Hjelp til tyding av domkapitelprotokoll

[IreneTangen]

Hei

 

Fant en avskrift av en domkapitelprotokoll, men jeg har problemer med å forstå innholdet. Jeg forstår såpass at det har noe med en arv å gjøre, men skjønner ikke hele sammenhengen. Er det noen som kan gi meg en kort oppsummering av hva denne saken går ut på?

 

 

 

Original-side (fra "bokhylla" nr 308): http://da3.arkivverket.no/cgi-win/WebBok.exe?slag=lesside&bokid=domkapitel4&sideid=158&innhaldid=1&storleik=

 

Avskrift (fra Bergen domkapitels protokoll IV, 1667-1675 (side 80): 

 

Den 6 Aprilis præsentibus hans Excel: Vice-Cancvellarij befuldmegtigede Peder Hansøn Raadmand, hans Velærverdighed M. Niels Enevoldzøn Randulf Superintendent, M. Ambrosio Hardenbech Præposito, Dn. Otthone Johannis, Dn. Jano Severini, Dn. Samuele Johannis, DnJano Nonæ møtte igien effter afskeed Hr. Peder Braqndal i Egen person, Jens Jwersøn Fuldmegtige af Provisten Hr Christen Hegelund, Saa Vel Hr Christopher Pedersøns fuldmegtig, oc Dommen imellom dem lydeligen afsagt:

Effterad Vi Denne Sag flitteligen hafuer ofver Veyet, befinder Vi saaledis:

1. Andlangende skifftet i sig self holdeen af Proffsten Hr. Christen Hegelund effter Sl Hr. Madts Poffuelsøn den 12 May 1663: Da, effterdj (1) hafuer det nu standet hen U-paatalt flux ofuer 10 Aar (2) B efinder Vi icke Andet, end at io Stærboet retteligen er blefuen ofuerslaget oc liqviderit imellom Sl. Hr Madzis enke oc børn effter den Andledning oc Underretning giffuen der til udj forrige skiffte forrettet af Soerenskriffueren Tyge Nielsøn effter Børnenis Sl. Moder Ao 1660 den 31 Jul. (3) Anker Børnenis Formyndere ALdelis Jntet paa Profstens forretning oc skiffte: (4) Sl. hr Madzis enke, Endoc siden Hun er kommen udj Ekteskab med Hr Peder Brandal, Hafuer oc Gierne Hid indtill holdet oc rettet sig efgfter samme deeling oc skiffte, Oc Uden modsigelse, betalt til Børnenis Fomundere Hr Christoffer Pedersøn Sogneprest i Borgen deris Arfuepart effter deris Sl. Fader 500 RXDr i alle maader effter skifftebrefuets tilhold: Thi Vide Vi iche rettere at Kiende, end at bet: Prouistens skiffte oc Forretniong Under Hr Christen Jensøn Hegelund, Hr Claus hansøn Gantz, oc Hr Jens Pofuelsøn Alstrup deris Egne Hender oc Zigneter, som nu udj Retten er AnViist oc paategnet io bør stande Ved magt. Men

II Anlangende Det udlæg som udj samme skiffte er Giort til Sl. Hr Madtzis børn for Deris Møderne Arf, befragende sig hofvet stoel 1000 RXDr oc Rente 45 RXDr Hvor om endnu tvistis: J det Hr Peder Brandal paa sin hustrue Magdalene Jørgens Datter fordom Sal. Hr Mads Pofuelsøns Effterlefuerske, hendis Veyne formener: Sig oc hende at Vere for de Offtebet: Børns Møderne Arf 1000 RXDr Hofuet stoel aldelis fri oc Krafuisløs, Effterdj der til er skeet engang paa skifftet Udlag udj gode rigtige oc U-Caasserede Handskriffter som da alle vare Visse noch, oc af brneneis Egen Fader udsat paa rente til sine børns beste, som oc af prouisten self samme tid blefue andtagne oc bortføre fra arfue tompten at leveris til Hr Christopher Børnenis respective Morfader oc Formyndere Effter Prouistens skrifftlige Revers oc skiffte brefuets formeldning etc. Oc derfor Jngen at burde suare børnene for deris Møderne Arf de 1000 RXdr Uden Hr Christopher som fyldest udj Handskriffter, der til hafde beko9mmet, oc Jngenlunde sig Ellers hans hustrue plichtig at Vere Effter Prouistens Slutning udj skifftebreffuet, nogen Cavtion at insdstaa for de Handskriffter, som udaf boet ere Udtagne til denne Arfs fgulde betalning. Hvorimod dog Hr Christopher hart protesterer, besynderligen imod Tvende Peder Pedersøns handskriffter liudende tilsammen paa 300 RXDr sig aldrig nogen sinde at hafue Verit med dennem fornøyet (1) JndVendende imod Prouisten 😕 sig strax, da hand bragte disse Udlagde Handskriffter til hannem at hafue benegtet dennem iche udj betalning at andtage, efftersom ingen Cavtion fra Enken effter skifftebrefuets meldning fuldte med dennem, oc Der Prouisten VCille Jengenlunde tage oc føre Handskriffterne med sig tilbage igien, men lod dennem ligge effter sig udj Borgen, da at hafue af Prouisten siden, effter baade mundtlig oc skrifftlig Conferentze, bekommet saadan suar: At habnd icke hafde taget Handskriffterne af ben effter deris (nemlig wenkens oc Hr Peder) mening, ey heller at hafuen effter deris (nemlig Enkens oc Hr Peder) mening, ey heller at hafue anammet dennem paa Hr. Christophers Veyne for fuld Vænd oc betalning, Hvorfore Hr Chistopher formner icke at hafue Kundet sig noget med Dennem fefatte, men det burde hafue sømmet Prousiten, at hafue strax ført diss Handskriffter til Boen igien, oc icke imod sin Egen Hand oc udstedde Skifftebref Andtaget dennem af enken uden nogen Cavtion fra Hende, med mindere hand Vilde self dennem Jndkrefue eller betale. etc. (2) Forregifuer de imod Hr Peder Brandal, at som hand, (1) udj adskillige sine skrifuelser vedgaar disse tuiflraadige Handskriffter at ligge hannem endnu paa halsen oc ForVolde hannem oc hanbs hustrue mangen uroe oc bekømring. 2. hafuer oc tilligemed sin SVoger Hr. Absalon taget disse Handskriffter til sig, reyst der med til Peder Pedersn, pengene effter dennem opsagt, saøgt oc Kræfuet, da formener Hr Christopher, at Hr Peder hafuer der med fuldkiommeligen oc udj alle maader bundet sig fast med samme Pder Pedersøns Handskriffter etx. Oc setter derfore i Rette, enten Prouisten Hr Christen Hegelund, eller Hr Peder Brandal, eller de begge tillige bør at suare til disse Handskriffter:

Jmod beggis saa Vel Hr Peder Brandals, som Hr Christophers forsetter Prætenderer Hr Christen Hegelund sin Uskyldighed oc Rettmessige forhold udj dette skiffte, forreVendende: (1) At hand effter Enkens oc Børnenis Frenders venlige bøn hafuer paataget sig de Udlagde Handskriffter til Børneneis Formyndere at levere, efftersom hand eragtede

82.

det ret oc billigt, at formyndere, som her effter dags Børnenis penger skulle forrestaa, oc saa handskriffterne skulle leveris oc de iche Dennem beholde, som pengerne der med betale vilde, formenendis, at med mindere beuiisis Kunde, hannem iche Ærligen oc troligen Alle Handskriffterne at hafue, effter sin beuiis oc lffte, fra sig lefuered, hand da fri at Veree for der til at suare. (2) Art hans slutning udj skiffte brefuet ingenlunde hafuer den mening som Hr. Christopher.

Vil der udaf udføre, Nemlig, at Hr Madzis enke, endoc effter Børnenis Møderne Arf Var aflagt Ved Handskriffter af boet, skulle enda forskaffe cation for samme arf, men at hafue sit henseende til deris fæderne Arf, hvilken endnu Jndstaaet hos enken oc vaar Ubetalt etc. HVor paa en hver for sig Var Dom begierendis.

Da effter tiltale, Giensuar oc denne sags leylighed, er saaledis Her om for Retten afsagt:

Effterdi Klarligen udaf skifftebrefuet fornemmis Børnenis Møderne Arf at Vere for ud at BOet effter deris Sl. fader udtagen, oc udj U-Cassesserede handskriffter udlagt, Hvilke Handskriffter Hr Christen Jensøn Hegelund, imod beuiis, som oc udj Retten er AndViist, hefuer till sig Anammet, oc lofuet Dennem til Hr Christopher Pedersøn i Borgen at lefuere, Hvor iblant Specificeris oc nafn giffueis De tVende omtVistede Peder Pedersøns Handskriffter som UJndføris udj skifftebrefuet pa. 2 Sub No. 4 et 5. Endoc forfaris udj samme skifftebref pag. 1. Børneneis Fader effter egen begiering oc løffte self saaledis at have udsat sine børns penge oc Møderne Arf paa Rente. De omtvistede Handskrifffter siden de engang af Hr. Christen ere Anammede oc fra Boet bortførte, ere oc ichke i Boet igien louligen idnførte eller anammede, eller Prouistens beuiis der imod tillagde Kaldet, Thi have Vi icke retter Vist at Kiende, end at Sl. Hr Madzis enke Magdalena Jørgens datter nu Hr Pder Brandals hustrue, io bør for alle de handksriffter , som til hendis stedbørns Møderne arfs afleggelse paa Arrfueskifftert ere udtagne oc fra Boet bortførte, oc siden igien iche er e af hende eller hendis hosbonde andtagen eller beholdne, aldelis fri oc krafuisløs at ver, oc ey pliktig til Vider Caution Derfore at indstaa, Anseende det baade effter Prouistens egen Forklaring ofuer sin slutning udj skifftebrefuet, saa oc effterr A. B. 14. Capit. er ubillligt, at enken skulle til tuingis Videre Cation at gire Børnene for deris Arfuepartend som hun self hafde omgaat godts oc Jefne penge:

Men effterdj Hr Christen hafuer udj skifftet Jndført de omtvistede Peder Pedersøns handskriffter til fuldkommen udleg, lige ved Andre udlagde Handskriffter for Børnenis formynderis Villie eller Vidskab Andtaget Dennem til Børnenis formyndere Hr Christopeher Pedersøn at levere, hafuer dog udj saa lang tid nu flux udj 10 Aar, da Hr Christopher negtede disse Handskriffter til nogen betalning paa Børnenis Veyne at antage, iche forskaffet nogen anden vederlag der i steden udaf Boet, at der med Kunde Kommet til rigrighed: Thi vide Vi icke rettere at kiende, end at Hr Christen Hegelund bør self at beholde disse omtvistede Peder Pedersøns Handskriffter oc indstaa Børnenis Formyndere for den fulde betalning Derfore, med mindere hand inden to Maane der Effterad Denne Voris dom er hannem Vorden Ankyndiget, Kand fremføre Anden beviis, Hvor Udaf fornemmios Kand Hr Christopeher at have ene ved skrifftlig revers eller Anden Mundtlig løffte oc forplicht bundet sig fast til disse Handskriffter at andtage for fuld betalning.

 

 

Mvh Irene

Endret Mars 24, 2019 av IreneTangen

[Inger Hohler]

Et forsøk: 
Det var strid om et arveoppgjør.
En barneflokk hadde først mistet moren sin, og det var foretatt skifte etter henne i 1660.  Barnas arv var den ikke ubetydelige summen av 1000 Rdl. De var mindreårige og fikk formynder.

Enkemannen og barnas far Hr. Madts Poffuelsøn giftet seg på nytt med Magdalene Jørgens Datter, men de fikk ikke leve lenge sammen. Allerede 12 mai 1663 var det skifte etter barnas far, ved Hr. Christen (Jensøn) Hegelund, som var prost. Barnas arv var 500 Rdl. Enken etter barnas far giftet seg så på nytt med Hr Peder Brandal.

 

Barnas formynder var hele tiden Christoffer Pedersøn, Sogneprest i Borgen og barnas morfar.

Formynderen hadde på vegne av barna mottatt deres andel av boets aktiva, men også to gjeldsbrev på til sammen 300 Riksdaler til en Peder Pedersøn. Gjeldsbrevene var innført i skiftet (etter faren). Formynderen Christoffer Pedersøn bestred at håndskriftene var ekte, og hadde ikke gjort opp denne gjelden. Retten så ingen grunn til å omstøte tildligere skifteavgjørelse om at gjeldsbrevets ektehet. Retten uttalte også at barnas stemor i alle henseender hadde opptrådt korrekt ved det økonomiske oppgjøret, og at hun og den nye mannen ikke var ansvarlig hverken for noen del av gjelden til Peder Person eller hadde noe utestående til barna.

 

Men retten mente tydeligvis at Hr. Christen Hegelund, prost og den som hadde stått for skiftet etter barnas far, ikke hadde gjort det han skulle. Prosten ble pålagt å overta det økonomiske ansvaret for gjeldsbrevene, med mindre han kunne bevise muntlig (dvs. ved hjelp av vitner) eller skriftlig innen 2 måneder at formynderen faktisk hadde akseptert å dekke gjelden,.

 

Det vanlige var, tror jeg, at gjelden ble gjort opp FØR boets midler kom til utbetaling til arvinger (eller deres formyndere), med mindre noe annet var avtalt. Det ser ikke ut til at det fantes noen spesiell avtale om å utsette betalingen her. Jeg tolker det som om retten kom til at prost Christen Hegelund måtte bære kostnadene for at han ikke hadde sørget for at boet ble gjort opp på korrekt vis. 300 Rdl pluss renter var en dryg pris for å ha fraveket prosedyren, men det var nok ikke greit å være Peder Pedersen heller, som hadde ventet i  årevis på oppgjør. 

[IreneTangen]

 

Tusen takk for hjelpen 🙂👍