Gå til innhold
Arkivverket

[#12471] Diverse uttrykk


Gjest Sissel Endresen
 Del

Recommended Posts

Gjest Sissel Endresen

Jeg er litt i tvil på noen uttrykk og vil bare ha noen forklaringer på dem.Det står f.eks. i folketelling at en person er inderst/losjerende på en gård. Dette er vel det samme som at de leier husrom på gården?I kirkebøkene ved barnedåp så er det av og til oppført utenfor navnet til en eller begge foreldrene at det var dere første leiemål. Er dette det som som det var dere første samleie eller har jeg misforstått noe her.På forhån takk. Med vennlig hilsen Sissel Endresen

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Per Håkon Christiansen

Nederst på denne siden klikker du på Nyttige lenker. På den siden du da får opp finner du, under Litteratur og anna, Ordliste. Klikk på den og du kan søke på de fleste slike uttrykk.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Aase R Sæther

Når det står fyrste eller andre leiermål, betyr det nok helst at det er fyrste eller andre gong det har blitt barn av det. Kva paret elles har hatt føre seg saman eller med andre, seier det ingen ting om.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Hans Mathisen

Kirken ønsket nok i tidligere tider å 'overvåke' sine medlemmer, men telling av samleier drev man det dog ikke til. Det ville vel heller ikke nyttet å prøve noe slikt. Nei, 'hennes annet leiermål' betyr at kvinnen hadde født for annen gang uten å være gift. Var det tredje leiermål og dertil med tre forskjellige fedre, var det straffbart.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Kristian Hunskaar

For søsteren til min tipp-tipp-oldemor var straffen heldigvis opphevet da man var kommet fram til ca. 1870. Men med fem utenomekteskapelige barn med fire forskjellige menn (ett tvillingpar), vil jeg tippe hun mottok noen misbilligende blikk der hun måtte bevege seg.....

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Hans Mathisen

Til Kristian: Nei, i 1870 gjaldt fortsatt den loven jeg siktet til med regel om straff ved 3 leiermål med ulike menn. Jeg har selv et meget veldokumentert tilfelle i egen slekt. De 3 barna ble født 1866, 1872 og 1873 og straffen var fengsel i 10 dager pluss saksomkostningene! Siden vedkommende kvinne antagelig var ganske fattig, har jeg tenkt meg at å betale sakens omkostninger kanskje var vel så vondt som de 10 dagene i fengsel?Forøvrig ble de 2 barna som levde opp, satt bort til bra folk, og det gikk svært bra med dem begge senere i livet, heldigvis for meg og mange, mange andre.

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Kristian Hunskaar

Det var interessant, Hans! Ettersom presten ikke hadde gjort noen notater om noe slikt, antok jeg kanskje at loven var opphevet. Men øvrige embedsmenn, som f.eks. lensmannen, kan nok ha tatt affære! Vet du når loven ble opphevet?

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Gjest Bengt E. Vesthagen

Loven gjaldt fra 1842 og ble opphevet i 1902. Hva som gjalt før dette vet jeg ikke. Her er utdrag fra Norges Lover.Attende kapitel, § 24. Den, som besvangrer Nogen under Ægteskabs-Løfte, der fra hans Side vorder misligholdt, straffes med Fængsel eller Bøder.§ 25. Mandsperson, som befindes at have besvangret trende forskjellige Qvindespersoner, uden at han med nogen af dem lovligen er kommen i Ægteskab, straffes med Fængsel. Samme Straf er Qvindesperson undergiven, som iligemaade af trende forskellige Mandspersoner har ladet sig besvangre. Strafarbeide i femte Grad eller Fængsel anvendes. Hvis den, der saaledes har forgaaet sig, paany besvangrer Nogen, eller lader sig besvangre, uden lovligen at komme i Ægteskab med den, med hvem Gjerningen er forøvet, eller med nogen af dem, med hvilke saadan Forseelse forhen er begaaet.§ 26. Qvindfolk, som holder sit Legeme tilfals til Utugt, eller sig i Horehus opholder til Utugt at bedrive, straffes med Fængsel, og om hun paany befindes i samme Forbrytelse, med Strafarbeide i Femte Grad.For egen regning vil jeg legge til at når en person var dømt til fengsel, så var det på brød og vann. En kvinne med et nyfødt barn som f.eks. ble dømt til 10 dagers fengsel, ble nok lengden på straffen en god del lengre. Dette fordi kvinnen ikke kunne leve på brød og vann, men måtte ha ordentlig kost på grunn av barnet. Derfor ble straffen forlenget. Det var da ikke uvanlig at straffen ble tre ganger så lang. MVH Bengt

Lenke til kommentar
Del på andre sider

 Del

  • Hvem er aktive   0 medlemmer

    • Ingen innloggede medlemmer aktive
×
×
  • Opprett ny...

Viktig Informasjon

Arkivverket bruker cookies (informasjonskapsler) på sine nettsider for å levere en bedre tjeneste. De brukes til bl.a. skjemaoppdateringer og innlogging. Bruk siden som normalt, eller lukk informasjonsboksen for å akseptere bruk av cookies.