Gå til innhold
Arkivverket

Peder Frost til Kroken - døydde som fut i Sogn i 1614 - var gift med enkja Øllegaard Pedersdotter (Teiste) - kven var desse folki - var Peder ein danske?


Lars E. Øyane
 Del

Recommended Posts

Dette emnet er henta ut frå eit større emne om Teiste-ætti: https://forum.arkivverket.no/topic/171242-teiste-ætti-på-kroken-i-hafslo-1500-1600-talet-hjelp-til-korrekte-opplysningar/

 

John Andersson Teiste (1560-1607), son av Anna Kruckow og andre mannen Anders Nilsson Tornekrans, var gardbrukar på Kroken i Hafslo, men miste livet ved eit ulukkeshende.  Han var gift med ei:

 

Øllegaard Pedersdotter, som me ikkje veit noko om i det heile, men namnet kunne tyda på skyldskap med Klingenberg-ætti i Sogndal(?)

 

Som enkje gifte Øllegaard seg kring 1608 att med ein, som eg trur var dansk embetsmann:

 

Peder Frost.  Peder kom til Sogn som fut i dåverande Dale skipreide, men døydde på Kroken alt i 1614.  Eg kjenner ikkje til born i dette ekteskapet!

 

Eg sit her att med følgjande kjempeutfordringar:

 

* Kven var Øllegaard Pedersdotter - opphav og foreldre?

 

* Kven var Peder Frost - opphav, fødselsår og foreldre?

 

* Fekk Peder Frost og Øllegaard Pedersdotter born i lag?

 

Eg takkar so mykje på førehand for alle gode tips om denne huslyden!

Lenke til kommentar
Del på andre sider

NRR4, side 616

Knut Urne og Lagmandcn udi Bergen finge Brev Øllegaard Pedersdatter anrørendes.
C. IV. V. G. t. Vider, at eftersom nærværendes Brevviserske, ved Navn Øllegaard Pedersdatter, underdanigst os har ladet andrage og tilkjendegive, hvorledes hun efter hendes forrige Huusbonde, Peder Frost, hans Død og Afgang skal være kommen udi en venlig Kontrakt og Forligelsesmaal med hendes afgangne Huusbondes Børn og Arvinger, ved Navn Cort Jenssøn, paa hans Hustrues Vegne og Ludvig Pederssøns Vegne, om hvis Arv, som de kunne være tilfalden efter deres afgangne Fader, og skal forne Arvinger saaledes med hende have kontraheret, at alt hvis Jordegods, som der var efter deres afgangne Fader, skulle de have og beholde, saa forne Øllegaard Pedersdatter aldeles intet skulde arve udi forne Jordegods, og dersom der kunde komme nogen Trætte paa samme Gods eller nogen des Eiendom, da skulde forne Øllegaard Pedersdatter aldeles intet med saadan Trætte og Uleilighed udi nogen Maade besverges, som videre deres Kontrakt omformelder; og efterdi hun beklager sig, at hende imod denne deres Kontrakt paaføres stor Trætte og Uleilighed, da bede vi eder og ville, at I have grangivelig Indseende, at forne Øllegaard Pedersdatter intet andet vederfares, end som Lov og Ret er, saavelsom være hende behjælpelig, at hun en Gang for alle kan komme til en endelig Ende med forne hendes Stedbørn om forne Arv, paa det hun herefter for saadan stor Trætte og Uleiligbed kan blive forskaanet og hende ikke skal gives Aarsag os videre udi denne Sag at bemye. Cum claus. consv. Skanderborg 25 Februar 1617. T. IV. 6. Afskr. VII. 305.

 

image.png.28c7a92974bf69f3c5bec641ac764f62.png

Se side 183.

 

image.png.aecd16e81358411aae6fe179004bfcd3.png

 

Endret av Lars Østensen
Lenke til kommentar
Del på andre sider

2 timer siden, Lars E. Øyane skrev:

Dette emnet er henta ut frå eit større emne om Teiste-ætti: https://forum.arkivverket.no/topic/171242-teiste-ætti-på-kroken-i-hafslo-1500-1600-talet-hjelp-til-korrekte-opplysningar/

 

John Andersson Teiste (1560-1607), son av Anna Kruckow og andre mannen Anders Nilsson Tornekrans, var gardbrukar på Kroken i Hafslo, men miste livet ved eit ulukkeshende.  Han var gift med ei:

 

(kutt)

 

Peder Frost.  Peder kom til Sogn som fut i dåverande Dale skipreide, men døydde på Kroken alt i 1614.  Eg kjenner ikkje til born i dette ekteskapet!

(kutt)

* Kven var Peder Frost - opphav, fødselsår og foreldre?

 

Jeg vært inn på dette før. Anvendelse av "John" om folk som opptrer i kilder før 1700 er som oftest en anakronisme. Ergo dreier det seg om grader av historieforfalskning om denne formen får komme på trykk.

 

Det samme med slektsnavn som eventuelt ikke er kildebelagt om vedkommende i levende live. Har nevnt dette om Anders Nilsson "Tornekrans" i en tilstøtende tråd.

 

Peder Frost skal være tatt med i Jo Rune Ugulens prosopografiske utgivelse: 

 

Fra Oria:

https://www.nb.no/baser/norart/trip.php?_t=0&_b=NORART&_r=354009

 

 

Samtidig finnes det personer ved navn Frost på Østlandet ved reformasjonstiden. Bla. sogneprest i Sande i Vestfold, herr Villats (Sveinsson | Frost)

 

1537: " her Velatus i ffulle ambvde paa præstbolenss vegne till Sanden" (DN VIII, nr. 734): https://www.dokpro.uio.no/perl/middelalder/diplom_vise_tekst_2016.prl?b=8094&s=n&str=

 

1541: "hederlig mand her Willadz Frost sognne prest" (DN VII, nr. 743): https://www.dokpro.uio.no/perl/middelalder/diplom_vise_tekst_2016.prl?b=7299&s=n&str=

 

1544: "Jegh Willads Suenssen sogne presth till Sanden kircke " (DN VIII, nr. 769): https://www.dokpro.uio.no/perl/middelalder/diplom_vise_tekst_2016.prl?b=8129&s=n&str=

 

1547: "hederligh mandt her Wiillatzs i Sandenne " (DN VII, nr. 768): https://www.dokpro.uio.no/perl/middelalder/diplom_vise_tekst_2016.prl?b=7324&s=n&str=

 

Som det kan ses av disse få kildebeleggene, så er slektsnavnet kun anvendt i et av brevene, mens utgiverne av DN på 1800-tallet har vært svært opphengt i mannslinjer og slektsnavn, slik de har anført "(Frost)" i alle resymeene. I et annet brev fremkommer patronymet. Sedvanligst er presten kalt "herr Villats" med en nærliggende bokstavering.

 

Følgelig bør mitt eksempel vise at slektsnavn ikke ble brukt som førstevalg i samtiden. Skjønt herr Villats' bevarte segl (segltegning, 1542) viser initialene "V F", som gir støtte for at han foretrakk et slektsnavn fremfor et patronym.

 

Dette er kun én av flere kandidater. Var Peder Frost dansk eller norsk? Hvem vet? Hva var hans patronym ? Er det bevart avtrykk av hans segl?

 

Mvh Are 

 

 

 

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Hjarteleg takk til Lars og Are for nye interessante innlegg.

 

Eg ser av utgreiingi til Jo Rune Ugulen (sjå innlegg #3), at opphavet til Peder Frost kan vera vanskeleg å påvisa.

 

Men er det då mogeleg å seia noko om kven Cort Jensen sin kone og Ludvig Pedersen kan ha vore, borni hans frå tidlegare ekteskap?

 

Eg ser at utgreiingi frå 1617 er datert i Skanderborg i Danmark.  Kan dette vera ein mogeleg bustad for nokon av desse personane?

 

Ein ny kjempetakk for framifrå bistand til kartleggjing av denne huslyden!

Lenke til kommentar
Del på andre sider

4 minutter siden, Lars E. Øyane skrev:

Hjarteleg takk til Lars og Are for nye interessante innlegg.

 

Eg ser av utgreiingi til Jo Rune Ugulen (sjå innlegg #3), at opphavet til Peder Frost kan vera vanskeleg å påvisa.

 

Men er det då mogeleg å seia noko om kven Cort Jensen sin kone og Ludvig Pedersen kan ha vore, borni hans frå tidlegare ekteskap?

 

Eg ser at utgreiingi frå 1617 er datert i Skanderborg i Danmark.  Kan dette vera ein mogeleg bustad for nokon av desse personane?

 

Ein ny kjempetakk for framifrå bistand til kartleggjing av denne huslyden!

Kona til Cort var datter av Peder Frost.

 

 Bernt Nagel stefnt Præsid/ent Borgemestere och Raads domb, formedelst at de iche har willet hannem tilKiende, en grund som Suerder Guldsmed nu paaBoer, efttersom hand formeener sig den eftter S/alig Joen Haars Bref, berettiget 1668: 18 Ble fremblagt paastefnte domb sampt hans schrifttlig Indleg.

Niels Malers och Christen Søffrensen Fix deris Høstruer sampt Suerder Meyer Møtte, och formeente at det Ved dommen burde forblifue. Ifuer Christensen Raadmand formeente at der med dommen ingen WRett waar giort. Bernt Nagel paalagt at forschaffe beuis huorledis och paa huad maade hans Broeder Arnt Nagel har faait grunden af Cort Jensen som {war} hafde S/alig Peder Frostis datter, om grunden I sig sielf tillige med grundeleyen, hannem tilhørde, Och huad adKombst Bernt har dertil af hans med Arfuinger, Derfore Sagen til widere optaget. Poul Wilhelm paa Tage Lambertsens Weigne i Rette lagde stefning ofuer Præsidenten Borgemestere och Raads domb emellem hannem och Cornelis Rydtser til Confirmation Anlangende Husse Kiøb. Hafdis ingen forseiglet domb som nu er paastefnt, Indlagde ellers en anden Præsidenten Borgemestere och Raads I samme Sag afsagde domb.

1668: 20b til wurdere, saauit ded recker, och Tewes Jansen sig dermed iche \at/ befatte, De Resterende 34 Rd som Jesper Von de Velde, iche Hafr faaet Vdleg for, med dend der af forfalden rente, Siden Sorenschriffueren och de = 6. Mendz Wurdering Scheede, tillige med huis billig ombkostning, domb och breff penge som hand formedelst Toer Hansens obligation, er bleffuet foraarsaget at giøre och betale, ded bør Hans formønder eller deres Arffuinger, eftter her præsident och Borgemestere och Raads domb, hannem inden 14 dager hernest eftter igien at restituere schadisløs, formedelst de iche deres W-myndige med bedre afflagde och de igien at hafue regres hoes dend, som dertil med rette suare bør. 1668 den 27 Julj for Retten paa Bergen Raadstue, den Sag emellem Bernt Nagel paa den ene, Sueder Meyer Guldsmed et (og) Consortis(?) paa den anden side foretaget, Och møtte Bernt Nagel sampt Sweder, Aff Præs/dent och Borgemestere och Raads middel war tilstede (?:) Peter Trojel och Hans Munte. Bernt Nagel Weigrit sig schiftte Registerit eftter hans S/alig Høstru emellem hannem paa den ene och hans Børn och Stefbørn for faa Aar siden passerit, at i Rette ligge, och sagde at derudj ingen Vnderretning derom findis. Bernt Nagel eftter tilspørgelse sagde at hans S/alig fader fich grunden af Cort Jensen i gields betaling, och hand och hans med Arfuinger fich den igien af deris S/alig Broeder Arent Nagel. Siden ofuerdrog hans med Arfuinger hamb deris andeel derudj. Afsagt eftterdj Joen Haars 1611 Vdgifne Kiøbebref lyder paa Peder Frost och hans Arfuinger at schal Nyde bruge och beholde grunden til euindelig Eyendomb och den Aarlig grundeleye deraf at Annamme. Bernt Nagell iche nu med nogen forKlarlighed beuiser, med huad Wilkor at Cort Jensen som hafde Peder Frostis datter til Egte, 1630, grunden ofuerdrog, Megit mindre med huad Condition hans Broeder Arent Nagel eftter hans S/alig fader Bernt Nagel, den til hannem och hans med Arfuinger udj gields betaling afstoed, hand ej heller beuiser huorledis hans med Arfuinger

1668: 21 deris Andeel derudj atter igien, til hannem ofuerdraget eller Soldt hafuer, efttersom hand foregifuer at \grunden/ saaledis fra den ene och til dend anden, schal her Kommen Vere, Hand har och Weigrit sig, schiftte Registerit eftter hans S/alig Høstru, for faa Aar siden emellem hannem paa den ene, och hans børn och Stefbørn paa den anden side passerit, om grundens beschaffenHed, at i Rette ligge, Thj Wed ieg {iche} eftter huis som for mig har i Rette werit, iche Her Præsidenten och Borgemestere och Raads domb at fragaa, Men bør Ved magt blifue. Anno 1668 dend Augustj, For retten paa Bergen Raadstue, Dend Sag Imellum Tage Lambertsen paa dend eene, och møtte Cornelis Rydtser och medinteressendis Weigne, {p} och Pauffl Wilhelm paa Tage Lambertsens weigne, paa dend anden side. Men aff Magistratens middel, ingen, Poffl Wilhelm Bleff for retten tilspurt, om hand hafde fleere Brefue och Documenter paa Tage Lambertsens weigne at i rette legge, eller noget widere i Sagen at føre, hans Principal til hielp, huortil hand suarede, Nej, Cornelis Rydtser i rette lagde Itt Kiøbebreff til for/schrefn/e Tage Lambertzen Vdgiffuen, och sagde, derhoes, at hand hafde iche widere at i rette legge, endsom allereede scheed er, Saa Eschede Partterne Domb i Sagen Affsagt. Eftterdi Tage Lambertsens høstru, och fuldmechtig hafuer ladet steffne til Confirmation i meening at Cornelis Rydtser och hans med interesserende, Bør at Betale hannem Toe hundrede Sexti och toe Rdr, som de huse hand dem affkiøbte er bleffuet høyere Wurderit, end som deres retmesig tilKiendte gield, - 987 Rdr importerer For/schrefn/e Lambertsens fuldmechtig Poffl Wilhelm paa dend eene, och Cornelis Rydtser paa dend anden side, hafr och nu siden i Sagen dend 22 Junj 1668 eftter tilspørgelse sig begge for retten erklæret, Att de med her Præsidenten och Borgemestere och Raads første i denne Sag Vdstedde domb tilfreeds er - huilchen domb och endnu W-steffnt och W-suecket wed magt staar, som tilKiender Tage Lambertsen at Bliffue Wed sit Husekiøb, och at hand schall fornøye Selgerne, eftter deres forligelse, och hans egen tilbydelse for retten, Befindes och at bem/el/te Poffl Wilhelm, som med schrifttlig fuldmagt er beschicket, saa fuldkommen i Sagen At giøre och lade, lige som Tage Lambertsen sielf war tilstede, haffuer dend 24 Septembr/is 1667 1668: 21b for retten paa for/schrefn/e Lambertsens Weigne sielff tilbødit Selgerne Be/mel/te Cornelis Rydtser och hans med interesserede at de motte Bekomme, deres paastefnte Betaling Wdi huserne, huorfra gielden her rører, Thi er nu for retten affsagt, eftter huis som for mig hafr weret i rette, Att parterne bør sig eftter her Præsidenten och Borgemestere och Raadz første domb /:som de sielff paa begge sider med nøyes:/ at rette, och Selgerne der eftter først at niude deres Betaling udi huserne och Tage Lambertsen /:som Debitoren:/ Resten at tilHøre, Doch saaledis, at om husene iche Kand Selgis saa Høit, som de Sex Mendz Wurdering er, Da dereftter at mistes Pro quota, eftterdi at Cornelis Rydtser Hafr sig eftter her Præsidenten och Borgemestere och Raads dombs Indhold, for retten erklærit, att were tilfreeds med de Sex Mendz Forretning, Saa och for at ingen eftterretlighed fremblagt er, naar eller huorledis Betalingen følge schulle, Widere end Lambertsens och hans fuldmechtiges Egen erbiudelse for retten ut supra meldt, och bør Tage Lambertsen at suare til all resterende grundeleye i hans tiid, indtil wurderingen scheede, Anno 1668 dend 8 Septembr/is

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Hjarteleg takk til Lars for siste innlegget frå i aftes!

 

Svigersonen til Peder Frost var med andre ord gardeigar i Bergen, eigedom som kom til han etter Peder Frost.., men strengt teke står det vel ikkje at han budde der, sjølv om det er mykje truleg.  Kanskje vil ogso Ludvig Pederson dukka opp som gardeigar i Bergen...?

 

Noko nærare sanningi om Peder Frost og opphavet/huslyden hans er nok vanskeleg å komma, men kanskje dukkar det opp eitt eller anna...?  Det er lov å vona...

 

Ein ny kjempetakk for framifrå bistand med denne huslyden!

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Hjarteleg takk til Arne for siste innlegg.

 

Det er berre det at eg frå utlandet ikkje får henta opp dette dokumentet.  Kanskje nokon kan hjelpa meg med ei attgjeving?

Endret av Lars E. Øyane
Lenke til kommentar
Del på andre sider

Eg har no motteke dei sidene som Arne refererte til i sitt innlegg #7, side 420 og utover, men eg kan ikkje sjå at Peder Frost eller ervingane hans er nemnde nokon stad!  Kanskje andre har betre auge enn eg?

 

Eg takkar på ny for alle gode tips om denne huslyden!

Endret av Lars E. Øyane
Lenke til kommentar
Del på andre sider

1 time siden, Lars E. Øyane skrev:

Eg har no motteke dei sidene som Arne refererte til i sitt innlegg #7, side 420 og utover, men eg kan ikkje sjå at Peder Frost eller ervingane hans er nemnde nokon stad!  Kanskje andre har betre auge enn eg?

 

Eg takkar på ny for alle gode tips om denne huslyden!

Se siste hele avsnitt på s. 420

Lenke til kommentar
Del på andre sider

  • 11 måneder senere...

Dette er eit emne som eg tok opp i fjor på slutten av eit lengre sjukehusopphald, og då eg i månadsskiftet juni/juli hadde ein del «datatrøbbel» i samband med heimkomsten, mista eg ein del e-postar, deriblant den som inneheldt opplysningane som Arne Kvitrud refererte til i innlegg #7 over.

 

Kunne ein eller annan vera so snill å senda meg desse på ny, eventuelt i ein direkte mail?

 

Elles er eg framleis heilt «blank» når det gjeld opphavet og foreldri til Peder Frost.  Var han frå Danmark??  Tok han borgarskap i Bergen??

 

Eg takkar på ny for alle gode tips om denne Peder Frost!

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Hjarteleg takk til Jon for siste innlegget!

 

Jau, det var akkurat den lenka som vart borte.   , eller rettare sagt innhaldet av ho...!  Eg vonar å få att innhaldet i ho!

Lenke til kommentar
Del på andre sider

21 minutter siden, Lars E. Øyane skrev:

Hjarteleg takk til Jon for siste innlegget!

 

Jau, det var akkurat den lenka som vart borte.   , eller rettare sagt innhaldet av ho...!  Eg vonar å få att innhaldet i ho!


.

Det ser ikkje ut til å vera noko problem

å få fram innhaldet i lenka i innlegg #12 !

.

 

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Hjarteleg takk til Per for siste innlegg!

 

Her er den meldingi som eg får opp gjennom innlegg #12:

 

~~~~~~~~~~~~~

 
Begrenset tilgang
 
4 lisenser for vitenskapelig ansatte ved norske universitet og høyskoler.Logg på
Tilgang
Tilgang for norske IP-adresser
Tittel
Oslo lagtingsprotokoll nr. II-VII 1608-1616 ; Oppland lagtingsprotokoll nr. I 1611-1613
Redaktør
Kleivane, Kjell J.
Publisert
Norsk historisk kjeldeskriftinstitutt, 1987
Emne
kildeskrifter | norge | 1608 - 1616 | Rettskilder | rettshistorie | norge | danmark | oslo | historie | kilder | oppland
Andre opplysninger
Elektronisk reproduksjon [Norge] Nasjonalbiblioteket Digital 2010-10-20
Språk
Norsk (Bokmål)
ISBN
8270613010 | 8270613002
Kilde for metadata
nb.bibsys.no (998742298804702202)
Omfang
709 s. kart 25 cm
Medietype
bøker
Dewey
348
UDC
347.993(481.1)(093.2), 347.993, (093), (481.13), (481.15), 948.1.04(094.9), 347.95(481), 34(481)(091), 948.113(093)
IIIF Drag-n-drop

 

~~~~~~~~~~~~~

 

Lenger kjem eg ikkje...

Endret av Lars E. Øyane
Lenke til kommentar
Del på andre sider

#15:

.... og om du trykkjer på den fyrste lenka

i innleggjet ditt kjem du altså ikkje 

til side 420 i Lagtingsprotokollen, slik eg gjer ?

 

Du har kan hende ikkje ei norsk IP-adresse ?

.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

.

Her ser du side 418 og 419 i lagtingsprotokollen. Veit du kva side du ser etter ? Eg kan leggja ut dei neste sidene og ...

.

 

LagTingProt 418-419.jpg

Endret av Per Nermo
Lenke til kommentar
Del på andre sider

.

Om du ikkje finn noko du hev nytte av på desse sidene så lyt du nok plent godsnakke med einkvan du (sikkert) kjenner på Nasjonabiblioteket og be vakkert om at hen sender deg heile protokollen som ei pdf-fil !

.

Endret av Per Nermo
Lenke til kommentar
Del på andre sider

Hjarteleg takk til Per for attgjeving av dei manglande sidene.

 

Diverre må eg slå fast at artikkelen ikkje inneheld noko meir om Peder Frost og ervingane hans utover det som står lengst nede på side 420.  So då er me diverre like langt...

 

Det er då merkeleg kor anonym denne karen skal vera.  Og ikkje finst det heller noko i dei eldste borgarbøkene frå Bergen?

 

Ein ny kjempetakk for framifrå bistand med denne huslyden!

Lenke til kommentar
Del på andre sider

.

Eg skjønar ikkje heilt kvifor dei stengjer grinda for utaskjærs IP-adresser ...

(Hev dei ikkje høyrd om ‘Schengen-avtalen’ ?)

.

Endret av Per Nermo
Lenke til kommentar
Del på andre sider

Join the conversation

Du kan poste nå og registrere deg senere. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gjest
Skriv svar til emnet...

×   Du har limt inn tekst med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Lenken din har blitt bygget inn på siden automatisk.   Vis som en ordinær lenke i stedet

×   Ditt forrige innhold har blitt gjenopprettet .   Tøm tekstverktøy

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Del

  • Hvem er aktive   0 medlemmer

    • Ingen innloggede medlemmer aktive
×
×
  • Opprett ny...

Viktig Informasjon

Arkivverket bruker cookies (informasjonskapsler) på sine nettsider for å levere en bedre tjeneste. De brukes til bl.a. skjemaoppdateringer og innlogging. Bruk siden som normalt, eller lukk informasjonsboksen for å akseptere bruk av cookies.