Diplom Sundal/Bondhus 1580

[Jarle K. Øvrehus]

Hei gode tolkere. Til dette dokumentet trenger jeg virkelig hjelp. 1500-talls skrift var verre enn jeg trodde, og jeg begynte så friskt og freidig med dokumentet, men her må jeg virkelig innse mine begrensninger. Det gjelder et diplom fra 1580, hvor det er et forlik mellom gardene Sundal og Bondhus. Jeg begynte slik, men ser at halvparten av ordene forstår jeg ikke:

 

"Wii [...] Christopher [...] paa Hatteberg, [...] paa Enes, [...], Børre ii gierde, [...]

Kiendis och [...] Witterligen for alle [...] Anno 1580 [...] første dage Oktober, da wore wii udi Moranger ii Edeness Kirkessogenn Tilbedenne aff Erlig Mennder Godskalk Samsonnssen paa [...], och [...] ii Haffskaar"

 

Jeg håper virkelig noen kan hjelpe meg her, så jeg får det inn digitalt i gardsarkivene.

[Jarle K. Øvrehus]

[Jarle K. Øvrehus]

Ingen som kan hjelpe meg med tyding av dette, eller hvor jeg kan få det tydet? De seglene som henger under, er det seglene til lagrettesmennene eller de personene diplomet omhandler?

[Even Stormoen]

Hei Jarle

 

Har virkelig prøvd, men må bare innsé at 1500-talls språk og ‹rettskrivning›, til tross for fortreffelig klarhet i skriftbildet, er langt utenfor min sølle kompetanse. Dessverre.

 

Men hvor kommer dette diplomet fra? Kan det allerede være transkribert her et sted? Diplomatarium Norvegicum. Eller denne lenken?

 

Bare en tanke eller to.

 

Mvh

Endret August 9, 2020 av Even Stormoen

[Kristian Hunskaar (Arkivverket)]

4 timer siden, Jarle K. Øvrehus skrev:

De seglene som henger under, er det seglene til lagrettesmennene eller de personene diplomet omhandler?

 

Seglene tilhører brevutstederne; de er deres "signatur". Brevutstederne er her Christopher Fonnbo på Hatteberg og fire lagrettemenn.

 

31 minutter siden, Even Stormoen skrev:

Men hvor kommer dette diplomet fra? Kan det allerede være transkribert her et sted? Diplomatarium Norvegicum. Eller denne lenken?

 

Brevet tilhører Riksarkivets diplomsamling, men det er for ungt til at det er trykt i DN. DN inneholder ikke diplomer yngre enn 1570.

[Jan H. Trelsgård]

Et forsøk:

 

Wy Efterschreffnne Christopher Fonnbo paa Hatteberg, Hafftordt paa Ænes, Joenn y Skorpenn, Byrre y Gierde, Siuffuord y Nesse,
Och Annders persen y Orhaffnn kienndis och giør wittherligtt for alle, medtt the: wortt Obnne breff, att Anno 1580 thenn første dagh
October da wore wy wdj Morannger y Edeness kirckesogenn, Thilbednne aff Erlig Menndtt Gaadskalck Samsonnsenn paa thenn enne, och
Størcker y Haffskaar, och Knudtt paa Egelanndt, paa thenn Anndenn siide, Och da thiltalitt for:ne Gaadskalck Størck och Knudtt paa alle theris Mede-
gers wegnne, om enn skiffttesgaardtt som wor Emellom Sunndall och Bunndehuus som hanndt mente att were Indflytt paa Sunndals grund
aff denn manndtt som bode paa Bundehuus samme thid wed Naffnn peder, Da ginnge wi thill och lagde snøre fra thenn Øuerste Marckstenn som
wy saa att [...], och thill denn Nederste och sette saa the Anndre Marckestene ther effther, och der skall de Nu giere skiffttett gaardenn efftter, Och der
Thoge de huer anndre y hanndtt och lodtt sig Nøyge medt paa baade siider. Desligiste thiltaled och gaadskalck samme for:ne Menndtt om No-
genn Setter Støffle som laa y Bunndehusdallenn som hanndtt mintt sig att haffue rett thill att bruge, thill Sunndalsgaardt effther syne breff Liudelse
Och de som aager Bundehuus haffde hannom thedtt formeentt? for hanndt skulle driffue sitt fæ offuer Bunndehusgrunndtt naar hand kør thill
setter. Da bleffue the saa ther om forligtte att denn som paa Sunndall boer, och denn som paa Bunndhuus boer skulle baade Setter y Bunndhuusdallen
och Sunndalsmanndtt skulle fry [fritt] kiøre sitt fæ offuer Bunndhus marctt thill Setter och hiem igenn thill skickeligh som forsuarligtt skall were
Deslige thiltalett och gaadskalck samme menndtt om enn Nøstthofftt som kom Sunndall thill, och denn manndtt som bode paa Bunndhuus
haffde sitt ther ett Nøstt paa Fordi ther ligger thuenne Nøsttoffther med søenn paa Sunndalsgrunndtt, daa bleffue the saa ther om forligtt Att gaad-
skalck skulle haffue thenn øfre thofftt thill Sunndall som Nøstid paa stod, och hannd skulle betale Bunndhuusmanndtt samme Nøstt som handt
haffde der paa bøgtt, heller hanndtt skulle the aff føre Om de ther om icke forligis kunnde, och thenn westre Nøstthofftt skall lige thill
Bunndehuus saa hanndtt maa frytt bøgge Nøstt ther paa, och skall denn manndtt paa Bunndehuus boer, haffue fry forloff at køre
fraa søenn och thill Bunndehuus thenn Rette søueig offuer Sunndalsgrunndtt och march som haffuer weritt aff gamell thid, Dog
Jordenn icke thill skade. Dette haffuer desse for:ne Menndtt loffuid huer Anndre for sig och theris efftherkommindis Arffuinnge, att wille
holde huer anndre ordt fra ordt som forskreffuid staar, att de saa skulle brugge sammme Setterdall y hop medtt Liutinn och Lunndum effther
Baade theris breffs Liudelse, och altt Annditt som breffuitt formelder, Att saa wdj sanndhet hennge wi wore signetter her wnnder
dette breff, som skreffuidt er Aar dag och sted Vt Sup:

Endret August 10, 2020 av Jan H. Trelsgård

[Jarle K. Øvrehus]

Tusen hjertelig alle mann! Jeg fant det i denne oversikten her: https://media.digitalarkivet.no/view/38580/406.

 

Jan H. Trelsgård, det ser virkelig ut som om du har gjort et meget godt forsøk! All tekst er forståelig, tusen hjertelig takk for den digitaliseringen! De "y"-ene, de skal ikke være "ii"? Det er så snodig at det skal være to prikker over y'en.

[Jan H. Trelsgård]

5 timer siden, Jarle K. Øvrehus skrev:

Tusen hjertelig alle mann! Jeg fant det i denne oversikten her: https://media.digitalarkivet.no/view/38580/406.

 

Jan H. Trelsgård, det ser virkelig ut som om du har gjort et meget godt forsøk! All tekst er forståelig, tusen hjertelig takk for den digitaliseringen! De "y"-ene, de skal ikke være "ii"? Det er så snodig at det skal være to prikker over y'en.

Det er ofte vanskelig å se forskjell på ij og y med tødler. Jeg er imidlertid nokså sikker på at det skal leses som y. Det ville være rart om personnavnet "Byrre y Gierde" skulle leses "Bijrre ij Gierde".

[Ivar S. Ertesvåg]

Det er vel ei nokså kjend sak at på denne tida vart ij og y ofte skrivne likt. 

Kva som er "rart" å lese, vert kanskje ei smakssak. Men språkhistorisk er vel prepoisisjonen som i-lyd (altså "ij", ikkje "y"), sikrare enn volkalar i person- og stadnamn.

 

[Lars Rottem Krangnes]

14 timer siden, Jan H. Trelsgård skrev:

Da ginnge wi thill och lagde snøre fra thenn Øuerste Marckstenn som
wy saa att [...], och thill denn Nederste 

 

Vakker og nokså eksemplarisk handskrift! Eg kan bidra med å fylle ut det siste vesle holet: 

 

wy saa rett stodtt, och thill denn Nederste