at for(t) sætte, og ellers blev
    vedtaget at Hr. Rector ville admonere Henric Steen til mere
    flittighed at udvise, uden han maatte vente at excluderes.
                (Undert. av Mathiesen, Rennord, Boalth, Omsen).

<...>

    Anno  1763 d. 20. Maji var, efterat den publique Examen var
  tilendebragt, her paa Bergens Cathedraie Skole nærværende
  undertegnede Skolens Forstander, tillige med Rectore og con-
  stituerede Conrectore for at foretage Ingeniorum Prøve, hvor
  da, efterat Lærernes Attester vare confererede, alting med Dis-
 ciplene befandtes af de omstændigheder for nærværende Tiid,
 at de samtlige fremdeles agtedes at kunde forblive ved Stude-
 ringerne, for under den Høyeste Biistand lykkelig, hver efter
 sin forlente Gave, at fortsætte samme.
                        (Undert. av de Fine, Boalth, Omsen.)

<...>

   Anno  1764 d. 15. Maji var, efter at den Publique Examen
 var tilendebragt, ved Ingeniorum Prøve nærværende her paa
 Bergens  Cathedraie Skole Hr. Cancellie-Raad og Præsident
 de  Fine, Hr. Provsten Rennord og Hr. Raadmand  Foorman,
 som  tillige med Rectore og Enrectore giennemgik de indleve-
 rede Lærernes Attester og befandt, at Discipelen Henric Steen
 maatte  aldeles for sine slette gavers skyld til Studeringerne
  at fortsætte, raades til at forlade Skolen.
    Hagerup syntes og ganske lidet Haab at give om vedblivelse
  til sin nytte. Stratzborg og Klein befandtes af saa meget
  maadelige Hoveder, at de maatte udviise en besynderlig flid
  om de skulle bringe det til noget i Studeringerne og dertil al-
  vorlig maatte opmuntres. De  øvrige vare af det Haab,  at
  man  med Guds  forsyn maatte forvente deres fremdeles gode
  tiltagende, saavel i Studeringer, som et dydigt Levnet.
       (Undert. av de Fine, Rennord, Forman, Boalth, Lakier).

<...>

    1765 d. 4. Maj, efter at den publique Examen var tilende-
  bragt, vare her paa Skolen forsamlede Hr. Præsident og Can-
  celli Raad de Fine og Hr. Borgermester Meyer for med Rec-
  tore og Conrectore at foretage Censuren, og blev da befundet
  at Stratzborg i 4. Classe og Ole Brinch i l. Classe maatte i
  henseende til at efter anvendte formaninger om  ydermere
  flid til at oprette deres ellers af naturen ringe Gaver til Stu-
  deringerne hidentil intet har frugtet til nogen sand nytte for
  dem  til deres Velfærts forfremelse, gives consilium abeundi.
  Omstændighederne  ved de  øvrige vare af den beskaffenhed,
  at man  havde aarsag fremdeles at haabe godt om   dem  til
  lykkelig fremgang ved Studeringerne.
                        (Undertegn, av de Fine og Meyer).

<...>

    Indeværende  aar 1766 i  Samling paa  Bergens  Cathed:
  Schole med  Rectore og- Conrectore befandtes samtlige de i
  Skolen værende  disciple af det Haab at de fremdeles med
  Nytte kunde  fortsætte sine Studeringer, og de yngre, som
  endnu  kunde være nogen  uvished om, kunde dog  fremdeles
  paa prøve vedblive. Alene Jens Thode Schrøder blev admo-
  neret om flittigere og bedre forhold hvis han fremdeles skulle
  haabe at vedblive.
                (Undert. av de Fine, Forman, Rennord, Lakier.)

<...>

    1767 d. 16. Maj, efter at den publique Examen var tilende-
  bragt, var her paa Skolen forsamlede de Herrer Skolens For-
  standere for med Rectore  at foretage Ingeniorum Prøve, og
  befandtes da, at Disciplene af Mesterlectien Peder Egelsdorph
  og Jens Tode  Schreuder maatte admoneres om  et bedre  og
  flittigere forhold medens de endnu som Conditionales kunde
  taales til yderste prøve. De tvende af 4. Lectien, Peder Stratz-
  borg og Tønnes  Lange fandtes med al deres øvrige skikkelig-
  hed ikke at være ganske nyttige til bogen, og kunde kuns for
  en føye tid taales i Skolen, dersom ikke den yderste flid skulle
  kunde hielpe paa deres naturlige gaver; derfor de paa yderste
  prøve blev endnu beholdne ved Skolen, men som conditionales.
  Joh. Henr. Varnke af 2. lectie befandtes uden haab, og derfor
  formantes  jo før jo heller at see sig om en anden employ for
  sin ungdom.   Med de øvrige maatte det forblive, da man med
  den høyeste Bistand haabede at de fremdeles, endskjøndt en-
  deel ere af maadelig haab, med nytte kunde fortsætte sine stu-
  deringer.
       (Undert. av de Fine, Rennord, H. Meyer, Boalth, Lakier.)
   Mig anviist, da Examen blev holden i Skolen d. 25. April 1768.
                                          Fridrich Arentz.

<...>

     1768 d. 8. Maj efter at den publique Examen var forbi vare
   vi undertegnede tilstæde for at foretage ingeniorum prøve, hvor
   da blev befundet, at de forrige admonerede, som endnu ere ved
   Skolen, søger at vedblive og udviise sig for saa vidt taalelige.
   Derved maatte  imidlertid Disciplene Gabriel Dam  og  end
   meere  Jens Wegner  alvorlig admoneres til hædre flid og op-
   førsel, om de ville undgaa Afviselse. Om de øvrige haabedes
   deels alt godt, deels om nogen Svaghed maatte findes paa en
   eller anden Discipels Side, forventede man, at de uden en
   offentlig admonition skulle med Guds Hjelp bringes til sin
   Skyldighet.
                      (Undert. av de Fine, Forman, Boalth.)

<...>

    Til allerunderdanigst følge Hans Evangel. Majestæts aller-
  naadigste Bydende  udi Forordningen af Ilte Maji  1775 er
  denne Protocoll mig af Recctore Scholæ. Hr. Cancellie-Raad
  Boalth, foreviist og alting derudi i god Orden og Rigtighed
  befunden. — Bergen, den 8de Maji 1776 (sign. E. Hagerup).

<...>

     Efter gientagne Anmodninger er denne Protocolle mig fore-
  viist af Rectore Scholæ Justice-Raad Boalth og findes intet
  ved  same at udsette.
     Bergens Bispegaard 1780 d. 30. October.
                                       (sign. O. Irgens.)

Frode Ulvund,  12.9.2000

 

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Ivar Moe

Takk Anne-Lise

 

Artig skala, om enn noe omstendelig.

 

Med karakteren "Intet Haab"  var vel løpet kjørt :)

 

Mvh

Ivar

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider

Opprett en konto eller logg inn for å kommentere

Du må være et medlem for å kunne skrive en kommentar

Opprett konto

Det er enkelt å melde seg inn for å starte en ny konto!

Start en konto

Logg inn

Har du allerede en konto? Logg inn her.

Logg inn nå

  • Hvem er aktive   0 medlemmer

    Ingen innloggede medlemmer aktive

×

Viktig Informasjon

Arkivverket bruker cookies (informasjonskapsler) på sine nettsider for å levere en bedre tjeneste. De brukes til bl.a. skjemaoppdateringer og innlogging. Bruk siden som normalt, eller lukk informasjonsboksen for å akseptere bruk av cookies.