Rasmus Andersen Falch f. 1719

[Even Stormoen]

5 v1

 

[overskrift:]

Stormægtige Monarch

Allenaadigste Arve Konge

og Herre!

 

01 Eftter adskillige Kiøbmænd og indvaanere i

02 Christiansund deris Begiær, har ieg givet forsøg

03 paa, om denne Kiøbstæd og omliggende Præstegielde

04 kunde behøve saa meget Rebslager arbeide, at

05 en Rebslager med fornødne folck derved kunde

06 vinde sin underholdning, og de anvendende om-

07 kostninger med Een Reberbanis indretning,

08 i tiden nogenleedes kunde Erstattes. Og

09 da ieg ved et Aars prøve herpaa har befun-

10 det at det er giørlig, naar derved kunde blive

11 nogen Bestandighed har ieg givet berørte

12 Christiansunds Indbyggere Løfte paa at

 

6 v1

 

01 Needsette mig samme Stæds som en Mester

02 Rebslager, derpaa at vinde Borgerskab

03 hos stædets øvrighed og at forsyne dennem

04 og enhver, paa forlangende, med Godt og

05 forsvarligt Reebslagerarbeide for Een

06 billig og Taalelig pris.

07 Men Allernaadigste Konge: Da det vil

08 koste anseelige Penger ey aleene med at ind-

09 rette en saadan Reberbane i Christiansund hvor

10 ingen beqvem plan og Stæd findes uden ansee-

11 lige Bekostninger, deels med Miineringen

12 og deels med Bygninger, derpaa anvendes,

13 men end og Veed at forskrive og forsyne sig

14 med hamp og de Machiner som dertil udfordres

15    Saa understaar ieg mig herved i aller-

16 dybeste underdanighed at inplorere Deris

17 Kongel: Maytts. det mig Allernaadigst maatte

18 forundes Deris Kongel: Mayts: Allernaadigste

19 Previlegium, paa en Reberbanis indrett-

20 ning i Christiansund paa hvad Stæd der til kunde

21 findes meest beqvemt, og at samme af mig

22 min Hustrue og Børn maatte bruges

23 og Vedblive Uden nogen forhind-

24 ring eller indpas af andre, paa det Vj

25 derved Kunde Ernære os og nogen kun-

26 de Høste frugten af de Store Bekost-

27 ninger som udfordres til et

 

7 v1

 

01 Saadan Verks indretning og i Standsæt-

02 telse.       Jeg sucker i aller-

03 dybeste underdanighed om Allernaadigste

04 Bønhørelse og Er til døden

05 Deris Kongelige Maysts.

06 min Allernaadigste Arve

07 Konge og Herres

08 [sted, dato] allerunderdanigste og

09 allerringeste tiener

10 Rasmus Falch

 

Mvh

Endret Juni 11, 2022 av Even Stormoen

[Even Stormoen]

Jaha, som jeg spådde til å begynne med – den krystallklare skriften måtte vike for en annen og adskillig mindre ‹trivelig› hånd . . . Så nå kommer spørsmålstegnene til anvendelse. 😉 Og dette kommer til å ta betydelig lengre tid enn de forrige. Men – hold ut! 😉

Nei, spøk tilside.  – Jeg prøver meg på de siste sidene, men det vil sikkert være tvingende nødvendig at noen skarpere tydere enn meg korrigerer.

Så når min frynsete transkripsjon av de siste sidene omsider foreligger, kan du jo vurdere om du vil legge kun disse ut som eget emne på tydeforumet. Med mine ‹frynser› som forelegg.

 

Mvh

[Snorre Valen]

Hjelpe meg Even, for et arbeid - tusen takk! Dette var morsom (og snirklete) lesning, og det underbygger jo den (svært) korte oppsummeringen i historieverket om Kristiansund: At Falch slet med å kunne drive reperbanen på rett og lovlig vis uten å ha borgerbrev, og allierte seg med den lokale storkaren Mühlenphort.

 

Men det leder jo også til et interessant spørsmål: Dersom Rasmus Falch var repslagersvenn, formodentlig i (kjøpstaden) Trondheim - hvorfor hadde han ikke allerede borgerbrev ved ankomst i Kristiansund? Jeg har jo tidligere spekulert i om Falch var svenn på en reperbane tilknyttet Anders Paulsen Rogert, som hadde bånd til Falchs kone Bolette, og at de møttes slik. Men kanskje Falchs bånd til Trondheim er svakere enn jeg har tenkt. Kanhende det er motsatt - at han ikke har hatt særlig til bånd til Trondheim i det hele tatt, men at forklaringen ganske enkelt er at hans tante bodde der (derav fullmakten som er tidligere omtalt) og at hjemmebryllupet til Rasmus og Bolette er oppført i domkirkeprotokollen skyldes at Bollette var herfra - mens han selv kom annensteds fra.

 

Boye Peter Tvedt, som var toller i Kristiansund, hadde jo også påviselig en forbindelse til Bolette, og han skal ha vært toller i byen fra 1752 og ut på 1770-tallet. Kanskje Bolette ble med til Kristiansund i tilknytning til ham på noe vis (vi vet jo ikke hvilken familie hun vokste opp hos etter sin fars død, og hvor hun bodde før hun ble gift med Rasmus). Så de kan jo også ha møttes i Kristiansund, og at Rasmus Falchs kobling til Trondheim først oppstod gjennom henne.

[Even Stormoen]

2 timer siden, Snorre Valen skrev:

hvorfor hadde han ikke allerede borgerbrev ved ankomst i Kristiansund?

 

Dette vet jeg egentlig absolutt ingenting om, men at man var borger i én by førte vel kanskje ikke automatisk til at man derved var borger i alle byer? Tror borgerskap måtte søkes for hver by man ønsket å drive virksomhet i.

Finnes sikkert mulighet for å søke opp sikre kilder for dette, men er foreløpig i innspurten på tyderiet, så . . .

 

De øvrige famileære forhold her er jeg heller ikke kvalifisert for å ha noen forméning om.

Jeg er kun på helgevisitt fra Tydeforumet. 🙂

 

Mvh

Endret Juni 11, 2022 av Even Stormoen

[Even Stormoen]

Det nærmer seg . . .  Her er en mangelfull 8 v1. (9-en må vente til imorgen.)

 

Det er særlig linjene 07 – 10 som volder besvær. Men de er vel egentlig kun en rekapitulering av tidligere korrespondanse (brevene over). Ellers – sedvanlige lakuner :-(

 

01 Aller (??) Erklæring

02 Paa Rebslageren Rasmus Falches Memorial af 22de

03 May, hvor ved hand hos hands Kongel: Majst. allerunderdst.

04 anholder om Previlegium paa en Rebslagerbanes oprettelse

05 i Christiansund. –

06 For at have underrettning om det var fornøden, at Een

07 Reberbane i Christiansunds bye blev oprettet har (??) ( : han svarte

08 denne min Allerunderdanigste Erklæring af deris Excellens

09 af mig blev begiært og mig til hende kom samme allerunderdanigste

10 at indgive : ) tilsckreven byefogden samme steds Sr. Lars Lange [og der fant jeg ut av underskriften til den forbilledlige skriveren: LLange!] at

11 hand det for mig vilde opgive baade om samme Reberbanes oprettelse

12 kunde Være byen til nogen Nytte og der næst om Solicitanten

13 her fik tilkiøbt sig en Platz og saa megen Ejendom eller Distance

14 hvorpaa denne Byes Reberbane kunde Ind Rettis og anlægges

15 Thi dersom hand ey hafde til Veje bragt sig dette territorium

16 og Eiendom, kunde fa[faa?/for?] ingen Previlegium nyttes hvor til Reber-

17 banens Ind Rettelse. Hvorpaa mig fra Sorenskriveren

18 og Byefogden Lars Lange følgende Svar er tilhende kommen

19 sv:(?) at en Saadan Reber Banes Oprettelse var høyst for-

20 nøden, og til stoer nytte og Gavn ej alleene for Byens Ind-

21 vanere[sic], men end og for uden Landske og Søe farendes som

22 eftter har fornøden et og andet Tougverck at lade forferdige.

23 Hvad den anden Post anbelanger, da var det vist nock at

24 Solicitanten ickun paa 3die aar hafde Lejet sig en Platz

25 til dend Reberbane hand allereede havde begyndt men end dog

26 der paa søger Monopolium: (??) haver der paa Sælv talt med

27 Majoren, om hand icke ville overlade Manden til kiøbs den

28 bort Lejede Pladz, og saa Mange alens Distance som til en God

29 og beqvem Reberbane fornødiges, men faaet til svar, at dersom

30 det allernaadigst blev tilladt at oprette en Saadan Reberbane, og

31 der paa kunde faae Allernaadigst Previlegium, Saa vilde hand

32 Sælv i hvor besværlig det end er paa dette Stæd at Bekoste Saadant

33 Entreprenen at anlægge (??) 1/2(?) Reberbane, for at forsyne

 

Mvh

 

Endret Juni 11, 2022 av Even Stormoen

[Even Stormoen]

2 timer siden, Snorre Valen skrev:

At Falch slet med å kunne drive reperbanen på rett og lovlig vis uten å ha borgerbrev,

 

Korrespondansen over synes mer å handle om å få kongelig privilegium enn akkurat borgerbrev. Førstnevnte ser ut til å være en forutsetning for å søke om sistnevnte, som nærmest kanskje ville være en formalitet når og hvis privilegiet ble tilstått?

Som sagt – her er jeg ute i totalt ukjent terreng. 

 

Mvh

[Even Stormoen]

9 v1

 

[her forsvinner slutten av hver linje i bretten]

 

01 Byen og fleere med det fornødne Toug Værk, og derpaa (??)

02 Leveret mig en Allerunderdanigst Memorial Ansøgning til(?)

03 hands Mayts. om dette Monopoliums Erholdelse, som Ieg alle(?)

04 (??) her Lader ved følge. Siden hand nu er en Mand som er(?)

05 Ejer af Byesgrund og kand indtage hvad Stæd hand vil til dette(?)

06 Nye Værcks Indrettelse, til med i Stand til at giøre alle paa??

07 -mends(?) forsckuder og bekostninger, tillige fornuftteligen ved at

08 Indrette Bruget Saaledes, at bestandighed der ved kand Væntes(?)

09 og en hver med fornøden god Rebslager Arbeide uden synderlig op-(?)

10 hold vil blive forsynet, Saa i vorved denne nye Indrettning vil(?)

11 giøre denne Bye Trundhiem stor Skade og Afbreck i mange maa-(?)

12 der ( : som her er for Vidt løftig at alligere hvad Skade Christiansund

13 tilføyer Trundhiem og dette end og der til vil Contribuere : ) da (??)

14 det saaledis Skal være at Christiansund Skal accorderes en Re[ber-]

15 bane vil Ieg Alllerunderdanigst Recommendere hr. Major Myhl[en-]

16 phort ved følgende Allerunderdanigste Memorial, at samme frihed han(?)

17 allernaadigst maatte forundes, og at ingen hannem udj dette be??

18 lige brug maatte præjudicere ved andre Reberbaners oprett??

19 J nærheden, men at det allernaadigst udj hands friheds brev (??)

20 Sættis, at ingen maatte Være tilladt inden Christiansunds (??)

21 nære paa en halv eller heel miils Distance omkring Chr[isti-]

22 ansund at oprette eller anlægge nogen Reberbane hannem til (??)

23 der, og som Majoren Belover at antage Solicitanten Rasmus

24 falch som Rebslagersvend Arbeidet at forestaae Reberbanen, (??)

25 tilstaae ham saa fordeelagtige Conditioner som hand nock (??)

26 Subsistere, saa kand de Bægge Saaledis blive hiulpen (??)

27 som det allernaaadigst maatte behage hands Kongel: M[ayst.]

28 -vilge Majorens Allerunderdanigste Ansøgning, som til nærmere(?)

29 allernaadigste Resolution allerunderdanigst Soubrutterer(?)

30 J: R:

 

Mvh

 

Rettelser:

8 v1 linje 07 slutten – har Ieg […] tilsckreven . . .

Samme i linje 26 […] Monopolium. Ieg . . .

[Karl-Heinz Cegla]

Jeg er imponert over det du har gjort, Even. En stor takk. Det er spennede å få transkibert så mye tekst sammenhengende. Dette gir et fint innblikk i historien og datidenes formuleringer. Jeg ser at Rasmus Falch skriver under på et av dokumentene (7v1) og at denne skriften ulik den i selve dokumentet.  Er det noen som vet hvordan brevskrivingen ble utført på 1700-tallet?. Var det egne "skrivere" eller embetspersoner som førte pennen og brukte alle disse fine formuleringene og så skrev søkeren under til slutt?

[Even Stormoen]

9 minutter siden, Karl-Heinz Cegla skrev:

Var det egne "skrivere" eller embetspersoner som førte pennen og brukte alle disse fine formuleringene og så skrev søkeren under til slutt?

 

Uten å påberope meg noen som helst autoritet på området, så ville jeg tro at det nok mange ganger var tilfelle. Hvor stor grad av ‹skriveførhet› repslager Falch hadde kan man jo ikke vite, men nærliggende å anta at han har fått hjelp til å utferdige et så viktig dokument som en søknad til Kongen.

 

Mvh

[Karl-Heinz Cegla]

Noen tanker om Rasmus sin  repslagerstatus. Når Rasmus søker kongen om privilegium (bilde 6, 1 linje) skrives det "Needsette mig samme Stæds som en Mester Rebslager, derpaa at vinde Borgerskab hos stædets øvrighed...".

 

Her tenkte jeg først at han var rebslagermester, men det er vel heller slik at han lover å bli det. For senere leser jeg  (bilde 9, linje 23) "

"..og som Majoren Belover at antage Solicitanten Rasmus falch som Rebslagersvend Arbeidet at forestaae Reberbanen"

 

Dette betyr vel at han er Rebslagersvend i 1750 og at han antakelig, etter noen års praksis, vil bli mester?  

[Karl-Heinz Cegla]

Jeg ser at det oppholder seg en Falchfamilie Trondheim i begynnelsen av 1700-tallet.

Jeg finner flere Falch som faddere mellom 1717 og 1734. 

 

Jeg finner bl.a finner en Anders Falch i Trondheim by, Domkirke sokn i 1733. Han er fadder ved tre dåp dette året.  

Fadder ved dåp 15.juni 1733

Fadder ved dåp 27. juli 1733

Fadder ved dåp 28.august 1733

 

Finner han ikke før eller etter 1733.  Anders Falch er jo et interessant navn. 

[Marie Stephensen]

Rasmus Falch døper en sønn Boy Rivers døpt 1 mars 1755 i Kristiansund.

 

https://media.digitalarkivet.no/view/16101/8

 

Mvh Marie