Gå til innhold
Arkivverket

[#10060] Dømd til Finnmarken?


Gjest Frode Ulvund
 Del

Recommended Posts

Gjest Frode Ulvund

Fram til 1842 kunne ein verte dømd til å vera tenar på fiskeleiene i Nord-Norge. Dette galdt først og fremst straffedømde i nord, og ofte galdt det leiermålssaker. På 1820-30-talet ser ca. mellom 20-30 ut til å sitja på straff som tenar i desse områda (Lenke). Den siste tenaren vart frigjeven i 1849.Om nokon har kome over personar som var dømde til slik deportasjon (uansett periode og område), vil eg vera takknemleg for tips om det her eller på epost frode.ulvund@hi.uib.no.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Sissil Bruun Sørensen

Jeg har noen tilfeller:Hei!Jeg har noen saker fra tingprotokollen for Inderøy Fogderi:Anno 1703 fredagen den 7 Decembr. blef retten Extraordinarie betient paa Øvre paa Ytterøen, ofr verende Kongl. Maysts foeget Sr. Johan Helsing, med efftershrefne otte (Folio 15) laugrettismend, Hans Ljøvne, Olle Ljøvne, Olle Opgaard, Lars Fremgaard, Casper Fremgaard, Anders Winger, Syfr Biørvig och Joen Forberg.Blef fremstillet for retten en ung dreng ved navn Tomes Tomesen fra Mosuigen som shal were i sit 14tende aar, formedelst hand shal have haft omgiengelse imod Naturen med en Souf, och i den tid war hos Niels Dahlen? i Mosvigen, och gietede eller wogte hans quæg, huor hand har weret 3 uger eller 14 dage, udj nest af vigte høst, hand Kand iche fragaae io at hafue haft begierlighed, til samme grove giernings ofuelse och bedrift och det af en weders paasiun, som øvede sin naturlig vesen hand blef tilspurt, om hand iche wiste at det var en grov misgierning och døds Synd hand begich, suarede nej, blef tilspurt om hand iche tilforn har begaaet denne grove Synd, suarede nej, hand Kand iche benegte denne misgierning af sig at vere sheed, widre war iche i denne sag til opliusning.Blef saaledis i denne Ret dømt och afsagt: I huor vel denne unge dreng som er et barn, der iche har opnaaet sin 14 aars alder, huilchen loven sehrdeelis ommelder i den 6te bogs 6te Capit. 10 artich. om drab, iche bør straffis paa livet, mens med Riis paa Kroppen, och der effter i samme bogs 13 Capit 15 Artich om omgiengelse imod Naturen som denne unge dreng eller barn, beKiender at have bedrevet, och loven paa det sted giør ingen forshiel, enten hand er ung eller gammel, der begaar saadan grov misgierning, saa er hans dom afsagt der effter at lide, Imidlertid Recommenderis dette, til den gunstig Welb:te hl. ofrdommeris, nermeere shiøn och betenchning, til linutation, formedelst hans wanvittig ungdom och vankundighed, Delingquenten er fød af fattig forEldre huis Moder er en Enche, der underholdis af got fochis almisse i bøgden.Videre den 28. januar 1705: Bonde lensmanen Mads Øvre fremkom for Retten, och begierte at Ko. May:ts foeget ville for nøye hannem for 2de Delingquenter hand har forsiunet udj fengsel med Kost och underholdning, nemlig en liden dreng, som blef forvist fra gieldet hend til findmarchen, for sin grove forseelse, effter dommens indhold, unde holdet hannem udj 11 uger, foruden nogle Kleder hand maatte give hannem at shiule sin legome for frost och Kuld, P?over fore à nye 1 ort 4 s er 3 rdr 20 s. Iligemaade et quindfolch Beritte Larsdaatter, underholdet i fengsel paa wand och brød, for hendis begangne lejermaal, udj 14 dage, in Novembri 1704, for Spise och opvartning u-gentlig = 1 ort er 2 ort, tilsammen = 3,5 Rdr 20 s, Kongl. ma. foeget til Spurte laugrettet bonde lensmanden och meenige tingsøgte almue, om dennem er bevist at foresagte Delingquenter Erde noget huor med de samme bekostning Kunde betahle, Der til de samtlig suarede at de aldelis intet war ejende, mens nøgen och fattig, huilchet fogden af Retten war begierende beshrevet.Fra Beitstad 25.06.1691: War indstefnt for Retten, Magnild Olsdaatter, for lejermaal (Folio 104) begaaelse med en Soldat, Olle Joen Buwarp, som er hun ander i tredie lige leed beschlegted, hun møtte och wedgich hendis forseelse, hafuer aldelis intet i bøder at betahle, Kongl. mayst. foeget Satte i Rette och formente hun bør Straffis effter lovens 6te bogs 13 Capit 13 Artich.dømt och afsagt: Effterdj forbenefnte quindis Person, Magnild Olsdaatter, befindis at were besofuet och aflet barn med Olle Joensen Buuarp, som sin anden udj 3die lige leed er beslegted, da bør hun effter den allegiede lovs indhold, at rømme Thrundhiems ampt, til fischelejerne udj Nordlandene paa Thoe aars tid, Effter at hun hafr udstaaet Kirchens Disiplin ved aabenbahre schrifftemaal, huad hans Person, Olle Joensen, sig belanger, han stellis til den militarische foro.Anno 1691thordagen den 24 May, blef retten betient paa Saxor paa Inderøen, ofr werende Kongl. mayst foeget Sr. Rasmus Høg, med otte ædsorne Laugrettis mend ved nafn, Peder Wahlen, Lars Julstad, Olle Kisboe, Anders Boesnes, Lars Halde, Thøris Aas, Niels Aas och Olle Andset.For Retten blef fremført en Person, we nafn Kolbanus Persen, samt en qindis person (Folio 102) wed nafn Malj Olsdaatter, som af bonde lensmand Niels Larsen er paa-greben for tiufuerj, Kaastene som de er taget med var for Retten och er af effterschrefne werdj, en Wadmels Kiole 1 ort 8 s, en strjlagen 1,5 ort, 3 alen nye strj 18 s, en schiorte som tiufuen hafde paa Kroppen och en Serch tilsammen for 1/2 rdr, 1 Kold luve 12 s, 1 pr handsche 8 s, tilsammen 6 ort 10 s, huilchet de for retten tilstaar och bekiender at hafue staalet fra ermelte lensmand, Ellers er forschrefne Person tilforn ochsaa befinden med tiufuerj, och rømt ulønlig fra Ytterøen, da hun tiente paa Stangerholt der sammesteds, for et aar siden, der effter har de wandret fra den ene sted til den anden, først til Nommedalsejd saa til Schongen och Aasen i Størdals fougderj, Imidlertid, søgt seng och samleje och bekiender hun at were frugtsommelig, och med foster siden Lefangers marchet, hand bekiender iche at hafue søgt alternes Sacramente paa threj aars tid, quindfolchet iche heller ofr aar och dag, hun beklager at hu af forbe. person Er blefuen forlochet til forseelse och saadan usømmelig adfærd, wider bekiendelse war iche at formaa hos dennem. Kongl. Mayst foeget Satte i rette och formente at forschrefne Personer, for deris begangne tiufuerj, och anden usømmelig adfærd bør straffis effter Lowens 6te bogs 17 Capit 34 Artich.Er saaledis domt och afsagt: Effterdj forschrefne Personer, nemlig Kolbanus Pedersen och Malj Olsdaatter, for retten hafuer bekient och tilstaaet tuende gange at hafue begaaet tyfuerj, foruden andre deris uschichelig adfærd och ugudelig lefnet, da bør de, effter den alligerede lovs formelding, at miste deris hus paa Kagen, och brendis paa deris Ryg, och paa det de her effter iche formedelis schal blifue waragtig i saadan forargelig och ugudelig lefnet, da schal de effter,udstanden straf, strax rømme Thrundhiems lehn, hun i Nord til Nordlands ampt och hand i sønder til berg Wercherne.Jeg har også en del saker der personene ble dømt til å rømme prestegjeldet, Trondheims amt, og Kongens riker.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest per helge seglsten

I tingbøkene for Lenvik, Troms vil du også finne flere eksempler på 'deporterte'. Bøkene (1723-1800)er skrevet av, og kan bestilles fra Lenvik bygdemuseum. Et register til bøkene ligger ute her i digitalarkivet.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Frode Ulvund

Takk til dykk begge! Tingbøkene for Lenvik er bestilt. Sissil viser at slik forvising også var vanleg frå Sør Norge, men kor vanleg var det tru?

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Svein Arnolf Bjørndal

Nå var jo slike saker generelt heldigvis ikke så 'vanlige', men der jeg har truffet på dem i tingbøkene for Sør-Norge (gj. gått Gausdal inntil 1715 og sporadisk andre steder), blir kvinnen sendt til fiskeleiene og mannen til bergverkene.Det jeg har lurt på, er hvordan det gikk med disse menneskene. Fikk de noen gang komme tilbake? Har de etterkommere?

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Heidi Lyshol

Jeg har et tilfelle - skal skrive inn detaljene hjemmefra, når jeg har adgang til pc'en med alle fakta. Såvidt jeg husker, havnet hun på bergverkene i Kongsberg, han på fiske nordpå, og i alle fall den ene giftet seg senere og ble en av min manns tipp-tipp(og-så-videre)-er.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Knut Bryn

Her er noen bidrag fra de tingbøkene som er lagt ut på nettet gjennom 'Dokumentasjonsprosjektet': Lindås, Hordaland 9/10 1654: Mogens Mogenssen Nattås, gift og 75 år gammel(!) dømmes til strax At Rømme till Nordlandene at forbliffue paa Toe Aars tid, och hans Goeds och Boes loed till Kong. Ma. forhalden for leiermål med Marite Halvorsdatter som var i annet og tredje ledd beslektet med kona til Mogens. Jåtten, Rogaland 14/3 1655: Endre Iversen Sømme dømmes til å rømme Staffwanger Stefft wdj tou Aar Och desmedelertid at forholde sig paa feschelejerne Nordenfields och bergwerchit søndenfields och siden effter Regtig bescheden, Niude den benaading som forordningen hanem tilholder, dog iche desforinden at lade sig finde paa di steder hun ehr for leiermål med Magle Svendsdatter som han var beslektet med i tredje ledd. Sola, Rogaland 11/12 1656:Magle Svendsdatter dømmes til strax at begiffue sig Nordenfiels, och der tiene gotfolch paa tou Aars tid for leiermålet med sin frende Endre Iversen (se ovenstående sak). Eikanger, Hordaland 18/5 1655: Johannes Hansen Almeli, ungdreng dømmes til at Røm(m)e till Nordlande ne paa Toe Aars tid for leiermål med sitt søskenbarn Ragnhild Jonsdatter. Hetland, Rogaland 29/6 1655: Herman Rasmussen Hetland, ungkar, dømmes til strax at begiffue sig paa bergeuerched Søndenfields eller och paa fescheleiden Nordenfields, Vdj tou Aar och der schiche sig Chrestelig Erlig och wel for leiermål med sin frenche (frende?) Guri Knutsdatter som han var beslektet med. Lund, Rogaland 12/11 1658: Anders Sire (Sirevåg?), gift mann, dømmes til at Rømme Staffuanger Stifft, och udj tou Aar sig opholde Nordenfields for leiermål med sitt søskenbarn Ingeborg Knutsdatter. Lindås, Hordaland 3/10 1666: Ole Nilsen Seli dømmes til At begiffue sig paa Andenes Fischeleyer udj NordLand til at Arbeyde paa Tou Aars Tid for leiermål med Maren Pedersdatter som han var beslektet med i tredje ledd. Bergen Rådstue 5/8 1671: Henrik Knutsen, 14 år gammel, dømmes til I fire Aar at Arbeide paa en fischeleyer i Nordland etter at han reist omkring med sin mor og stefar og deltatt i et tyveri. Bergen Rådstue 17/6 1688: Bendiks Larsen Myklebust, gift mann, dømmes til at begifue sig paa Andenes (eller) Boe Fischelejer I Tou Aars Tid, Och naar hand det har eftterKommet och fører met sig eftter Forordningens indhold, Geistlige och Werdtzlige Øfrigheds beuis, at hand sig der Imidler tid schicheligen har forholdt, sampt It Christeligt Liff och Leffuet ført, da er hand Perdonerit, Siden at Bygge och Boe Huor Hannem Lyster for leiermål med sin hustrus søskenbarn Ragnhild Olsdatter.Disse tingboksitatene inneholder ikke opplysninger om at de dømte faktisk har reist til 'fischeleyerne i Nordland', men jeg mener å sett noe om dette tidligere. Noen ganger spør fogden på tinget etter noen år om den/de dømte har gjort som dommen tilsa, og det har ikke alltid vært tilfelle.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Heidi Lyshol

Nå har jeg mitt eksempel: Jens Andersson Nærland (C.1, Nærland)(ca 1650-1710), i følge Finnøybok III, s. 47: Jens ble innstevnet for høsttinget i 1683 for å ha bedrevet løsaktighet i forbudne ledd med Marit Jakobsdotter Nærland (B.10.2 og A.6). De var slekt i tredje ledd, og hadde absolutt ikke lov til noe sånt, skjønt de var forlovet. Han ble dømt til 2 års fiske nordafjells, hun 2 år i sølvgruvene østafjells. Senere ble han bruker på Bø - og gift med Gjøa Jakobsdotter.Hvordan Jens og Marit kunne finne på å forlove seg når de var i 'ulovlig' slekt, stod det ingenting om.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Arild Kompelien

Notat fra Tingbok for Solør og Østerdalen 1738 f. 210b. (Avskrift kan skaffes om ønskelig - send meg e-post: kompelie@online.no):Sak mot Halvor Olsen Øverby (Øverby i Våler i Solør) og Marte Olsd. Øverby - i andre og tredje ledd beslektet - har avlet barn sammen. På Halvors vegne hans frende Ole Olsen Knashaug. Viste kongelig bevilling som ga Halvor fri for lovens straff mot betaling 2 rd, etter biskopenes sigelse, til Oslo Hospital, samt sitte femten dager på vann og brød - Fredriksborg slott 30.5.1738. Marte hadde ikke søkt kongelig bevilling. Allmuen ble spurt om hennes formuenhet. Sier hennes far er død, liten arv, mora lever og oppholder seg hos ei datter på Grøtting,Elverum der Marte og skal oppholde seg. Marte dømt til å betale sin formue, samt begi seg til fiskeleiene for å arbeide i 3 års tid. Etter det tar hun prestens og øvrighetens vitnesbyrd på det sted hun oppholder seg, - med seg tilbake, for deretter å kunne oppholde seg hvor hun lyster.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Knut Bryn

Her er noen bidrag fra tingbøkene for Sunnhordland: Kvinnherred, Sunnhordland 9/1 1655: Mari Jonsdatter på Håvik dømmes til straks at forsendes till Nordlandene at Arbeide paa fischeleiderne saa lenge til hun aff den høyengunstig Øffrighed der fra Jgien kand bliffue Endtlediget, Med Mindre den gunstig och fromme Øffrighed Sagen nu Strax gunstigen Wil anderledis Ansee och Optage, huis Jche da at lide paa hendis lif till Suerdet for leiermål med sin farbrors sønn Nils Nilsen Store Dale. Etne og Fjellberg, Sunnhordland 15/3 1658: Ole Sjursen Nærnes ble dømt til At Rømme Bergenhuss lehn och Sticht Till Nordlandene paa Fischeleyrene paa - 3. Aar for leiermål med Synnøve Torbensdatter som han var beslektet med i treje ledd. Skånevik, Sunnhordland 3/3 1660: Siri Kolbensdatter Dalen dømmes til Rømme Bergen Sticht. Och Begiffue Sig paa Fischeleyerne udj Nordlandene paa - 3. Aarss Tid for leiermål med Ole Haldorsen fra Innbjoa som hun var beslektet med i tredje ledd. Fjellberg og Fjære, Sunnhordland 8/3 1662: Ingebrigt Sjursen Kvamme og Anne Nilsdatter Kvammedømmes til å Rømme Bergenscticht, Sampt Begiffue sig paa Fischeleyerne udj Norlandene Till At Arbeide huad De Ere goede For, Och Dennem aff Øffrigheden derpaa Steden (Huor de Sig hen begiffuer) Bliffuer paalagt, Dog Schall den Enne Jche maa Forblifffue Saa Nær hos Den Anden at det Kand Were Nogen Till For Argelse, Och Schall de Huer Forbliffue udj Saadan Arbeide paa - 6. Aarss Tid, Och Naar de Saaledes Deriss Straff Har Vdstanden, Och Bringer Den Geistlig och Wertzlig Øffrigh goede Testemonia med Sig Om Deris goede forhold der Jmidler Tid, Saa Maa de Were perdonerit, Sampt bygge och Boe Huor dennem Lyster for å ha avlet barn til tross for at Anne var en kusine av Ingebrigts avdøde kone. For denne alvorlige forbrytelsen ville fogden dømme dem til døden, men det ble altså med forvisning til Nordlandene, kanskje fordi Ingebrigt hadde vært føre var og sendt supplikk til Kongen med bønn om tilgivelse. Fjellberg, Sunnhordland 19/6 1677: Otte Olsen dømmes til at begiffue sig paa fischelejerne nordenfore paa tou aars tid for leiermål med sitt nestsøskenbarn Marite Olsdatter. Tingboka gir noen flere opplysninger om slektskapet som kanskje kan være av interesse for noen og jeg siterer flg.: Huor imod at suare møtte forschreffne wngkarell Otte Ollsen och wedgich sin forszeelsze. Bekiende det at were scheed for hallffandet aar siden da de begge tientte wdj Fieldbergs præstegaard. Hindis baren fødde hun hossz hans søster paa Hillestad, och nu i waar er hun faren her aff lehnet och tilbyen. Hand haffde for nogen tid siden giort sin wnderdanigste supplication herom till Hans Kongl. Ma. om naadigst opreiszning at ehrlange, men er iche i denne besuerlig krigstid frem kommen till nogen befordring. Formeente sin forszeelsze iche at were saa stoer effterdj de ere hin anden ichon i tredeje lige lede beszlegted, nemblig fra sallig Effuind Hettland som war hans faders farfader, och Maritte Ollsdatters (dend hand har besoffuet) faders morfader.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Frode Ulvund

Det har vore ein imponerande respons på spørsmålet mitt, og det takkar eg for! Døma her er frå tida etter at regelen om forvising kom i 1654 og fram til byrjinga på 1700-talet. Om nokon også kjenner til denne praksisen utpå byrjinga av 1800-talet, er eg svært interessert i det.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest per helge seglsten

dersom det hadde blitt skrevet av tingbøker fra etter 1800 ville det nok vært lettere å spore opp forviste fra denne perioden, men av en eller annen grunn skrives det (etter det jeg kan se) ikke av tingbøker etter 1800. Jeg har ofte lurt på hvorfor. Skjedde det en endring av rettssystemet på denne tiden?

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Sissil Bruun Sørensen

Det har vel litt å gjøre med at alle ønsker å starte fra begynnelsen, og så jobbe seg framover. Om noen år vil det sikkert være tilgjengelig tingbøker fra 1800-tallet også.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

  • 3 uker senere...
Gjest J. Nordheim

Et eksempel fra Ås i Akershus, referert fra gårdshistorieboka: Åse Østbyhytta i Kroer fikk i 1750 barn med stefaren. Begge ble dømt til døden, og begge deretter benådet. Han fikk livsvarig slaveri på Kongsvinger festning, hun ble forvist til 'fiskerlejene nordpaa'.Mvh Jarleif

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Aud Sandbu

Fra Akershus lensregnskap, sakefallslista for Vågå sogn i 1668:Thoer Amundsen Harrildstad for Leirmaals begiengelse med sit Sødschiende bahrn Gurj Joensdaatter, tilldømbt at affsonne effter yderste Formue, och siden begiffue sig till Berig Wercheren der at forbliffue udj fire Aars tid, och Quindfolchedt till fischelejerne. Effter hannd fundtis Jngen Formue, men effter hinder nogen Ringe Eigdeller wdj Kleder som bleff werderet och oppebaaredt till Penge 6 RDlr

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Kristian Fjerldsgård

En viktig årsak til at eksemplene finnes før 1700 er vel at tilgangen til opplysninger er bedre senere. Skifter etc.. Før 1700 er enhver opplysning for å dokumentere en person viktig. Selv et mord. Før 1700 er et drap eksotisk, senere er det belastning.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

  • 9 måneder senere...
Gjest Asbjørn Lind

Når det er lite referert fra tingbøkene på 1800-tallet kommer det trolig av at disse ikke er mikrofilmet slik som 1700-tallet. Innholdsmessig er de like gode, og med like interessange saker. Forhåpentlig vil disse nyere tingbøkene (rettsprotokollene) bli mikrofilemt slik at en lettere kan studere disse rike kildene.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Trond Kristensen

Problemstillingen med å bli sendt “ufrivillig” nordover er nokså interessant. Samtidig var det et sterkt kommersielt behov for ”industriarbeidere” i nord som kunne fiske og preservere fisken - før forsendelse sydover i løpet av sommermånedene. Det var den gang som nå lite å leve av langs kyststripen og handelsmennene fra Bergen måtte stille med mat, klær og fiskeredskaper for det meste av sesongen. I perioder var det betingelse for å få handelsbevilgning med i hvert fall Finnmark - at handelsmennene stilte med personell som kunne arbeide i fiskeværene gjerne 5-10 år; husker jeg ikke feil var det krav om (ene året) å stille med 10 menn og 5 kvinner. Mye av dette er beskrevet i boken ”Bergenseres handel på Finnmarken i eldre tid”, skrevet av Halkild Nilsen (finnes på hovedbiblioteket i Bergen).Studerer en folketellinger fra eldre tid (primo 1700 tallet) – spesifikt Lofoten – finner en drenger fra Bergen på enkelte gårder.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

 Del

  • Hvem er aktive   0 medlemmer

    • Ingen innloggede medlemmer aktive
×
×
  • Opprett ny...

Viktig Informasjon

Arkivverket bruker cookies (informasjonskapsler) på sine nettsider for å levere en bedre tjeneste. De brukes til bl.a. skjemaoppdateringer og innlogging. Bruk siden som normalt, eller lukk informasjonsboksen for å akseptere bruk av cookies.