Gå til innhold
Arkivverket

[#10924] Wold


Gjest Rasmus Lange
 Del

Recommended Posts

Gjest Rasmus Lange

Arnt Jonsen Wold, f. ca. 1760 (Vold på Melhus?, gift med Beret Marte Poulsdatter, f. ca. 1761. Ved FT.1801 bodde de ved Ihl-elven i Trondheim og han benevnes som klamper og brandsven. Hva er en klamper og kan noen si noe mer om dette ektepar hvor kommer de fra?

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Rasmus Lange

Har sjekket 'Kalkar' og kan ikke finne klamper der.. Navnet Wold kommer inn da alle hans sønner bruker dette som etternavn, feil av meg å skrive det på ham også.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Knut Bryn

Navnet 'Wold' behøver ikke å være et gårdsnavn. Like ved Ilabekken var det nemlig en plass som kaltes Volden.Jeg er enig med Rasmus i at man skal være forsiktig med å knytte etternavn til personer når slik direkte tilknytning ikke finnes i noen originalkilder. I alle fall bør dette gå fram av måten man skriver det på, f.eks. Arnt Jonsen (Wold) eller Arnt Jonsen Wold(?).

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Arne Solås

Kalkar:Klampekone (-mand). no. en krøbling, der går med klamper på hænder og fødder.Etymol. ordbog:Klamp: d. klampe (klods, træstykke), sv. klamp, med vb. klampe 'gaa tungt og larmende, trampe.'En med disse lytene var vel ikke så godt egnet som blivende brannmann, så det spørs om benevnelsen kan ha flere betydninger.Mvh. Arne.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Knut Bryn

Jeg tror nok helst at 'klamper' er en yrkesbetegnelse. I FT 1801 finner vi 7 personer i alderen 31 til 63 år som oppgir 'klamper' som yrke. Hele fire av dem oppgir for øvrig at de er engasjert i brannvesenet på forskjellige måter. Jeg vil legge til at branntakstprotokollen for Trondheim fra 1766 omtaler en Anders Hanssen Wolden som bodde på Ila. Som er yrke er oppgitt 'bord-klamper'.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Arne Solås

Jo, jeg hadde nok også større tro på at 'klamper' måtte være en yrkesbetegnelse, men ville bare vise til hva (jeg tror) Berit henviste til i 'Kalkar', og som Rasmus Lange ikke kunne finne.Heller ikke finner jeg 'bord-klamper' eller 'klamper' forklart i Norsk Hist. Leksikon.Uten å ha noen som helst dokumentasjon for det, så ser jeg det som en mulighet for at en bord-klamper kan ha vært bordarbeider, en som hadde som sin oppgave å feste bordkledningen på skip (og kanskje også på hus.) Men dette blir som sagt bare antakelser.En av forlaringene som Etym. ordbok gir på ordet 'Klamp' er: 'Den germ. rod er 'klemp' i mht. 'klimpfen', st. vb. 'trække fast sammen, trykke sammen'.Men så kan man spørre om hvorfor hele fire av de syv 'klamperne' du nevner har med brannbekjempelse å gjøre? Kan det være at en bordarbeider (om det er rett) ble foretrukket til slikt arbeide, eller kan 'klamper' og 'bordklamper' være to forskjellige yrkestitler?Dette var kun en liten betenkning - det rette svaret finnes vel 'der ute'...Mvh. Arne.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Berit Knudsen

Det står også i kalkar 2) en gammel dårlig hest. Brannvogner ble jo trukket av hester før i tida. Kan det ha noe å gjøre med kjøre, rydde vei for hesten e.l. En brandsvend fikk vel ikke de beste jobbene regner jeg med.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Tor Andersen

Jeg fant denne på Alltheweb: LenkeBegrepet er her brukt slik som Arne er inne på. Kanskje det også ble brukt om grov tilhugging av tømmer ved lafting?Mine (beste)foreldre i Bergen sa: 'Nå må du ikke klampe i gulvet' dvs den nåværende svenske betydning. Treskobeslag er vistnok også kalt klamp som kan være bakgrunn for begrepet med larmende gange.Videre så kalles mastefestet i en færing klamp.Det samme gjelder hjullåsene som brukes av parkeringsbetjentene ved feilparkering, men det er muligens en fornorskning fra engelsk.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Knut Bryn

Tor kommer med interessante og relevante opplysninger, men det er likevel noe som ikke stemmer. Alle klamperne i Trondheim (FT 1801) bodde på Ila. Skipsbyggingen i Trondheim foregikk imidlertid langs Nidelva. Vi ser dermed av folketellingen at alle skipstømmermennene bodde på Bakklandet eller i sentrum.Hva slags industri var det så på Ila? Jeg har ikke tilgang på noe særlig stoff om Trondheims eller Ilas historie, men synes å huske at Ila var opplagsplass for planker og bord. Kan bordklamper være et annet ord for bordstabler? Dvs. en som arbeidet på opplagsplassen med å stable bord som kom fra sagbrukene ved Leirfossen, - evt. med båt fra sagbrukene langs Trondheimsfjorden. Betegnelsen klamper kan evt. ha hatt noe med sikringen av bordstablene å gjøre. Dette er vel og merke bare en gjetning. At bordarbeidere også var brannfolk, er ikke så ulogisk. En brann i trelastlageret kunne være katastrofalt.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Astrid Ryen

De fleste brandsvender i 1801 bodde tydeligvis i Mellem gaden eller i Nedre gade. Nedre gade er Nedre Ila som ligger nærmest fjorden hvor kjøpmennenes bordtomter og flere sagbruk lå. (Kilde: Trondheim byleksikon) Mellem gaden er sannsynligvis Mellomila. I samme strøk bodde også en Ober boed klamper og brandmester og en en Ober boed klamper og rodemester ved Brandcoret. Selveste Oberbrandmesteren, Mons Lie, bodde i Kongens gade.Det er sannsynlig, som Knut Bryn påpeker, at disse brandsvender, som alle hadde et yrke ved siden av, var konsentrert i Ila for å hindre brann i store trelastlagre. De arbeidet sikkert selv der.Hva med klamper?? Jeg har ikke klart å finne ut hva ordet betyr trass i oppslag en rekke steder.Hva betyr forresten Boed i forbindelsen Overboedklamper??

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Kjellaug Robberstad Petit

Kikket på nettet etter 'bordklamper' og fant dette på en dansk side : 'Spanttoppene hviler på enkeltklamperne på femte bordgang ved hjælp af kroglignende hoveder. Afstanden mellem dem er lidt over en meter. Fastgørelserne mellem bordklamperne og spanterne er besnøringer med bastreb. I spanterne midtskibs findes tre huller til toftestøtter, længere mod stævnene er der kun plads til to, og til sidst kun enkelt. Tofterne var meget dårligt bevaret, og i det udstillede skib findes ingen af de oprindelige. Deres form blev beskrevet af Engelhardt som et fladt lige bræt med hak i enderne til spanttoppene. De er fastgjort til de øverste bordklamper med trænagler.' LenkeDet kan jo gi en liten pekepinn.mvh Kjellaug R.P.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Knut Bryn

Jeg tok meg den frihet å lage en tråd om yrkesbetegnelsen 'klamper' i Arkivforum. Der vil man finne løsningen på gåten. En bordklamper var en bordvraker, dvs. en person som sorterte sagbord etter dimensjon og kvalitet.Astrid spør hva en 'overboedklamper' var. Jeg tror vel helst det er en lesefeil for 'overbordklamper'. På Ila i Trondheim var det mange klampere. Overbordklamperne hadde vel da et større ansvar akkurat som overvrakerne hadde i tørrfiskbransjen.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Arne Solås

Ja, dette høres logisk ut!En 'fjær i hatten' til deg, Knut, for at du forfulgte dette videre og ikke gav opp 'på halvveien'. Flott jobbet!!Mvh. Arne.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Rasmus Lange

Hei alle sammen, vil si tusen takk for mange spennende innlegg om betegnelsen klamper, har fått et inntrykk av hva det er. Min bestemor var nok i nærheten av sannheten da hun fortalte meg at det hadde noe med snekker å gjøre, for i gamle dager, som hun sa, var det noe som het klampesnekker, en form for grovsnekker. Så nå gjenstår bare å finne Arnt Jonsens opphav.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Øystein D. Stiansen

Bare en liten kommentar helt på tampen, siden det ble nevnt at treskobeslag også kalles 'klamp'.I Nederland er man jo vel 'bevandret' med å anvende tresko (et av landets store nasjonalsymboler ved siden av vindmøllen og tulipanene). Tresko heter 'klompen' på nederlandsk.Det er vel logisk at det er en etymologisk sammenheng her et sted?mvh Øystein

Lenke til kommentar
Del på andre sider

  • 4 år senere...
Gjest Rasmus Lange

Hei.Tar denne opp igjen med nytt om Arnt Jonsen Wold. Håper det er noen som kan gi et skubb videre. Johan Arentsen og Maren OlsdatterA.Arnt Jonsen Wold,f. 1762, døpt 18.11. i Domk., Trondheim. Ved fktl. 1801 bodde han i Trondheim, ved Ihl-elven, og var klamper og brandsven.Han ble gift 6 feb 1788 i Vor Frue k.,med Beret Martha Povelsdatter,Trondheim, f.1761, døpt 18.04. i Domk., Trondheim. (Foreldre: arbeidskarl Povel Johansen og Maren Olsdatter Grøn)A.1.Johannes Arntzen Wold, døpt 16 mar 1788 i Nidaros Domk., Trondheim. Han giftet seg med Karen Marthe Skanke. Innenlandshandler. Barn: i.Laurids Andreas Johannessen Wold, f. 30 des 1814 i Trondheim. ii.Bernt Martinius Johannessen Wold, f. 3 mar 1817 i Trondheim, d. 13 des 1873 i Haugesund. Han var apoteker i Haugesund, ugift. iii.Johan Edvard Johannessen Wold, f. 4 jun 1819 i Trondheim. iv.Johanne Pauline Johannesdatter Wold, f. 1 jun 1822 i Trondheim.A.2.Maren Arntsdatter, døpt 7 feb 1790 i Nidaros Domk., Trondheim.A.3.Ane Martha Arntsdatter, døpt 6 nov 1791 i Nidaros Domk., Trondheim.A.4.Paul Arntzen Wold, f. 18 okt 1793 i Trondheim, død 25 jan 1863 på Modum, Buskerud. Han giftet seg med Marthe Wilhelmine Staib, gift 29 mai 1835 i på Bragernes, f. 19 jan 1801 i Bragernes, Drammen, (datter av Christian Friderich Staib og Hedevig Magdalena Schwencke) d. 20 des 1859 i Hervik, Modum. Han var lensmann på Modum og kjøpte 1834 lensmann Jespersens part i Hervik, Modum, for 1715 specidaler. ved hans død ble den overtatt av svigersønnen C.F. Hellesen. Barn: i.Arnette Berette Martine Wold f. 18 mar 1838. Hun er min kones oldemor.A.5.Andreas Wold, døpt 29 mai 1796 i Nidaros Domk., Trondheim. Han giftet seg med Ingeborg Marie Dahl, gift 24 apr 1825 i Nidaros Domk., Trondheim, f. ca. 1789. Fullmektig. Barn: i.Paul Martin Wold f. 27 nov 1829. ii.Andrea Marie Andreasdatter, f. 2 des 1820 i Klæbu. iii.Andrea Marie Wold, f. 14 aug 1825 i Trondheim, døpt 16 okt 1825 i Nidaros Domk., Trondheim, d. 25 nov 1911. Hun bodde 1875 på Hervik.A.6.Karen Marthe Arntsdatter, døpt 21 apr 1799 i Nidaros Domk., Trondheim.A.7.Olina Arntsdatter, døpt 18 okt 1801 i Nidaros Domk., Trondheim.B.Jens (Joensen) Wold, f. ca. 1755/60 i Trondheim??. Han giftet seg med Karen Dorthea, f. ca. 1757 i Trondheim, (datter av Peder N.N. og Maren Grøn). Fktl. 1801 overbordklamper.B.1.Andreas Wold, f. 1793 i Trondheim?.B.2.Gurina Wold, f. ca. 1796 i Trondheim?.B.3.Niels Peter Wold, f. ca. 1798 i Trondheim.B.4.Karen Dorthea Wold, f. 0 feb 1801 i Trondheim.mvh Rasmus

Lenke til kommentar
Del på andre sider

 Del

  • Hvem er aktive   0 medlemmer

    • Ingen innloggede medlemmer aktive
×
×
  • Opprett ny...

Viktig Informasjon

Arkivverket bruker cookies (informasjonskapsler) på sine nettsider for å levere en bedre tjeneste. De brukes til bl.a. skjemaoppdateringer og innlogging. Bruk siden som normalt, eller lukk informasjonsboksen for å akseptere bruk av cookies.