Søk i nettsamfunnet

Hei. Jeg har i det siste holdt på med en liten tyverisak som kanskje kan være av en viss allmenn historisk interesse. I underretten, eller hjemtingsretten som det gjerne kalles, ble Jacob Willumsen dømt til «at pidskes til Kagen, og have Tyvs mærke i sin Pande, samt derefter udi Trunhiems Fæstning sin lives tid udi Jern at arbejde.» Jf. Tingbok for Salten sorenskriveri, 1769-1774, s. 371 (fol. 371a), her: https://www.digitalarkivet.no/rg20090428370677 Dommen ble imidlertid formildet, eller «mitigert», som det står. Jeg har forsøkt å transkribere det som står om denne saken i protokollen for Nordland og Finnmarks lagstol. Det er på s. 164 (fol. 163b-164a) i Lagtingsprotokoll 1761-1784, og selve domsavsigelsen på s. 171 (fol. 170b-171a). Det er ikke så vanskelig å lese og transkribere denne skriften, men noen ord og forkortelser er jeg usikker på. Disse har jeg markert med (?). Jeg legger det hele ut her, så de som ser feil kan påpeke og korrigere disse. Brukslenke til side 164: https://www.digitalarkivet.no/rg20090506330718 Her leser jeg: Anno 1771 Mandagen den 10de Junii, blev paa Gaarden Steigen foretagen og holden, Eet Extra Laugting udi 8te Indstevnte Delinqvent- og Justits-Sager, som Fogden over Saltens Fogderie Hr Cammer- Raad Hysing til dette Extra Laugting havde ladet Indstevne. Ved Retten var nærværende, som Laugrettes-mænd Lars Olsen Lille Hopen og Morten Jacobsen Nøtnes, begge af Foldens fjerding, Da øvrige Laugrettes mænd mødte icke: Hvorda: 1 for Retten fremkom, paa Kongl: Antaget(?) Foged over Saltens Fogderie Velædle og Velbr Hr. Cammer-Raad Hysings Vegne, Bertel Jacobsen Sundbye af Saltdahlen og fremlagde den medtagne Laugtings Stevning af 30te Martii 1771, som Han med dens Paaskrift begiærede læst og Paaskreven for at følge udi Acten, som Læst blev. – Derefter blev Delinqventen Jacob Willumsen løs og Ledig uden Baand og Fængsel for Laugtings -Retten fremstillet. Saa var og som Forsvar paa Delinqventens Vegne tilstede Lensmanden af Saltdahlens Fierding Helge Christen- sen Medbye. Hvorefter fra Actors side blev fremlagt, den avgangne Hiemtings Dom, hvis Afsigt er af følgende Indhold: Dernæst begiærede Actor at Delinqventens aflagde bekiendelse for underretten paa pag: 2, 3 og 6 insigneret, maatte blive læst og denne Act blive Indlemmet, hvilken Bekiendelse og nu i Dag for Delinqventen lydelig blev forelæst, og hans ydermere tilstaaelse derom ved og for denne Rett indhæntet, Hvilken Bekiendelse Delinqventen i alt vedblev, dog med denne forandring, at de sidste stiaalne 11(?) til 12 Rigsdr. var icke staalne paa eengang; Anten(?) den eene gang tog Han 4rdr Som Han siden Tabte ved Søe eller paa Rognan. Paa Rettens tilspørgende forklarede Delinqventen, at Han ved Sagens Exa- mination for Hiemtings Retten, var Han saa fortomlet, at Han icke erindrede at giøre denne Forklaring, neml: at Pengene paa 3de gange er stiaalne, troede ellers, at det heele Tyverie Ville omtrent beløbe sig til 20rdr Forklarede med ydermere paa Rettens Spørsmaal: at Han aldrig tilforne Havde begaaet noget slags Tyverie, og det var Hans fattigdom og armod som havde forleedet Ham hertil. Videre Bekjendelse var ikke af Delinqventen at erholde. Actor Refererede(?) sig dernæst til De førte Vidners udsagn pag 3 og 4, samt den bestiaalne Niels Tostensens aflagde Forklaring pag 4 og 5; Saa blev og læst til denne Actes følge, Sogne-Præsten Hr Walnums Attest paa pag 7 og 8 som Acten tilføres. Hvorefter Actor Refererede(?) sig til den for underretten giorte Paastand paa pag 8 og indstiller dereftter Sagen under Laugtings Rettens Dom og Kjendelse. Paa Delinqventens Vegne, mødte Hans Defensor Lensmanden Helge Christensen Medbye, og Refererede(?) sig først til sit nedlagde Forsvar for Hiemtinget, som i Hiemtings Acten paa pagina 9 findes tilført, forestillede og dernæst Laugtings-Retten, at den leylighed som Jacob Willumsen var given, har og fornemmelig, været andledning til dette Hans begagne Tyverie, da Niels Tostensen har ladet staae aabent baade Boden og Kisten hvor udi De stiaalne Penge med fleere vare bevarede; Ligesaa formodede Defensor at Retten tager i betraktning den af Delinqventen i Dag giorte Forklaring ikke at De 11r(?) eller 12rdr som Delinqventen til sidst skal have stiaalet ikke paa engang af Ham skal være borttagne, og om endskiønt vel dette Tyverie, andrager sig til meere end 20rdr; Saa er det dog ikke Delinqventen overbeviist, at Hand paa eengang har staalet saameget at det for eet stort Tyve -rie eftter Loven kand andsees, men vil derimod formode, at Delinqventen, som for ringe Tyverie bliver Dømt og Straffet; Hvilket Han saaledes Rettens Dom og Kiendelse henstiller, udbad sig i øvrigt for Delinqventen een Lemfældig Dom. Og som ingen af Partene i denne Sag, havde noget videre at fremføre, blev den til Doms optagen. – […] Og så domsavsigelsen på side 171. Brukslenke: https://www.digitalarkivet.no/rg20090506330725 Dømt og Avsagt. Det er vel i denne Sag aabenbaret og beviist, at den for Tyverie Ac -tionerede Jacob Willumsen Storalmendingen haver stiaalet fra sin Na -boe Niels Tostensen sammesteds 20rd af een aabenstaaende Kiste, som skal have staaet i en liden Boe der ligeleedes skal have været Aaben. Dette Tyverie bekiender Han for Hiemtinget at skal have begaaet paa 2de gange, da Han først skal have taget 8te og sidstegang 12rdr; Men for Laugtings Retten giør Han denne forandring udi sin bekiendelse, at Tyveriet var skeed paa 3de ganger, og at de anmelte 12rdr ikke af Ham var stiaalne paa engang, men at Han den 3 gang havde taget 4Rdr som han siden tabte ved Søen paa Rognan, hvilken Omstændighed Han icke for Hiemtings Retten, skal have kunde sig erindre. Og saa- leedes bliver da udi denne Sag at overveye, om det af Jacob Willum- sen begangne Tyverie, for eet Stort eller ringe Tyverie bør at agtes?(betragtes?) Til eet Stort Tyverie udfordres disse Omstændigheder, at det fuld- kommen bør være beviist, at Tyven paa eengang, paa en tiid, og paa eet Stæd, haver staalet 20de lods Sølv verdie. Denne omstændighed, synes ikke under Sagens driftt, fuldkommen at være beviist, fornemmelig, da Delinqventen Selv er variabel udi sin Bekiendelse Da Hand foregiver at have begaaed Tyveriet paa 3de ganger. Og som det saaleedes ikke med lovfaste Vidner er Ham overbeviist, at Han paa eengang haver stiaalet Tyve lod Sølv; Saa kan det af Ham be- gangne Tyverie ikke eftter Loven andsees som eet stort, men som eet ringe Tyverie, hvortil endnu kommer den betragtning, af Delinqventens fattigdom og Armod, samt den store leylighed som Ham var given, til at begaae dette Tyverie, og Sogne-Præstens, saavelsom den samtlige Almues Vidnesbyrd, om Hans øvrige skikkelige Forhold, saa og, at Han aldrig tilforne, har haft noget ont rygte, enten for Tyverie eller anden Misgierning; Saa Kiendes for Rett. At Jacob Willumsen Storalmindingen bør for eet ringe Tyverie, midste sin Huud i Fængselet, i følge Lovens 6te Bogs 17de Cap: 33 Art(?) betale Igield til Niels Tostensen med 14Rd_66ss, samt Tvigield med 44rdr(?) til Kongen, der Sagen har ladet forfølge, saa bør Han og at have sin Hoved lod forbrudt, til Sagens og Executionens bekostning, ef- ter samme Loves 17de Capitels 40 Art(?): og Forordningen af 19de Maii 1741, og derefter paa 3de aar til Findmarchen at være forviist, i følge De derom ergangne Høj Kongl. Rescripter, især den Kongl. befaling af 21(?) Septembr 1759, hvor efter Hand paa det Stæd som Øvrigheden Ham der Andviiser, sig imidlertiid reedelig bør ernære, som alt 6 uger efter denne Doms lovlige Forkyndelse bør fuldbyrdes og efterkommes, under Justitens(?) videre befordring. Og saaledes Mitigeres den Afsagt Hiemtings Dom. – […]

Hvor finner jeg digitaliserte fogderegnskap for Salten etter 1718?

Hei. Jeg har forsøkt å transkribere en supplikk som jeg fant på s. 539-540 i Danske Kanselli 1572-1799, F/Fc/Fcc/Fcca/L0014: Norske innlegg 1572-1799, 1653. Brukslenke: https://www.digitalarkivet.no/db50000114400539 Jeg fikk god hjelp her på tydeforumet da et forkortelsestegn forvirret meg litt i begynnelsen. Se: https://forum.arkivverket.no/topic/315841-vi-underskrevne/ Dette tegnet har jeg markert med [fork.]. Mulig at det ødelegger flyten i teksten (jeg fant bare ikke et egnet symbol å sette inn). Usikkerheter har jeg markert med (?). Jeg legger det hele ut her, så får de som vil lese, og rette de feil som de måtte finne. Jeg roter litt med store og små bokstaver, men det får så være. Side 539: Gud Allermegtigste Vehre nu och aldtid hoes voris Gunstige her Landtzherre, och fromme øffrighz:, och hans Velbhz: fra U-Lyche och aldt Vondt thill liff och Sielle Naadeligen Velsigne och bevahre, Gunstige Velbiurdige Her Landtzherre, Vii Vndersch[fork.]ne: fattige Mend Vdi Saltedalen, Vdi Skierstad Sogn paa Voris Eigen och Menige Mands Veigne Sammestetz forAarssagis Eders Velb: med denne Voris HøyAhnliggende Supplication paa det aller yd- mygeligste at besørge, at Eftersom det ehr Eders Velbhz: Gunsteligen V(?)ll Vitterligt, Vii Nogenstund forleden, Vid Voris Supplication hoes Eders Velb. Loed Ahnholde, at Eders Velb: Voris Nødvendige begiering, for Hans Kongl: Mayt: Voris allernaad[fork.]te: Herre och Konge Vnderd[fork.]te. Ville Ahndrage, at Vii i Voris Førige Affdøde præstis Sted, Igien maatte bevilges En Anden Siellesørger och Gudtzordtztienner, till Voris Sallig- heds befordring och bedste, Eftter dend vnderd[fork.]te: Erbydelse Om Hans Løhn och Vnderholdning aff oss Sielff at vdstaa, Vii derom giort Haffuer, Huilchen voris allerydmygeligste begiering Hans Kongl: Mayt. Naadigst Haffuer Ladet Sig behage, och oss bevil- get ehn Sehrdehlis præst, i forne: Saltedahlen at bekomme, Eftter derom Hans Mayts: Naad[fork.]te: Missive thill Eders Velbhz: ahnkommen Dat: Kiøbenhauffns Stadt dend 21 Decembris 1650 dessvidere formelding, Saa Endog Eders Velbhz: der U-dinden Haffuer giort oss ald Muelig Flid och befordring, thill Hans Maystz: Naad[fork.]te: beVilling at fyllestgiøre, Haffuer Vii dogh till dess, iche faaet Slicht till Endelighz:, formeddelst dend Moedstand oss derom aff Voris Sognepræst Hederlig och Vellerdt Mand Her Hans Lauritzen Blix ehr foreSatt, Mueligt aff dend aarsage Hand meener, Enten hannem eller dend Residerendis Kappelan paa Skierstad, Vdi Huis Annex Saltedahlen Ligger, Noget aff deris tillgode Løhn och Indkombst /: thill denne Voris begierende præstis ophold:/ at schulle Affgaa, det Vii Ingenlunde Enten Haffuer thencht(?) Eller begierit /: Vden Hans Magt: Naad[fork.]te: Vil- le beVilge Hannem de thvende(?) Høytids dagis offer, Som dogh ehr ehn Ringe ting, det vii Vdi Hans Maytz. Naad[fork.]te: Villie Vnder[fork.]te: Indstiller : / Menss han/: der for Vden Som Hans for mand, aff Voris Eigen fattige Middell, at opholde, Saasom En Vogh goed thørfisch, Aaarligen till Løhn och Vnderholdning Hannem at giffue, Vii oss nu Som tilforne Erbyder och forplichter, [Opp-ned-merknad, nederst til høyre på siden]: Saltdalens almue om deris Prest Side 540: Efttersom Vii fattige folch dertill aff Eftter følgende aarsa- ger Høyligen betrencht, Nemblig at Voris Vey till Skiersta Kierche øffuerst fra dahlen bedrager fremb och tilbage Med Siuff Stoere Miil Veygs, Saa det Skieur offte, at derssom det Skulde gielde Voris Liff, I huor Stoer Suaghz: oss kunde paaKomme, om vii i Nød och døds Stund behøffunde præsten, at vii Enten Kunde komme till hannem eller hand till oss, For det Andet om Vii schulle lade oss Nøye, med dend tienniste præsten paa Skiersta oss Kunde beVisse, Saa ehr det oss till Stoer thøngsell, hannem den Lange Vey at hendte och igien hiemføre, Besynderlig om Vindte- ren, Naar Vii ehr till fischeriet och gandsche faa Vden Quiner- ne Med deris børn her Hiemme, For det thredie da ehr oss nu i dette forleden Aar, iche Slig Kierchetienniste beVist, Som Vii formeener oss med Rette burde, i det vii iche fich meere end ehn Søndags predichen och thoe bededags præ- dichener fra otte dage eftter St: Hans dagh och till fiorten dage eftter Michaelj dagh, For det Fierde Er det ochsaa til- draget, at ehn Mand i Voris Menighz:, Vdi Nest forløben Aar førde Et Spet barn fra Sit Hiem och till Kierchen i dahlen En Stiff Miil och Lige Saa Langt tilbage Igien, och fich det ey Chris- tnet fordi præsten ey Møtte, Anden gang førde hand det ved Siuff Stoere Miil fremb och tilbage, thill Skierstad Kierche, huor hand Samme tiid ey heller fandt nogen præst, thredie gang maat- te hand igien aldt U-døbt, føre det fra Sit huess till Saltnæss øffuer thoe Stoere Miil fremb och tilbage, huor det da bleff Christnet, Med fleere og meere forhindring Vii till Voris Saligheds befordring Mister, huilchet forAarsager och driffuer oss till, Eders Velbhz: ydermeere at bemøde, derfore Vii End- nu paa det ydmygeligste begierer, at Eders Velbhz: Ville for gudtz schyld denne Voris Nød og Sagh ahntage, och Enten Selff derudi oss befordre, till ehn from Sielesørger, eller och voris Supplication frembdehlis till Hans Mayt: Vnderd[fork.]te: offrgiffue(?), at vii En gang for alle dermed till ehn ønschelig Ende Måtte Komme, Och forvendter herpaa Eders frombheds gunstige Goede befordring, Gud Allermegte: Skall Saadant Rigelige Igien belønne, Vnder huis beschiermelse Vii nu och aldtid Vill haffue Eders Velb: befahlet, Actum almindelig ledings- bergh paa Liønnes dend 10 July 1653 Aff Efttersch[fork.]ne: Mend med deris Signetter och boemker bekrefttit, Herdagh Olssen (L:S:) Peder Jørgensøn (L:S:) Anders Hellessen (L:S:) Baltzer Olsen Duerset (L:S:) Ole Knudsen (L:S:) Jørgen Olsen (L:S:) Hans Olsen Drageid [bumerke] Niels Knudtzen Nestebye [bumerke] Joen Olssen Nestebye [bumerke] Niels Villumss Sør alminding [bumerke] Thorsten Olssen Sesaa [bumerke] Ole Rasmusen Brende [bumerke] Sacharias Olssen Aass [bumerke] (L:S:) Madtz Pederss Sorenschriffer til vitterlighz: Helt nederst på side 540, og øverst på s. 541: Een Rigtig Copia Aff Originalen. Huorpaa Her Hans Lauritzøn Blix vilde sig erClære, [etc.] Baadøegard dend 18 July Anno 1653. Preben Vonn Ahnen Deretter følger sogneprestens erklæring. Denne har jeg ikke sett nærmere på.

I do not need a lengthy translation of this. I have just begun using the probate records and most follow the same format: spouse, sons in birth order, daughters, with husbands if married, and the farms they moved to, and minor children's ages. I have a couple records now, both signed by Christen Hansen. They are brief with little detail. sk20090226650697 or https://media.digitalarkivet.no/en/view/24939/354 for Berithe Matsdatter. Does this represent poorly done clerical work? The children Mali, Mads, Anne, Sara, Marithe are in no particular order. I believe Mali is the youngest. The lack of detail leads me to think the children are all young adults, not minors any more, but unmarried and living in the parents household. Is it just as likely Christen Hansen did not bother writing it all up? Thank you for your opinions.

Hei. I tingboken for Salten er det et makeskifte på Oldereid som jeg forsøker å transkribere. Skriften er ganske grei, men som vanlig sliter jeg litt med noen tegn og litt inneklemt skrift noen steder. Kjempefint hvis noen her kan hjelpe og korrigere litt. Brukslenke: https://www.digitalarkivet.no/rg20090428330337 Kiendis Vj underskrefne Hans Nielss:, Boende udj Foldens Fiering J Salten, og Christen Nielss: den yngere paa OlderEid, og hermed for alle vitterlig giør at som vj arfveligen eftter voris Sl: Fader Niels Hansøn, eftter skifttebrefs formelding af datto=20 Novembr 1709: Er til falden Enhver af os, udj bemte voris Sl: Faders paa boende Gaard Ol- derejde 1? og 19[mark]: Jordegods, som er tilsammen på os begge brødre 1 Wog og 14ten[mark] Jordegods; Saa Hafver vj samme 1 Wog og 12[mark] Arf- vede Jordegods udj bemte OlderEid Igien fra os, Mageskifttet og afhen? Saasom vj og hermed fuldkommeligen Mageskiftter og afhender fra os, og alle voris Arfvinger, Til voris brødre, Jacob Nielsøn og Willum Niels. Deris Hustruer og Arfvinger Saa de Her eftter samme bemte 1W:14[mark] Jordegods maa beholde, og giøre sig saa nyttig som de best veed, vil og kan for et frj Mageskiftte og Ejendom med ald den Ræt og Herlighed som en? (nu?) til liger, og med Rette bør at lige, med samme Ræt som vj ? arfv? haver intet undertagen i nogen maader, og Kiendis vj for os og vores Sande arvinger, ingen ydermeere, Lod, deel, eller Rettighed at hafve udj samme =1W:14[mark] Arfvede Jordegodz udj fornefnte Olderejd Saasom vj derfore Jgien af bemte voris Brødre, Jacob og Willum Nielsønner hafver bekommed fyllest og fuld værd ved Mageskiftte, udj een gaard kaldet Stolpe, ligende i Misværen som skylder 1wog Jordegodzis afgiftt, og den øfrige Ræst os eftter voris Kiøb og noje Rigtig afbetalt; Lofver derfore og til forpligter os og alle voris arfvinger at fri frelse, Hiemle og tilstaa for bemte vores brødre for indførte 1W:14[mark] Arfvede Jordegods, og holde denne?, og og deris arfvinger, Krafvs? og ? i alle maa- der, Detz til beskrifttelse, under voris Egne Hender og signetter, og Venligen? ombedet? under tegnede dannemænd, med os til vitterlighed at underskrife Actum Oldereide den = 6 Novembr Ao 1720. - Hans Nielsen, Christen Nielsen, J: Braad, Olle Nielss: Alminding