Gå til innhold
Arkivverket

tyding av skjøte fra 1863


Elin Nordenstam
 Del

Recommended Posts

Hei Elin og velkommen til forumet!

 

Dessverre har bildet/dokumentet ditt for dårlig oppløsning til at det lar seg ‹bruke› (les: tyde). Har du funnnet dette på DA, så kan du kopiére brukslenken for sidevisning inn i innlegget ditt her. Og da blir det mulig for tydere å forstørre og ‹bla›.

 

Mvh

Endret av Even Stormoen
tastesnubling
Lenke til kommentar
Del på andre sider

 

Til tross for mildt sagt tåkete skrift, så kunne jeg jo allikevel ikke dy meg.

 

Kan se ut som at det foreløpig bare er du Else B. og undertegnede som har interesse for dette emnet, trådstarter har formodentlig tatt helg 😉

 

Uansett, her er mine famlende forsøk på teksten, et stykke på vei:

 

01   2. læst Skyldsætningsforretning.  Aar 1863, den 26 Marts blev

02   efter forlangende af Tollef Johnsen Kjelleraasen en Skyldsætnings-

03   forretning afholdt paa Sønestegen(?), for at skyldlægge en Anpart

04   af Gaarden Lnr.(?) 58b Kjølleraasen, af Skyld 20 Skilling, i (??)

 

 

[ny side]

 

01   (??) Maanedsting den 26 Marts 1868(?)

02   Thinglag. Forretningen betientes af undertegnede af Fogden op

03.  nævnte Skjønsmænd, Ordfører I(?) Landgraff, Gaardbrugerne Halvor

04   Pedersen Fladhagen, Halvor Torgalsen Sør?? og John Gjærmundsen Øst

05.  by. Hvor da fremlagdes Fogdens Opnævnelse af 26: Marts d. A. – Den

06.  kjøbte Andeel bestaar af. Indgjærdingen hjemme(?), hvor husene ligger,

07.   nordligst(?) af Indgjærdingerne, der tilforn Kjelleraasgaardene(?) – Tvinde(?)

08   (??) [så kommer en rekke gårdsnavn, tror jeg, som jeg ikke skal prøve meg på i ‹oppløsnings-tåkeheimen›, og uten lokalkunnskap.]

09   . . . begrænsed ved Gjærde, hvilket

10   fortiden bruges af (??). – Een Slaat, kaldet ??fjældslaatten,

11   under (??). – Een Skynplads(?), kaldet Rødalen, (??) Grændse-

12   skjæl  – Een Engslaat, kaldet Knudslaatbakken(?), grændsende mod (??)

13   til John Johnsen Mellemkjelleraases Slaat sammesteds og adskildt fra

14   denne ved nogle bjerketreer, hvori(?) Stærke(?) . . . .

 

Nei nå tåler ikke øynene mer, spørsmålstegnene blir fler og fler. Ingen nytte i å fortsette – i kveld.

 

Mvh

 

PS: Jeg er selvsagt alltid klar for korreksjon og utfylling – og, med fare for å høres flåsete ut (IKKE meningen) i særdeleshet fra deg Else B. Hvis du finner tid og anledning.

 

Nu senker natten seg.

 

Vennlig hilsen

 

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Hei Even 

 

Tusen takk for fantastisk hjelp!!! utrolig spennende:-)

Kjelleraasen er Hyllerååsen, men ellers kjenner jeg igjen de fleste navnene.

Skal sette meg med dette i ettermiddag.

 

Har også lært at jeg skal bruke link til dokumenter senere.

 

Takk igjen!

 

Hilsen Elin N:-)

  • Liker 1
Lenke til kommentar
Del på andre sider

Da følger ‹revidert utgave›. Det hjalp betraktelig med lenken, litt færre spørsmålstegn og flere korrigeringer, men fremdeles ‹hullete› dessverre:

 

[Glemte ‹bruksanvisning›: «(?)» etter et ord = usikker på ordet. «(??)» = klarer ikke ordet. Ord +?? =  usikker på deler av ordet.]

 

01   2. læst Skyldsætningsforretning.  Aar 1863, den 26 Marts blev

02   efter forlangende af Tollef Johnsen Hylleraasen en Skyldsætnings-

03   forretning afholdt paa Søneshagen, for at skyldlægge en Anpart

04   af Gaarden L.Nr. 58b Hylleraasen, af Skyld 20 Skilling, i Trysil

 

 

[ny side]

 

01  Trysils Maanedsting den 26 Marts 1863

02. Thinglag. Forretningen betientes af undertegnede af Fogden op

03. nævnte Skjønsmænd, Ordfører I. Landgraff, Gaardbrugerne Halvor

04  Pedersen Fladhagen, Halvor Torgalsen Sørhuus og John Gjærmundsen Øst-

05  by. Hvor da fremlagdes Fogdens Opnævnelse af 26: Marts d. A. – Den

06  kjøbte Andeel bestaar af. Indgjærdingen hjemme, hvor Husene ligger,

07  nordligst af Indgjærdingerne, der tilhører Hylleraasgaardene – Brende(?)

08  Sildre(?) , Bastalsfæ?? og Lillesøaasen, begrændsede ved Gjærde, hvilke

09  fortiden bruges af Rekvirenten. – En Slaat, kaldet Østenfjældslaatten,

10  uden Grændseskjæl. – En Myrslaat, kaldet Rødalen, uden Grændse-

11  skjæl  – En Engslaat, kaldet Knudslaatbakken(?), grændsende mod Øst

12  til John Johnsen Mellemhylleraases Slaat sammesteds og adskildt fra

13  denne ved nogle bjerketreer, hvori Mærke. En Myrslaat kaldet

14  Kjærringmyren, paa Røaasen, grændsende mod Nord til John Johnsen

15  Mellemhylleraaases Slaat samme steds og adskildt fra denne ved en

16  blødmyr(?), der ei slaaes. En Myrslaat, kaldet Stormyren, ligele-

17  des grændsende mod samme John Johnsens Slaat mod Øst og der

18  begrændset ved et Raa??. Samtlige de nævnte Slaatter

19  har ingen anden Angrændsende end den nevnte John Johnsen Hyl-

20  leraasen. Fremdeles tilhører hans Andeel nogle smaa Myrslaat-

21  ter østenfor Gaarden, uden at han ved at opgive andet Kjends-

22  mærke paa disse end at de stadigen har været brugte af Rekvirenten

23  og hans Fader. – Lagrettet, der kjender den kjøbte Andeel, antager

24  at den bør forholde sig til hovedbøllet som 1 til 2. – Den kjøbte An-

25  deel faar altsaa en skyld af . . .  10 Skllg og den gjenværende Deel . . .

26  10. Gjør Skylden 20 Skilling. – Ved denne Forretning er intet

27  nyt Sameie stiftet. G. Landgraff. H. Fladhagen H. Sør?? J. Gjærmundsen

 

Mvh

Endret av Even Stormoen
Et lys eller to gikk opp i linjene 19 og 26. Og tastesnubling i linje 25.
Lenke til kommentar
Del på andre sider

Hei Even 

 

Tusen hjertlig takk for hjelpa!

Dette ser veldig bra ut, - en blødmyr er  bare en myr som er så bløt at den ikke kan dyrkes, Basdalen er navnet på et lite dalstrøk/føre.  Skal sjekke de andre navnene med min onkel neste helg. 

Dette var virkelig til god hjelp!

 

Hilsen Elin N 🙂

  • Liker 1
Lenke til kommentar
Del på andre sider

17 minutter siden, Elin Nordenstam skrev:

Hei Even 

 

Tusen hjertlig takk for hjelpa!

Dette ser veldig bra ut, - en blødmyr er  bare en myr som er så bløt at den ikke kan dyrkes, Basdalen er navnet på et lite dalstrøk/føre.  Skal sjekke de andre navnene med min onkel neste helg. 

Dette var virkelig til god hjelp!

 

Hilsen Elin N 🙂

 

Hyggelig å være til nytte 🙂 

 

Spørsmålstegnet etter « blødmyr» gjaldt at skriveren ser ut til å ikke bry seg med tødler og denslags, slik at det så ut som «blodmyr». Som vel var litt for uhyggelig. 😉 Derfor ‹gjettet› jeg meg til ‹Blautmyra›. Har vasset gjennom noen sånne i min tid . . . 🙂

 

EDIT: Det står «blodmyr». Så ikke bare «ut som». ‹For the record›.

 

 

Mvh

 

Endret av Even Stormoen
Lenke til kommentar
Del på andre sider

8 minutter siden, Elin Nordenstam skrev:

Hei Even 

 

Så rart, hos meg står det: 16  blødmyr(?), der ei slaaes. En Myrslaa

 

Elin;-)

 

Ehh, er det rart? Ja, linje 16 side 2 er: «blødmyr(?), der ei slaaes. En Myrslaat, kaldet Stormyren, ligele-»

 

Så at det er en bløtmyr som ikke kan dyrkes og derfor heller ikke kan slås, er vel innlysende. Jeg bare prøvde å forklare spørsmålstegnet mitt som du muligens misforsto dithen at jeg ikke visste hva en bløtmyr var for noe. Snakker vi forbi hverandre her?

 

EDIT: Det står svart på hvitt «blodmyr» men det er klart at den ‹tøddelfrie› skriveren må ha ment «blødmyr» Puhhhh . . . 😉

 

Mvh

Endret av Even Stormoen
Lenke til kommentar
Del på andre sider

 

Beklager det, i teksten du skrev til meg sto det blødmyr med ø, så jeg var litt overrasket over spørsmålstegent bare - men da skjønner jeg det.

 

Veldig taknemlig for hjelpen!

 

Hilsen Elin N:-)  

  • Liker 1
Lenke til kommentar
Del på andre sider

Join the conversation

Du kan poste nå og registrere deg senere. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gjest
Skriv svar til emnet...

×   Du har limt inn tekst med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Lenken din har blitt bygget inn på siden automatisk.   Vis som en ordinær lenke i stedet

×   Ditt forrige innhold har blitt gjenopprettet .   Tøm tekstverktøy

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Del

  • Hvem er aktive   0 medlemmer

    • Ingen innloggede medlemmer aktive
×
×
  • Opprett ny...

Viktig Informasjon

Arkivverket bruker cookies (informasjonskapsler) på sine nettsider for å levere en bedre tjeneste. De brukes til bl.a. skjemaoppdateringer og innlogging. Bruk siden som normalt, eller lukk informasjonsboksen for å akseptere bruk av cookies.