All aktivitet

Klipper, limer og justerer litt: 1. Vdj maade att all thend stundt for^ne Marthenn Niel 2. senn med begge deris hustruer thilsamen boer och byggendis 3. vorder, da skall de thilfellis bruge samme Elthus thil 4. deris Nødtørfft, Och hues de huer under paabøgdt 5. och bekosted haffuer och her epther bekostendis vorder 6. skall de huer /. Naar Elthusjtt bliffuer ferdigt giort ./ [ "/." og "./" er parentesar] 7. føre thill god Regenskab, Och huilkenn da aff begge 8. partene mere end halffpartis bekostning haffuer Vdlagt 9. der aff skall hannem strax halffpartenn aff den Anden 10. Veder leggis och betalis, Eller och som de der om begge 11. sielff kunde forænis. Menn naar for^ne Marthenn 12. Nielsenn och hans hustru ville heller skulle affstaa 13. deris Ahnpart aff samme Elthus, da skall denne 14. først giffuis och fornøiges hues bekostning de derpaa 15. Antuent haffuer thill den dag epther uuillige mendtz 16. sigelse. Skall och samme Elthus thil nogen fremmed 17. selgis och affhendis, med heffdenn och herlighedenn aff gun(?) 18. **denn som samme Elthus nu paabøgd staar, Da schall det [**=noko manglar] 19. først thilbydis for^ne Martenn Nielsenn och hans hustru 20. At kiøbes for et schelligt och billigt verd epther som 21. begge parterne derom kunde forænis. Och Ald 22. denn stundt begge parter saaledis samme Elthus thil 23. samenn bruger och ved heffdt och magt ophollendis Vor 24. der, Da skall for^ne Niels Knudtsenn och hans hustru 25. haffeue nyde of bruge einn siøbodt neder paa brøggenn 26. som hand nu Vdj vere och brug haffuer sig thill Nødt 27. tørfft och gaffnn Vdj saa maade Att for^ne Martenn Nil- 28.senn skall holde denn Vedt heffe och magt och derfore Vd 29. giffue och betale Aarlig grundeleie emod den grundeley Tredje side 1. som for^ne Niels Knudsenn och hans hustru for Elthus 2. grundenn Aarlig Vdgiffue och betale schall. 3. For det sidste haffuer och begge parter loffuid Ald denn 4. stund de thilsamenn boendis vorder att vill och schal 5. holde god grandskab och Naboschab huer med Andenn och 6. deris thieniste folck, Saa Att huilke aff begge par 7. ternis Thieniste folck der bliffuer for tørnid och opstufig(?) 8. huer emod Andenn, det schall giffues deris husbondt och 9. Madmoder thilkienne paa begge panter att straffis 10. som vedbør. Att vij Alle for^ne saaledis 11. om for^ne Artickler med hand och mund ere bleffuenn 12. venlig forligte och fordragne som for^uet staar Det 13. thill ydenmere Vidnisbyrdtz stadfestningh Ere these 14. forligelse breffue thuenne[*] begge Aldeins lydendis [*skade på skrifta] 15. som wij forseigliet och huer med egenn hand Vndertegnid 16. haffuer. Actum Anno die & loco ut supra. 17. Martenn Egen Niels Egen Laurits Hanssen Jens Hans 18. Nielsøn haand Knudsen Handt Egen Handt sen Egen 19. Handt [Det kan vere betre å ordne underskriftene sånn: Martenn Nielsøn Egen Haand Niels Knudsen Egen Handt Laurits Hanssen Egen Handt Jens Hansen Egen Handt ] 20. Verit i Rette for Laugmanden 21. Den 6. februarij 1640 Paa 22. ?? brøgen 4. Side 1. Leest for Reten, holden ehr i Stavanger 2. den 12 Aprilis 1635. Tydingane/rettingane mine er ikkje perfekte, og kan heilt sikkert forbetrast - men det meste er godt forståeleg.

Som Ivar sier, kan det ha skjedd mange såkalte rettshandler (oppmålingsforretninger) siden skylddelingen i 1927, som kan ha endret grensene. Det skal finnes en oversikt over forretninger i matrikkelen. På grunnboksbladet ser du noen, men kun de som har blitt tinglyst. F. eks. grensejusteringer vil ikke vises der. Jeg ville tatt kontakt med kommunen der eiendommen ligger, og spurt om de kan sende deg en oversikt over alle forretningene som har skjedd over eiendommen siden 1927. Hvis det ikke har vært noen forretninger, og det ikke er samsvar mellom skylddelingen fra 1927 og det som i dag er registrert i matrikkelen (se f. eks. norgeskart.no) - kan du kontakte kommunen og kreve at de retter eiendomsgrensene i matrikkelen slik at de samsvarer med skylddelingen.

Kanskje noen av dere er flinkere enn meg til å leite? Jeg prøver å spore opp skylddelingen for dagens gnr. 300/43 i Lillestrøm kommune. Ved etableringen, 24.09.1947, lå eiendommen i Blaker kommune og hadde gnr. 54. Bruksnavn: Utheim, avgivereiendom var gnr. 54/14 (Nyhusholtet). Dagboknummer: 1947/1793-1/9. Jeg klarer ikke finne dokumentet ved å bla i de skannede pantebøkene. Heller ikke direkteoppslag med dagboknummer gir noe resultat. Jeg forventet en separat pantebok med skylddelinger, men det kan se ut som om jeg ikke finner den, for jeg finner dagboknummer 1792 og 1794 i denne: https://media.digitalarkivet.no/tl/pbok/browse/register/32954 Mangler det en bok, eller er det jeg som ikke klarer å leite på riktig sted?

I Halden byfogd, AV/SAO-A-10865/H/Hc/L0003: Skifteprotokoll, 1753-1766 Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/sk20081103670511 finnes det en innførsel om Svend Jensens hustru Berthe Jørgensdatter. Dette skiftet skal ha foregått mellom 20. april 1776 og 9. juli 1776. Eksisterer skiftedokumentene og er det mulig å få tilgang til dem?

Oioi, bokstavelig talt sent sett. – kan utmerket godt være Siver (Ikke Sven). For å si det tydeligere: Det ER «Siver» (min feil). Men ser ingen «Hval» – og Sara her er ingen «Olsdattter». Såpass kan jeg våge å være ganske så sikker på.. Mvh

Forsøksvis utfylling: 01 Ao 1751 dend 12 Mai, tillige med 02 forbmte [forbemeldte] lensmand[?] og vurderings 03 mænd, blev skifte holden paa den 04 gaard Svarstad i Brantzøe Skibbr 05 beliggende, efter den afdøde mand 06 Anders Siurs:, imellem Encken 07 Anna Pedersdatter paa den Eene, og 08 deres i ægeskabet sammen aflede 09 fælles børn Nembl: 1. Siur anders: 10 2 aar, og 2. Marthe andersdatter 11 5 aar gammel paa den anden side. 12 Til laugverge for enken blev ansat 13 Antonus Klungresæt, til formynder 14 for Siur anders. Tosten Siursen 15 Førde, og for Marte andersdatter 16 Ellef Danielsen Varpe, og bestoed 17 Boens formue i efter-følgende: Med vennlig hilsen og stor takk for nummerérte linjer. Forenkler ‹ting› for meg, i hvert fall.

Nederst venstre side: 01 125-1. Anders Olsen Byes forhen men nu Snedkermester Berth?? [forsvinner bokstaver i bretten, ser det ut som] 02 Hoolte[?] tilhørende Vaaningshuus, som forhen er taxeret 03 under H: No 15 og Br. No 23 for 80 Spd, befandtes nu saa [ny side] 01 forbedret at det nu bestaaer af 2de Etager med, Bord og Steen- 02 tag samt tildeels Bordklædning ifra og[?] underste Etage der en 03 tømret Stue med 3 fag Vindue og en 2 Etages Ovn; et Bindingsværks 04 Kjøkken med muret Skorsteen og derved 2de opmalede Kammer samt 05 endvidere udenfor Kjøkkenet en Bindingsværks Rum til Brænde 06 m:m: I den anden Etage, er i søndre Ende et stort tømret nyt 07 Værelse med 3 Fag Vindue men uden Ovn og i den nordre Ende 08 Rum til 2de tømrede Værelser, men hvilke endnu ikke er ind- 09 redede og over hvilke ei heller ikke endnu var anbragt noget 10 ordentlig Loft og[?] tillige uden Vinduer. Paa Grund af denne 11 Forandring og øvrige Forbedringer, blev dette Huus, som nu er 17 Alen 12 langt og 10 Alen dybt anseet af Værdie og taxeret for 370 Spd. Med vennlig hilsen Og med et sedvanlig håp om korreksjon/utfylling av andre. 🙂

Gjert Nikolai Andreasson Kvalsvik fekk amerikansk statsborgarskap som Gjert Nickolas Andreassen den 18. november 1930 i Pennsylvania etter opplysningar på FamilySearch: https://www.familysearch.org/ark:/61903/1:1:QP4Z-DGH5?lang=no Ein må truleg vere pålogga for å sjå innhaldet på lekkja. Det er fem sider. På grunn av maks totalstorleik på 1MB legg eg ved den første sida. Statsborgarskap Gjert Nikolai Andreasson Kvalsvik 1.pdf

https://media.digitalarkivet.no/view/88187/105 Nederst på høyre side begynner branntakst 125.1, og den fortsetter øverst på høyre side. Jeg blir glad hvis noen klarer å tyde denne for meg. vh Bente Borgen

Eg sliter litt med delar av dette skiftet frå Svarstad i Bremanger i 1751: Sunnfjord tingrett, AV/SAB-A-3201/1/H/Ha/Hab/L0005b: Skifteprotokioll, folio 252-478, 1749-1752, s. 388b-389a Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/sk20081126640590 Skiftet begynner nederst i høgre kolonne på side 388b Eg kjem så langt: 01 Ao 1751 dend 12 Mai, tillige med 02 [...] lensmand og vurderings 03 mænd, [...] skifte holdes paa den 04 gaard Svarstad i Brantzøe Skibbr 05 liggende, efter den afdøde mand 06 Anders Siursen, imellem Enken 07 Anna Johansdatter paa den Eene, og 08 deres i ægeskabet sammen aflede 09 fælles børn [...] 1. Siur andersen 10 2 aar, og 2. Marthe andersdatter 11 5 aar gammel paa den andre side. 12 Til laugverge for enken blev ansat 13 Antonus Klungresæt, til formynder 14 for Siur anders. Tosten Siursen 15 Førde, og for Marte andersdatter 16 Ellef Danielsen Varpe, og [...] 17 [...] sammen i efter-følgende: Kan nokon hjelpe meg å fylle holene?

Takk!

Vel, da står i hvert fall ikke Syver (Siver) Povelsen Hval og Sara Olsdatter 🙂

Med forbehold: Sven Povelsens og Sara Halstensd: barn: Ber- the. Fad: Ole Sandvigen, Henrich Olsen, Ingeri Engelbrethsd: Elie Povelsdatter. Mvh

Fra C L: F: T.... z...prediger in Siilz im Mechlen-. bourg Schwerin af 22 Aug: 1830." Silz: https://de.wikipedia.org/wiki/Silz_(Mecklenburg) Han er født i "K?... sted [stad] i det Mechlenborgske"

Takk !

Barn døpt 5. mai 1748 i Haug kirke på Ringerike Hva er foreldrenes navn, gårdsnavn og hva er barnets navn? https://media.digitalarkivet.no/view/8523/107

Jeg klarer noe av det: Fra C L: F: T.... in Siebg in Mechlenbourg Schwerin af 22 Aug: 1830.

I folketellingen 1801 er Ingeborg Maria Hansdatter født (beregnet) 1779. Da er hun i konfirmasjonsalder på midten av 1790-tallet. Det er en Ingeborg Marie Hansdatter som blir konfirmert i 1795: Telemark fylke, Kragerø, Sannidal i Kragerø, Ministerialbok nr. 2 (1767-1802), Konfirmerte 1792-1798, Side 222 Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/kb20061204020506 Det er en Ingeborg Maria Hansdatter som har barn til dåpen i Sannidal 10.03.1804. Far er Anders Michaelsen. De er gift i 1801, men denne Ingeborg også født (beregnet) 1779. FT1801 Kragerø: https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01058301001919 055 Anders Mikkelsen 09 32 - - Mand Begge i 1ste ægteskab Huusmand og skomager 056 Ingeborg Hansdatter 09 22 - - Hans kone Begge i 1ste ægteskab - Da kan det potensielt være denne Ingeborg Maria som blir konfirmert i 1795... 🤔 Ingeborg Maria, som du har funnet, er ugift og tjenestejente i 1801. Hun kan kanskje også være innflytter?

Hei! Jeg leter etter informasjon om de første kvinnelige politibetjentene i Bergen. Finnes det noe i arkivverket som kan fortelle noe som helst om dem?

Jeg leter etter arkitekttegninger som kan vise meg hvordan gamle politistasjon i Bergen så ut. Den sto ferdigstilt i 1865, så det går langt tilbake i tid. Hvor kan jeg få tak i dette? Vennlig hilsen, Torill

Jeg vil gjerne ha hjelp til kolonnen "Medbragte Attester", Oslo domkirke, Innflyttede 1830 løpenummer 184, side 258-59. Dessuten, hvor ble han født? Det gjelder innflyttingen til Oslo domkirkes menighed fra Mechlenburg: Wilhelm Carl Christoph Kruse. (Klipp og lim godtas ikke for øyeblikket, uvisst hvorfor.) https://www.digitalarkivet.no/kb20061006010698

Hans Steen fra Reinfeld i Slesvig–Holsten tar borgerskap i Bergen 6. september 1622. Det er nok samme Hans som er oppført med en formue på 300 riksdaler i 1657 mens det som vå være sønnen, Jacob, har en formue på 400 riksdaler. Denne Jacob Hansen Steen tok borgerskap i Bergen 9. februar 1657. Det her nok den samme Jacob Steen det er skifte etter 14. oktober 1701 i Bergen. Den Else Hansdatter Steen, gravlagt 28. februar 1669 (avskrevet/søkbar) er søster av Jacob: “[#]24 Den 28 Febr [1669] Alberdt Bringmans Quinde Elße Hanß dater Steens Lig i Kierken Vnder Fruens Stol nedenfor Sl: H: Mathißis Grafv.” Hun var gift med Albert Brinchman (Bringmand), født i Lünenburg i Tyskland, død 1686 i Bergen. Albert tok borgerskap i Bergen 3. februar 1660. De hadde en sønn sammen, Albert Bringmann, Jr., som det var skifte etter i 1701 (avksrevet/søkbar). Bringmand i Delgobes samlinger. Den tidligere nevnte Pofuel Steen som får et uekte barn som døpes 8. februar 1678 i Korsirken i Bergen (avskrevet/søkbar) kan være bror av Jacob og Else. Hvis han er identisk med ammunisjon– og proviantforvalteren i Trondheim kan det forklare hvorfor han døper sønnen Hans Otto, som da ville være oppkalt etter farfaren fra Reinfeld. Ammunisjon– og proviantforvalteren hadde ifølge kvernskatten 1687 kone og fire barn. Av disse vet jeg at han hadde sønnen Hans Otto og datteren Hedvig Elisabeth. På Nermos side er det en Niels Hansen Steen, født omlag 1636, død omlag 1686, og det siteres at hans svoger Johan Mühlenphort var tilstede ved skiftet. Johan var sønn av toller Didrik Mühlenphort, og daværende skipsmåler Paul Steen i Trondheim er blant de som skal fungere som kommissærer i skiftet etter tolleren som holdes i København. Dette indikerer kanskje på et slektskap mellom Mühlenphort, Niels Hansen Steen, og skipsmåler, senere ammunisjon– og materialforvalter Paul Steen? Norske kongebrev, #119 6. mai 1682: “Befaling til Hans Christoffersen Hjort til Stend og president Jørgen Otton om å ta seg av skiftet etter toller i Fosen, Didrik Mühlenfort som døde i Bergen. Enken, Anna Cathrine, har bedt om at skiftet blir holdt i København. Kommissærene skal stevne arvingene og kreditorene, betale gjelden og skifte etter loven. Registreringen av boet skal de ta med til København.” #142 10. juni 1682: “Befaling til skipsmåler Paul Steen i Trondheim og Fosen og måler og veier Christen Guldager i Fosen om å fungere som kommissærer i skiftet etter forhenværende toller Didrik Mühlenfort. Skiftet skal holdes i København. De tidligere utnevnte kommissærer, Hans Christoggersen Hjort og Jørgen Oton, har fått andre oppdrag.”

Jeg er enig i at det er en fordel å redusere kopiering av PFIDer mest mulig. Siden personer i samme hendelse har etterfølgende PFIDer, er det ofte jeg øker eller reduserer tallet i URLen med 1 når jeg skal gå fra en person til den neste i en folketelling eller dåp. Det reduserer antall kopieringer av PFIDer. Jeg kan ta opp med Arkivverket om hvordan de bruker HBR-knappen i Digitalarkivet.

Det finnes mye materiale rundt omkring, både på NRK og andre steder som omtaler dette. Du finner også flere artikler/bøker som omtaler dette på NB.no. Kort fortalt, så kom både rokk og andre verktøy til å behandle materialer rundt 1600-tallet. Før den tid var kles-moten heller dunkel. Det tok selvfølgelig tid før det ble noe særlig gilt med klær på ordinære mennesker; og i stor grad så gikk det i ull/skinn og med flere-lag-prinsippet for å klare å holde varmen. De som hadde god råd kunne etterhvert få anskaffet seg klær som var behandlet slik at de motsto kulde bedre; f.eks stampeteknikk i saltvann som gjorde at tøyet tålte mer, men sto jo nærmest av seg selv. Dette er et relativt stort tema, og hvordan man holdt varmen igjennom f.eks 1600-1900-tallet er jo veldig ut fra hvilken stand man snakker, hvor i landet og selvfølgelig - tilgangen på ressurser og penger. Det er nok god mulighet til å kunne skrive opptil flere artikler om temaet for den som har ønske og tid til å dykke ned i dette. 🙂

Ser du har ?? på Narvik i 1930 på siden din. Det skal være Amsterdam, etter at han hadde avmønstret i Rotterdam.