[#11285] Åke Barfoth Sverige, kjenner noen til denne historie ??

[Gjest Marie Stephensen]

Hei !Jeg sitter med en håndskrevet opptegnelse av slekten Barfod, og i denne fant jeg en historie på Åke Barfoth. Det jeg lurte på var om denne historien i det hele tatt stemmer ?? Om noen har vært borti dette før ?? Har prøvd så godt jeg kan og skrive den rett av : Åke BarfothFødt /6 1736 på Misterhult, Kalmar Len, Linkøping Stift. Forældrene døde tidlig og efter lod ham i en meget trængene omstændigheder, men Oberst Åke Hammarskøld, som fandt lykkelige evner hos drengen, antog seg ham, satte ham først i Vimmerby Skolle, siden i Linkøpings gymnasium og understøttede ham godt til han i høsten 1757 indskreves som student i Upsala. Her opholdt han sig i 12 aar, uden at forlade universitetet en eneste termin. Han lagde sig især efter latisnk og græsk Poesi, Fysikk og de øvrige filosofiske videnskaber og blev /6 1764 Magister for sin disputals: De cognoscendis et poesi moribus gentium”. Sin fornemste understøttelse her skyldte han en ubekendt velgører, som gav ham et betydelig stipendium og endog vilde have betænkt ham i sit testamente, hvis hvis Barfoths død ikke var kommen imellem. Imidlertid havde han i Maj 1764 paa 4 dage maattet sammen skrive og holde en latinsk tale paa vers i Gøtanitionens navn, da Gustav d. 2den blev Universitetets Kansler, og skilte sig saa godt herfra, at hans landsmænd forlangte der trykt. Uden ansøgning fik han tilladelse til at holde forlæsninger over den latinske Poesi, det græske sprog, de somerske antikviteter, samt teologi i kirkehistorie. I blant andet udmærkede han sig ved sit Mod, sin uforsagthed og hjælpsomhed ved den store Brand i Upsala 1766, han vovede sig paa de farligste steder, og kom kun med livs fare, yderst udmattet og med brændte klæder og saaret. Krop derfra konst acad. Fandt sig derfor foran lediget til at bevidne ham sin erkendtlighed, og en gave blev ham tilstillet på 600 Dal. Ktmønt. Imidlertid var udsigterne ved Akademiet ikke saadanne, at han kunde gøre sig grundet haab om ophold. Hans ungdoms tilbøgelighed til præstelig virksomhed vaagnede atter, og dog afslog han flere kaldelser, fordi han ikke fandt sig tilstrækkelig forberedt. Først 27/7 1768 ordinereredes han i Linkøping som Prædikant hos Rigsraad Otto Fleming. Ved siden af dette embede fortsatte han dog sit Doeentur i Upsala, indtil han 5/4 1769 modtog Beskikkelse som tjenstgørende Hofpræddikant hos Kongen. Da der dog ingen søn var forenet med dette embede, mødtes han til at fortjene sig sit Livsophold ved informationer, ved hvilke han ogsaa erhvervede saa rigelig, at han kunde understøtte trængende slægtninger. 1771 Blev han tidlige medlem af det æstetiske selskab Ultile dulei. 1774 fik han de fleste stemmer ved valget af Præst i Østerhus by, men forbikkes dog af regeringen. Først i 1776 blev han Præst ved kgl. Djurgårde Helsebrunn, et lidet indbringende embede, men brøndvandets brug restituerede for en tid hans vaklende helbred. Senere udbrød der imidlertid en Smitsot, forenelig blant fattiglemmerne ved indretningen, og på sine sygebesøg smittedes han. Gammel sygdom slog sig paa ny til, og han begav sig endelig til Stokholm for at kunne benytte de erfarneste læger. Just som de bedete forhaabninger om befordring tilsmilede ham døde han 20/9 1776. Begravet i Ridderhomskirken 24/9 1776. Talen holdt Hofpræædikant N.Thanstedt og Hokamelmester Uttini opførte gratis ved begravelsen en smuk sørgemusikk. I Utile dulei hædredes han minde ved en tale ar sekretær Gartg. I de forskellige ligtaler som trutes over ham, og af hvilke et samlet uddrag optoges i Svenska Hofs Elerecitg Historia ( I.3,542-49) berømmes han overordentlig, ej alene for sine præstllige, men for mange andre gode egenskaber. Alt naturen var han emnad før vitenskaperna, ty utan elt godt minne hade han en gaska liflig indbildningsgåva, ett genomtrengande førstand och en outrettelig iherdighet att icke steppa en sak, føran han fullbordadt hva han påbegynde. I tecknande och ritkonsten hade han gått så vida, att en del af hans arbeten erkendes af Mestare før gode och blekfve stuckne i koppar. I synnerhet var han lycklig, att med naturlige ferger kunne teckna lefvande fågler ock insekter. I hans das legder var han sellsynet skickelig och konstrik, førferdigade och målade med egen hand alle sina møbler, af hvilke någre varo prydde med konstig skårne blommer och løfverk, så som spegelramar och poffor, och vid de mest granlaga mathematiske instrumentens førferdigande kunde han icke allenast aadervisa andra utan efven sjelf legga handen darvid. Som bevis herpå kan her anføreas hans førbedring vid Luftpumpen, atom han Elektriska Machiner, Barometrar, Themometrar m.m. Da han døde havde han just faaet en kaldelse af den berømte Klas Alstrøm, som var besvårad ar en svår lamhet, att med sin nyss uppfundne Elekriske Machine rese dit før at anstelle forsøk till att genom elektrisk operaion kunna førbetra hans helsa. I naturens kunnedom var han vel bevarad och anstellede deruti hvarjehanda Røn (f.E.ang Metallenes Vegetation). For øvrig var han i altt sit uppførande den behageligsta frommaste och muntraste man, hans vitenskap bergfast, hans løfter osvikeliga, hela hans vandel redelig, derigenom førvarfvade han sig mange velgorande gynnare, sine ambetsiøders hela aktning och fortroende och allas kerlek och venskap m.m. Han havde hele livet igjennom ubehagelige fornemmelser hver gang de skulle tordne, fordi hans fødsel var blevet fremskyndet vet et tordebskrald, medens hans moder foretog sig en rejse på hest, men saa snart lynene først ret harde begynte at knitre og tordene at rulle, vendte hans velvære tilbage med forsøget munterhed.

[Gjest Olle Elm]

Hej Marie Stephensen, Ställ denna fråga i Anbytarforum http://genealogi.aland.net/discus/ under ämne som Du finner lämpligt. Vänligen, Olle Elm

[Gjest Marie Stephensen]

Hei Olle !Takk for tipset, men tror ikke det er nødvendig å legge det ut på Anbytarforum. Jeg var bare nysgjerrig på denne historien om elektriske maskiner, elektrisk operation, luftpumper osv..... som det blir fortalt om her på 1770 tallet, og om det er noen som har hørt om dette. Dette er ikke min slekt, men det står mange rare historier i denne boken som kanskje andre kan få glede av etter hvert, får jeg håpe.Marie Stephensen !

[Gjest Olle Elm]

Hej Marie, Vill bara bekräfta att personen Du talar om verkligen funnits: Åke Barfoth, född i Misterhult 1738 26/10, fad[er] Johan, inspektor, studerade vid Uppsala universitet 1759, fil doktor 1764, prästvigd 1768, docent i Uppsala och e o hovpredikant 1769. Död i Stockholm 1776 20/9. (Källa: Odén, Östgötars minne) Vänligen, Olle Elm

[Gjest Marie Stephensen]

Hei Olle !Takk for at du har sjekket at denne personen finnes. Den historien jeg skrev ned er fra, Håndskrevet optegnelse av slekten Barfod, Barfoed, Barfoth, som jeg tilfeldigvis har. Dette er skrevet ned av Emmanuel Barfod. Tar med en liten historie til fra denne boken! Kristen Hansen Barfoed f. 15/1 1730 var feltprest for det 2 Norske Feltdragonregiment. Kommandanten for dette Regiment var Oberst Joh.F.Sehested. Oberstens ekteskap med Povline Fabritius Tengnagel en datter...... Gyldenstjerne Sehested. Denne datter fikk med en Blom, som hun senere ektede, et uegte Pigebarn, som straks etter fødselen blev fjernet på den måte, at hun i en Kurv ble hensat i Sognefogdens forstue. Hun ble døpt som Hittebarn, Trinitatis 1789 og kaldt Maria. Opdraget hos husmandsfolk, og efter sin konfirmation, barnepige hos Kammerråd. Da hendes foreldre var blevne ekteviede, blev hun adoptert av dem med navnet Maria Emilie Blom.Marie Stephensen !

[Gjest Toril Gjessing]

Hei Marie Stephensen! Jeg leser med stor interesse om det håndskrevne notatet om Barfod-slekten. Blant mine aner er det etter Claus Barfod, som ifølge kirkebøker forlovet seg i Mandal i 1721, tre generasjoner med navn Knud, Claus, Knud. Dette er typiske navn i den danske Barfod-slekten med stamfar Jens B, Sæddinge 1455 - som jeg kjenner gjennom Fr. Birkedal-Barfod: Stamtavle over Slægten Barfod - Barfood - Barfoed, København 1925. Jeg har en hypotese, men finner ingen sikker grein å kople mine Barfod-er til. Du nevner i ditt innlegg til nr.11265 at du finner en grein til Kristiansand på 1700-t. Her er jeg meget interessert i å få vite hva du kan finne i Emmanuel Bs nedtegnelser! Kan det f. eks. finnes spor til en sokneprest i Ombli (Åmli) som var gift med en Barfod? Mvh Toril Gjessing

[Gjest Marie Stephensen]

Hei Toril!Skriver for Marie da hun er nyoperert i benet. Vi fant Hans Klausen Barfod ! Som var prest til waløernes prestegjeld 1710 til 1728. Han hadde først i mange år vært hører ved Kristiansand skole, blev derpå personellkappelan hos Provst Turrimontan til Ombli i Kristiansands stift. Han var gift med en søsterdatter av rektor Tobias Jensen i Kristiansand. Han eide gårdene Gjurød og Sandbrække, han bodde på Gjurød mens hans hustru oppholdt seg i prestegården. Hustruens navn er ukjent, men de fikk fire barn. 1: 21/9-1728 ble Karen Hansdatter Barfod trolovet med den velærværdige, meget hederlige og velærede herr Thomas Fosgraff, som 18/9-1729 var kappelan på Waløerne. Deres sønn Hans Fosgraff døpt 15/9-1729.Søsken til Karen: Lille Marie Barfod. Adle Katrine Barfod. Nils Hansen Barfod.Står mer i boka, men klarer ikke helt å få sammenhengen ennå. Håper dette var til hjelp allikevel.Mvh. Rune.

[Gjest Toril Gjessing]

Hei Marie og Rune! Tusen takk i første omgang, dette er strålende! Jeg kommer trolig tilbake når jeg har gransket papirene mine mer. God bedring med beinet!Mvh Toril