Gå til innhold
Arkivverket

[#10037] Mette Clausdatter Høst, Fusa/Os 1652-1734


Gjest Erling Utne
 Del

Recommended Posts

Gjest Erling Utne

Ho er 1.g.m. Anders Torbjørnson Åkre, klokkar på Os og omtala i bygdebok for Os, band 1 på s. 435: Ho vart uppforstra på Snilstveit hjå Sunnhordlandsfuten Jens Søfrensøn. [....] Anders Åkre døydde alt i 1691, men enkja Mette Klaus dtr. slapp likevel å ganga livet igjennom åleine. Alt i 1693 vart ho gift att med sersjant Mons Tuft, 1703 vart ho gift for triedje gang med Engel Bolstad og i 1722 vart ho gift for fjorde og truleg siste gong med Sjur Lote.Ho finst også i Digitalarkivet: Vigde i Os 1669-1808. med to oppføringar. Utover dette har det ikkje lukkast meg å finna noko på nettet korkje om henne eller om Jens Søfrensøn og Snilstveit, anna enn at ho kanskje var dansk.Nokon som kjenner til henne og kan oppklara mysteriet bak 'uppforstringa' i Kvinnherad eller som kan peika meg i rett lei? mvhErling

Lenke til kommentar
Del på andre sider

  • 10 måneder senere...
Gjest Erling Utne

Litt fleire opplysningar om Mette: I O.B. Skaathun: Fusa, Hålandsdalen og Strandvik 4, s. 425 er ho nemd. Eg finn elles ikkje namnet Høst nemd i nokon av dei sjeldene eg har leit i.Men eg finn ei Mette Clausdatter som dotter av Claus Nilsøn og Ellen Kruse. Best går opphavene hennar fram av sunnhordland tingbok av 1654 i rettsaka om Ellen sitt gods i Kvinnherad.Mette Clausdatter er og truleg nemnd i Digitalarkivet: Vigde i Os 1669-1808. [url="http://digitalarkivet.uib.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&filnamn=OSVIGDE&variabel=0&postnr=1477&fulle=true&spraak=n>Lenke og

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Elin Skibenes

Har kikka litt i bøkene for F.H.og Strandvik.I b. 3 side 527 under Tuft står det:Mons Davidson Tufft f. ca.1648 d. 1700 g 1693 m. e. Mette Clausdtr.Høst 1652-1734 Ho f. i Bergen (eller Flensburg)Det er alt om henne der.Det står litt meir om ekteskapa og borna side 550-551 i same bok. (Ikkje noko om opphavet hennar,diverre)Kva kjelde forfattaren nytta seg av då han skreiv kvar ho truleg var fødd,veit eg diverre ikkje

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Erling Utne

Vist kan det det! Det er vel same personen som også er lista her LenkeEg skal sjå kva eg kan finna om denne personen. Mange takk!mvhErling

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Anne Ørvig

Jeg har fulgt innleggene om Mette C. Høst med stor interesse, men har dessverre ikke hatt noe å tilføye. Det jeg vet om henne er hentet fra Lambrecht Haugens 'Meidell-slekta 1747-2000', men her er det langt mindre informasjon enn den du kom med i ditt første innlegg. Jeg fortsetter jakten, men vil svært gjerne høre fra deg dersom du vil dele evt. ny informasjon med meg. Min e-postadresse er: oervi@online.no. Vennlig hilsen Anne

Lenke til kommentar
Del på andre sider

  • 5 måneder senere...
  • 6 måneder senere...
  • 1 måned senere...
Gjest Aramis Herblay

Erling, har du funne ut noko om Claus Høst frå Flensborg? Er det far til Mette? Veit du noko om opphavet hans?

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Erling Utne

Nei, eg har ikkje funne ut noko meir. Men så skal det også seiast at eg ikkje har arbeidd med dette problemet på ei stund. Eg _trur_ at den personen som er å finna i lenkjene her er far hennar. I tillegg har eg funne ein Claus Høst (Hosten) nemnd i Tingboka, då som kjøpmann og knytt til ein gard i Austevoll. Trur nok kanskje eg må på arkivet for å finna ut meir.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

  • 2 måneder senere...
Gjest Aramis Herblay

I innlegg 2 er det to lenker til Vigde i Os 1669-1808, der me finn ei Mette Clausdatter , (Clas- og Chlausdatter). I begge tilfella står det under brudsstand 'pige', ettersom det er 2. og 3. ektemann det skal vera snakka om, burde det ikkje stått enkje? Finnst det noko som tilseier at det er samme person, utanom navnelikhet?

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Erling Utne

Eg har ingen ting ut over namnelikskapen som peikar mot at dette er same person. Du har heilt klart eit poeng i det du påpeiker. Eg har ikkje arbeidd med Mette på ei tid, men dersom du er interessert så kan du skriva til meg på utne (at) apexmail.com

Lenke til kommentar
Del på andre sider

  • 4 år senere...
Gjest Arnfrid Mæland

Er det noen som har navnene til Mettes barn og deres f.år, kanskje fra en eller annen bygdebok, slik at vi kan ta en tit på hvilke fadere de hadde.A

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Kjellaug R. Petit

Det er to Anna som blir døpt her, Mettes datter skal være henne til venstre. Den andre er vel fra Baldersheim (høgre kolonne)Som sagt synest jeg at det står Loss og Lillelinga, men det er alt jeg klarer å tyde.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Arnfrid Mæland

Nøysaktig 6 uker senere: 'Anno 1655 Den=26 Aprilis Waar Wi Effterschrne Christen Bertelsen Sorenschriffuer offr Sunhorlehn, Niels Nattersta, Torben Omuig, Laurs Stueland, Jens Seiglem, Knud gudall och Haluor Jbm. LougRettes Mend i Quindherretz Schibrede, Effter louglig Anfordring forsamblet paa Øye i bete Schibrede Retten at betienne, Anlangende En Sag Jmellum Ellin Kruse S: Claus laursens forrige lougmand i Jemptland, och Erlig och Wel Acht Mand Jens Sørensen Wonhafftig paa Snielstuedt, Om En Andeel goedz, Boeschab och Husgeraad hun hos hannem fordrede, Huor om hun paa bette Øye haffde Steffnt hannem i Rette den 15 Marty Sidst forleden, huilchen Sag da till i dag bleff optagen, huor Wi for Wachtende till Afften, Mens huerchen forne Ellin Kruse eller hendes forne fuldmechtig Niels Poulsen møtte dom at tage beschreffuet, Mens Wederparten Ermelte Jens Sørensen Møtte och for Retten frem Stod, Settendes udj Rette Om hand Jche bør for Elin Kruses tiltale quit Were, Och hannem for Omkostning och Er lidende Schade her aff hende at betales fykkeste betaling for dorette Clausdatters kost och klæder for 12 aars tid, Sampt andet hans fordring Effter der om for Jndførte hans Schifftelig Jndlegs formelding, Da Effter till tale och denne Sags flittig Offuerueyelse(69b)Och Efftersom Ellin kruse Jche forne den 15 Marty har Modt Prouff eller Nogen Schriffelig Document for Oss givet beuisligt at Jens Sørensen haffuer taget Entten saa meget goedz som hun fordrer eller Noget der aff udj foruaring, hun eller Nogen paa hendes Wegne Ey heller møder det nu at giøre beuissligt, hendes forherffuede Steffning Vnder schreffune antegnelse, Supplicatz och Jndlegh befindis och at Strides Meget Jmod huer andre, Saa hun haffuer Jnttet fremblagt eller ladet fremlegge hendes fordring med at beuise Vden allerniste hendis Egen bare Ord och antegnelse, Thj Wiste Wi Jche Rettere her VdJnden at kiende och dømme Jens Sørensen Joe for denne hendes tiltale bør quit Were, Och hun at betale hannem forne denne hannem W=Nøduendig paaførte Omkostning, at Erstatte Och huis aff hendes goedz her Endnu findes at bliffue hannem der for till forsichring, Mens Naar hannem beuiselig kost och Tæring har betalt, bør hende at Were følg Achtig huis goedz som Registeringen Om formelder till Sniestued at Were hiemført, Eller och her paa lofftet Endnu findes, dog at hun det Jche bliffuer Mechtig førend Arresten der paa giort er bliffuer løs giffuen, Och dom haffuer Schildt hende och Jens Sørensen Aæt B: Och betalling for forne hendes datter dorette Clausdatters kost och klæder paa=8 aars tid, Saauelsom Om Andet hans fordring hos hende Effter hans Regsks bogs liudelse, huor om hand hende och till i dag med Welbette Woris kiere hr. Slodzherres Steffning haffde ladet Steffne her i Retten, Mens Efftersom huerchen hun eller hendis fuldmechtig møtte der till at Suare bleff for Retten affsagt at hun bør giffue hannem beuislig kost och tering,'

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Arnfrid Mæland

1681 http://digitalarkivet.uib.no/da/shltgb19.htm , fra 1676:'Hederlig och wellert mand Andersz Torbensøn loed læssze it kiøbebreff aff erlig och welagt mand Vincentz Olufsøn Windenes, paa hansz hustrues wegne vdgifuet, liudende paa toe pund smør och en tredie part udj en hud, med bøxell, liggende udj Aachere udj Stranduig sogen, och det till bemeltte Anders Torbensen och hansz hustro, Mette Clauszdaatter, begge deris børn och arffuinger, huortill forschreffne Anders Torbensøn sielff er odelszbaaren. Och det imod sexti och sex rdr, med skiøtningsz øre och alt. Samme breff daterit Lille Ballesem huor høstetinget stoed den 16 Octobris 1676.'

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Arnfrid Mæland

og her det nevnte høsttinget 1676 http://digitalarkivet.uib.no/DA/tb17ashl.htm' Anno 1676 den 16 och 17 Octobris bleff holt høste, ledingsz, skatte och sageting paa Lille Ballesem udj Stranduigh schibred, med dedz skibredz almue. Neruerinde Konglig Maystetz fougit welfornehme mand Seigneur Johan Torsen, Konglig Maystetz bunde lenszmand Willich Eye, med meenige almue da ting søgte. Huor da retten bleff betient med epterschreffne laugretzmænd, nemblig Anders Haauig, Engel Giøn, Arne Lejland, Olle Miønes, Siuer Schiursand, Lars Ore, Olle Tuet, Vincentz Boelsta, Johan Boelsta, Johannes Refne, Jetle Skougseid och Anders Eye.Huor da først liudeligen blef lest forindførte Her General krigsz commissarius missive til Hans Excelentz Her Canceler, anlangende tienden i Norge, sampt proviant, huilche wed Waags schibred findes extraheret. Med derhosz Hans Excelentz Her Cancelers befalling til fougden samme missive paa tilbørlige steder at lade affkynde, och deroffuer holde som wedbør, aff Bergenhus den 19 Septembris 1676. [28b]Stefen Christofferszen Lilleuig loed læssze it kiøbebreff liudende paa 14 mercher s[m]ør och fiorten mercher udj `vahre´ liggende udj hans paaboende gaard Lilleuig. Huoraff Elias Lauritzen Storeuig haffuer solt 7 marcher smør och 7 marcher wahre, och Raszmus Anbiørnszen Storeuigh 7 marcher smør och siuf mercher vahre, och det til bemeltte Stefen Christofferszen och hansz hustru Aagete Olszdatter. Huorfore Eliasz har oppebaarit treten rixdlr och Rasmus Anbiørnszen tolf rixdlr med skiøtningsøre och alt. Samme bref daterit Stranduigen den 28 Novembris 1674.Dernest loed forschreffne Stefen Lilleuig læssze it mageschiffte breff, huorudj hand mageschiffter lige imod hinanden, med hans hansz[!] broder Anders Christofferszen Tofft, saa Stefen affstaar halffottende marcher smør udj Giøn i Haalandzdalsz kierche sogen, imod halffottende marcher smør udj forschreffne Lilleuig, huorpaa Stefen selff boer. Daterit Nortuet den 13 Octobris 1675.Hansz Torbenszen Vindenes loed læssze it kiøbebreff aff hans broder dend hederlige mand Anders Torbenszen degen til Ous prestegield vdgifuen, liudende paa siuf marcher smør med bøxel, liggende udj en gaard kaldes Opsal udj Stranduig skibred och Fuse sogen, och det for otte rixdlr. Samme breff daterit Nortuet den 13 Octobris 1675.Hansz Torbenszen loed endnu læssze it mageschiffte breff imellemb hannem paa dend eene, och Anders Ingebregtsen Foer, paa dend anden side, huorudj Hansz Torbenszen Windenes afstaar for hand[!] suoger Anders Foer, en hansz arfueligen tilfalden odelszjordepart liggende udj en gaard kaldisz Opsal udj Fussze sogen, skylder aarligen landschyld med bøxel, smør it pund och eluffue marcher. Derimod Anders Foer offuerdrager udj en gaard kaldes Aachere udj Stranduig sogen och schibred liggende, først lige imod det andet smør 1 pund och 11 marcher [29a] och derfor-uden som hand solt hafuer [.................] och 11 marcher, och [det] for 25 rixdlr. Samme [bref] daterit den 13 Octobris 1675.Knud Olszen Egeland loed læsze it kiøbebreff vda[ff] hansz suogere Anders Haauig, Anders Berge, Olle Lygre och Erich Sundfiord vdgifuen, liudende paa en half løb smør och it giedschin, liggendes udj end gaard i Fussze sogen kaldisz Wanduig, och det for 53 ½ rdr, som er paa huer søsterlod tolff och en half rixdlr, och selff eyer forschreffne Knud Egeland paa hans hustrues vegne en søsterlod derudj, for-uden dette. Samme bref daterit Skougszeid den 21 Aprilis 1675.Anders Lauritzen Berge i Stranduig schibrede och Fussze sogen boende, loed læssze it kiøbebreff liudende paa endeel odelszgodz udj hans paaboende gaard Berge, huorudj Knud Aaland paa hans hustrues wegne aff staar ælste broder loed 10 2/5 marcher, med dedz vahre for atten rdr. Suend och Joen Joensønner och Olle Kleppe paa hans hustrues vegne affstaar en broderloed ligesaameget for ligemange penge. Willumb Lauritzen Sambøen afstaar ochsaa en broderloed ligemeget for lige mange penge. Daniel Jørgenszen Øfre Bouge aff staar paa hans hustrues wegne en søsterloed, |-her-| 5 1/7 marcher smør och tilhørinde wahre for nie rixdlr. Efuind Koldjed ochsaa afstaar en søsterloed, lige megit for ligemange penge. Olle Egeland affstaar en søsterlod for ligemange `penge´, alt forschreffne udj Berge beliggende med bøxel och herlighed. Samme breff daterit Marchus til it almindelig skatteting den 10 Augustj 1676.Effter at forindførte skiøder och mageschifftebreffuer war protoculerit, da ankomb først Hans Høye Excelentzis ordre och befalling, huilche siden blef lest, och er liudende som følger. [29b] Først bleff pubblicerit Hansz Høy Excelentzis befaling och paabu[d] at tienden udj Norge sampt och af huer fuldgaard en tønde korn, strax worder paabøden, ligesaa fuldkommen som forleden aar, och i steden for det lesz høe 2 rdr udj proviant wahre epter taxten, som i fiør, saa det udj betimelig tid huer stedz neste magatzinhuusz uden forschiel eller forschaanszel kand indlefueres. Sampt at Her General commissarius aluorlig ville paadrifue,och sig yderligst lade vere angelegen, at det strax och v-den nogen forsømmelse paa de steder, som i fiør, indschaffes. Daterit af leyren wed Wennerszborg den 2 Septembris 1676. Med Hans Excelentz Her Cancelers vnderschrifft til Konglig Maystetz fougit, hannemb til nermere epterretning angaaende samme paabudne indfordring och leverantze, aff Bergenhus den 9 Octobris 1676.Dernest blef liudeligen lest Hans Høye Excelentzis befalling til Her Canceler, belangende en pertinent vnderretning om huisz middeler af Bergenhus stifft, som til militien destinerit, och endnu udj behold er, sampt huad ammunition, geuehr och proviant udj Bergen findes. Sampt at Her Canceler wille behage, wedkommende at befalle at de w-forhallelig forfatter, och Hans Høye Excelentz tilsender rigtige extract aff alle middeler, were sig toldpenge, stifftes indkombster etcetera, sampt af alt wed tyghuszet och magatzinet forefindende ammunition, gevehr och proviant. Item en extract rulle aff alle compagnier och huad officerer och artollerj betienter der findes, item huormange de enrollerede ere, [30a] huorledes och med huad geuehr forsiune[......................] en huer, derisz allarm pladz, udj tilfelde besch[ichelsze] med widere etcetera. Daterit Aggershus den 28 Septembris 1676. Med derhoes Hansz Excelentz Her Cancelers befalingh til fougden, derepter at lefue, som hand agter at tilsuare, aff Bergenhus den 9 Octobris 1676.Derepter blef liudeligen lest Hans Excelentz Her Cancelers missive til fougden, i dend meening at Hans Høye Excelentz Her Stadtholder Gyldenlewes befalling er op kommen, at saa som Hans Maystet Kongen af Frankrig, hauer declarerit ofentlig krig och feide imod Hans Konglig Maystet voris allernaadigste arfue konge och herre. Her Canceler da samme ruptur offuer alt, udj det |-udj-| mig naadigst anbetrode stifft, schulle giøre pubblic och aabenbahr. Huorpaa følger befalling til fougden, samme feide at lade affkynde, aff Bergenhus den 9 Octobris 1676.Huad sager som war stefnt til dette høsteting, blef opsat til dend tiid, som tienden herudj schibredet bliffuer annammit, til huilchen tid en huer epter samme stefning, som de nu med stefnt er, hauer at møde, naar de ichun bliffuer wed lenszmanden aduahrit, huilchen daug Konglig Maystetz fougit dertil berammendes worder. '

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Arnfrid Mæland

Prøvde å følge Jämtland-sporet litt, og fant dette:'Claus Lauritsen var lagman i Jämtland 1634-1638, var under sin tid i landskapet bosatt på Södergård i Brunflo sn. Närmast innan i Helsingör.Vad jag lyckats skaka fram kring familjeförhållandena är f.n. att Lauritsens efter sin tid i Jämtland bosatte sig i Bergen, och avlider där, om jag minns rätt 1646. Hans efterleverska hette Elin Kruse, dotter till Hans Kruse, sockenpräst i Helsingörs domkyrka (S:t Olau) 1617-1625. Emellertid anges i Helsingørs Embeds- og Bestillingsmænd, s.26 av V. Hostrup Schultz, att Lauritsen var gift med systern Gjertrud Kruse. Antingen har Hostrup Schultz blandat ihop uppgifterna, eller så har han faktiskt gift om sig med Elin efter Gjertruds död. F.ö. anges fyra barn detta sammanhang: Tyre, Hans, Daniel och Anne. Dessa uppgifter synes härstamma från bouppteckningen efter svärfadern, död i Helsingör 1625. Skulle vara på sin plats att kontrollera denna personligen, men jag har inte kommit så långt ännu.Det finns emellertid en uppgift som skulle kunna stödja att han varit gift med båda systrarna. Under Lauritsens tid i Jämtland hölls nämligen ett bröllop i lagmansgården där hela landskapets mer namnkunnige stod på gästlistan. Vilka som vigdes är okänt, men det torde luta åt att det var lagmannen själv som stod brudgum.Möjligen skulle det ge mer på fötterna om det gick fiska fram en bouppteckning efter honom, vilken torde vara att söka i Bergen. En likpredikan efter honom kanske tom. finns. RA i Oslo? Denne bespottade man är av visst intresse även för mig, har du några ytterligare uppgifter att yppa om honom ?'videre:'Jag har läst ditt inlägg om Hans Kruse ovan och jag är 'mycket' intresserad av det du skriver. Tror du att det går att få reda på mer om honom? Hans patronymikon vore mycket intressant att veta. Vet du namnet på ev. andra barn än Elin? Eller känner du till något namn på Elins barn? Hur gör jag om jag vill söka på H.Kruse i Helsingör? tacksam för ev. svar. 'Videre:'Kruses farsnamn kan bli en svår nöt att knäcka. Jag vet inte mycket mer än nämnt i mitt förra inlägg. Vad som kan tilläggas är att han verkade som residerende kapellan i Bergens domkyrka 1596-1607, sockenpräst i Leikanger, Sogn prosteri 1607-1617. Troligen på sistnämnda ställe även prost. Installerad i Helsingör och S:t Olai i juni 1617.Bland mina noteringar finner jag följande referenser ang. de aktuella Krusarna:Bergens Stifts Biskoper og Præster efter reformationen, av Johan Frederik Lampe. Kristiania 1896. [dansk] Personalhistorisk Tidsskrift 1:3 s.137, Köpenhamn 1882. Borgerne og billedkunsten på Christian den Fjerdes tid. Uddrag af Helsingørs skifteprotokoller 1621-1660, av Povl Eller i Frederiksborg Amts Historiske Samfunds årbøg 1974 s.150f,165 mfl.En av Kruses döttrar (Cille) finner jag f.ö. varit på tapeten här i forumet under Lenke '

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Christian Arentz

18: Vi har åpenbart med to forskjellige Mette Clausdatter å gjøre, lagmann Claus Laurensens datter omtales som følger:'Anno 1647 Waar forn Mette Clausdatter hos hende i Strandebarm, Och Waar fuld Voxen och haffde klæder fornøden,', dvs. kan være født før 1627, ant i et første barnekull.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Arnfrid Mæland

så;' Lagmannen Nils Botelsen lyckades som tidigare nämnts få Södergård förenad med Hagnastadha. År 1578 anslås Södergård och tre andra gårdar till underhåll för Västerhus skola på Frösön. Lagmannen lyckades dock ändra på detta. Istället förenas Södergård med lagmansgården. År 1597 får Jämtland gemensam lagman med Tröndelagen. Lagmannens boställe arrenderas nu ut. År 1630 utnämns Hans Mickelsen till lagman. Jämtland blir nu åter egen lagsaga. Ny lagman efter honom blir en dansk som flyttar till Brunflo Det visar sig nu, att gården är mycket förfallen. Lagmannen heter Klaus Lauritzen. Han är hård och brutal och avsätts år 1639. Han hade omättliga krav på lagmanstullen från bönderna och kräver att husen på lagmansgården och Södergård skall rustas upp. Lagmannen kallades av bönderna för en skälm. De tappade respekten för denne. Bonden Nils i Anviken sade om lagmannen:”Vore I någon vis man så saden I icke det I säger. Jag är så god i min tröja för en bonde som I är i Eder kjortel för en lagman”. På en herredag i Oslo 1634 besvärade sig den jämtländska allmogen över lag- mannens krav på husbyggen på Hagnastadha och Södergård och jordbrukets iordningställande. Herredagen beslöt, att bönderna ej skulle besväras om ej kungen bestämde. Bönderna önskade få lagmannen avskedad och sorenskrivaren utnämnd till lagman. Sorenskrivaren Jens Mickelsen stämde lagmannen till tinget i Brunflo år 1635. År 1639 den 12 mars utnämns Jens Mickelsen till hans efterträdare. Lagmannen blev dock kvar i Jämtland och krävde bönderna på skatt i stormande uppträden under flera år.'

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Arnfrid Mæland

De ældste præster i St. Olai kirke - Helsingør.http://home6.inet.tele.dk/flemclar/olaipraest.html'Hans Kruse. født i Bergen, stud. i Rostock 1593, residerende kapellan i Bergen 9 sep. 1601, sognepræst i Lekanger, 1609 Mag. 20.maj 1617, præst her 16. juni 1617, død 30. maj 1625, skifte 14. april 1626. Gift m. Birgitte Nielsdatter i 1603, hun er født 1585 død 16.sept. 1621. Børn: Elline, Gjertrud gift m. Claus Lauridsen, laugmand i Jæmteland, Børn: Tyre, Hans, Daniel og Anne.'

Lenke til kommentar
Del på andre sider

 Del

  • Hvem er aktive   0 medlemmer

    • Ingen innloggede medlemmer aktive
×
×
  • Opprett ny...

Viktig Informasjon

Arkivverket bruker cookies (informasjonskapsler) på sine nettsider for å levere en bedre tjeneste. De brukes til bl.a. skjemaoppdateringer og innlogging. Bruk siden som normalt, eller lukk informasjonsboksen for å akseptere bruk av cookies.