SF Selje m.m. : Kva veit vi om Mogens Abelson, sokneprest til Selje, sine born?

[Rune Thorstensen]

Jeg tror jeg skal nøye meg med å bivåne det hele fra sidelinjen. Og jeg har uansett ikke noe nytt å bidra med.

Tunga rett i munnen er viktig, det lille som er igjen av den etter at man har bitt seg i tunga mang en gang over Lemmichen, Balchen, Fæster og andre slekter. 🙂

 

[Aase R Sæther - Gloppen]

Litt tilbake til det som verserer på nettet. Dette er eit klipp frå dei nærmast utallige sidene som kopierer informasjon frå andre utan dokumentasjon. Den som oftast har blitt nemnd som barn av Mogens Abelsen, er Inger på Rygg. 

 

Men eg har til gode å finne noko bevis eller for den del indisium på dette. Muleg det kan finnast noko i tingbøkene, men det er eit stort arbeid å leite i.

 

T

[Aase R Sæther - Gloppen]

Eg er ikkje ferdig å leite i gamle debattar på DA; det er muleg det kan finnast noko der.

 

I ein debatt finn eg dette:  "Inger Mogensdtr. var vel datter av Mogens Abelson som var sogneprest til Selje 1612-1614, sønn av Abel Olufson og Else Didriksdtr. Han skal ha vært gift med Margrethe Johansdtr. Iden, en datter av Johan Andersson Iden og Maren Jørgensdtr. Valravn".

 

Resten av debatten fører ikkje noko bevis i noka retning, men kan vere verd å lese gjennom.

 

 

Endret Februar 11, 2021 av Aase R Sæther - Gloppen

[Lars Østensen]

Aase, se NST1 side 66. Der fremgår de 2 barna Berete og Inger. Det finns ingen kildehenvisninger eller noen form for sannsynliggjøring i artikkelen som bekrefter at Inger var barn av paret Mogens Abelsen og Margrete Johansdatter.

 

Han henviser til Sollied som kilde for opplysningene, og Sollied var dyktig så det er tenkbart at han har funnet opplysninger som bekrefter dette. Artikkelen hadde ikke tatt skade av at den hadde vært gjennomgått og stilt kritiske spørsmål ved der det åpenbart mangler nødvendige forbehold eller henvisninger til grunnlag for fremsatte påstander.

 

 

[Asbjørn Rasmussen]

For en som definitivt på sidelinjen  men som deler interressen grunnet all den informasjonen som dere har knyttet sammen og at jeg har min egen slekts tilknytning til denne familien (så fremt far til barnet er riktig). Så lurte jeg på om den oppsummeringen som du @Aase R Sæther - Gloppen gjorde tidligere har noen flere detaljer siden sist den ble oppdatert? Og om det er mulig å gjøre det tilsvarende for rådmann Johan Andersen? Eller om tidligere debatter i regi av f.eks. Lars E. Øyane?

[Aase R Sæther - Gloppen]

2 minutter siden, Asbjørn Rasmussen skrev:

 Så lurte jeg på om den oppsummeringen som du @Aase R Sæther - Gloppen gjorde tidligere har noen flere detaljer siden sist den ble oppdatert? 

Så vidt eg ser i farten har vi ikkje fått andre supplerande opplysningar enn at Mogens må ha hatt fleire barn med Margrete enn Brite Lemmichen, som vi heilt klart har fastslått er dotter av dette paret.

 

[Aase R Sæther - Gloppen]

22 minutter siden, Lars Østensen skrev:

Han henviser til Sollied som kilde for opplysningene, og Sollied var dyktig så det er tenkbart at han har funnet opplysninger som bekrefter dette. Artikkelen hadde ikke tatt skade av at den hadde vært gjennomgått og stilt kritiske spørsmål ved der det åpenbart mangler nødvendige forbehold eller henvisninger til grunnlag for fremsatte påstander.

 

 

Takk for denne henvisninga.

Endret Februar 11, 2021 av Aase R Sæther - Gloppen

[Lars Østensen]

1 time siden, Aase R Sæther - Gloppen skrev:

Takk for denne henvisninga.

 

Jeg har ingen ide om disse opplysningene er i nærheten av korrekt:

 

"Inger Mogensdatter må være født før moren døde ca. 1622, og dersom disse årstallene hadde stemt, så var Inger 47 år da hun ble mor til Dorthea (som etter bygdeboka å dømme var hennes eneste barn). Det er jo mulig (har selv en bestemor som fikk sitt siste barn, 48 år gammel), men jeg er ganske sikker på at Dortheas fødselsår ikke er helt riktig, og at hun er født litt før 1669. Når det gjelder de barna som Peder Christophersen og Dorthea Mogensdatter hadde så står det følgende:1. Mogens f. 1703, d. før 1756.2. Maren f. 1706. Hun døde ugift.3. Christen f. 1709, sersjant og borger i Bergen. (Det står senere at han var gift og lot etter seg tre barn.)4. Inger f. 1712, gift med Nils Ellingsen Rygg.5. Christopher f. 1716, død ugift 1744, underoffiser. Dorthea fikk altså selv barn etter at hun hadde passert 40."

 

At kronologien her er mer enn anstrengt er jo fullstendig innlysende. Stemmer opplysningene så overlater jeg til dere selv å gjøre en vurdering om det finns et fnugg av sannsynlighet for at Margrete Johansdatter død før 1622 kan være mor til Inger Mogensdatter som igjen var mor til Dorthe Mogensdatter med en sønn født i 1716.

 

1716 - (40+40) = 1634. Det er i det minste teoretisk mulig.

1716 - (47+47) = 1622. Er så fullstendig usannsynlig at jeg ikke anser det som teoretisk mulig gitt barnedødligheten.

[Aase R Sæther - Gloppen]

1 time siden, Lars Østensen skrev:

"Inger Mogensdatter må være født før moren døde ca. 1622, og dersom disse årstallene hadde stemt, så var Inger 47 år da hun ble mor til Dorthea (som etter bygdeboka å dømme var hennes eneste barn).

Dette meiner eg å hugse var skrive i tru på Mogens hadde berre ei kone. Vi veit at han hadde to med (omlag) same namn, og skal kabalen gå opp, må Inger vere frå andre ekteskap. Dottera er tidlegast fødd rundt 1670.

Endret Februar 11, 2021 av Aase R Sæther - Gloppen

[Lars Østensen]

8 minutter siden, Aase R Sæther - Gloppen skrev:

Dette meiner eg å hugse var skrive i tru på Mogens hadde berre ei kone. Vi veit at han hadde to med (omlag) same namn, og skal kabalen gå opp, må Inger vere frå andre ekteskap. Dottera er tidlegast fødd rundt 1670.

 

Først og fremst må det bevises at Mogens Abelsen hadde andre barn enn den ene vi nå vet om. Neste steg er å finne ut hvem hennes mor var om nå Mogens var faren. Per nu har vi ikke andre kilder enn NST1 og Sollieds ord, og uten kilder som forklarer hvordan har kommet til dette resultatet er vi blinde.

[Aase R Sæther - Gloppen]

8 timer siden, Lars Østensen skrev:

 

Først og fremst må det bevises at Mogens Abelsen hadde andre barn enn den ene vi nå vet om. Neste steg er å finne ut hvem hennes mor var om nå Mogens var faren. Per nu har vi ikke andre kilder enn NST1 og Sollieds ord, og uten kilder som forklarer hvordan har kommet til dette resultatet er vi blinde.

Heilt rett - og tenk kor mykje enklare det hadde vore om dei som lanserte påstanden, hadde gjeve oss nokre få ord om kvifor dei meinte det. Men dokumentasjonskravet var eit heilt anna for dei som skreiv historie for td 100 år sidan; Norge var ein ny nasjon og skulle ha ei god historie, bokstavleg tala. Det er gått mange snarvegar i dette ærendet.

[Rune Thorstensen]

Ja, det kan jeg godt skrive under på.

Vi vet at han var gift i alle fall to ganger. Vi vet at han fikk flere barn i første ekteskap mellom 1611-1621. Men vi vet vel ikke om det ble barn som levde opp av forholdet han ble dømt for i 1622 og vi vet heller ikke når eller hvor han giftet seg andre gang.

Med andre ord er det mye vi ikke vet om Mogens Abelson på lik linje med andre vi har holdt på med.

Dette skyldes jo dels at kildene som er bevart er færre fra den tiden og mye har gått tapt underveis, f. eks kirkebøker og skifter.

Men som Lars var inne på tidligere. Det er fortsatt kilder som ikke er digitalisert, så det er fortsatt håp i hengende snøre.

Ha en fin dag.

Endret Februar 12, 2021 av Rune Thorstensen

[Aase R Sæther - Gloppen]

21 minutter siden, Rune Thorstensen skrev:

Ja, det kan jeg godt skrive under på.

Vi vet at han var gift i alle fall to ganger. Vi vet at han fikk flere barn i første ekteskap mellom 1611-1621. Men vi vet vel ikke om det ble barn av forholdet han ble dømt for i 1622 og vi vet heller ikke når eller hvor han giftet seg andre gang.

Med andre ord er det mye vi ikke vit om Mogens Abelson på lik linje med andre vi har holdt på med.

Dette skyldes jo dels at kildene som er bevart er færre fra den tiden og mye har gått tapt underveis, f. eks kirkebøker og skifter.

Men som Lars var inne på tidligere. Det er fortsatt kilder som ikke er digitalisert, så det er fortsatt håp i hengende snøre.

Ha en fin dag.

At det blei barn av forholdet til tenestejenta veit vi, sidan det er brukt ordlyden "avlet barn". Men om barnet vaks opp, veit vi ikkje.

[Rune Thorstensen]

Om vi ser på de barna vi vet om eller tror vi vet om, så finner vi ingen naturlig navneoppkalling annet enn sønnen Abel som trolig er fra siste ekteskap. Men der er ingen Johan og ingen døtre vi kjenner til som heter Maren eller Else, ei heller noen som er oppkalt etter første hustru.

Det er vel noe underlig eller hva tenker du om det?

Verken Berette eller Inger er vel navn som vi kjenner til i den nærmeste slektskretsen.

 

[Aase R Sæther - Gloppen]

14 minutter siden, Rune Thorstensen skrev:

Om vi ser på de barna vi vet om eller tror vi vet om -

Du Rune hadde ein tråd om Morten Absalonson Beyer m.fl. på Eid. Kom det fram noko der som kunne forsterke mistanken om slekskap bak til Mogens Abelsen?

[Rune Thorstensen]

Det må jeg se nærmere på Aase, men nå er vi på vei ut for å benytte det fine vinterværet mens det ennå varer. Jeg skal se på  det senere i dag.

[Rune Thorstensen]

Jeg limer inn debatten om Morten Absalonsen Beyer.

https://forum.arkivverket.no/topic/215661-morten-absalonsson-eid-i-nordfjord-ca-1675-1737-hva-vet-vi-om-hans-liv-og-etterkommere/

 

Det hersker usikker het om Morten stammer fra Absalon Pedersøn Beyer, trolig pga usikkerheten om hvor Beyer navnet kommer inn. Du får skumme gjennom debatten å se hva du kommer frem til.

[Lars Østensen]

Angående dokumentasjonskrav. Det er vel på tide å transkribere domsprotokollen angående de 2 sakene der Mogens Abelsen er omtalt. Håndskrift er vel og bra, men det skal leses og teksten skal tolkes rett. Deretter må jo opplysningene som kommer frem (gitt korrekt transkribering) tolkes og drøftes.

 

 

[Aase R Sæther - Gloppen]

9 minutter siden, Lars Østensen skrev:

Angående dokumentasjonskrav. Det er vel på tide å transkribere domsprotokollen angående de 2 sakene der Mogens Abelsen er omtalt. Håndskrift er vel og bra, men det skal leses og teksten skal tolkes rett. Deretter må jo opplysningene som kommer frem (gitt korrekt transkribering) tolkes og drøftes.

Denne protokollen skal finnast i trykt utgåve. Mogens skal også vere nemnd som vitne i ei sak i 1623, får eg opplyst av Yngve Nedrebø.

 

Her? https://www.nb.no/items/ad292c1eb0938d0b2b4025f50baf8fd0?page=15&searchText=bergen domkapitel

Endret Februar 12, 2021 av Aase R Sæther - Gloppen

[Aase R Sæther - Gloppen]

Det var rett bok - Mogens er nemnt på s.197, 204 og 211. På 211 blir det sagt at han ikkje er noko påliteleg vitne - på grunn av desse to hor-sakene. Ein ærelaus mann med andre ord.

Endret Februar 12, 2021 av Aase R Sæther - Gloppen

[Lars Østensen]

13 minutter siden, Aase R Sæther - Gloppen skrev:

Det var rett bok - Mogens er nemnt på s.197, 204 og 211. På 211 blir det sagt at han ikkje er noko påliteleg vitne - på grunn av desse to hor-sakene. Ein ærelaus mann med andre ord.

 

Men, denne boken inneholder ingen transkribering av de aktuelle tekstene fra SAH, Bergen domkapittel, B/L0001: Domsprotokoll. Domkapitlet, 1604-1646

[Aase R Sæther - Gloppen]

1 minutt siden, Lars Østensen skrev:

 

Men, denne boken inneholder ingen transkribering av de aktuelle tekstene fra SAH, Bergen domkapittel, B/L0001: Domsprotokoll. Domkapitlet, 1604-1646

Stemmer nok det ja 😞   Det er ikkje lett å manøvrere i dette. Omtalen på s.197 gjeld frådømming av embetet i 1622; heilt kort tekst. 

[Lars Østensen]

SAH, Bergen domkapittel, B/L0001: Domsprotokoll. Domkapitlet, 1604-1646
Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/rg60031588000130

 

Her Mogens Abellsøn sogne prest till Sellø prestegieldt i Nordfiord dømmis fra siit kald for hand hafde afflet barm med sin hostru førend di komme i ecteskab oc det hid indtill fordultt

 

Andreas Michaelius superintendens offuer Bergen Stifuet, Withalus Nicolai Adamius aledicus, Erasmus Erici Assenius Lector Andreas Beccius oc Petrus Nicolai Fossius Pastores, Jacobus Mandius medthiener till domkirken her same pladtz, kiendis og giøer for alle vitterligtt, att anno 1614 den 11 Novemb, paa voris geistlige consistorio offuer værendis Erlig oc velb. Mand Niels Windt till Allerup gaardt, høffuidtz mand her paa Bergenhuus, Er for os fremkommen hederlig oc vellærtt mand Her Mogens Abelllsøn, sognepræst till Sellø prestegieldt udi Nordfiord leen, effter hand nu faar kortt tid tilforn sielff nylligen ved nogle gottfolck nogen sin forseelse for denn gode mand slotzherren havde ladet angiffue, saa vell som oc tho dage forleden for Bispen, oc hand deroffuer er kallitt for Capittell: Da haffuer hand indlagtt sin schrifftlig supplication till forbe(mel)te gode mand slotz herren oc Bispen, lydendis i sin mening, att effter som hand med sin hustru for nogen tid siden (diss værzo) aff ungdoms brøst oc uforstandighed vaar kommen i forseellser, i saa maade, att de haffde afflet et Barn sammen, hvilket udi hans frauerellse men(s) hand vaar i Trundhiemb, er bleffuen fød till verden, men ud aff hans hustru aff uforstandighed formedelst hendis moder raad oc tillskyndellse fordølget, dog be kommitt daab oc christendom, oc er endnu i liffue, huilcken gierning haffuer verit hannem alldelis ubevist, men som hand langt om side er derom kommen i kundskab oc forfaring, haffuer hand da, kræffuitt sin hustru till, som da var hos hendis foreldre, oc begieritt at saadant maatte bliffue obenbaritt, paa dett de samptligen udi sin tid iche skulde gøre ilde, dog denne hans begiering icke er bleffuen effterkommitt saadan deris brist og forseellse haffuer saa inderligen oc hierteligen bedrøffudt dennem begge att de iche haffuer hafft nogen glæde, her eller faatt siden gierningen skeett er, formed de haffuer taget sig denne Reyse for hid till Byen, i den act oc mening, att de samme deris gunstige øffrighed obenbare oc bekende, oc derfor begiere naade. Oc effterdi same forseellse vaar skeet i mod hans villie oc samtycke, vaar deris hiertens inderlig begiering till den gunstig øffrighed, att de for guds skyld vilde haffue nu christelig medynk offuer dennem oc deris smaa spæde børn, att denne deris forseelse matte bliffue naadeligen afstillett, oc iche kom ster?? till deris yderste skade oc fordærffuelse, som same supplication i sin ord oc mening vidner indholte. Da afflod forne Her Mogens Abellsøn udi same sin supplication beretted, att hans hustru aff uforstandighed formedelst hendis moders raad oc tillkyndellse, skulde haffue fordult same barn udi hans frauerellse hannem alldelis ubevist, bleff sagen atter velb(emel)te gode mand slotz herens begiering optaget till først kommendis Onsdag, att hand udi midler tiid kunde louligen lade steffne partene, att suare till same beskyldninger. Oc effter for leilighed lod velb(emel)te velb. Niels Vindt steffne baade forne Her Mogens Abellsøn oc hans Quinde Margrette Johansdaater, med hendes moder, Marinne S. Johan Andersøns, att møde her paa Capittel den 16 Novemb. oc effter forne steffning med indhold paa forne dag tilltalede velb(emel)te velb. Niels Vind først forne Her Mogens Abelsøn att hand hafde afflet barn med hans quinde Margrete Johansdater førrend de kome i ecteskab, oc holt dette hemmeligt, saa her er der effter gaatt for en Erlig Pige, oc ladet sig vie till hannem som en Erlig Pige, uansett hand sielff viste att hun med hanom haffde aflet barn, oc dett skulde haffue bekommitt daap oc christendom, endog att saadant hid indtill haffuer værit fordølget, som hans egen indlagte supplication oc bekendelse vidløfftigen udviiser, hvorudinden velb(emel)te gode Mand mente hand hafde giorett stor urett oc burde de for att staa till rette.
Her imod forne Her Mogens intet hafde att sige, eller dett i nogen maade beneckte kunde ???? bekende med ocsaa, att den tid hand kom fra Trundhiemb igen, oc fick at vide at Barnet vaar født oc christnet, lod hand dett bliffue der ved, oc drog strax neder till Danmark att anlange om atskillige gode mendz commendationer oc forschriffuellser om same kald att bekomme, som hand oc fick, Dernest bleff forne Her Mogens Abelsøns Quinde Margrete Johansdater til spurtt, om hun bekende at hun hafde fordult same barn som hun hafde afflet med hannom førend de komme i ecteskab sammen, oc formedelst huis Raad det skedidt vaar. Huor till hun svarede, sag det icke att kunde benecte, Oc bekende att hendes Moder hafde raadt hende der till, derfor samtycte hun ocsaa med hende. I lige maade da Moderen forne Marinne S. Johan Andersøns bleff forholt, om hun hafde raad hendis daater att fordølge Barnitt, oc om saadant vaar skett aff hendis tillskyndellse, effter som Her Mogens haffuer i sin supplicatz forgiffuen, suared hun, att huis i saa maade vaar skeett, dett vaar skeed baade met hendis oc hendis daaters samtycke. Oc indlagde hun sin schrifftlig berettning, udi huilcken hun bekende, att paa dett hendis S. mand icke, skulde tage sig større sorig till, saa oc for stor fryct oc Redsell som hun bar for hannom, da hafde hun udsent hendis daater paa Bøgden der hun forname saadan forseellse, huilket skade Her Mogens hendis suoger alldelis ubevist oc udi hans fraverellse, saa hand der till intet hafde bevilget, men grimme værk vilde att dett maatte bliffue obenbaritt, paa det hand derfor icke skulde høre ilde i fremtiden, mendt flere omstendigheder, som same beretting indholte. Her hoss bekender hun ocsaa, att hun hafde værit hos der Barnet bleeff fød, med nogle andre folck paa hendis affuelsgaard Ide, liggendis her i Nordhord leen, huilke hun oc for Retten ved deris scriffer angaff oc lod optegne, som oc siden effter hendis begering førde det nu Søgne dag till Mangers kirke att lade døbis: huilkne presten ved naffn Her Albertt Breff bekender att være skeed den 22 Juny Anno 1611, dog hand den tid icke viste huis barn dett vaar, andet end som fadderne sagde for hannem, som hun ocsaa selff nock som bekender. Ydermere bekende forne Her Mogensens Quinde, att hand i sandhed hafde schreffuitt hende till, det maate bliffue obenbaritt, som hand udi sin supplication forgiffuer, huilken Moderen bekrefftedt saa att skulde være. ???? her foruden indlagde effter be(mel)te gode mand velb. Niels Vind sitt schrifftelig forsett, med hans egen haand, underschreffuen, som bleff lest oc paategnitt i partenis nærværuellse, lydendis iblant andet ord for ord som effter følger. Att effter som hederlig oc vellerdt mand Her Mogens Abellsøn Sellø gieldtz sogne Prest i Nordfiord leen, nu nogen kort tid forleden havde ved den danmand Erlig, Viis oc Vellært hans Glad Bergen oc Gulatings Laugmand, for hannom ladet obenbare oc komme for lyset, saa vell som oc den 11 Novemb. ved sin schrifftlig supplicering till den danmand Bispen oc sig sin oc sin hustrus store forseelse andragit att de for nogen tid forleden hafde afflett Barn sammen, huilken er bleffuen aff dennem slemmeligen fordyltt, oc siden hemmeligen aff dennem alle deris moder kommen till daab udi Mangers kirke, under dett sinn dett skulde komme en fattig husmand till, Paa dett bevis beder saadan deris syndige forseelse oc gierning kunde dølge oc underslå att dett icke skulde bliffue kendt eller obenbarit, saa hand der om, saa sant hannem Gud allmegtte skulde hielpe, aldrig noget hafde hørt eller spurt før med de dett selff, som forberørt er haffuer ladet obenbare. Der paa det stod att deris grouffe gierning oc forseelse, effter hand der om er komme i forklaring, tilbørligen maa bliffue paatald oc forfuldt, setter hand paa kong: May(este)tt: oc hans embedtz vegne i Rette, først, effterdi forne Her Mogens Abelsøn formedelst mange gode mendz, skriffuerelse oc forbøn er beforderitt oc kaldes till dett hellige predicke embede, siden hand saadan en groff gierning haffuer begaaet, oc med da saa vell som tillforne saadan sin grouffe gierning fordyltt oc underslagett, Icke ?? en ???sindig Gudz Ordz thiener sømmede oc Vell anstode, eller i saa maade agtedt oc vidnet sig den Eed hand giorde der hand bleff ordinerit till dett hellige predicke Embede, saa vell som oc føy?? er indtet sig den hand hannom paa Kong: May(tt): Vegne giorde, der hand aff hannom bleff confirmerit, Om hand icke der for bør att staa hannom paa høyb.(te) Kong: May(tt) vegne till rette, oc straffes under forherdede till exempel, Vaar herpaa Endelig domb oc sententz begierendis, huad hand for saadan sin fordyld oc forherdede gierning bør att lide oc udstaa. Dernest om hans hustru oc hustruens moder icke oc bør att stande hannom paa høyb.(te) Kong: May(tt) vegne til rette, oc straffes som andre forherdede, oc der som saadan en groff gierning haffuer fordølt oc underslaget, saa vell som oc med deris løgnactig berettning for presten forløgnet Barnet till daaben, som hand dennem der om nu anden tiid vill giffue sag. Der med bestyrkes Retten, oc synd oc ondskab tilbørligen straffes, som same forsett i sig indholder, oc vaar der paa voris Erklering oc Endelig domb begierendis. Men effterdi for(ne) Marinne S. Johan Andersøns forgaff, att nogle aff hendis husfolck paa for(ne) hendis affuelsgaard Ide hafde baade verit hoss der barnet bleff fød oc døbtt, oc att Barnet end nu skulde vere paa same gaard, er sagen till viidere be?????? oc ????sigellsen optagen till den 30 Novemb. att for(ne) folck kunde møde oc bekende huad dennem her om er vitterligtt. Oc effter som for(ne) folck var aff den gode mand slotzherren for os indstillet, mot begiering, att effterdi hand vaar forhindret medt victige bestillinge wi da vilde randsage deris vidnisbyrdt.
Da er forne dag fremkomen først Kari som er Raadtz quinde paa forne auffuellsgaard, oc bekende ved sin Eedt, att hun mett forne Marinne S. Johan Andersøns vaar hoss der forne Margretes barn bleff fød, oc hun effter forne Marinne S. Johan Andersøns begering vaar fadder till Barnet, oc dett endnu vaar hoss hende och hendis Mand. Dernest fremkom forne Karis mand Engebrett, som er Raadzmand paa same gaard, saa oc Halvord Syyverttsøn, som da oc vaar der same stedz, oc Oluff Hansøn, som endnu er paa gaarden, oc med opracte fingre bekende att de vaar fadder till Barnet i Mangers kirke, paa en søgendag, effter forne Marinne Johan An-dersøns begiering, oc att Barnet vaar der endnu paa gaarden vell ved ????. I lige maade bekende de ved deris Eedt, att der hederlig oc vellerdt Mand Her Abram Bratt, sogneprest i forne Mangers prestegieldt alffuorligen forholt dennom, der de begierede att hand ville døbe Barnet, att de skulde sige hans huo dett Barn kom till, oc ser sig vell for om der kom andet effter, medt flere ord att de da hafde barnet for hannom, att forne Marinne S. Johan Andersøns hafde sagtt fordum, att faderen vaar dragen till Nordland, men de viste icke huo hand vaar saadant der Gud skall hielpe. Men effterdi den gode mand slotzherren hafde ladet giuve sin undskylding som forskriffuitt staar, bleff sagen igen till endelig domb oc sentenz optagen till i dag, som er den 7 Decemb. oc Her Mogens da forlagt uden viidre citation att møde i Rette, oc da for???? endelig domb. Oc effter som den gode Mand velb(emel)te Niels Vind er nu i dag møtt her paa Capitell, att hende endelig dom, da effter den gode Mandz forsett er lest, oc sagen igen fortagen oc randsagett, bleff forne Her Mogens Abelsøn tillspurt, om hand hafde noget andet att forsvare sig medt, end som hand endnu hafde indlagt, hvor till hand svared, sig intet mere det haffuer, oc der hand aff duo Episcopo bleff ydermere udspurt, om hand viste der hand drog till Trundhiemb att hans hustru vaar ved hannom fructsommelig, som hand tillkome oc hafde spurt hannom ad, om hand icke viste att barnet vaar for dult, der hand drog siden till Danmark om gode Mendz commendation, att hand till forne Sellø Prestegield maatte beholdis, Bekende hand sig saadant icke att kunde benecte. Oc vaar velb(emel)te Velb. Niels Vind effter sit schrifftlig forsett oc andre forne villkor endelig dom begierend. Da effter forne leilighede, oc synderlig afflede forne Her Mogens Abelsøn bekender sig att haffue frem???? forne sin quinde Margrete Johansdaater, saa huo aflede oc fødde Barn med hannom hiemmeligen, der nu endnu vaar hiemme hoss hendis foreldre, oc hun holt sig dog for nu Erlig pige, indtill saa lenge de var, nogen Rum tiid der effter kommen till sammen i Ecteskab, Oc hand medt forne hans quinde oc hendis moder forne Marinne S. Johan Andersøns, nu paa dett fierde aar, for oc effter deris bryllup, haffuer fordult forne Barn, indtill hand nu det selff aabenbarer: dog barnet skall være fød der hand paa en kort tiid vaar reist herfra oc till Trundhiemb, saa hand skall i begyndellsen icke haffuer verit i raad oc daad met same barn att dølle, som de samptligen sige hand end ocsaa her som den midler tiil forne Barn er fød oc fordult, saadan grouffue gierning næctede, er formedelst adskillige fornemme folckes commendation oc forschriffuellser, oc Bøndernis kaldt komme till forne Sellø prestegieldt, hand nu haffuer betient paa tredie aar, saa hand ved saadan sin fordult gierning haffuer bedraget dennem som honnom haffuer befolderett, oc aller mest der som hannem paa embitz vegne skulde till sit prestlig embed oc kald ind vie oc stadfeste, effter saadane leiligheder, sige vi, kunde vi icke andet medt nu god samvittighet forfinde oc dømme, med act effte bemelte Her Mogens Abelsøn haffuer icke her udi handlet sig, som det sig sømmer en Retsindige Gudz Ordz thiener, men haffuer giort imod sitt prestlige Embedt, oc her mot forbrut sitt kaldt : Oc huis velbemelte gode mand Velb. Niels Vind, Kand ydermere haffue hannem paa høybemelte Kong: Mayst: vor allernaadigste Herris vegne mot Rette act tilltale for forne sine forseellse, att hand da bør att staa den gode mand paa høybe(mel)te Kong. Maytt: vegne till rette for den Verdzlige øffrighedt. Men huis dett belanger sig udi velb(emel)te Velb. Niels Vindz for????ffne for sit om forne Her Mogens Abelsøns Quindes, forne Margrete Johansdaaters, oc hendis moders forne Marinne S. Johan Andersøns groffue forseellser  oc fordulde gierninger, da svare udi den sag ind for en tilbørlig verdtzlig øffrighedt oc dommer, der om att ?endis oc dømmis, som for Gud oc menniskene kand være forsuarligtt. Till vidnisbyrdt her om under vore signeter
Actum loco et die ut supra

 

Skal se mer på dette når jeg får tid. I mellomtiden kan "skriftlærde" gå gjennom teksten og rette det jeg har feiltolket og der tekst mangler. Sikkert en god del som ikke er i vater, men det er bedre med noget enn intet.....

Endret Februar 13, 2021 av Lars Østensen

[Aase R Sæther - Gloppen]

Ein gjennomgang av Hjørdis Otnes sine tingbokavskrifter for Nordfjord viser at Mogens Abelsen ved 2-3 høve møter som representant for andre på tinget på 1640-talet. I 1650 finn eg så dette:

 

"Jon Willumsen Borger vdj Bergen boende wed Elffuen i Eids fiord Ett Halff punds lee vdj Schrede thil neste odelsmand att løse, som H: Mogens Abelsen paa Ous hannom pantsatt haffuer".

 

- og dette: "Eidtz Schibbred: H: Mogens Abelsen vdj Ouss - j løb smør, Noch vdj weduigen - j løb smør".

 

men vi får ikkje person-informasjon om han eller familien. 

Endret Februar 12, 2021 av Aase R Sæther - Gloppen

[Rune Thorstensen]

Jeg tillater meg å ta opp igjen tanken på mangel av oppkalling på de barna vi kjenner eller tror er barn av Mogens Abelson.

Nå var det jo jevnt over stor barnedødelighet på den tiden, men jeg finner det likefullt underlig med den manglende oppkallingen.

Er det noe vi overser her, eller er det bare rett og slett slik at de ikke var særlig opptatt av dette.

I første ekteskap som trolig varte omlag 10 år var det jo rom for flere. Og i det ekteskapet hvor sønnen Absalon ble født rundt 1640 burde det vel også ha vært flere.